Maj 2020

Olieprisen er svagt hævet, hvilket ikke burde undre, fordi der næppe er nogen handel af betydning.

Der er solgt et mindre beløb på 0,2 mia af ½% 2029. Kursværdien 0,215 mia. Dvs. Kurs 107½.

Det svarer vel nogenlunde til en effektiv rente på -1/4 %. Det er formentlig dér den obligation skal ligge.

Reelt er 2029 jo ikke nogen lang løbetid; men må nærmere betegnes som mellemlang.

Den lange løbetid på 1/4% 2052 har vel et afkast - eller realforrentning - på +1/2%, svarende til kupon. Det skulle så sikre en stabil kurs i mange år fremover - under forudsætning af 0 inflation.
Det er næsten givet, at der kommer variationer omkring 0% om det bliver over eller under 0 er på indeværende tidspunkt uafklaret.
Med uafklaret menes, at den lavere oliepris, der er kommet ikke blot nogenlunde er stabiliseret. Prisen røg i negativ, hvilket selv indenfor proces-industri ikke er holdbart. P.t. ligger prisen og roder mellem 10 og 20 USD/brl, hvilket dels er på niveau med prisen inden Sovjetunionen brød sammen, dels ligger 1/3 under de 50-60 USD/brl, som man har ligget på gennem de (temmelig præcis) forudgående 5 år.

Lad så være, at motivet til åbningen af 2052 formentlig har været et ganske andet: Nemlig at have statsobligation til brug for sikkerhedsstillelse i forbindelse med handler med USD og EUR. Man har i hvert fald fra Nationalbankens side valgt at sparke indfrielsen så langt ud i tiden (og der skal sparkes langt før rentekurven er steget nok til en 0-rente) ud til 30 år. Om det er langt nok? Hmm.. det skal i hvert fald forsøges.
Men vi skal åbenbart så langt ud før obligationen bliver likvid - og likvid mhp. sikkerstillelse.

Erfaringsmæssigt er 4½% 2039 i kurs 200 - og man får ikke investorer til at betale dobbelt pris, fordi (hvis jeg var Nationalbanken - hvad jeg ikke er) man vil regne med pålydende værdi fremfor kursværdi, som er åben for spekulation.

Det stiller så et ganske andet spørgsmål om tætheden mht. løbetider i de forskellige obligationsserier.

Der lader til - for så lille en statsgæld som den danske - at være flg. behov:

1. Lange statsobligationer, hvor der åbnes nye serier med 4 års mellemrum. Her taler vi 30 år (+).
   Men nok så meget for at undgå den misere, som Tyskland kom ind i efter genforeningen, hvor man udstedte masser af lange statsobligationer med høj kupon, som udviklingen (måske forudsigeligt?) gav nogle ubehagelige klumper. Det gav så anledning til nogle - skal vi sige det - mærkelige og uigennemskuelige strippinger, hvor man adskilte kupon og hovedstol, hvilket bestemt ikke øgede gennemskueligheden.
2. Mellemlange statsobligationer, der også åbnes med 4 års mellemrum - fordi efterhånden som tiden går, så rykker de lange statsobligationer nærmere indfrielsen og der opstår "huller" i seriernes tæthed.
3. Korte statsobligationer, der åbnes med 2 års mellemrum og fylder hullerne ud på de oprindeligt længere serier.

Målet er jo nok så meget at holde serierne likvide: Det betyder dels, at hver serie skal have et tilstrækkeligt volumen (der vel p.t. ligger på ca. 70 mia. +/-). Problemet ligger i at en serie med et stort volumen udmærket kan gå illikvid, hvis kupon er for lille, så der ikke er nogen, der vil købe den og kursen kollapser. Det betyder naturligvis at investor vil holde på obligationen - frem for at realisere tabet. Er omvendt kupon for høj, så er der heller ingen, der vil købe obligationen, fordi obligationen bliver helt enkelt for dyr - rent faktisk er overkurs en "strafporto".
Dvs. at obligationsviften vil indeholde en række forskellige kupon størrelser. Ideelt vil de lange obligationer bibeholde deres høje kupon og regulere sin kurs gennem forfald af rente (rente og afdrag er sådan set en kunstig skelnen, når der ikke for investor er skattemæssige konsekvenser af en sådan skelnen).
Hvad den rigtige kupon er afhænger (foruden af restløbetiden) så ganske af inflations udviklingen og udviklingen af produktiviteten i samfundet - ingen af delene kan på åbningstidspunktet forudses med noget, der minder om præcision. Det betyder, at der til stadighed er behov for at "putte" obligationerserier ind i viften.
Mhp. 7% 2024 og 4½% 2039 var de serier nok fornuftigt kuponsat ved åbningen; men forholdene ændrer sig nu engang.

