Helt overordnet: Hvad sker der p.t.? MAR 14

Det første man skal gøre sig klart er, at de makroøkonomiske analyser på "bankøkonom" niveau ikke er til så forfærdelig megen hjælp, hvis man vil orientere sig lidt i verden omkring én.

Det skyldes flere ting:

• I forhold til valutariske og spekulative begivenheder virker makroøkonomiske beslutninger på mellemlangt perspektiv - dvs. med forsinkelser på halve og hele år.
  
• Finansielle begivenheder har ikke sjældent til formål  - eller effekt - at modvirke økonomisk politiske initiativer.
  
• Endskønt man bestemt ikke kan sige at pengepolitikken er uden effekt, så virker den i disse år ikke på de samme præmisser som makroøkonomien normalt kræver. Mange hæfter sig f.eks. ved FED og ECB renterne, som hovedsagligt er udlånsrenter, hvor centralbankernes indlånsrenter er mere aktuelle, fordi det er ikke likviditet, der mangler: Det er steder at anvende denne likviditet profitabelt.
  

Uden at skulle forklejne de store politiske armbevægelser, der giver anledning til så megen forstrukken muskulatur i kæber og presse, så har f.eks. lærernes overenskomst i foråret 2013 slet ikke haft tid til at få egentlige konsekvenser - det skal nok komme; men det vi ser nu er det, der "skete" - eller navnlig ikke skete - i efteråret 2012.

Vi må altså nærmere kikke på de rimelig rene finansielle transaktioner som skvulper gennem systemerne nu:

• Vi ser en trykket USD som følge af at Kina i sommeren 2013, dels har måtte opgive prætensionen om et eksportoverskud, dels ikke længere i væsentligt omfang kan gennemføre investeringer i nye altertavler, som måske skal poleres - store altertavler; men ikke desto mindre investeringer, der ikke giver et økonomisk afkast og forøget økonomisk produktivitet.
  Det betyder at noget - i øvrigt forbavsende lidt - af den formue, som Kina har opsparet og indefrosset i uforrentede amerikanske statsobligationer hvor den var indefrosset, hvor de ikke så meget ikke gjorde nogen skade: De gjorde intet som helst! Den effekt har man vidtgående gennem FED opkøbsprogram kunnet pacificere, så den ikke har givet sig udslag i renteændringer.
  
  Dette forbrug har det sidste halv år givet sig udslag i højere priser på fødevarer, hvor - forventeligt nok - gennemslaget i de forskellige former for animalsk og vegetabilsk produktion har været krampagtig for nu at sige det pænt. De tilpasninger kunne ikke forventes at forskyde sig igennem økonomierne uden slør i styrings mekanismen - høsttidspunkter, forbunden produktion og forskellig slagtemodninger af besætningerne vil give anledning til transitoriske prischok og leveringsforstyrrelser. Det er vi langt fra ude over endnu.
  
  Samtidig er andre råvarepriser indlåste i en tvivlsom prisvurdering som følge af markant og samtidig nedgang i både udbud og efterspørgsel - at det så også skal igennem et kompliceret forløb af forbunden produktion gør ikke billedet mere overskueligt.
  De modsat rettede tendenser for metaller og fødevarer i inflatorisk henseende gør at nettoinflationen går - som tilsigtet - nogenlunde i nul på verdensplan. Det "globale perspektiv" dækker imidlertid over store forskydninger, dels landene imellem, dels i forbrugssammensætningerne - og dermed forbruger grupperne.
  Forskellige valutaer mod USD og EUR Vurderet ud fra USD som basis forløber disse forskydninger forventeligt: Dvs. fødevaretunge valutaer som NZD vinder styrke, hvorimod valutaer der er mere afbalancerede som AUD og CAD har en mere abrupt nedadgående tilpasning, fordi metaldelen i råvare økonomien er markeret med et ret pludseligt bortfald på tidspunkter med måneders forskydning.
  Det forklarer imidlertid ikke den generelt styrkede EUR, der i det store og hele - samlet set - skulle være neutral på samme måde som USD. Banker og valutamarked er sådan set ligeglad med om pengene kommer fra salg af computerchips eller kartoffelchips - bare de kommer.
  
