US FY17 Forsvarsbudget.

Ca. halvdelen af de federale budget.

Del 1

Del 2

Hvad der muligvis kan være af interesse, som jeg lagde mærke til:

• Der er en ret god omtale af budgetprocessen for forsvarsbudgettet.
  
• F-35:
  Noget, jeg ikke har været opmærksom på.
  Sagen er den, at kongressen rent faktisk øgede budgettet for F-35 i 2016. Det kan så kun gøres i det omfang leverandørerne har kapaciteten - det forklarer det tempo, som Norge har i introduktionen - jo, jeg havde undret mig dér.
  Samtidig lægges yderligere F/A-17 SuperHornets ind for 2017, hvilket nok gør det lidt tvivlsomt om den reelt er med i væddeløbet.
  Man har med andre ord relativt fremskyndet flyvevåbnet, hvilket har årsag i nedslidningsproblemer.
  Alt i alt, så læner det sig mere mod Taifun - sammen med valutakursen.
  
• Tomahawk:
  Jeg havde undret mig over diverse referencer til Huitfeldt-klassen som værende forberedt; men...
  Sagen er nok så meget den, at visse af missilerne omlægges til antishipping (foruden det overvejes at bruge noget af drivmidlerne i missilet som sprængladning - vil være af betydning på forholdsvis kort hold.).
  Det har som sådan ikke så forfærdelig meget at gøre med Østersøen; men derimod en hel del med Nordatlanten, hvor det giver god mening, specielt hvis man kan give nye målkoordinater - terrænfølgning er nok ikke specielt aktuelt til søs.
  Det giver således - i forbindelse med F-35 i overfladetaktisk billede, der vil være meget svært at håndtere for russerne - dvs. Både en høj trussel med bomber/missiler fra F-35 og samtidig en lav fra Tomahawk.
  Den giver også god historisk mening i USNavy, fordi det var måden, man vandt slaget ved Midway: De lave torpedobombere (som blev pløkket ned uden skader på fjenden) bandt det japanske luftforsvar, så dykbomberne havde frit spillerum. Det er en tanke, som en admiral kan få.
  Endelig forklarer det, hvorfor der kun er bevilget besætninger i den danske finanslov til to besætninger til Huitfeldt-klassen. Der er bygget 3; men den 3. er formentlig forudset til at kunne bruges også i Nordatlanten (rent gætværk fra min side).
  
• Droner:
  Det lader til, at man vil bruge dronerne som tankere (formentlig fordi de ikke vil overleve længe nok i et højrisiko-luftrum). Det giver så mening, fordi rækkevidden af F/A-17 og de F-35C som USMC nu får faktisk er kortere (lodret start sluger meget brændsel - også kort start) end tidligere fly. Det er så uheldig, fordi man p.gr.a. missiler på bl.a. lastbiler skal holde sig længere ude til søs.
  
• Infrastruktur i forbindelse med Europa:
  Her nævnes lufthavne/flyvestationer eksplicit - hvilket så igen stiller spørgsmålet om hvad der nu kan tænkes at lande dér.
  Sagen er jo, at Europa er i langt overvejende grad blevet et hær/flyvevåben scenarie og Stillehavet er et Marinekorps/flåde scenarie. Lidt som i 2. verdenskrig, hvor Atlanten hovedsagelig brugte små skibe (og hangarskibe), mens Stillehavet havde de store hangarskibskampgrupper.
  
• Atomvåben:
  En faktor, man skal tage i betragtning er, at der med disse våben er betydelige konjunkturer i anskaffelse og forældelse. Da våbnene - og ikke mindst de dertil knyttede systemer som ubåde og bombere - er hundedyre, så kommer der bølger (der ikke har så meget med politik at gøre) i udgifterne. Systemerne skal ikke bare moderniseres; men direkte fornys. Typisk har store stigninger i forsvarsbudgettet en sammenhæng hermed: Eisenhower, Reagan og den kommende præsident vil have store forsvarsbudgetter.
  Meget tyder på, at Obama havde håbet på, at russerne ville være medgørlige og afruste: Derfor kommer denne "reset" ubelejligt. Ikke så meget på grund af udgifterne i hans embedsperioder (der har nydt godt af bølgedalene i forsvarskonjunkturerne); men af hensyn til omlægningen af det federale budget til sundhedsreformen, hvor vel 1/3 (i fht. perspektiverne) er sluppet igennem.
• Hangarskibene:
  De har en operativ levetid på 50 år, hvorfor det, at der p.t. kun er 10 aktive ikke kan tillægges en egentlig strategisk betydning, der vil være 11 - eller rettere 12 - for det er først med CVN-80 Enterprise, at CVN-68 bliver udfaset i 2027 - det er så 60 år siden bevillingen i Kongressen.
  Når man analyserer og formoder, skal man lige have tidsperspektivet med.
  

Men alt i alt, så en Finanslov, der ikke regner med nogen forbedring i forholdet til russerne.
Hvis man ser på det fra russisk hold, så er der ikke meget håb at hente. Der er planlagt med Worst Case.