En faktor, der ikke spiller ind i statsobligationer er risikoen, da man som udgangspunkt må påregne statsobligationer som værende risikofrie - er statsobligationer ikke risikofrie, så er der noget alvorlig galt - og det er der så jævnligt.

April 2020

Statens udenlandske nettolåntagning*** 80,3
Ændring i valutareserven 78,8

*** Herunder nettobetalinger til staten i fremmed valuta som følge af valutaswaps

En swap er en aftale om at bytte to valutaer, og senere bytte dem tilbage igen. Disse to trin beskrives som swappens to ben:

Det korte ben: Afvikles hovedsagligt med valør 2 dage (spot).
Det lange ben: Afvikles typisk med valør 1 uge, 2 uger, 1 måned, 3 måneder, 6 måneder, 1 år.

Der er sådan set ikke noget til hinder for, at man kan lave en swap aftale mellem USD og EUR (eller omvendt) fra Nationalbankens side.

Det har selvfølgelig øget valutareserven med de 80 mia.; men samtidig øget statens nettolåntagning med samme beløb.

Hvis f.eks. Danske Bank laver en aftale med Nationalbanken om

• at låne 1 mia USD, det korte ben
  
• mod at betale 7 mia DKK på det lange ben
  

og

f.eks. Nordea om:

• at låne 7 mia DKK, det korte ben
  
• mod at betale 1 mia EUR på det lange ben
  

Så har man principielt lavet en aftale som - set fra Nationalbankens side - helt undgår at blande danske kroner ind i julelegen - ja, altså bortset fra at både Danske Bank og Nordea skal lægge 7 mia. i 2052 statsobligationer som pant - hver.

Omvendt er det nok sandsynligt - samtidig:

At Danske Bank:

• at låne 7 mia DKK, det korte ben
  
• mod at betale 1 mia EUR på det lange ben
  

og

Nordea om:

• at låne 1 mia USD, det korte ben
  
• mod at betale 7 mia DKK på det lange ben
  

For disse handler skal bankerne også lægge 7 mia. DKK i 2052 hver i pant.

Vi er således oppe på, at banksvinene skal lægge i alt 28 mia. i pant i form af statsobligationer - som banksvinene skal købe og kun lejlighedsvis have optrædende på balancen, som et aktiv. Udløb 2052 er jo for praktiske formål - aldrig. I praksis tror jeg, at man deponerer det fulde beløb i pant permanent.

Det er så også karakteristisk, at både Riksbanken og Norges Bank har indgået lignende aftaler med FED og ECB.
Typisk nok er de rammer Nationalbanken har de to steder dobbelt så store som henholdsvis den norske og den svenske centralbank.

Hovedproblemstillingen er jo den, at Putin og andre forbrydere (og her tænker jeg ikke på småsvindlere som Britta) stjæler penge i USD og har gæld i EUR. Det vil så nok ændre sig på et tidspunkt, hvor de narkohandlende indvandrere får indtægter i EUR; men skal betale i USD.

Så kører vi den samme svikmølle bare den anden vej rundt. Samtidig.

Det Nordea har fået ud af at have det lille korrupte banksvin til Tulletåben i deres stald er et tab på adskillige milliarder. I sandhed en elendig investering af Nordea - næsten lige så idiotisk, som Danske Banks investering i at bestikke de konservative kyrofæer.

Den ruller imidlertid videre!
Efter - rent faktisk - at have fjernet en nydelig klump af egenkapitalen (det pant, man skal erlægge i Nationalbanken) fra "egenkapitalen" i Danske Bank og Nordea, så er der ikke mulighed for at rejse mere egenkapital ved at udstede aktier, som man finansierer selv gennem en stråmand.
Der er som sådan ikke anden mulighed end at slanke koncernbalancen! Det vil så betyde, at de pensionsordninger, som bankerne har lavet, de opsiges og de penge kommer ud til beskatning og afdrag på bankboliglånene!

