Det går bedre for bankerne

Til dem med makaber humoristisk sans:

Nedskrivninerne faldet

Pengeinstitutterne fik et samlet overskud før skat på 6,5 mia. kr. i 1. halvår 2011 - mod et overskud på 2,3 mia. kr. i 1. halvår året før, jf. tabel 1.

Diff. + 4,2 mia.

Forklaringen er her:

Nedskrivninger på udlån er faldet fra 18 mia. kr. i 1. halvår 2010 til 8,7 mia. kr. i 1. halvår 2011, svarende til 0,35 pct. af udlån og garantier.

Diff. + 10 mia.

Tja det er jo faste indtægter: Undlade at tage tab.

Det er så også sværere at undgå denne indtægt, når man ikke kræver hverken rente eller afdrag.

Faldet i gruppe 1 skyldes i hovedsagen repo-udlån, der ikke længere føres på danske bøger. Repo’er (og reverse repo) føres regnskabsmæssigt som henholdsvis indlån og udlån, såfremt forretningerne ikke er indgået med andre kreditinstitutter. Såfremt forretningerne indgås med sidstnævnte føres repo (og reverse repo) som henholdsvis gæld til kreditinstitutter og tilgodehavende hos kreditinstiutter.

Læs ALTID fodnoterne: Der er en (svag) chance for, at der står noget interessant og rigtigt: Evt. en forklaring på den gode nyhed:

Pengeinstitutternes udlån er faldet 158 mia. kr. (8 pct.) på ét år. Især erhvervsudlånet er faldet. I gruppe 1 kan udviklingen især henføres til et fald i repo-udlån.1

Så vidt jeg kan se betyder det, at udlån til kreditinstitutter faktisk kun sker mod den sikkerhed, der ligger i en repo-forretning.

En korrektion til regnskaberne på samlet 158 mia. Jo det er da en fejl, der burde kunne opdages under afstemningen.

Der er godt nok meget smart regnskabsteknik inde for at maskere det reele regnskab. Det er jo direkte kreativ bogføring hvis man skulle sige det ligeud.

Shintai skrev:Der er godt nok meget smart regnskabsteknik inde for at maskere det reele regnskab. Det er jo direkte kreativ bogføring hvis man skulle sige det ligeud.

Ja, der er så mange allonger på den veksel, at det minder om en streamer.

Hva´?

1.

"Mulighederne for at tilføre likviditet er ikke udtømte, såfremt den finansielle krise tager til i styrke," siger nationalbankdirektør, Nils Bernstein.

2.

I den forbindelse pointerer Nils Bernstein dog, at de danske banker som udgangspunkt er godt polstrede på kapitalsiden med hensyn til en græsk bankerot.

Onkel Nils er nok ikke ansvarlig for den mystiske sammenkædning, som journalisten har lavet.

ad 1) Altså banker med indlånsoverskud har ikke det store problem med likviditeten. De kan evt. have et soliditetsproblem fordi de ikke tjener penge. Men det er noget lidt andet.
Dvs. bemærkningen retter sig mod banker med udlånsoverskud. Dvs. fortrinsvis hovedbankerne.

ad 2) Sidst jeg så Onkel Nils mumle om "polstring", så var det boligejerne, han talte om - en bemærkning han vist senere har fortrudt noget så grusomt.
Det han formentlig mener er, at Grækenland ikke direkte vil påvirke danske banker, fordi de ikke har særlig mange græske papirer. Undtagelsen er så Jyske Bank, der - efter hvad vi kan forstå på udtalelsen - ikke skal regne med andet end himmelvendte øjne fra Onkel Nils.

Jeg undrer mig så også over snakken om erhvervslivet og "kredittilfrysningen".
a) Mht. til driftskreditter, så reduceres behovet for dem i det omfang, den almindelige aktivitet aftager - og man evt. fyrer folk. Men det er jo allerede sket i vidt omfang.
b) Det andet er, at jeg formoder, at virksomhederne allerede i vidt omfang har arrangeret sig anderledes - og uden om bankerne. Det er svært at vide, fordi tallene er så meget bagefter - regnskabsstatistikken er kun nået til 2008 - sidst jeg så efter.

Dvs. den snak drejer sig om noget ganske andet - i hvert fald delvis. Her kunne man formode, at det er banker og kreditforeninger, der er i en likviditetsklemme - og ikke erhvervslivet som sådan.

