2½ % med afdrag lukker?

http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/25pct-nordea-kredit-sdro-2047/22048292

Og så går kurserne op igen. Lige så hurtigt som de faldt. "Interessant" marked. Ikke dansk, men internationalt scenario. Nogen med en ide om hvad der foregår ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/25pct-nordea-kredit-sdro-2047/22048292

Og så går kurserne op igen. Lige så hurtigt som de faldt. "Interessant" marked. Ikke dansk, men internationalt scenario. Nogen med en ide om hvad der foregår ?

Mvh
Cirb

Tja... det er nok nogenlunde sådan:
'

• Et lån på f.eks. 3% 20 år tegnes til f.eks. kurs 96 - hvilket er det debitor betaler.
• Lånet ydes til debitor og udsteder ejer obligationerne mhp. videresalg.
• Lånet kan godt sælges til f.eks. kurs 98, men det bliver det ikke fordi køberinteressen er så stor, at lånet bydes over pari.
• Da lånet er konvertibelt, så kan det ikke gå ret meget over pari - f.eks. kurs 101 - det kan det ikke fordi kommer det i kurs 102-3 stykker, så bliver det omgående konverteret igen.
• Som situationen er, så kan lån kun sælges med tab for udsteder. Det sker ikke, hvorfor lånet ikke kan gives.
• Derefter forsøger man med en højere kupon. Det samme sker: Lånet bydes omgående over pari (eller så tæt på), at lånet er uinteressant for investor - investor har nemlig ikke tænkt sig at betale for at låne idioter penge.
• Investor er tilfreds med at have sine penge anbragt i USD, hvor der er en chance for ikke alene at se dem igen; men også få en kursgevinst ved at USD i mellemtiden stiger ifht. DKK eller EUR.
• Udsteder eller dennes bank er med andre ord nødt til at købe lånet selv til en kurs så tæt på pari, at obligationerne kun kan afhændes med tab.

Er det døden for det danske realkreditsystem? Ja, da.

• Det kræves, at kreditforeningen og/eller dens bank lider tab på udstedelsen af obligationslånet
• Derfor udstedes lånet ikke, hvis banken ikke kan få finansieret købet af egne obligationer til en rente under kupon incl. kurstab.
• Vi kan aflæse fænomenet direkte af nettostillingen. Der er masser af kontanter til finansieringen af lån - problemet er, at så snart banken har købt lånet, så kan det kun sælges til en kurs under bankens købskurs eller over pari og dermed konvertibilitet.
• Der skal være en afstand op til pari, hvis der ikke er det, så vil rentekurven - og dermed rentefaldet som følge af kortere løbetid og afdrag - i sig selv gøre, at lånet kommer over pari.
• Investor står dermed med et 20 årigt lån som kun reelt har en ganske kort løbetid. Derfor kan investor lige så godt låne pengene ud på det korte marked - f.eks. obligationer til banken med ½-1 års løbetid, disse korte lån holdes bare til udløb.

Det tror jeg i al enkelthed er sagen.

Cirb skrev:http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/25pct-nordea-kredit-sdro-2047/22048292

Og så går kurserne op igen. Lige så hurtigt som de faldt. "Interessant" marked. Ikke dansk, men internationalt scenario. Nogen med en ide om hvad der foregår ?

Mvh
Cirb

http://www.euroinvestor.dk/markeder/obligationer/europa/danmark

Også den anden vej igen. Ser ud til Grækenland får skylden denne gang, men handler det basalt set ikke bare om at investorerne er "lidt" nervøse og venter på det næste krak ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Cirb skrev:http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/25pct-nordea-kredit-sdro-2047/22048292

Og så går kurserne op igen. Lige så hurtigt som de faldt. "Interessant" marked. Ikke dansk, men internationalt scenario. Nogen med en ide om hvad der foregår ?

Mvh
Cirb

http://www.euroinvestor.dk/markeder/obligationer/europa/danmark

Også den anden vej igen. Ser ud til Grækenland får skylden denne gang, men handler det basalt set ikke bare om at investorerne er "lidt" nervøse og venter på det næste krak ?

Mvh
Cirb

Ja, når kurserne går ned (Du skal se på USD; men specielt NOK, samtidig), så skyldes at investorerne antages - af bankerne - at vende tilbage og overlade gevinsten til bankerne: Det gør de bare ikke, for så ville obligationskurserne stige. Det skyldes så i sin tur - at "nogen" sælger USD for at købe EUR.
Det mest sandsynlige er, at russerne har solgt olie for USD, som de så skal have vekslet til EUR for at betale kreditter - kredittiderne er jo med sanktionerne blevet reduceret.
Det afficerer ikke investorerne, fordi de har nok også opdaget, at USD/EUR svinger med ca. 5% omkring månedsskiftet.

