Valuta og økonomi.

Jeg har løbende og til ulidelighed gentaget, at realøkonomisk sidder USA/Vesten på magten:

USA kontrollerer olieprisen, som Rusland er helt afhængig af. Der er ikke udsigt til at den stiger, fordi der har løbende været en overproduktion på 2-3 % ifht. behovet. Det går naturligvis galt på et tidspunkt, når tankene rundt omkring er fyldt. Nogen olieproduktion vil blive skåret væk; men det vil næppe være i det omfang som behovet skrumper - vi skal her være opmærksom på at den nye store forbruger er Kina - og når Kina går i knæ, så falder olieforbruget. Det andet er, at den bedre udnyttelse af energien i f.eks. Europa bliver ikke bare med ét slag ikke-opfundet. At nogle af teknologierne Georg Gearløs idéer så her efterfølgende viser sig at være tvivlsomme økonomisk, det er småting og banale tab: Der vil stadig være en generation af energi så længe prisen kan betale de variable omkostninger.

USA kontrollerer fødevarepriserne, som Kina på kort og langt sigt er afhængig af - Rusland er det på kort sigt; men med passende reformer og omfordelinger, så kan Rusland fint brødføde sig selv. Sagen er bare, at den omprioritering og omfordeling af elendighed, der er nødvendig - det overlever Rusland ikke som det ser ud i dag. Der skal helt andre boller på suppen - det gælder så også i varierende grad for så mange andre.

Så langt, så godt. Det er realøkonomien; men finansvæsnet er der også ved at være hold på.

Kina - og Japan for den sags skyld - har umådelige tilgodehavender i USD som de ikke kan bruge undtagen i afmålt omfang. Kaster enten Japan eller Kina store mængder USD obligationer på markedet vil det enten gennem et USD-fald eller en rentestigning ruinere både Kina og Japan. Pengene skal nok blive brugt; men det vil blive på fødevarer, hvor hverken Kina eller Japan kan brødføde egen befolkning. I sidste ende ender de penge i USA's lommer - eller blandt fattige risproducenter.

Dermed er valutaen på plads og USD dominans sikret.

Rusland påstås at have en betydelig valutareserve - muligt; men den vil ikke række til at betale gælden i USD. Vel ca. halvdelen kan Rusland ikke komme til enten fordi den er i forskellige underlige aftaler - eller fordi den er i guld.
Som det ser ud nu, så er kun ca. 15% af Ruslands valutareserve i guld. Den andel vil skifte, dels fordi Rusland vil få pillet valutareserven i USD og EUR fra sig, dels fordi Rusland vil - om ikke andet - være nødt til at omveksle sin reserve i hård valuta for at holde guldprisen oppe.
Nu skal der ikke ret meget til for at smadre guldprisen - 1000 tons fra en af de store guldreserver er rigeligt. Det vil sænke Rusland, Iran og Nordkorea - omgående.
Hvor hurtigt kommer det omsving i guldprisen? Det afhænger principielt set af hvor hurtigt og i hvilket omfang den russiske valutareserve bliver vekslet til guld. Indtil da må, man med andre metoder holde Iran og Nordkorea hen (de har begge en større guldreserve end Rusland så vidt jeg forstår - meget). Det vil så også blive gjort.

Man kan således se, at både realøkonomien og finansvæsnet er under rimelig kontrol.

Som det ser ud indtil videre:

Der er tre faktorer, der betinger den høje $-kurs. Det er rimelig enkelt sådan det hænger sammen - det er $ der skyder i vejret - alt andet glider ned af skråplanet - med forskellig hastighed.

Stigning eller fald ifht $ i procent

% ifht $.........	€.....	$.....	£.....	SEK...	NOK...	CHF...	¥.....	AUD...	ZAR...	TRY...	RUB...	BRL...	INR...
2014/13	3	0	1	-1	-10	1	-17	-16	-20	-19	-9	-15	-13
14 II/2014	0	0	4	-3	0	2	4	7	0	3	-3	8	4
2015/14 II	-12	0	-10	-15	-18	-11	-16	-14	-9	-10	-41	-18	-5
JAN 15/2015	-4	0	-2	-3	-1	14	3	1	1	1	-10	3	2

Det er så lidt på forskellige tidspunkter; men det er USD, der er steget - alle andre er faldet.

• Den første faktor er Kinas sammensynkning som går ud over råstoføkonomierne - dvs. metaller. Det medfører en flugt af investeringer ud af
  
• Den anden faktor er den almindelig flugt af opsparing fra bankerne - meget typisk i Europa - fordi der ikke er papirer, der er værd at sætte pengene i. Det betyder naturligvis også, at den gevinst investorerne har ved de valutabevægelser skal beslaglægges, hvilket i Danmark sker ved en særlig pensionsskat.
  
