Det følger ikke planen fra 2014

Nej, selvfølgelig gør det ikke!

Der er sket en betydelig ændring af forudsætningerne i de sidste 2-3 år.
Fortrinvis er det, at den russiske flåde er under afvikling. Det er urealistisk, at den russiske flåde fremover kommer til at operere med større enheder end fregatter (og det mener jeg så også er i overkanten af det realistiske). At russerne plasker rundt med store overfladeenheder (og enorme ubåde) er nok mere en desparat søgen efter eksistensberettigelse - og det er meget lidt overbevisende.

Det betyder i sin tur, at truslen (reelt) i Nordatlanten er blevet til at overskue. Med en smule planlægning, så skulle Nordatlanten kunne holdes mod hvad nu russere og kinesere kunne finde på at smide af sted - uden USA's direkte engagement.
Danmark har ikke brug for hangarskibe. Desuden har vi det vi skal bruge i den afdeling: At jeg så gerne så en roro-færge ombygget med elevator mm. så den kunne tage en 6-8 helikoptere; men kun rent transportmæssigt. Et hangarskib er simpelthen for omfattende i luftværn osv.

Det betyder, at vi skal bruge flere penge på det; men ikke noget, der står i forhold til de besparelser, som alliancen i øvrigt har.
En struktur fra Canada (Gander; men også Iqaluit) med Grønland (Sdr. Strøm, Narsarsussaq og Mestervig (?)), Island (primært Keflavik), Færøerne (?) og Norge. Det vil give både lufttransportmæssigt en sikret rute (at der også er en sydover fra Gander over Azorerne til Rota i Spanien - det er noget andet. Den er ikke helt så god, men man kan jo blive nødt til det). Denne rute vil ikke alene kunne bruges til store transportfly; men også til forskydning af taktiske fly - det kan så være, at der skal skiftes besætninger; men det er et spørgsmål om hotelfaciliteter: Dvs. lander om aftenen og tager afsted næste dag i et andet fly - rent planlægnings- og turudlægningsarbejde.
Det samlede luftforsvar fra Canada til Oslo kræver ikke mere end en eskadrille + på permanent basis. Det er noget man kan have afløsning på mellem Canada, Norge, Danmark og f.eks. Holland.
Der skal så nogle fregatter både af Thetis- og Nansen-klasse til. Der er argumenter for et par Huitfeldt-klasser og en Absalon-klasse til - til forstærkning - de kan ikke sejle i is og stormvejr (specielt kombinationen er vanskelig); men det kan fjenden heller ikke. Der skal også nogle flere Challenger til. Gerne så jeg også, at man fik fat i de Spartan (om det sker, ved jeg ikke - sådan er det med gode idéer: De bliver sjældent til så meget).

Men alt i alt er det ikke noget, der koster det store. Det, der koster noget er de uddannede besætninger - det får så endda være - det er nok så meget teknikerne, for de teknikere er ikke nogen man lige tager ind fra gaden.

En ting er besparelsen for USA (og lufttankning er afsindig kostbar). USA er da hjertens velkommen til at bruge lufttankning - men hvis det nu faldt dem ind at bruge en billigere løsning til )om ikke andet) noget af det? Her skal man så også betænke, at luftankning og transport er et af de områder, hvor man fra USAF er udfordret:
Det er ikke så mærkeligt, fordi USA også har Stillehavet som problembarn. Der er så få muligheder i Stillehavet for at mellemlande. Når man finder det hensigtmæssigt at have noget, der minder om menneskelige væsener på Guam, så er det en måske nødvendig; men dyr løsning.
Den indsparede kapacitet fra Nordatlanten vil kunne dække et behov i Stillehavet.

Nordatlanten er et problem, som er om ikke løst, så væsentligt mindre end man forestillede sig for 2-3 år siden.

Østersøen og resten af Europa er så en noget anden problemstilling.
Hærens hovedstyrke vil være en motoriseret (mellem) brigade. Det jeg så også ser er en kampgruppe af bataljonsstørrelse af luftbåren, let, mellem og svær. De sidste skal nok ikke indsættes samme sted samtidig. Her fnisede Söreide koket; men fidusen var: Der var en arktisk uddannet enhed, som var disponibel, så derfor lægger man sin klamme hånd på den - det er ikke det bedst egnede materiel; men så sætter man den ind, hvor den kan opfylde kravene.
Jeg tror mange kommer til at spærre øjnene meget vidt op, når de finder ud af, hvor svære enheder man rent faktisk kan få frem, hvor hurtigt! Med en smule planlægning skulle det være muligt med en svær panserbrigade med dansk, norsk og hollandsk deltagelse. Nu får vi så se, hvordan det løber af stablen; men jeg kan ikke se de store praktiske problemer i det. Det vil kræve en brigade med brigadestab og logistik. Det er en af de ting, der gør, at den organisatoriske pyramide bliver toptung. Der skal hele tiden laves planer for forskellige scenarier. Der skal hele tiden anskaffes og ombygges materiel osv.
Det er ikke som i gamle dage, hvor man måtte operere med krigsdesigneringer af værnepligts-børgerne. At man så aldrig havde fået mobiliseret i tide, så disse lokalforsvarsbataljoner kunne siges at have en kampkraft - inden krigen var forbi - det er noget andet.
Igen sådan er det altid: 9 ud af 10 planer - de bliver aldrig til noget: Derfor skal de laves alligevel. Man kan ikke vente på at få udarbejdet planen til fjenden angriber.