Investorerne køber da ikke dyre EUR og DKK for at betale overpris for realkreditter.

Her er bankerne så i problemer, fordi de skal have fornyet de lån, som de har finansieret købet af egne obligationer med.

Det er her bankerne er fanget i klemhærken - enten taber de penge på valutakursen eller også taber de penge på obligationskursen: Der er ikke nogen vej ud. Du kan se, hvor lidt indestående i Nationalbanken flytter sig. 50 mia. på en måned er småting i denne forbindelse.

De har glemt at Nationalbanken - med en gigantisk valutareserve på 700 mia. dunker tendenser til stigende DKK med brutalitet. Det gør at investeringerne, der er parkeret i USD: De kommer først tilbage, når kursfaldet på obligationerne er større end den relative kursstigning på EUR.

Altså: Ved at købe obligationer for USD, så skulle DKK-kursen stige. Den stigning skal kompenseres for af et fald i obligationskursen - ellers sker der ingenting!

Da USD generelt er højt noteret, så har bankerne malet sig ind i et hjørne.

Der er et aspekt i investorernes adfærd som jeg har spekuleret en del over. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan investorerne kan blive ved med, at ignorer det faktum at ECBs mål med, at skabe mere inflation kommer til reducerer værdien af deres investerede kapital, og stadig væk har man formået at drive obligationsrenterne historisk langt ned.

Chr.B. skrev:Der er et aspekt i investorernes adfærd som jeg har spekuleret en del over. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan investorerne kan blive ved med, at ignorere det faktum, at ECBs mål med, at skabe mere inflation kommer til reducerer værdien af deres investerede kapital, og stadigvæk har man formået at drive obligationsrenterne historisk langt ned.

Det kan investorerne ignorere ved at trække deres penge ud - og det er jo det, der sker! Der er jo under krisen med spekulationen mod den danske krone flygtet vel et par hundrede milliarder ud af landet ind i USD obligationer. Dermed får investorerne afkast ved det, at EUR falder i værdi.
Den måde de penge kommer tilbage er ved investeringer i f.eks. infrastruktur. Pointen er, at disse investeringer ligger i f.eks. de baltiske lande lige i øjeblikket - det går så også for langsomt med dem.
Det, der kommer til at rykke er Tysklands investeringer i deres nedslidte (og det er den altid) infrastruktur. Her håber investorerne så på tilstrækkeligt gode dækningsbidrag til at give det fornødne afkast. Problemet er imidlertid, at disse virksomheder er reelt fallit i spekulationsprojekter, som bankerne har finansieret.
Et rimeligt afkast kan kun komme ved at tabene bliver i bankerne og der laves nye virksomheder.

Du skal så også tage i betragtning, at så længe inflationen er lav, så er kravet til afkast også lavt. I sidste ende er "investorerne" i det væsentlige pensionfonde.

Du har ret i, at obligations renterne ligger abnormt lavt på tyske statsobligationer; men her er der et meget stort tab, der venter på at blive realiseret af investorerne.
I væsentligt omfang er statsobligationer stående lån, hvor kupon kun dækker renten i perioden - det var i det mindste tanken med kuponen. Den store klods af obligationer i Tyskland fra genforeningen for 25 år siden nærmer sig imidlertid sit udløb hvilket gør at kursværdien falder - ganske voldsomt endda - herved får investorerne et kurstab. Det tab figurere imidlertid ikke noget sted, fordi de papirer er bogført: Holdes til udløb.

Det er jo ét af de store problemer. Her kunne løsningen have været at man lavede EUR obligationer således, at Landesanleihen kom ind under Bundesbanksparaplyen. Se det var den løsning banker og pensionskasser gerne havde set; men her fik Weidmann et føl på tværs - ikke tale om at drive hor på tyske statsobligationer.
Det er nok reelt det, der opholder de tyske infrastrukturinvesteringer - samt det, at entreprenørerne skal have spidset rabatblyanten. Dér kommer ganske enkelt ikke nogen inflation gennem profitter til entreprenører mm. i anlægsinvesteringerne.

Det er her det kommer ind med danske investeringer i Tyskland! Danske institutionelle investorer vil da hjertens gerne investere i tyske jernbaner, hvor man betaler lånet tilbage.

Humlen ligger i de enorme tab, der ligger i bankerne.

1. Der kommer ikke nogen inflation - ikke i det omfang, at det kan betyde en alvorlig udhuling af værdierne.
2. Obligationesrenten kommer ikke op, fordi kapitalen er flygtet - den kommer så tilbage via devalueringen af EUR ifht. USD; men kun til udvalgte aktier og papirer, dem der kan give et afkast. I mellemtiden på investorerne fornøje sig med amerikanske statsobligationer, der står til et enormt kursfald.