Det med den finansiering fra statens side, tja... den skal nok komme tilbage i afviklede pensionsordninger.
Det sjove - ja, rent ud sagt: Grinemorsomme - er, at skolelærerne (i véd de skadedyr, der var i konflikt for et par år siden), de har allerede brugt deres pensionspenge på at konflikte. De skal som sådan ikke alene betale skat af pengene; men de har ikke noget i pension.

Den Siebenfachen Sonnenkreis!

Foruden valutateatret, så skal man lige være opmærksom på, at prisforskellen på Brent og WTI er indsnævret til godt 2 USD/brl.

De ligger i hhv. 24 1/4 og 22½ USD/brl. Forbruget falder hurtigere end man kan lukke produktionen ned.

Det giver så et tidsperspektiv på Corona. Det vil betyde, at når produktionerne, der ikke længere kan betale sig er lukket ned, så vil der "magisk" komme en kur mod Corona.

Der er sket det i de forløbne 1-2 måneder, at Nationalbanken har taget et meget fastere greb om valutamarkedet.

Det bagved liggende problem ser ud til at være, at f.eks. Rusland har indtægter i USD, men udgifter i EUR. Det samme gælder nogenlunde for Norge (p.gr.a. råstofferne). Dermed kommer Danmark - via bankerne - til at virke som en vekselkiosk. Ikke noget ondt ord om kiosker - udmærket indretning. Sagen er bare, at bankerne er ikke i stand til at forestå den funktion. Dels fordi der passerer rimeligt betydelige beløb af dubiøs oprindelse gennem dem, dels fordi bankerne er alt andet end koordinerede.

Ordningen med ECB og FED er fornuftig, fordi når der kommer indbetalinger i USD som skal udbetale til fordringer i EUR, så kan det ordnes ved at Nationalbanken forstrækker med likviditet, fordi ind- og udbetalinger ikke er sammenfaldende i tid. De er heller ikke sammenfaldende i bank. Danske Bank kan f.eks. have nogle betalinger i USD og Nordea har nogle betalinger i EUR.
Normalt skulle den slags ordnets via bankvæsnet med filialer og korrespondent banker - men det system er helt tydeligt brudt helt sammen, så alt uanset hvad skal passere centralbankerne.
Forvirringen og roderiet bliver bestemt ikke mindre, af man blander DKK, NOK og SEK ind i slagsmålet mellem USD og EUR. Endelig bliver sagen absolut ikke bedre af det britiske sammenbrud, fordi de britiske banker blander valutamarkedets jubelidiot til Kina ind i forvirringen.

Det, der indikerer, at det er tilfældet med DKK involveret i 2 trekant handler, nemlig USD, DKK, EUR i den ene og SEK, NOK og DKK i den anden er, at aftalerne med FED og ECB er dobbelt så store som under "Finanskrisen". Det afliver også myten om de store bankers uundværlighed og funktion. Efter postulatet, så skulle bankerne internt kunne udligne og kurssikre - den går bare IKKE. Udbetalinger i f.eks. EUR udlignes ikke ved Indbetalinger.

Det betyder, at den korte likviditet som afspejles af folio og indskudsbeviser p.gr.a. er ALT for høj. Løsningen er således at centralbanken låner ud i USD og EUR - mod tilbagebetaling på et senere tidspunkt - i den mønt, der lånes i! Det betyder selvfølgelig, at bankerne skal kunne stille pant!

Det er derfor 2052 obligationen er åbnet: Bankerne har alternativet: Enten lumrer pengene på indskudsbeviser til -2/3% eller også til 0% på 2052 obligationer. Bare rolig, 2052 skal nok komme op i kurs! Bankernes alternativ til 2052 er at stille pant med 2029 i en kurs 110 til en pantsætningskurs på 100. Dermed bliver indskudbeviser flyttet over på 2052 obligationer.

Jeg tror, man skal lægge mærke til tapsalget af 1/4% 2052. Der solgt til kurs 104½. Godt nok kun 0,2 mia.
Her skal man så lige betænke, at der allerede nu er en cirkulation på 10,7 mia.; men der er kun solgt 8,55 mia. Dvs. 20% er solgt ved tapsalg - det er ret meget. Men med den kurs, så er afkastet på 2052 formentlig nede på -½%.

Nettostillingen er på små 150 mia. netto; men 170 mia. brutto - dvs. inden de ekstraordinære udlån mod pant.

