Hvem ejer obligationerne?

Obligationsejerne

Mængden af statsobligationer er steget - siden man blev taget med bukserne nede i OKT 2008: Fra 400 til 650 mia.
Nok har man brugt mange penge; men så mange er der altså heller ikke tale om.
Man er helt klart på vej ud af den forestilling, at realkreditobligationer er lige så gode som statsobligationer.
Udlandet er sådan set upåvirket af al hurlumhejet - rent statsobligationsmæssigt - man har det samme antal danske statsobligationer som man altid har haft - det svinger med en 20-30 mia. op og ned.
Ellers skal man have de par hundrede milliarder at slås med, når der går panik i spekulanterne - dvs. så man er rimelig sikker på, at spekulanterne taber penge.

Ser vi derimod på realkreditterne, så er der 4 altdominerende forhold:

1) De meget store egenbeholdninger i kreditforeningerne. Dels svinger de mellem 200 og 800 mia. (Total realkredit udstedelser ligger på 2400 mia.) ved refinansieringerne: Her skal nok så meget hefte sig ved det - efterhånden - meget høje bundniveau.
I månederne maj og juni har realkreditterne åbenbart haft MEGET svært ved at skaffe finansiering til disse egenbeholdninger - tommyjo bemærkede også en faldende kurs på obligationer: Det kan have en sammenhæng med at realkreditterne ikke har kunnet låne penge tilstrækkelig billigt - om overhovedet - og har så derfor været nød til at sælge til, hvad de har kunnet få for dem.

2) Stadig stigende beholdninger i bankerne - nu er det ved konstant at være 800 mia. (som egentlig bør regnes med i egenbeholdningerne). Dvs. at bankerne/realkreditterne ligger - afhængig af klokkeslettet - med 1000-1600 mia. af deres egne papirer - vi taler mellem ½ og 2/3 af realkreditobligationerne, der aldrig forlader bankernes hvælvinger. Læg i øvrigt mærke til, at bankerne tilsyneladende har haft svært ved at få finansieret den form for finansiel selvbesmittelse her i juni 2011!

3) Pensionskasserne er så afgjort ikke enig i omlægningen af annuiteterne til afdragsfrie flex - en ting er, at flexobligationerne er alt for dyre; men nok mere signifikant er en manglende tillid til udstedelserne. Den tillid er mildest talt ikke blevet genoprettet.

4) Udlandet er storaftager - i øvrigt stort set kun flex - og her er de betingelser, de er solgt på ikke ganske klare.

Statsobligationerne:
Her har pensionskasserne købt for 200 mia. siden OKT 08 - heraf kan 100 mia. tilskrives nedbringelsen af beholdningerne af realkreditobligationer.

Læg så mærke til en lille sjov ting ved den røde kurve (bankernes beholdninger): De er steget med 50 mia. siden OKT 2010 - dvs. ophøret af den generelle statsgaranti.
Enhver ansvarlig bankledelse må have set i øjnene, at hvis en bank har et fundingproblem, så har det nok en årsag - hvorfor man er middelsvært åndssvag, hvis man låner en nødlidende bank penge: Har man indlånsoverskud, så låner man det IKKE ud til en bank med udlånsoverskud: Man køber statsobligationer - de giver ikke noget i rente; men til gengæld kan man altid komme af med dem - og så har man en svag mulighed for at se indskydernes penge igen.