Hæren

Det er så et af de steder, hvor jeg tror, jeg har kikket det forkerte sted.

Vi ser, hvordan man går ud og bestiller 300 Piranha V. Så stiller spørgsmålet sig: Hvad så med de Piranha IIIC allerede i tjeneste?
Man må gå ud fra, at man gennem årene har orienteret sig om, hvor de kan bruges i de baltiske lande. Lidt efter pansring, så skulle deres bevægelighed være ganske udmærket.

Når man så tager i betragtning, at Estland har handlet sig til broslagningsudstyr med Ukraine, så svømmer de nok ikke.
Med noget så "kundeorienteret" som Piranha, så er tallene ikke til at stole på - Wikipedia er oven i købet særdeles ordknap i omtalen. Fabrikanten påstår også terrænegenskaber som om det var bælte - ja så spørger man: Hvilket terræn.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at Piranha V er tungere end Piranha IIIC - igen afhængig af pansringen.

Når man så får produktion af Piranha V i Danmark, så skulle det være mærkeligt om man ikke kunne ombygge. Det er stadig den ammunition til den gamle Leopard 1, der spøger hos mig: Sådan noget stads koster rigtige penge - og så gammel er den heller ikke.

Påstanden/kendsgerningen om at den kan transporteres med Hercules er i sig selv ikke vanvittig afgørende - rent vægtmæssigt er det ikke noget problem. Det er mere om de kan komme ind gennem åbningen. Oprigtigt talt, så tror jeg det er mere afgørende for terrænegenskaberne i skove.
Den store beskyttelse er ikke problemet i skov og sump. Artilleri - hvis det er fladbane - er nærmest virkningsløst i skove og i sumpe siger nedslaget: Plop.

Konsekvensen er, at ideen om de gamle Alvis Saracen mv. er måske ikke specielt aktuel - der skal nok bygges mere om på dem end det kan svare sig.

Piranha skulle nok kunne løftes kompagnivis i en Condor. Jeg tror så ikke det så meget et strukturelt problem der begrænser vægten - det er nok nærmere motorkraften.

Det spændende er om ideen om at anvende de gamle M113 PMV, som er aldeles uegnede i dag som PMV, til lastbiler - om den indgår i planlægningen.
De er uegnede dels fordi beskyttelsen er kun mod granatsplinter og lette håndvåben, dels fordi panseret er aluminium og det er pissekoldt efter en kortere tur i frost er gutterne så forkomne, at de ikke er kampklare - unægtelig en ulempe; men det er diesel ligeglad med (hvis den er artic grade) - for slet ikke at tale om ammunition. Det ville unægtelig være en taktisk nyskabelse: Lade panseret gå på vej og trænet i terræn.
Vejsidebomber er vel mest effektive mod forsyningskolonner - hvis man så dels bevæger sig så hurtigt, at der ikke er tid til at grave dem ned. Dels undgår at køre hvor de er, så er det som om nogen kunne have sparet sig deres møje.

Det er problemet for russerne: De tror de bestemmer taktikken, som deres fjende vil anvende. Det gør de så også, hvis man er dum.

Det er lidt som grønlænderne, der ikke er særlig imponeret af ham Jesus, der går på vandet! Hvad ellers? Man venter da bare til det bliver stift!

Gamle skrog fra CV90 - foræret til Estland - det er dem, der skal kunne holde trit med andre bæltekøretøjer.

Gad vide om Danmark får de øvrige 35?

Once the hulls arrive, the costs go up significantly. Of these, a total of ten types of support vehicles will need to be combined such as command post carriers, 120 mm mortar carriers, transporters and evacuation machines.

Fladbaneild dur ikke i skove - de rammer træerne først.
Det kunne være årsagen til de stærkt varierende tal for antallet af planlagte pjecer til artilleriet i Danmark.
120 mm morter. Der er 20 af dem - uden vogn - i Danmark
Nok så væsentligt er, hvor megen ammunition, der er. Hvis man så går på 6 til et batteri, så er 18 det, der skal til til en brigade.

«With mortar, the ambition is for it to be semiautomatic,» said Lieut. Col. Teras. In other words, the 122 millimetre mine will be lowered into the barrel my machine not man.