Nu kommer der en indfrielse af skatkammer beviser den 15. maj. Det bliver spændende hvad der sker med dem. Som det ser ud, så kommer der en massiv efterspørgsel af 2052, der nok skal hæve kursen på den obligation.

Nu sker alt det pengepolitisk interessante jo omkring valutatransaktionerne lige i øjeblikket. Vi skal nok op på en cirkulation på 40-50 mia. i 2052, fordi det vil afdække inflations/deflationsrisikoen for investorerne: Kommer der deflation, så bliver 2052 interessant, kommer der inflation, så er indexobligationerne interessante. Fornuftig risikostyring for en pensionskasse vil tilsige, at man køber begge dele, så inflations-/deflationsrisikoen er afdækket.
Pensionskasser regner jo ikke med det store afkast; men med sikkerheden.

Nu kommer 2052 nok højere op i cirkulation, fordi valutaspekulationen er en faktor ud over pensionskassernes risikoafdækning. Her er der så ikke rigtigt nogen øvre grænse. Vi taler nemt 200-300 mia. Om det kommer så vidt? Jeg tvivler.

Fidusen for bankerne er, at 2052 glider forholdsvis ubesværet fra investeringsbeholdning over i handelsbeholdningen. Kursværdi er nogenlunde i pari, så der kommer ikke de store regnskabsmæssige knæbøjninger i den forbindelse.

Det Nationalbanken får opnået er, at konvertere indskudsbeviser og skatkammerbeviser til lange statsobligationer. Warren Buffet har været inde på konsoller (dvs. obligationer med kun renteudbetalinger - og papiret indfries aldrig). Her tvivler jeg. Jeg hørte engang, at den franske centralbank har problemer med nogen, der blev udstedt omkring Napoleon - det er sådan at man stadig beregner revolutionskalenderen, fordi det er den, man går ud fra i papiret. Problemet med konsoller er, at de ikke er til at få annulleret.
Så derfor kan jeg kun give det råd, at man skal gå i lange statsobligationer fra Nationalbankens side - om Rohde lytter til det? Jeg tvivler alvorligt! Det er nemlig et godt råd. Gode råd følges - som bekendt - ikke.

Hvorom alting er, så har Rohde fået konverteret - i hvert fald en del af den kortfristede kapital indestående i Nationalbanken. Når man fra Nationalbankens side udlåner i EUR og USD mod pant, så vil gælden blive betalt tilbage, når der kommer et salgspres fra hhv. EUR og USD. Således vil gælden i fremmed mønt blive udlignet - og det er præcis det man ønsker: Nemlig at valutabevægelserne ikke påvirker kronekursen.


Det gør også, at den korte rente bliver mere effektiv som regulator, fordi bankerne (Danske Bank og Nordea i det væsentlige; men også de andre svenske banker) vil bevæge sig fra SEK og NOK. De vil naturligvis også købe 2052 for at have pant, hvis den danske rente bliver for høj.

Alt i alt: Lars Rohde har vist sig en ualmindelig kompetent Nationalbankdirektør - hvilket ikke overrasker mig med mit meget perifære kendskab til hans måde at tænke på.

Det korte valutaudlån er betalt tilbage.

Der er solgt for 11½ mia. i skatkammerbeviser. Men uanset om de har forfald i 2020 eller senere er afkastet -0,44%

Det er svært at undlade at se dette salg - uden at være opmærksom på en mulig sammenhæng med:

1. Åbningen af muligheden for at låne USD og EUR - over hele Norden (fordi både Riksbanken og Norges Bank hver har noget, der minder om den halve facilitet). Nøglen i dette er den samtidige åbning af salg af 1/4% 2052, som på indeværende tidspunkt har en cirkulation godt 10 mia.
   Formentlig er 2052 det eneste papir, der vil blive accepteret som pant for valutaudlån.
   2052 er så også et fornuftigt investeringspapir for pensionskasser, fordi det er en risikoafdækning i tilfælde af deflation. Vi ser, at der er 43 mia. i cirkulation af indeksobligationer, der er afdækningen mod inflation. Hvis man på 30 års sigt ikke aner om der kommer inflation eller deflation, så skulle cirkulationen være omtrent lige stor.
2. Deflationsrisikoen:
   Vi konstaterer, at oliepriserne er faldet brutalt - hvor den lander er endnu uvist, fordi en overproduktion har fyldt olie og gaslagrene, så der er ikke den store efterspørgsel, hvorfor det er producenternes likviditetsproblemer, der driver prisen nedefter.
   Personligt er mit bedste gæt en oliepris på 20 USD/brl. Vil det være præcist? Sandsynligvis ikke! P.t. ser det ud til en 25 USD/brl. Så +/- 25% er rimeligt, når vi taler om prisfald, der nærmere sig størrelsesordner.
   Uanset hvad, så er der tale om et prisfald på en væsentlig råvare, som vil - på et eller andet tidspunkt - rulle igennem til erhvervslivet og forbrugerne. Vi ser allerede nu, at transportfradraget påregnes nedsat, hvorfor der allerede er en modsat rettet bevægelse hen imod en skatteforhøjelse. Sænkningen af omkostningsniveau'et for erhvervslivet vil føre til en bedre konkurrenceevne - hvor meget bedre? Keine Ahnung.
3. Rohdes offentliggjorte forelæsning på KU beskriver i pinlige detaljer, hvordan bankerne gennem de "borgerlige" partier systematisk har saboteret den finansielle stabilitet.
   Banksvinene og flextumperne kan ikke forvente nogen nåde!
   Ingen tvivl om, at Nationalbanken (Rohde) har ventet på en anledning som Corona til at knække ryggen på banksvinene.
4. Med regeringens kredit på moms og skatteindbetaling, så fjernes erhvervsudlånet fra banksvinene - noget som de ellers kunne tjene penge på. Tilsvarende vil den lave rente fjerne - over tid - indlånet, fordi banksvinene - i egen interesse - vil være nødt til, at kræve pensionsordningerne ophævet og bankboliglånene indfriet.

Som sådan har Nationalbanken fjernet valutaspekulationen. Banksvinene kan godt fortsat vaske sorte penge - og det gør de med stor fornøjelse - men det bliver dyrt 2052 bliver - hen ad vejen - MEGET dyr, fordi den reelt er både et risikoafdækkende papir for pensionskasserne og som sådan kan nøjes med et meget lavt - endog negativt afkast. Samtidig er 2052 reelt likviditeten i valutahandlen, fordi det er det eneste, der kan belånes.

Banksvinene bliver formentlig nødt til at købe 2052 af pensionskasserne mod at sælge dem tilbage igen på et senere tidspunkt - det bliver ikke billigt for banksvinene.

I morgen tilbagekøbes 1½% 2023 mod 1/4% 2022; men det er et forholdsvis beskedent beløb (1 mia) - det skal nok ses på baggrund af at i 2023 forfalder ikke alene 64 mia. 2023; men også 28 mia. 2023 i indexobligationer. Dvs. ca. 90 mia.
Den anden bevægelse (minimal) ombytning af 2027 til 2029.
Her er jeg egentlig overrasket over, at man fra Nationalbankens side ikke har åbnet for ½ % 2031. Der er jo tonsvis af overflødig likviditet.

Så er udlånet i fremmed valuta igen gået op - til 14,2 mia.
Når man ser på de aftalte rammer, så er man fra Nationalbankens side af den opfattelse, at denne krise er ca. dobbelt så alvorlig som den i 2008/9.

Med alt Corona-sludderet så overses hvor alvorlig hovedbankernes situation er.

Det mest interessante er sådan set tapsalget på 0,3 mia. fordelt på 0,2 mia. nominelt i 1/4% 2022 og 0,1 mia. 1/4% 2052. Det interessante er, at de er solgt til en gennemsnitskurs af 103, hvor man ellers skulle forvente en gennemsnits kurs på 101 1/3. Det betyder så meget som, at alt det barnagtige fis om, at renten er sat op - det har ingen konsekvenser, fordi renten på både korte og lange papirer er faldet.

Køb i hhv. det korteste og længste segment i papirer tyder på investorerne er gået gevaldigt i spagat.<

De 2029, som bliver udbudt onsdag skal nok op at ramme kurs 110. Pensionskasserne ser i øjnene at deflation er en meget nærliggende mulighed. Derfor er kursen på obligationen noooogenlunde lige meget. Jeg tror så ikke så meget på en nedgang i forbruget p.gr.a. momslettelserne, som Jakob Ellemann foreslår. Jeg formoder, de bliver mere permanente end som så.
De topskattelettelser, som de "borgerlige" fik gennemtvunget har jo ikke haft nogen som helst effekt.