• EUR styrkelse ifht. USD - specielt siden primo februar - har formentlig en anden og mere direkte forklaring af rent finansiel karakter. Det kan ses på EUR udvikling ifht. RUB - THB er en ret ligegyldig sammenligning, fordi den siden årsskiftet er inderligt ligeglad og formentlig stærkt interveneret.
  RUB derimod udviser for 2013 en gentagen falden på halen - nogenlunde i takt med skuffende kvartalsrapporter. Siden årsskiftet er der tale om et forholdsvis jævnt - og fortsat - fald på ca. 12% ifht. EUR og ca. 10% ifht. USD. Baggrunden er nok ikke, at EUR er styrket; men at RUB er opgivet som værende penge.
  FAZ
  

  • Daten der wichtigen regionalen Notenbank von New York zeigten, dass ausländische Investitionen (zu denen auch die russische Notenbank zählt) insgesamt ihr Engagement in amerikanischen Staatsanleihen in der Woche bis zum 12. März um 105 Milliarden Dollar verringerten. Russland hielt nach Angaben des amerikanischen Finanzministeriums zum Ende des vergangenen Jahres Anleihen der Vereinigten Staaten im Volumen von beinahe 140 Milliarden Dollar.

    Skal vi sige det sådan: Den russiske centralbank har interveneret voldsomt - og begynder så afgjort at kunne se bunden i valutakassen: 35 mia. USD er ikke voldsomt mange penge i den sammenhæng - ca. 150 mia. DKK i sammenligning med en dansk valutareserve på 500 mia. DKK! Disse penge er naturligvis flyttet om i anden international valuta - og her der der kun EUR som er videre relevant.
  • Når samtidig det russiske aktieindex falder med 6,6 mia. EUR, så er der en bevægelse af kapital ud af Rusland. Man gør kun i beskedent omfang det, at virksomhederne køber egne aktier op - bla. fordi stråmændene i vidt omfang nok er de samme som investorerne? - penge til sådanne opkøb skal naturligvis lånes - og det sker næppe uden sikkerhed, der griber tilbage i systemet til de oprindelige indskydere, som igen er de samme oligartoriske investorer, som kan vurderer, at deres aktiver vil blive indefrosset.
  • Vi begynder hermed at kunne ane, at det samlede fald i RUB på 15% ifht. EUR består af dels en effekt på ca. 2-4%, som udgør EUR styrkelse overfor USD og en decideret svækkelse i fht. USD på 8-10%.
  • Der bliver næppe tale om generelle sanktioner som sådan på importen af gas overfor Rusland. Det er så heller ikke nødvendigt. Gasleverancer til Europa vil dels ske til halv pris ifht. til den russiske gaspris, dels i et omfang, der kun nulstiller ubalancen på de 2-4% i USD/EUR forholdet - det fordi betalingen af leverancerne vil ende i USD og byde USD op ifht. EUR. For indeværende må det formodes at EU's køb af gas i Rusland - evt. via USD - ender i RUB.
    Lad så kapitalflugten fra Rusland standse, hvilket formentlig vil ske, fordi dem, der kan flygte, har kun spærrede konti at flygte til i de europæiske banker. Det hjælper imidlertid ikke Rusland!
    Dels vil gasprisen falde, dels vil RUB blive yderligere trykket ifht. USD - den russiske centralbank har ikke mange Rigsdaler at slås med og kompensere for et fald i USD tilstrømningen fra gassalg. Dels vil mængden af gaseksporten falde. Herved rammes Rusland på alle tre ømme tæer: Valutakurs, gaspris og eksportvolumen. Hvilket én af tæerne der gør mest ondt, når klaveret hamrer ned på "undersåtten" - det er nok et filosofisk spørgsmål som kun har akademisk interesse for udenforstående: Rusland vil have mere umiddelbare interesser i at få ubehaget til at holde op indenfor en overskuelig fremtid.

  • Zudem werde sich China an Wirtschaftssanktionen nicht beteiligen. „Insofern bleiben die Handelswege für Russland zum Weltmarkt offen“, sagte der Vorsitzende des Bundestags-Wirtschaftsausschusses.

    Det er nok en meget nærliggende formodning, at Kina ikke vil modsætte sig en ganske betydelig rabat i forbindelse med den gasmængde de kan aftage. Det vil også være en USD udgift, der ikke vil give valutarisk tilbageslag, fordi de USD vil være Rusland en stærkt tiltrængt aflastning i forbindelse med den sørgelige beholdning af USD. Hvor meget gas Kina kan aftage er et åbent spørgsmål al den stund at det også afhænger af det til rådighed værende skibsrum, der må formodes hovedsagligt indsat mellem USA og Europa - og med en noget større fart gennem bølgerne end tilvant de sidste par år.
  • At sanktioner skulle ramme Europa og Rusland i nogenlunde ligeligt omfang er næppe sandsynligt - der vil nok være tale om en sønderrivende smerte for Rusland og en mild kløen for Europa.