Kernevåben Always/never

De politiske overvejelser
Det er en dokumentar på ca. 3 timer i alt.
Men den giver nogle oplysninger, der var nye for mig.

Det beskrives, hvordan atomstrategien er aldeles afgørende for USA's udenrigspolitik - fremfor økonomiske målsætninger.

Her kommer en forklaring på invasionen af Iraq:

Der har været megen omtale af, at man aldrig fandt masseødelæggelsesvåben i Iraq.


Sagen er, at man foretog faktisk invasionen INDEN Saddam Hussein havde lejlighed til at få anskaffet kernevåben, hvorfor man IKKE fandt nogen. Det er klart, at man ønskede ikke at have en Saddam Hussein med kontrol over kernevåben - koste, hvad det koste ville!

Når USA's vitale sikkerhedsinteresser er i spil, så forsvinder alle andre argumenter. Det kan man så lide eller ej; men det er et faktum.
Nato er dermed i amerikansk perspektiv en konstruktion for at forhindre spredningen og anvendelsen af atomvåben.
Her gider man ikke høre på gamle kommunisters jamren om det er "retfærdigt" - indvendingerne er værre end nonsens - de er irrelevante.

Nedkæmpelsen af Libyen.

Det kommer her frem, at man under en inspektion fandt nyligt leverede turbiner til uran-berigelse - endnu ikke ibrugtagne. En inspektør lagde bare hånden på hver turbine - fingerfedtet var nok til at destruere de turbiner. De roterer nemlig så hurtigt (lidt hurtigere end slyngen på vaskemaskinen - ikke så lidt endda), at selv den smule ubalance vil få dem til at rive sig selv i stykker. Det kan ikke fjernes - ikke uden at gøre den minimale ubalance endnu større.

Derfor skrider USA - gennem Nato allierede - ind overfor Libyen.

Derfor vil Daesh, ISIL o.lign. blive nedkæmpet! Så kan SF/Enhedslisten lave terror i Danmark alt det, de vil

Situationen med Iran.

Der var en herinde (så vidt, jeg husker var det Cirb; men jeg kan tage fejl), der nævnte, at man havde hacket sig ind i et tilsvarende system i Iran, hvilket gav et par år mere - efter at lortet havde flået sig selv i stykker.

Vi kan så bare konstatere, at de trusler, som Rusland er kommet med mod bl.a. Danmark, vil gøre, at man aldrig nogen sinde vil tillade Rusland at genopruste.

Det har selvfølgelig så sine konsekvenser:

1. Olieprisen kommer ikke op igen - ikke med mindre Rusland går med til en total afrustning på kernevåben området, hvilket der ikke er noget, der tyder på, sker.
   
2. På den anden side kommer den måske ikke helt ned, hvor den hører til - ikke før Kina gør noget alvorligt ved Nordkorea. Det vil Kina gøre, fordi det er for mange penge, de giver ud på olieimporten - og dét VIL destabilisere Kina.
   
3. Tyskland og Frankrig vil ikke blive tilladt tættere bånd til Rusland så længe, man ikke har afvæbnet Rusland. Så kan man ævle alt det man vil om "Folkets ret" og "Historiske krav", man vil - historien har aldrig før haft våben med den ødelæggende effekt, som atomvåben har - det gør historiske fortilfælde uinteressante.
   