Så er der solgt 0,15 mia. 2052 obligationer for 0,157 mia.  Det giver en kurs på 104 2/3. Så med lidt høkerregning, så er afkastet nede på 0,1 % - foren 30 årig statsobligation!!!

Det er såmænd naturligt nok, fordi efterspørgslen efter 2052 har to markeder:

1. Være sikkerhed for Nationalbankens udlån af fremmed valuta. Der hænger der godt 14 mia. ude på decideret korttidsudlån. Man kunne formentlig til formålet godt pantsætte 4½% 2039. Jo.... men den står i kurs 200 så for at låne en milliard kr. i EUR skal man lægge obligationer til en markedsværdi på 2.mia for det lånebeløb.
   
2. For institutionelle investorer er de et værn mod deflation. Dvs. at gevinsten på at 2052 bevarer sin værdi under deflation opvejer index-obligationernes tab ved at deflation nedsætter hovedstolen som følge af reduceret forbrugerpristal.
   

Tja... så skal obligationen blive kostbar!

Det er så godt for at genskabe rente kurven: Når 2052 ligger med et afkast på 0% og 2029 ligger på en -½% så taler vi en forudseelig produktivitets forbedring på noget, der minder om 1/4% - groft skønnet. Det er IKKE meget. Det skal nok blive bedre, når vi får fyret skolelærere og banksvin - to erhvervsgrupper, der kun laver ulykker og går i vejen. Alene deres manglende tilstedeværelse vil være samfundsgavnlig.
Om de skulle i fængsel - tja... personligt så jeg det gerne, sammen med en genindførelse af dødstraffen; men det bliver nok kun til at hænge sig i sommerhuset.
Det sidste skal nok blive populært her hen over sommeren, når der er et massivt bortfald af sorte penge ved udlejning til tyskerne.

Nu er der endnu en idiot, der er kradset af!

Tænk sig! Investere i en FODBOLDKLUB! Og så Aarhus Gymnastik Forening??? Ikke et ondt ord om fodboldspillere; men i Danmark er der plads til én international fodboldklub. Om den plads har Brøndby og FCK i årevis spillet 0-0. Scoringer har været selvmål opvejet af tilsvarende inkompetence i den modsatte ende. Det er som at overvære striden mellem Nordea og Danske Bank.

Noget helt andet er, at med energi udgifterne halveret (evt. 2/3 fald), så vil der være en deflation. Problemet er, hvordan man håndterer den. Det, der gør mig nervøs er, at beholde sit lønniveau er reelt en lønforhøjelse (realløns set) - dem der ikke følger produktivitetsmæssigt med, ja de må blive fyret - eller rettere aldrig ansat.

En massiv interesse for 2022 og 2029 på 28 mia.; men kun salg på 6 mia. til svagt sænkede priser. Der har være nogle grimme skambud blandt banksvinene.

Den idé med at give virksomhederne yderligere kredit på moms og skatteindbetalingerne er slet ikke så dårlig endda. Specielt ikke da disse virksomheder, der får den kredit ikke udbetaler udbytte de næste par år.
Én ting er, at de slipper uden om den dyre kassekredit til banksvinene; men da der ikke kan udbetales udbytte, så vil det gå til en konsolidering af virksomhederne.
Det er penge lige ned i pensionskasserne! At pensionskasserne ikke får udbytte er da ikke negativt! Kursen på aktierne vil stige og gøre pensionskasserne rigere.

Skal vi ikke regne med at de ordninger med skattekredit bliver fortsat og evt. udvidet? Staten får jo større sikkerhed for pengene, fordi virksomhedernes finansieringsomkostninger falder!

Nu har Danish Crown også haft et godt år, så der bliver nogle efterbetalinger til betaling af de kreditter, de har ydet deres leverandører.

Det interessante bliver at se tapsalgt i de kommende dage.

Man kan også se, at der ikke er noget volumen i LNG handlen - prisen går op; men det kan vi være skide ligeglade med, når vi ikke har behov for gassen. Bare rolig, russerne skal nok levere - og bliver de hysteriske, så har vi i dag betydeligt større lagre.

