Spartan

Jeg har flere gange omtalt den lille maskine - mest fordi de står i den amerikanske ørken og keder sig.

Men lad os se på en ressource der spildes!

Land________________	Antal
Bulgarien	3
Grækenland	8
Italien	12
Litauen	3
Rumænien	7
Slovakiet	2
____________________	_____
Ialt	35

Se: Når et lille land har 3 Spartan, så er det formentlig fordi én er klar og 1-2 undergår vedligehold. Javel; men dem, der er ikke er klarmeldte er vel næppe altid skilt ad i atomer?

Dvs. pr. 3 fly vil der altid - udover beredskabet være ½ fly, der rent faktisk godt kunne flyve med omgående varsel - evt. et par timer. Det er et spørgsmål om planlægning - og det koster: Ingenting. En e-mail når noget ændrer sig. Ellers ikke noget.

Lad os tage det tal: 36 fly divideret med 3 og ganget med ½: Det er 6 fly på højt beredskab. Det er faktisk en eskadrille, som er på højeste beredskab - og bare rent spild.

Jeg mener så ikke, at man fysisk skal samle disse fly - det er faktisk udmærket, at de af hensyn til sårbarheden ER spredt.
Jeg holder stadig fast i, at amerikanerne skal hoste op med et par eskadriller af disse fly til Ålborg og gerne et tilsvarende antal Sherpa - koster ikke noget (ret meget). Fidusen er, at der tilsyneladende er gode teknikere på Ålborg og de kan så være "bagland" for de andre og lokale eskadriller, så man i nød og betryg kan trække på reservedelslagrene rundt omkring.
Tænk hvis de kunne få deres klamme poter på endnu en Challenger - udover VIP'en - så kunne man sende et sjak af sted, med reservestumperne.
Med en standardiseret lagerliste med standardpriser kunne meget afregnes via clearing-konti.

Det leder så i problemer når enhederne er kørt i stilling. De skal så forsynes med ammunition og andet - bare ikke brændsel: Så længe de befinder sig i beredskabområdet, så er brændselsforbruget til at overse - specielt, hvis det kan klares ved lokal foranstaltning, hvilket er hele filosofien i Leopard'en: Den kan om nødvendigt køre på salatolie - her bliver grillbarernes frituregryde så et strategisk aktiv.
Men det betyder, at efter landsætningen, så skal enhederne forsynes fra mindre fly, der er mindre kritiske med start- og landingsbaner.

En ting er at få bragt enhederne i stilling og beredskabsområder. Her vil landingsbanerne være af en anden karakter end på deciderede flyvestationer.

1. Spredningen, der gør, at beredskabområderne i første omgang har bataljonsstørrelse - dvs. ca. 1000 mand, der skal have ca. 10 kg pr. mand dag. Dvs. 10 tons/dag. Det er ikke smart at lægge en fordeling af forsyninger fra en lufthavn tæt på - det gør det alt for sårbart. En ting er at flyene med stor sandsynlighed går i stykker samtidig, det andet er, at de forsyninger ikke kommer frem.
   Derfor er det nok smart - efter min ringe mening, at have deciderede fordelingslufthavne (og her falder mine tanker - helt naturligt - på Danmark), hvor aflæsning kan foregå i nogenlunde ro og fred - og blive fordelt via f.eks. de Spartan, som ellers keder sig i ørkenen.
   
2. Den anden faktor er, at disse bataljoner vil være sammensatte enheder, som har forskellige behov i form af ammunition f.eks. På et eller andet tidspunkt skal der foretages en sortering fra de depoter man trækker på - evt. i USA - dvs. der skal præ-pakkes allerede ved afgangen i USA. Det giver et problem, fordi daglig melding så først kan effektueres med mindst en dags forsinkelse.
   Derfor er en fordelingscentral rimelig hensigtsmæssig, hvor de strategiske fragtfly kommer med deres nogenlunde ensartede fragt losses og de små fragtfly lastes iht. til det behov man kender fra enhedernes melding.
   