4. USA eller Nato drømmer ikke om, at invadere Rusland. Hvorfor skulle de dog det? Det giver i sig selv kun ballade.
   
5. Det stiller spørgsmålet om, hvad der vil ske med Indien og Pakistan på sigt.
   
6. Det udelukker Sverrig som medlem af Nato, fordi Sverrig KUNNE skaffe sig atomvåben, hvis de ville. Når man kan berige uran, så er man allerede 3/4 af vejen til at have atomvåben.
   Det forklarer også, hvorfor Palme måtte forsvinde - hvordan det svenske politi så ville mudre sagen til blev deres problem; men der var 5 minutters observation over Jylland for en bomber, der havde overfløjet Sverrig (med svensk stiltiende godkendelse - bare den ikke havde mål i Sverrig) - og det var for lidt til at garantere nedskydning over Danmark. Specielt hvis den var eskorteret.
   Det forklarer også, hvorfor Danmark og luftforsvaret af Danmark - den dag i dag - er af vital amerikansk sikkerhedsmæssig betydning, fordi den rute er den eneste realistiske mod baserne i England. Bare rolig: Danmark VIL blive forsvaret - og dermed vil de baltiske lande også.
   Frankrig havde også Jaguar fighterbombere (udviklet sammen med Storbritannien) til at flyve i forvejen og nedkæmpe luftforsvaret, så deres Mirage IV (der ikke har ret meget med de andre Mirage at gøre - andet end det generelle layout) havde en chance for at komme frem og levere sine våben.
   

Der var gennem 1950'erne og 1960'erne flere tilfælde af håndteringsfejl og nedstyrtninger (bl.a. den på Grønland i 1968 - på et specielt ømtåleligt tidspunkt), hvor man var tættere på en decideret ulykke end man brød sig om.
Ikke, at man ikke drog lære af det; men det viste også, hvor vanskelige kernevåben er at håndtere.

Det er så i dag vel nok hovedargumentet imod, at Rusland får lov til at overleve som stat.
En ting er i hvilket omfang Ruslands atomvåben er en papirtiger - det vil ikke blive lagt til grund for nogen overvejelse (princippet om always). Mere alvorligt er spørgsmålet om never!

Vi så under Cuba krisen, hvad en "ustabil" Sovjetrussisk leder kunne foranstalte. Ikke nok med det; men fejlbedømmelsen af "Zar-bombe" var nok så alvorlig - fordi det viste, at Rusland ikke havde styr på deres atomvåben.
Det var en pointe, som blev fulgt op af Tjernobyl, hvor det viste sig, at man ikke havde styr på noget som helst i Rusland.
Tilsvarende gør Putins uforudsigelige adfærd, at man ikke kan nå til en forståelse med Rusland. Man kan sige om Sovjet, hvad man vil; men en idiot og et brushoved som Krustjov blev fjernet og en eller anden form for dialog og forståelse med Sovjet blev nået. Det er svært at forestille sig i dag.
Det er det alvorlige ved det igangværende sammenbrud af Rusland. Det kan godt være, at Ruslands atomvåben ikke virker; men man kan på den anden side i øjeblikket ikke garantere, at de ikke gør det.

Om Trump er mentalt ustabil, er stadig et åbent spørgsmål; men så vidt jeg kan se, så har man truffet sine forholdsregler med henblik på den eventualitet. Det er her Storbritannien kommer ind i billedet. Det ligger implicit i "the special relationship", at Storbritannien har sin uafhængige atomslagstyrke, så hvis en amerikansk præsident bliver sindssyg og man ikke får grebet ind i tide, så kan Storbritannien svare igen på et russisk angreb.

I det hele taget er Nato i sig selv en sikkerhedsmekanisme på kernvåbenområdet.
Vi har set, hvordan man fra USA har øvet med landing i Estland på Ämari med et rendevous med polonium-tændsatsen.
Det er så gætværk fra min side; men det betyder også, at de regler for anvendelse af kernevåben, som ligger i Nato er i kraft.
Vi kan se, at proceduren omfatter:

1. Amerikanske fly.
   
2. Stationering og oplagring af selve våbnet og leveringsmidlet (her er der tale om fly - mht. til ubåde har jeg mine spekulationer omkring Færøerne) i et andet Nato-land - her først og fremmest Storbritannien; men andre vil komme til - herunder Tyskland.
3. Opbevaring, produktion og levering af tændsatsen af en af den normale kommandovej uafhængig rute.
   
4. Sammenbringning af tændsats og våben på et 3. lands territorium. Det betyder, at nok et Nato-land skal bringes ind i beslutningen - om ikke andet passivt, fordi fly med tændsats og fly med våbnet uden større problem kan nedkæmpes af portneren på omtalte flyvestation.
   
