Hvad er det, Nationalbanken har gang i?

Der er forhold, som jeg kan få øje på, der nok kræver en nærmere forklaring, som jeg - efter fattig evne - vil give min udlægning af:

Indskudsbevisrenten er -2/3% for indlån på under en uge. Folioindestående er faktisk på det maksimalt mulige: 31,4 mia. Det beløb dækker åbenbart så rigeligt transaktionsbehovet. Hvor der er et egentligt behov (et eller andet sted) så er renten høj: 0%

Løbetid	p.a. %
0	0
1 uge	- 2/3
1/4 år	- 2/3
1 år	- 2/3
3 år	- 3/4
6 år	- 2/3
10 år	- 1/4
20 år	. 0

Det, man kan undre sig over er: Hvordan er det overhovedet muligt at komme så langt ned på de lange løbetider? Hvorfor lader investorerne ikke bare pengene stå på -2/3 %?
Det gør de sådan set også: Med 250 mia. på folio og indskudsbeviser, så er der jo ikke tale om langsigtede pengeanbringelser. Statsgælden er på 500 mia.

Men forklaringen ligger i valutaspekulationen, som er en naturlig del af bankforretningerne. Når svenske rubler - nu igen er overvurderede, så opkøber bankerne som "primary dealere" nogle mia. til handelsbeholdningen. Når indestående i Riksbanken forrentes med - 1 1/4%, så er der plads til at en kursgevinst (eller manglende kurstab) på valutaen kan gøre det interessant. Der skal ikke så meget til - specielt ikke, hvis man har nogle idioter at prakke statsobligationerne på - pensionskasser f.eks.

Det er åndssvagt, at vi ikke er med i Euroen; men når det nu er tilfældet, så kan man lige så godt opkræve skatten på forhånd ved en overkurs.

Øget målsætningen for udstedelse af statsobligationer fra 65 til 75 milliarder.

Det kan have mange begrundelser - en af dem kan være de Grønlandske Lufthavne.; men beløbet er jo ikke i nærheden af 10 milliarder.

Der kan så også være tale om yderligere Huitfeldt'er og flere fly til flyvevåbnet.

En eskadrille på 6 Spartan vil koste lidt over en milliard.

En Huitfeldt koster 2 milliarder stykket. Ca.

To Hercules til koster også ca. 1 milliard.

Jeg tror som sådan, at der er tale om en opsamling, hvor Nationalbanken har fået til opgave at øge skaffe pengene - uden det giver valutariske problemer.

Men det er jo selvfølgelig rent gætteri fra min side.

Det ville dog være en idé - frem for at gå den besværlige omvej af en privat finansiering med et leasing selskab.

På den anden side kan man også lige så godt udnytte at 20 års renten er 0% og 4½% 2039 sælger i kurs 190. Vi trænger også til at få opsuget likviditeten på indskudsbeviserne.

Erfaringerne viser, at den reelle udgift bliver noget mindre efter gælden har været brugt til valutastabilisering.

Det er så også praktisk at have anbragt gælden i rigtigt lange obligationer med høj kupon - den kan man altid ombytte sig ud af, som tiden går. Det er jo ikke efterspørgsel, der mangler.

Ingen hjælp fra Lars !!!

klogeaage 35 skrev:Ingen hjælp fra Lars !!!

Tak for henvisningen.

Det Lars Rohde mener er (Jyske Bank: Hold Din kaje!): Hvis bankerne vil undgå negative renter, så kunne de opsige nogle af de boliglån, de har og samtidig få pensionskontiene opsagt og ud til beskatning.

Et meget debatteret emne har været indførelsen af negative indlånsrenter for formuende privatkunder. Lad mig i den forbindelse gøre det helt klart, at indlånsrenten for private ikke har betydning for fastkurspolitikken. Det er en beslutning for den enkelte bank, om den vælger at sætte negative indlånsrenter for dens kunder, siger Nationalbankdirektøren.

Lige præcis: Hvis man ønsker et stort indlån, fordi det i vidt omfang er garanteret af Nationalbanken, så må fimserne købe statsobligationer - eller bedre: Betale deres gæld.

Folio indlån dækker behovet - den samlede indlånsramme er 30 mia. Det kan man også se på nettostillingen (der egentlig er min gamle graf, som Rohde har hugget): De månedlige "hakker" er på ca. 30 mia.

Den negative rente er der for at modvirke valutaspekulation! Man kan godt købe, når DKK er forholdsvis billig; men så kommer man til at betale en højere kurs på statsobligationen. Der er alt for mange penge på indskudsbeviser - og det straffes naturligvis.

DKK ifht. EUR ligger i 7,455 kr.

Nordea kan slanke sig ved at ophæve pensionsordningerne og få beløbet beskattet - og resten indfri boliglånet.
Danske Bank kan gøre det i et vist omfang; men gør det næppe heller.
Jyske Bank med BRF daldrende i faldende ejendomspriser kan ikke. Deres pensionssparere er nemlig ikke de samme som deres realkreditkunder. BRF er et Københavnerfænomen.

Det kan godt være at flexrenten er låst til -1/3%; men den 10-årige statsobligation er - 2/3 %. Det begynder at gnave ind i administrationsbidraget.