Olieprisen er officielt også steget; men igen: Det kan da være lige meget! Forbruget falder p.gr.a. nedlukning. Når forbruget falder hurtigere end udbuddet - så vil det nok tvinge nogle producenter ud af markedet; men deres leverancer er der jo ikke brug for ALLIGEVEL.
Det med at olieprisen er steget igen til 30 USD/brl - det skal man ikke tage så højtideligt - det skal nok rette sig - nedefter igen.

Spændende læsning

klogeaage 35 skrev:Spændende læsning

Regarding inflation, from his comments it is clear Bailey defines it as changes in the general level of prices, which is hardly surprising, since central banks are mandated to target it. He believes that the rate of price inflation will fall towards zero, citing recent moves in the oil price as a major factor, though the oil price has since recovered. This gives him room to use monetary policy to its greatest extent.

Det er det som Nationalbanken gør med opkøb af kommunalt garanterede obligationer i alment nyttigt boligbyggeri.

Vil virksomheder, der erfarer voldsomt nedsatte indkøbspriser i form af lavere energipriser - vil de være i stand til at betale af på deres gæld? Mon ikke?

Det er økonomisk snusfornuft for centralbanker at købe f.eks. virksomhedsobligationer.

Tilsvarende er det økonomisk snusfornuft at staten giver længere kredit med skatte og momsindbetalingerne, så virksomhederne (dem, der altså beskatter medarbejdernes løn og som rent faktisk opkræver moms) får en rentefri kredit i stedet for at skulle betale ågerrenter til banken.

Bankerne står så med problemet: Hvad skal de gøre med indlånsmidlerne? Som Rohde i en af sine sjældne udtalelser sagde: Hvor har de så tænkt sig at anbringe de frigjorte midler? Nej, vel?

Der er kun statsobligationer tilbage - disse statsobligationer bliver DYRE.
Prisen kommer enten i form af en 30 årig løbetid til 0% i rente - og dermed håbet om at blive kompenseret gennem en deflation - over de næste 30 år? Kommer den deflation over 30 år? Det er der ikke noget kvalificeret bud på!
Eller den kommer i form af en overkurs på 0 rente obligationer (½% kupon er i praksis 0 rente - og kun til for at holde øje med om kreditor er afgået ved døden eller ej); men til overkurs. Når en 2029 obligation ligger i kurs 107½, så er der en strafporto på 7½%, der skal betales HER OG NU!

This Is The Collapse That Is In Front Of Us

Kollaps? Overhovedet ikke! Der er tale om en systematisk afvikling af bankerne.

Èt eller andet er der galt! - eller i det mindste: Usædvanligt.

Nettostillingen er nede på 120 mia.
Udlånet i fremmed valuta er stadig 9,2 mia.
Folio er under rammen - trods den gunstige rente på folio.

Der kommer ikke et massivt hul i statskassen! Det, der skal ske er, at flextumperne skal betale deres gæld med deres "pensions opsparing" - det vil udløse en beskatning. Problemet er nemlig, at vi står overfor en deflation, som vil opskrive gælden - relativt - i forhold til opsparingen.

Men indtil videre, så er det ikke oplyst, hvad der sker med bankerne. Egentlig skulle der være en højere likviditet. fordi den forlængede skattekredit skulle lempe kassekreditten.

Danske Bank er tydeligvis desparat.

Nu har jeg aldrig oplevet at få en kvittering fra en pølsevogn, når jeg har fortæret 2 ristede med sennep og rå løg. Hvordan skal man lave skattefradrag for det?

Men det antyder noget om, hvilke erhvervsdrivende, der vil tilføje Danske Bank nogle grimme tab i den aller nærmeste fremtid.

Ja, jeg fatter ingenting!

1 mia. ½% 2027 er solgt mod ½% 2029 - bare altså, kurs 127????

Jeg fatter ikke hvorfor nogen går med til den byttehandel!

Der er noget som ikke foreligger oplyst for offentligheden.

Den økonomiske nedtur bliver dyb og trækker ud

Med deflation, så skal overenskomsterne tilpasses - det bliver de ikke, derfor må der fyres offentligt ansatte.

Der er solgt for 13 mia. i skatkammerbeviser og nu rækker de et år frem i tiden - til en anelse ringere afkast - ca. -½%.

Vi får så en cirkulation på 50 mia. i skatkammerbeviser. De forsvinder så fra indskudsbeviser. Der har vi så forklaringen (delvis) på faldet i indskudsbeviser.