Det er fordi, jeg ikke kan glemme Løkke's smørrede grin til Trump!

Det er mig en stærkt bestyrket mistanke, at Løkke som modydelse for at lave et regiment træn med værnepligtige til forsyning af de amerikanske kampgrupper - uanset, hvor i Europa de måtte være - så vil han have noget til gengæld.

Jeg tror Thorning har bragt spørgsmålet op overfor Obama og Merkel. De har ikke fattet argumentationen. Man kan mene om Trump, hvad man vil; men han er en krejler - og det er hverken Obama eller Merkel - når det drejer sig om principper, så er de faste i kødet.

Trump derimod er en helt anden type. Han er en pranger på et hestemarked.

Sådan en handel vil gå lige ind hos Trump, der naturligvis ikke har sat sig ind i sagen - han sætter sig ikke ind i noget som helst.

Fidusen er, at det koster ikke amerikanerne noget; men giver arbejde til vores Transport Wing - altså rigtige arbejdspladser blandt teknikerne i Ålborg. Der er Spartan i hele Sydøsteuropa. Jeg tror så ikke, at de holder - fordi jeg tror de er til transport af ammunition - inden Montenegro blev medlem af Nato. Det kan så godt være, at dem vi får har været en tur i Rumænien.

Det næste er, at der er pilotmangel i USAF og transportfly sluger masser af dem. Derfor vil Keflavik løsningen også glide fint ned hos USAF. Her er det så ikke transportflyene; men indsparingen ved færre tankfly!

Jeg vil så heller blive det fjerneste overrasket, hvis vi fik et godt tilbud på supplerende Hercules. Så ville vi nemlig sammen med Norge have en transport kommando, der for alvor har masse. (Norge skal alligevel have erstatning for den, de mistede på Kepnekajser).
Men nu taler vi en Wing med 2 eskadriller Hercules og 1 eskadrille Spartan. Så begynder der, at komme masse i motorvedligeholdet. Det kan så tilrettelægges hensigtsmæssigt.
Kan vi skaffe piloterne? Mon ikke!

Lars Løkke havde jo lige tryllet et trænregiment op af baseball-hatten. De kan snildt uddannes på 9 måneder. Der er så den fordel ved lastbiler: Trænsoldater skal aldrig ligge i bivuak. De har jo en komfortabel lastbil at knalde brikker i.

Der er så en anden detalje, som vil blive overset.

En 155mm granat vejer 50 kg. På pjecen er der på CAESAR 18 granater eller 1 ton. 120 mm. mortergranat vejer det halve så det er en ½ ton. 3 kanoner og 3 morterer har dermed 4½ tons - eller nogenlunde det, der kan være på en 6-hjulet Piranha 5. Der vil typisk være en genladning på lastbilen. Dermed 9-10 tons til rimelig umiddelbar rådighed. Det passer så udmærket med Spartans lasteevne på 10 tons.

Den kampgruppe i de baltiske lande skal overhovedet ikke forsynes ad lande- eller søvejen. Brændsel, som vil være det store problem klares ved oplagte depoter - også kaldet benzinstationer.
Det man vil gøre er:

1. Ved genladning af batteriet så tømmes lastbilen og tændsatsen isættes. Ikke noget med at have lortet til at sige "BANG" i utide.
2. Lastbilen kører til flyvepladsen og læsses (jeg ved ikke om den har de tomme hylstre med tilbage? Kommunen ville kunne lide denne form for genbrug af tomme flasker! Krig eller ikke krig: Husk miljøet!).
3. Batteriet genlades for 2. gang og en lastbil har pålæsset 3. genladning.
4. Flyvet letter hjem efter en ny portion.
5. Flyvepladsen kan så evt. flyttes. Den er så etableret ved hjemmeværnets foranstaltning. Man skal bare finde ½ km. nogenlunde lige vej - eller fast bund. At rense og bevogte den er ikke noget problem.
6. Lastbilerne kan man gemme i en eller anden lade - ikke alt det fis med sløring - glem det: Det bedste skjulested for en menneskeskabt dims er i en anden menneskeskabt ting.
7. Spartan beslaglægger ikke anden infrastruktur - som luftbaser. Et par Spartan kan holde det artilleribatteri så længe det skal være.
8. Tror I det er for sjov, at man har uddannet observatører til Syrien? Nej, vel?
9. Kan man så vælge et ledende terræn, så kommer fjenden ikke videre. Problemet bliver at hakke ham over i passende bidder. På den måde kan en bataljon holde en langt større styrke stangen - og nedkæmpe den.

