Ting, jeg ikke fatter!

Valget af Trump giver anledning til forskellige overvejelser.

Det har i øjeblikket fået underbeklædningerne i grov uorden i USA.

Jeg vil gå så vidt, som at give CIA ret på forhånd: At Putin har forsøgt at manipulere valget i USA - naturligvis vil han forsøge det.

Problemet er bare i hvilket omfang det forsøg har haft nogen som helst effekt?

Valget endte med 62,958,481 til Trump og 65,818,412 til Clinton. Dvs. Clinton fik betydeligt flere stemmer end Trump.
Det kan nok henføres til, at Clinton brugte en ganske uanstændig masse penge på sin kampagne (i modsætning til Trump), hvilket naturligt gjorde hende populær hos pressen. Det har mobiliseret stemmerne i de områder, hvor hun i forvejen stod stærkt.
Man kunne også påstå, at Clinton er mindst lige så populistisk som Trump.
Men, at det skulle have haft indflydelse på valget er tvivlsomt, fordi Trump netop ikke kunne slå igennem den støjmur. Det gør således, at hvor Clinton vinder, der vinder hun stort: Sagen er bare, at de stemmer ikke tæller nær så meget.

Det skyldes:

• Om man vinder valgmandsstemmerne med 95% af de afgivne stemmer eller med 51% er fløjtende ligegyldigt: Winner takes all.
  
• Valgdeltagelsen er - i sig selv - også ligegyldig: En stat har x valgmandsstemmer - uanset, hvor mange der i det hele taget stemmer!
  
• Antallet af valgmandsstemmer begunstiger stater med små befolkninger, hvilket igen skyldes:
  
  
  
  • Der er to valgmænd for hver stat svarende til antallet af senatorer - ganske uanset indbyggertal.
    
  • Der er ALTID mindst 1 valgmand - uanset om befolkningen udgør 1/438 del af USA's befolkning.
    
  
  De faktorer begunstiger de folkefattige stater mod en populistisk bølge i de store byer.
  

Det system er netop indrettet på, at beskytte de folkefattige stater mod at blive terroriseret i et flertalsdiktatur. Det er regler, der er forfattet med velberåd i hu.

Typisk ligger der en klump af stater Montana, Wyoming, North og South Dakota, hver med tre valgmandsstemmer. Der er næsten ingen stemmeberettigede og dem, der er, har i almindelighed en lav valgdeltagelse; men ikke desto mindre giver de til sammen 12 (med Alaska: 15) valgmandstemmer.

På den baggrund er det uklart, hvordan Putin overhovedet kunne påvirke det amerikanske valg til fordel for Trump. Jeg tror så heller ikke, at Putin har tænkt det særlig godt igennem - han har kun villet lave ballade; men han har ikke nogen opfattelse af, hvordan man fikser et valg i et demokratisk system, hvor man gennem 200 år har arbejdet ud fra den forudsætning, at selvfølgelig vil det blive forsøgt at svindle valget - og har taget sine forholdsregler mhp. den eventualitet.

mod Putin.

Spørgsmålet er, hvad det er, som kommer til at ske?

Tidsfaktoren kommer til at gøre sig gældende.
Der er to - forholdsvis enkle - metoder:

1. Nulstille alle bankkonti med indskud, som Putin og hans slæng har i banker udenfor Rusland. I det mindste vil det være populært i finanssektoren - og egentlig også hos finansmyndighederne, fordi det vil hjælpe gevaldigt på bankernes konsolidering - og ikke mindst gysser til at dække tabshullerne. Det ser jeg som en meget nærliggende mulighed - specielt fordi det efterfølgende vil være meget svært overhovedet at dokumentere adkomsten til midlerne.
2. Smadre guldprisen. Men muligvis ikke lige nu, det er altid en god ting at have øretæver på lager.
   Ellers så er guldprisen ligegyldig for det internationale pengevæsen.
   Man har jo lavet nummeret en gang før med de "sjældne jordarter", hvor det viste sig, at de jo slet ikke er så forfærdelig sjældne.
   Det vil så i øvrigt nok berøre alle metalliske råvarer, hvilket ikke kan siges at genere USA eller Europa noget videre.
   At der vil ryge nogle skattesvigere med i svinget er nok en ulempe, der er til at leve med - for myndighederne.