Så er vi vist ved at være der!

a total of ten types of support vehicles will need to be combined such as command post carriers,

Altså CV9030 er sådan set en udmærket vogn men mangler noget i beskyttelsen mod miner. Det er så ikke så afgørende for en artilleripjece, da vejen som oftest er blevet "minestrøget" af infanterikampkøretøjer og kampvogne forinden - simpelt hen fordi artilleriet principielt er bagerst til at yde ildstøtte.
Under fremrykning kan de så med mortér rydde vejen for ubehagelige elementer, der lægger miner.
Problemet er om man kan finde et ordentligt ladesystem til dimsen så man ikke risikere at få knoppen skudt af mens man arbejder.
Nu er miner nok også et begrænset problem i sumpet terræn - ja, altså landminer - ikke søminer.

Det jeg ser er, at man kan få 20 pjecer for en billig penge, der har den fornødne mobilitet og beskyttelse. Jeg vil sateme nødig møde dem en mørk nat i en estisk skov - hvis de er i ondt lune.

Det kunne så betyde at de danske brigader får valget mellem mortérer på bælte og PzH systemet (155 mm) på en Piranha. Sådan lidt efter terræn og skiderikker. Motoren på Piranha er jo stor nok til at trække det. Esterne har lovprist vedligeholdelsesstanden af de norske CV9030.

Det jeg imidlertid tænker på er, hvad bliver der af de Bushmaster II kanoner, som nordmændene har "til overs" - spørgsmålet er om de kan sættes på en Piranha? Så begynder vi jo at få den omdannet til et infanterikampkøretøj på hjul. Der er så til to bataljoner - en dansk og en norsk. Vi kan nok bytte os lidt frem.

Se det er planen for Skt. Petersborg og Khaliningrad - i daglig tale hhv. Østre Østerbro og Rønne Syd.

intet overraskende dér.

Ikke udover datoen måske.

The first batch of 14 IFVs, or the number used by one company, will arrive in Estonia in the fall, Lt. Col. Kalle Teras, senior staff officer at the planning department of the defense headquarters, said on Wednesday. Training of the unit that will use the IFVs will start in the second quarter of next year.

Teras said that eight personnel from the Scouts Battalion will head for Holland "shortly" to attend a course for users of CV9035s, learn tactics and take part in a live fire exercise. In addition training courses are to be held in Holland this year for mechanics for the auxiliary armored vehicles built on the chassis of the Leopard 1 tank as well as a course for crews of recovery vehicles.

Det jeg bare hæfter mig ved er omtalen af Leopard 1 undervognen.

Det tyder på, at min fornemmelse af, at den egentlige omfordeling bliver Leopard 1, som der er masser af. Masser. Tusinder.
De skal naturligvis opdateres.

Tja.... jeg har jo allerede ymtet noget om, at vi nok får brug for 2 typer - en på hjul og en på bælte.

Nu stiller det sig så pudsigt at Holland har 57

De 24 bruger de selv; men der er 33 på lager i kampklar stand.

Der har været snakket noget om, at vi har skullet have 18 til 24. Det er faktisk det Holland bruger.

Differencen - de seks bruger de til uddannelse.
Det taktiske spørgsmål er så: Er der tale om 2*3 eller 3*2 - altså 2 enheder med 3 pjecer eller 3 enheder med 2 - mit gæt er 2 enheder med 3 pjecer. Det er fordi der i dag indgår 3 brigader i Hollands hær.
Den ene er 11 Luchtmobiele Brigade. Man kan sige meget fordelagtigt om PzH2000; men luftmobil er den sgu ikke!
Ikke med sine 56 tons. En Atlas tager højst 37 tons.....

Det er så også det jeg tænker på:

Hvis Danmark så - for en rimelig pris køber 24, så er der 9 tilbage. Det er faktisk et batteri til hvert af de baltiske lande - forudsat at uddannelsen kan foregå i Danmark og/eller Holland.
Tager man i betragtning, at Danmark, Holland, Norge og Storbritannien er gået sammen med de baltiske lande i Joint Expeditionary Force, så er tanken ikke fjern, at en del af uddannelsen kunne foregå på den måde.

Når vi så også betænker, at Norge har ribbet sine CV90'ere, som så er foræret til Estland (delvist) til at lave morterbatterier på.
Se så begynder vi at tale om, at Norge skal bruge de Bushmaster II til at sætte på Piranha V - velvilligst leveret af Danmark - udover de 300 vi har bestilt.

En langsigtet Nato-strategi.

Det er et planlægningsarbejde, der er begyndt - formentlig med invasionen af Georgien - for år tilbage. Man skal nok lægge mærke til, at Anders Fogh Rasmussen er Nato-generalsekretær fra 1/8-2009 frem til 1/10-2014.
Er der noget Fogh kan er det den overordnede planlægning.

