Juni 2020

Gæld og opsparing.


Jeg kolporterer fra Nationalbankens hjemmeside.

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

Hvad jeg ikke umiddelbart kan se er om dem med høj gæld umiddelbart er dem med den højeste pensionsopsparing.

Det er især personer med lav likviditet, der øger deres gæld, når de skal spare mere op, ligesom det også fremgår, at en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

Med andre ord: Flextumper!

Det er interessant af følgende grunde:

1. Ved at ophæve pensionsordningerne vil under 1/4 del af husholdningernes gæld kunne afvikle bankgæld. Det skyldes at ophævede pensionsordninger skal beskattes. Hvorfor der kun kan afdrages en mindre del.
2. Dem, der har den højeste gæld er også dem med den største opsparing.

Opsigelse af pensionsordninger vil ikke kunne løse problemet omkring den alt for høje realkreditgæld - langt fra; men af hensyn til den financielle stabilitet må man tage alt det med, man kan få!

Solgt skatkammerbeviser for 11 mia., 8½ over ½ år. til -½ %. Noget tyder på, at renten er for høj. Det fornemmede jeg også på Rohde, da han sagde det var en meget beskeden renteforhøjelse.

Interessant nok var de samlede bud 25 mia. +. Nogen har en pervers forestilling om, hvad deres penge er værd.



Nu har man så pillet spekulationselementet ud ved at skaffe sig adgang til at låne ud i EUR og USD. Dvs. nu er der rent tale om manipulation af de nordiske valutaer i interne banktransaktioner.

Det jeg spekulerer på er om man kan nå til en enighed med Riksbanken og Norges Bank om en tilsvarende ordning for de nordiske valutaer?

Tilsyneladende er det sådan at filialer med dollar overskud (f.eks. Norge) sælger til moderselskabet via en nordisk valuta. Det i stedet for at betale dollar-gæld i Nationalbanken tilbage via en intern overførsel, således, at de dollar som den norske filial har i overskud går til dækning af lånet i Nationalbanken.

Hvorfor dog holde på USD i Norge? Eller rettere: Hvorfor gøre det attraktivt at låne USD i Danmark? Tjener ikke noget formål? Men det er jo en variant af at skylde sig selv sine egne penge.

Den pengevask, som Ole Andersen (måtte banksvinet skrige i Helvede) organiserede var tilsyneladende den, at en lyssky hævede et beløb i kontanter i én filial - gik over gaden med pengene med pengene i en sportstaske og sætter dem ind på en konto i en anden filial. Som sådan er der ikke noget revisionsspor for den transaktion - ingen papirgang.

Jeg har personligt set det foregå i en Københavnsk filial for år tilbage, hvor en pænt påklædt indvandrer vadede ind, med netop en sportstaske fuld af pengesedler - og sedlerne var bundtede op som banker gør det Den slags er - helt klart - bankdrift som det plejer at være.

Med en cirkulation på små 60 mia. så må det siges at have haft en effekt på bankernes udlån, at der kom en moms- og skattekredit til virksomhederne.
Det vil medføre et gennemsnitligt fald i udlånsrenten til virksomhederne, at de nu ikke skal trækkes med høje kassekreditrenter.

Desuden ombyttes 1,105 mia. 4½% 2039 til 1 mia. 1/4% 2052.
Står 2052 i kurs pari, så må 2039 stå i kurs 90 - hvilket er ret så naturligt, da 2052 dels er værn mod deflation og dels er sikkerhedsstillelse for valutalån.
Om nationalbanken tjener pengene på prisen på sikkerhedsstillelsen eller på renten (som er negativ) på USD/EUR udlån - det er da lige meget?

Alt det fis med garanti til bankerne som i 2008 - det er overflødigt - og guderne skal vide, at det vil være rart at slippe for banksvinenes selvmedlidende brægen omkring de dyyyyyre garantibetalinger. Problemet er, at forbryderen Peter Straarup lever endnu!

solgt for 5½ mia. nok tæt på, hvis man skal nå 125 mia.

Man har jo allerede nået en skatkammercirkulation 57 mia. til -½% i afkast på i gennemsnit ½ års lån ... måske lidt mere.

Jeg forstår ikke!

for at sælge 2022 for 2023, så sælges 2022 for 2/3 af 2023. Nogen må mene, at der kommer en massiv deflation - jeg aner ikke hvad, hvad der sker. Det er jo ikke

Det er ikke fordi 2022 sælger godt!

Nogen regner med et massivt antal af pensionsordninger bliver opsagt?????

Thomas skrev:Jeg forstår ikke!

for at sælge 2022 for 2023, så sælges 2022 for 2/3 af 2023. Nogen må mene, at der kommer en massiv deflation - jeg aner ikke hvad, hvad der sker. Det er jo ikke

Det er ikke fordi 2022 sælger godt!

Nogen regner med et massivt antal af pensionsordninger bliver opsagt?????

x = 1/(i+1) og i ikke -1

(1500 + 15/4) * x³ + 15/4 * x² + 15/4 * X = (1020 + [1020 * 1,5/100]) * x⁴ + [1020 * 1,5/100] * x ³ +[1020 * 1,5/100] * x ² + [1020 * 1,5/100] * x

<=>

1503,75 * x³ + 3,75 * x² + 3,75 * x = 2035,3 * x⁴ + 15,3 * x ³ + 15,3 * x ² + 15,3 * x

<=>

2035,3 * x⁴ - 1488,45 * x ³ + 11,55 * x ² + 11,55 * x = 0

dividerer med x på begge sider. <=>

2035,3 * x³ - 1488,45 * x ² + 11,55 * x + 11,55 = 0

Smider de to sidste 11,55 led væk som ubetydelige i sammenhængen. Derefter dividerer med x ² på begge sider.

2035,3 * x = 1488,45 <=> x = 0,73131 nu er x = 1/(i+1), hvorfor

1 = 0,731 * (1+i) <=> 0,731 * i = 0,268 <=> i = 36%

Jeg forstår stadig ikke en skid! Men det er måske bare mig, eller også er der lusk!

Salget af skatkammerbeviser har været noget "skuffende" - små 5 mia. imod bud på 18 mia.
Her skal man hæfte sig ved skæringsrenten på -½%.

Det er jo ikke penge, der skal anbringes: Det er flextumpegæld, der skal betales! Den hensigt fra Nationalbankens side er rimelig klar.

Kurstab på dollaraktiver medvirkede til pres på kronen.

Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

Det er en væsentlig forskel fra tidligere episoder med kronepres. De tidligere pres har været påvirket af spekulationer i markedet, om hvorvidt fastkurspolitikken kunne opretholdes, eller hvorvidt der ville ske en opsplitning af euroområdet.