Denne formodning støttes af det enorme finansieringsbehov, bankerne har, som følge af, at de må købe deres egne elendige flexlort. Den klemme er ganske åbenbar. Altså når bankerne låner fra dag til dag til en højere rente end flexrenten - så er der noget ganske alvorlig galt.

Problemet er så, at bankerne ikke kan stramme erhvervsudlånet noget videre - altså, hvis virksomhederne er gået over til at få deres driftskreditter finansieret af leverandørerne, så kan de jo tage en yderligere kreditstramning nogenlunde afslappet.
Det er så ikke en billig kredit, fordi den ofte medfører tab af rabatter mv. Men den kan opnås i det omfang leverandøren har fortjeneste, som han hellere vil investere i sine kunder - fremfor at lægge den i banken til en elendig rente.

Mon ikke vi taler om en klassisk snakken udenom: Man svarer på noget andet, end det, der bliver spurgt om.
Hvorfor være undvigende, hvis der ikke er noget at undvige?

Dem jeg har set tale om "kreditklemme" er byggeriet

http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article2557797.ece

En ting er at det producerende erhvervsliv ønsker at belåne deres allerede eksisterende faste ejendom - fint nok. Finansinstitutet får reduceret udlånet i deres bank (at det så er udlån de egentlig burde forsøge at holde på, har de hverken tid eller råd til at bekymre sig om) og virksomheden får en relativt billig kredit via flex afdragsfrit - i de perioder hvor virksomheden ikke "bruger" kreditten er der enda en lille mulighed for at banken får øget sit indlån (hvis virksomheden tør.....).
Realkreditinstituttet får et relativt sikkert lån, der med lidt held måske enda ligger så langt inde at instituttets samlede belåningsprocent falder. Alle er så glade, de kan være omstændighederne taget i betragtning, og stemningen i lokalet er god.

Ind af døren kommer en byggematador, lidt nusset i tøjet og med en svag duft af Underberg, men ånden er redebon - krisen er overstået, landet er på vej op, nu skal der tjenes penge igen !
Han har et par allerede fuldt realkreditbelånte byggegrunde, som han gerne vil opføre nogle bygninger på, og han har brug for et byggelån i banken (sådan et rigtigt lån, der optræder på bankens bøger...), indtil han med en sikker profit kan sælge ejendomme og grunde videre til alle de købere der står på spring. Der bliver en kort tavshed, så slår den karske latter imod ham fra alle de forsamlede....

Mvh
Cirb

1) Flexlånet er faktisk et udmærket lån til erhvervslivet; men det er aldeles uegnet som lånetype på boligmarkedet.
Hvorfor skal en virksomhed betale mere for deres kassekredit, når de mod sikkerhed i ejendommen kan få behovet opfyldt til en lavere rente. Sikkerheden for kassekreditten vil, hvis banken ikke er gakgak, alligevel indbefatte ejendommen.

2) Jeg tror så "kreditklemmen" i byggeriet - og helt klart, det er der problemet er aktuelt - er af en lidt anden natur: Nemlig den, at din lettere anløbne "developer" allerede HAR lånt pengene: Nu kan han ikke indfri lånet.
"Kreditklemmen" går nok nærmere på, at man ikke kan blive ved med at lave renteoprulning på det udlån: Dels falder boligpriserne - jo jeg kender de masserede tal - dels afvikles lånet ikke fordi ejendommene er usælgelige.
Det begynder at blive vanskeligere at holde Finanstilsynet hen med snak for så vidt angår de engagementer.

http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article2559093.ece?referer=jp&aid=2559102&sid=2186

Sandhedens time

tommyjo skrev:http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article2559093.ece?referer=jp&aid=2559102&sid=2186

Sandhedens time

Åh jo.

Nyhederne på DR1. Hvor det blev sagt statsganaratinerne for bankerne i EU er på 4.6T euro. Hold da helt kæft. Og så piver de over bankskat.

Det er skræmmende!

Småpenge, smutter lige ned i kælderen og starter min goe gamle Rank Xerox op igen
Ps skal vi også lige finde de bøger med ham der Karl Max frem her lugter vist lidt af noget statskontrol ala semikommunisne

Fremragende

Det kan ikke blive ved med at gå, når 3 mdr. usikret rente ligger over 5 årig statsobligation.
Tilsyneladende sivesælger nogen også 10 årige statsobligationer - renten bevæger sig sidelæns, mens de kortere køre ned og ned.

Farvel

Endnu et medlem af Nationalbankens repræsentantskab forsvinder under radaren.