Han er klar til at overlade implementeringen i 2014 efter røveriet af Krim og invasionen af det østlige Ukraine.

Oliepriserne begynder at falde med juli måned 2014 - det kommer med, at man i USA begynder at levere billig olie fra ny udvindingsteknik.

Det er ikke noget, man lige hiver op af hatten. De planer har eksisteret på et overordnet plan meget længere. Det ville også have været mærkeligt andet.
F-35's udvikling har været forlænget. Den første flyvning sker juni 2008, men der havde man ligesom lidt andet at tænke på med Finanskrise.
Det er så ret typisk for USA's strategi, at man ikke tager noget i brug før, man er sikker på, at det vil betyde så stort et teknologisk forspring, at modstanderen - hvem det så måtte være - ikke kan indhente det. Kina "afslører" i 2014, at de kan finde F-35 med radar.

Den fundamentale baseplan er imidlertid fra 2010. Baser er ikke noget, man bare lige flytter!

On 9 December 2010, a media report stated that the "USMC will base 216 F-35Bs on the East Coast and 184 of them on the West Coast, documents showed."

F-35 er ikke nogen egentlig fighter, den er en bomber. Den er bedre end det, der er og det den kan komme ud for i luftkamp; men det er ikke dens egentlige formål. De F-15E, der er  (Two-seat all-weather long-range strike and ground-attack aircraft for the USAF. A total of 236 were built from 1985 to 2001)
Læg mærke til antallet - vi taler om nedslidning på ca. 1 fly om året.
Den egentlige jager er F-22.

The F-22 program lost influential supporters in 2008 after resignation of Secretary of the USAF Michael Wynne and General T. Michael Moseley. Nevertheless, in 2008, Congress passed a defense spending bill funding the F-22's continued production and the Pentagon released $50 million of the $140 million for four additional aircraft, raising the total orders for production aircraft to 187 and leaving the program in the hands of the next administration:

Vi har til det russerne måske kan finde på. Baserne ligger på Østkysten: Virginia, Florida. Der en eskadrille i Alaska og Hawaii - det er det.

Sagen er jo den, at Taifun i princippet er en F-15C (jageren) der er skrumpet 10% med den teknologiske udvikling.

Det vi ser nu med omfordelingen af våben fra Holland, Tyskland og Norge er noget, som har været planlagt - i princippet - længe. Den egentlige oprustning overfor Rusland er jo slet ikke gået i gang. Man har nok taget i betragtning, at russerne ikke får råd med de oliepriser. Så kan Putin prioritere lige så vildt, han vil: Den mulighed har man forudset og medtaget i planlægningen.
Vi ser også, hvordan Storbritannien (som den operative reserve) flytter sig fra Tyskland til Baltikum. Tyskland skal genopruste; men på en måde og i et omfang, der reelt svarer til truslen.
Den måde, man danner tyngde på er gennem at bruge vejnettet (og egentlig ikke jernbanen). Det er mindre og medium styrker, der ikke kræver så megen logistik. De fleste tunge tyske kampvogne står jo i Polen.

Lad os så lige være realistiske: Russerne har ikke vist noget - endnu - der på konventionelle styrker kan gøre Nato nervøs. En Armata, som har sit væsentligste kendetegn i den kranvogn, der trækker den. Det er hvad det er.
Så længe den russiske hær bare fik lov til at forfalde, så kunne våbnene blive i depoterne - og de er ganske udmærkede - skal pudses lidt op; men ellers..... Der er ikke panik.
Kommandostrukturen er jo også på plads. Det drejer sig nu om at få uddannet de lavere kadrer. Det tager et par år - ikke mere - og Rusland vil i den tid være begrænset - også budgetmæssigt - i hvad de kan nå. Planen er tilsyneladende at lade demografien gøre arbejdet. Godt nok mangler Europa unge; men det er i Rusland, det er katastrofalt. Hvis Rusland skal gøre noget, så er NU afgjort sidste udkald.

at der tilsyneladende ikke sker det store.

Thomas skrev:at der tilsyneladende ikke sker det store.

2. Brigade skyder med skarpt  (04:23)

tjaaa.... skydning med tung morter (120 mm).

lad så være at tung morter så ikke er på køretøj (det skulle principielt ikke være anderledes); men tanken om CV90 med tung morter er nok ikke gutter og gutterinder fremmed. Det springende punkt er om den lademekanisme som omtaltes i den estiske artikel virker.
Men vi taler tungt infanteri med CV90. Der skyder samlet og afsiddet.