• Den tredje faktor siden årsskiftet/jul, som indtil nu stort set kun berørt RUB og CHF er, det som Nationalbanken advarede imod for Danmark: Nemlig, at der ikke er penge nok i Danmark til at modstå et valutatilbagesalg. P.gr.a. at flexlortet er uspiseligt for investorerne, så er der for få statsobligationer og realkreditter af kvalitet.
  1/12 2014: CHF choket var forudsigeligt, forudset og forudsagt.
  

  Danmark kan fremadrettet ikke forvente at blive sammenlignet med landene inden for bankunionen, når internationale aktører skal forsøge at bedømme risiciene i den danske banksektor. Relevante benchmarks vil derimod være Sverige og Schweiz. I lighed med Danmark udgør aktiverne i de største banker i disse lande omkring halvanden gang BNP.

  Det er formentlig penge, der flygter ud af Sverrig og Østrig, som tilbagebetaling på de lån, der er ydet til oligarker og andre russiske spekulanter.
  

Olieprisfaldet var også forudsigeligt, forudset og forudsagt.

1. Skiffer-olie produktionen, som har spøgt de senere år bliver annonceret her sidste år fra USA's side.
   
2. Olieproduktionen har gennem længere tid ligget over forbruget med 2-3%. Afhængig af lagerkapaciteten kan man så regne sig frem til tidspunktet, hvor tønden flyder over.
   
3. I september 2014 indskrænkes kredittiden for Rusland fra 3 til 1 måned. Om det kan lykkes Rusland at låne USD i Kina kan om ikke udelukkes, så betegnes som usandsynligt, fordi Kina vil stille ganske alvorlige betingelser for en kreditgivning. Hvordan Kina ser på russernes urealistisk høje oliepriser og monopoladfærd, som har belastet Kinas (og Japans) økonomi har jeg ikke set fremgå - ej heller Ruslands oprustning langs grænsen til Kina - men jeg gætter på at vurderingen er svovlstinkende.
   
4. En situation med overkapacitet, fulde lagre og vigende forbrug - det burde ikke overraske, at der kom et prisfald, som formentlig ikke er slut endnu
   

Det eneste politiske, der er vendt mod Rusland er timingen.

Hvad bliver det næste?

Når man nu har forudset og forudsagt det, som mod enhver sund fornuft, har overrasket de dybsindige analyser; så er det værd at gætte på hvad, der er i vente.

En ting kan man pege på: Et fald i guldprisen. Der er flere ting, der tyder på det.

• Først og fremmest ligger guldprisen urealistisk højt. I modsætning til den populære opfattelse af guld som det stabile grundlag for pengemængden, så er guld mængden og prisen en destabiliserende og meget nervøs faktor. Guldet har indtil nu været stabilt i modsætning til valutaerne.
  
• Der har gennem de sidste år været foretaget lageropgørelse og overførsel af fysisk guld fra flere centralbankers side: Vel nok mest omtalt har været Bundesbanks. Ligeledes har Schweiz haft spørgsmålet om en guldreserve og dennes størrelse til en folkeafstemning.
  
• Atommagter som Rusland, Iran og Nordkorea ligger rygtevis med store guldreserver. Derimod er valutareserverne til at overse.
  Alene det at Rusland skal tilbagebetale noget, der minder om 90 mia. USD i løbet af 2015 vil dræne yderligere.
  

Det vil så ikke bare være guld; men også andre metalliske råvarer, der også har været låst inde på urealistisk højt niveau. Udvindingen af kobber bliver billigere med det faldende forbrug fra Kina - ganske enkelt fordi de mest urentable miner lukkes ned, så produktionen svarer til behovet. Der vil ikke være mulighed for banker at finansiere lagrene i råvarer.

Fødevarepriserne vil stige. I øjeblikket er de konstante - målt i USD; men USD vil ikke holde sig på sit nuværende niveau. Om ikke andet, så fordi investeringerne vil vende sig fra amerikanske statsobligationer i det omfang, de faldende valutakurser gør værdipapirer fra stort set hele verden interessante. Det kan accelereres af en rentestigning fra FED's side med henblik på at tilføje investorerne et tab.

Indtil nu er prisstigningen i fødevarer sket som en følge af, at USD er steget, hvilket i lokal mønt betyder en prisstigning. Når USD falder, så vil fødevarepriserne ikke følge med ned.

kss skrev:Interessant læsning. Nu er spørgsmålet så hvad det vil betyde for danske boligpriser?

Ingenting! De er pumpet op i et leje, hvor "fast ejendom" (aldrig det mest likvide aktiv) er blevet illikvidt. Dvs. de kan ikke handles og de vil glide over i bankernes/kreditforeningernes ejendomsselskaber.

Det er det mest plausible bud. I hvert fald for Hovedstaden og Nordsjællands vedkommende. Jylland og andre steder vil der nok være en vis handel, der kan finansieres.

Tak for det prompte svar!

Nationalbanken og Rohde har sin egen måde at svare på indlæg på økonomidebatten.

Vi kan komme ud for flere og større rentenedsættelser meget, meget hurtigt.

----

Thomas skrev:----

..

at der er nogen, der bestemt ikke har noget at bidrage med. Det var bare det, jeg ville.