Fordi - som lige vist - 2 Spartan kan holde et artilleribatteri i gang konstant. Den kampgruppe som amerikanerne sender til Polen: Den vil have 3 batterier.

Vi skal så også have et par til eget behov.

Det kan evt. blive mere - dvs. 2 eskadriller, fordi Litauen har 3 Spartan og Estland har opgivet Sherpa. Til sammen vil det være en eskadrille.

Vi taler altså, for nu at stille styrken op i en kommando:

Land________	Type_____	Antal_____	Esk.______	Wing
Norge	Hercules	8	A	I
Danmark	Hercules	4 (+4??)	B	I
Danmark	Spartan	8?	C	II
Litauen	Spartan	3	D	II
(Estland?)	Spartan	3?	E	II

Perspektivet i det er, at man kan holde eget - plus amerikanernes - artilleri gående med leverancer til dansk havn eller flyvestation.
Det er så en organisation, der kan udbygges, hvis man kan få lagt sine klamme hænder på f.eks. Rumæniens Spartan.

Det vil så også give en begrundelse for at bruge penge hensigtsmæssigt. Hercules kan lande på meget lidt plads; men så kommer tilgængeligheden for lastbilerne til at spille en rolle - specielt hvis man skal forsyne i f.eks. Rumænien eller Bulgarien.
Det kræver så, at ammunitionen er forhåndspakket på hensigtsmæssige paller el. lignende, så terminalhåndteringen kan foregå rationelt.

Nu er jeg ikke særlig original, så andre har forhåbentlig fået samme tanke.

Nu får vi se, hvor langt det kommer - hvis det kommer.

... ser man det ....

Lige præcis.

Jeg mindes fra en oldgammel Hvem, Hvad, Hvor.

Jeg mener, det var engang i 1950'erne, at ingeniørerne anskaffede et lignende system. Det var så sat på en Bedford lastbil.

Gad vide, hvad der egentlig blev af de dimser?

Dette vedrører godt nok P-3 Orion og Philippinerne;

men det kunne også være relevant for mit forslag med C-27J Spartan. Salg af brugt materiel fra kystvagten kræver ikke længere, at de bliver erklæret "surplus to requirement" af militæret. Det er så ikke så smart for Philippinerne, fordi en ubådsjæger er mere afhængig af udstyr, der bliver lagt ind i flyet.

Primært for at holde de lette enheder forsynet.

Ikke fordi en C-130 er et dårligt fly - tværtimod - men den kræver den dobbelte banelængde for at lande.

Brændsel er ikke det store problem for lette tropper; men ammunition kan blive det. I "Battle of the Bulge" problemet var evakuering af sårede og medicin: Noget, der hører til i kategorien: "Andet".

Ser man det?

Om det er det vi skal hægte os på? Hvorfor ikke? Det er jo ikke pengene, der mangler.

Som det ser ud, så kunne én eskadrille C-130 gå til Danmark og én til Norge.

Det betyder ikke, at behovet for C-27J Spartan er løst - Spartan kan nemlig komme ind på en uudnyttet ressource, der hedder små provinsielle flyvepladser. Australiensbehov er soleklart med alle de øer.
Jeg véd ikke hvad man roder med af planer.