Det er så 2. Brigade, som ser ud til at være forhåndsdisponeret til de baltiske lande - skønnet ud fra køretøjerne. Lad så være, at to af de fire bataljoner kun er kadrebemandet - det er forholdsvis hurtigt at gøre noget ved. Det betyder, at det er soldaterne med den korteste uddannelse, der mangler.

Hvis det er rigtigt er 1. Brigade forhåndsdisponeret til Polen.

Men summen af kardemommen er, at man allerede er dybt inde i uddannelsen af samvirket med tunge morterer.

Det er så gætværk fra min side - men at man skulle anvende den sunde fornuft er så fjern en mulighed, at den faktisk nok kan blive aktuel.

Jeg tror faktisk, at tanken om lette, mellem og svære enheder er købt i forsvaret. Problemet viser sig så med at få det til at gå i hak med våben arterne.

Her tror jeg så, at infanteriet vil få både Eagle, Piranha 5 og CV90; men med samme kanon (30-35 mm Bushmaster). Det skulle lette uddannelsen og vedligeholdet på våbenværkstederne.

Tilsvarende får kavalleriet så Eagle (godt nok med TOW f.eks. - de skulle være til at skaffe fra depoter), om den virkelig kan tage 105 mm L7 - jeg har min tvivl. Piranha med 105 mm. Leo 2 med 120 mm. glatløbet. Jeg tror her, man skal lade være med at lade sig fiksere af rækkevidder på 3½ km. Det er så sjældent, at der er frit skud så langt. Man skal nok være glad for at ramme på 1-1½ km.

Artilleriet får så nok både Nexar 155 mm. og 120 mm. morter. Vi skal i det hele taget være klar over, at en meget væsentlig del af problemstillingen for artilleriet er kvaliteten af ammunitionen. At kanonen så er på forskellige køretøjer er nok ikke så væsentlig. Det, jeg lægger mærke til er, at man gør opmærksom på at rekylkræfterne ikke optages af transmissionen; men af spaden man stikker ud bagved. Man kan så evt. begrænse Eagle til kun at skyde med reduceret ladning - det begrænser så rækkevidden; meeen... når man angiver 40-45 km som standard, så er man nok klar til at acceptere 20 km, som man har i dag fra en M109.
Det jeg så også ser er at hovedargumentet for PzH2000 er at vægten er så stor at hjulophænget kan klare rekylen - så er man derude, hvor man argumenterer for at fedme i sig selv er en skønhed. Man kommer nok ikke uden om, at man skal bruge en spade til at absorbere rekylen, fordi alternativet er at madammen bruger så meget tid på at smuksere sig, at hun kommer for sent til festen. Specielt fordi de andre er så meget hurtigere fremme enten ad motorvejen eller i terrænet.

En detalje, jeg så godt kan lide ved Nextar er, at man kan skyde over åbent sigte. Det vil jo altid være en opgave for fjendens angreb at rykke så hurtigt frem, at de kan få lejlighed til at nedkæmpe artilleriet - inden de kommer for godt i gang. I den situation vil jeg gerne kunne distrahere fra en nogenlunde forberedt stilling med en granat der er dobbelt så stor som den kampvognen har - uanset hvad, så er en fuldtræffer med en 155 mm. ikke noget man trækker på skuldrene af.

Men man skal nok først og fremmest holde sig for øje, hvad det er, der koster penge: Det er personellet og ammunitionen. Selve våbnene koster ikke det store - rigtigt, at det koster en milliard med nye PMV; men i sammenligning med personelomkostningerne på 10 mia. - om året, så taler vi altså småpenge. Som sådan er der ikke noget til hinder for, at man har 2-3 sæt våben for hver enhed - specielt, hvis der egentlig ikke er tale om nogen videre omskoling af personellet.
Der kan komme noget med nogle andre taktikker efter hvor tung enheden skal være. Men det burde man kunne forudsætte at en officer skulle kunne finde ud af - også selvom han ikke er general - hvis ikke, så har vi det forkerte personel.

Det bliver ikke de samme 200 mand i hele perioden. Man ske se hvem, der skal være befalingsmænd og hvem, der skal ud igen.

Det er uddannelsen til den nye 2. brigade.

Om ikke andet så er sikringskompagniet til forstærkningen på plads. De er jo ikke så kraftigt udfordret. En egentlig uddannelse til soldat er faktisk ret kostbar.

Det hjalp at få et par forrædere ud af Forsvarskommandoen?

Mission i Mali.

Der må være nogle af terroristsvinene i SF/Enhedslisten, der for alvor er begyndt at snakke?