5. Der er givetvis mere end én mulighed for på forskellige landingspladser/flyvestationer at kunne foretage den sammenføring - hver under sin forskellige politiske kontrol.
   

Der med andre ord: Ikke alene tale om en sikret militær beslutningsproces (for at undgå en katastrofe som følge af fejlberegning/misforståelse); men også en civil kontrol - vel at mærke en civil politisk kontrol, hvor ingen har veto, hvorfor man også har taget højde for "Villy Søvndal"-typen af idioter/landsforrædere.
I den forbidendelse tror jeg, at man skal tænke tilbage på de Nike-raketter, Danmark havde.
De raketter skulle jo ikke bruges mod luftmål, men som artilleri med atomvåben, hvor sprænghoved og tændsats kunne leveres af tyske Skyservant. De har formentlig haft mål i Nordtyskland og ikke Femarn Bælt - det ville have været dækket af en anden konstruktion.

I den forbindelse skal man høre efter, hvad Jens Stoltenberg siger, nemlig: Det er vigtigt i kriser at opretholde kommunikationen for at undgå fejlberegninger og misforståelser.
Det er formentlig derfor, man opretholder Nato-Rusland møderne: For at informere russerne om, hvad man fra Nato's side foretager sig.
Her er problemet, at man ikke har tillid til at Rusland har sikkerhedsforanstaltninger svarende til Nato's på russisk side.
Sagt med andre ord: Man må gå ud fra, at russerne ikke har styr på noget som helst - og man agter at træffe sine forholdsregler ud fra den betragtning.

Det er ikke pænt sagt: Mika ser da meget sød ud i pyjamas med halstørklæde.

Det er så nok så meget et spørgsmål om en modernisering af de amerikanske taktiske kernevåben. Indrømmet, at B61 bomben nok er den mest opdaterede og sikre (med de Nato-procedurer, der eksisterer); men jeg formoder, at den er ret så dyr i vedligehold. Jeg så den gerne udskiftet med et kortrækkende missil i lav højde - hvis man bare kunne stole på navigationen, så man kunne være sikker på at den ramte plet på Alexander Njevski-prospektet, Moskva's undergrundsbane og Putins badeværelse.
Det nærmest fordi, jeg ikke kan se nogen grund til at skulle udsætte sine bombere for luftværnsmissiler.

Fornyelse af UH-1N

Se det giver perspektiv til mine formodninger om at følgende:
Skyservant, C-23 Sherpa og C-27J Spartan har egentlig til opgave at flyve polonium-tændsatsen til atomvåbnene.

Det er i virkeligheden samme principper som gælder for opbevaring af andre våben. Der skal under opbevaring altid opbevares en vital del adskilt og under dobbelt lås.

Det, der kan undre er, at den oplysning tilsyneladende er deklassificeret. De hangarskibe, der får atomvåben om bord får dem formentlig fra T-AKE skibene i rum sø.

T-AKE klassen

Årsagen til deklassificeringen er formentlig, at man vil vise nationer som Nordkorea og Iran, hvor farligt - og svært - det egentlig er at håndtere atomvåben. Sagen er jo, at efter 3 måneder, så er den tændsats virkningsløs - det er tilfældigvis det samme som halveringstiden på polonium 210 (dvs.138,4 dage). Hvordan jeg slutter mig til det? Tjo... Flådens ubåde har en turlængde på 3 måneder.

Der er meget, der de seneste år er blevet deklassificeret af teknisk materiale omkring atomvåben - bl.a. hvilket stads plutonium er at være i nærheden af - overhovedet.
Det er så nok også for at fortælle, at man ændrer proceduren omkring håndteringen af kernevåben, så den information, man kan hente ud af åbne kilder er forældet.

[url=https://www.youtube.com/watch?v=89UNPdNtOoE ]Bare for at man ikke forsøger med det på køkkenbordet derhjemme - giver leverpostejen en ækel bismag.[/url]