3 akutte tiltag

http://epn.dk/tema/gaeldskrise/article2544745.ece

1. Sikre den europæiske banksektor
2. Sikre Grækenland et åndehul
3. Skabe vækst

Jeg synes det mest interessante i artiklen er tidshorisonten. Der er tre ting som europas ledere er nødt til at gøre nu:

ad 1: Hvert land må redde deres egen banksektor og hvis ikke de kan det må EFSF og IMF træde hjælpende til. Hvis vi antager, at de stærkeste lande kan klare sig selv, vil EFSF og IMF så være i stand til at støtte de svage lande? Tvivlsomt i min optik, om politikerne når at gøre EFSF klar til dette. Flere lande er ved at bakke ud, men måske Merkel (som bliver mere og mere svækket) stadig har kræfter til at banke de genstridige (PT Finland) på plads.

ad 2: Måske borgerkrig i Grækenland? Jeg ved det ikke, men det begrænsede kendskab jeg har til grækere og Grækenland så er det ikke utænkeligt med en eller anden borgelig opstand. Så default i en eller anden forstand, men med fortsat støtte fra EFSF og IMF til at opretholde det politiske system måske ønskværdigt.

ad 3: Skabe vækst gennem koordinerede finanspolitiske lempelser i de nordeuropæiske lande, hvilket må anses for ganske usandsynligt, eller ved at lade seddelpressen løbe og opkøbe massivt i statsobligationer. Vil Tyskland gå med til dette? Får ECB mandat til dette?

Hvis den amerikanske "model" hermed følges, så må vi vel alt andet lige på sigt se et kraftigt inflationsscenarie? Eller hvad? Alt andet lige vil det vel også sætte gang i den stadig tiltagende kamp på verdensplan at devaluere sig til konkurrencekraft og vil det ikke også skabe inflation?

Jeg er godt klar over, at dette emne sikkert er blevet diskuteret utallige gange herinde, men fra mit synspunkt er noget af den vigtigste viden (gæt) om verdensøkonomien står overfor japanske tilstande med deflation eller om vi kan forvente inflation.

En medvirkende faktor til dette kan vel være om Europa vælger at afvige fra at fokusere på stabil inflation til at fokusere på seddelpresse og øget pengemængde med eventuel efterfølgende inflation.

Og som artiklen også nævner (Professoren er grundlæggende temmelig pessimistisk på Europas vegne), så resterer de mere langsigtede politiske tiltag med at skabe fælles finanspolitik og eurobonds. Godt jeg ikke bor i Tyskland, men de har jo retten til at stemme på et andet parti ved næste valg

Jeg tror , eller rettere ved, at den folkelige tyske modstand mod "redningspakkerne" vokser næsten time for time nu.

Og det er jo ikke bare en folkelig modstand, eliten er jo med når det tyske ECB medlem vælger at tage sit gode tøj og gå.

Merkels kurs begynder derfor i min optik og blive farlig. Ikke bare for Merkel og CDU/CSU, men for hele det politiske set-up dernede. For der er ingen tvivl om at de garantier og kreditter der ydes er "rigtige" penge. Penge, som tyskerne senere kommer til at udrede / miste velfærd for. Og når regningen, og dens størrelse, først går op for de tyske vælgere, så er jeg ikke sikker på de stemmer ligeså "fornuftigt" som de plejer.

Håber derfor meget, at der snart viser sig en solid parlamentarisk modstand mod flere bank- og hjælpepakker. For hvis "systemet" ikke er i stand til at organiserer modstanden indefra, så er jeg bange for den kommer udefra.

Det sidste er ikke i nogens interesse overhovedet.

/SortKaffe

Jeg tror det er vigtigt når man f.eks. kigger på Tyskland, at de absolut har fået nok af deres egen banksektor der. Så det Merkel gør er at yde den tyske banksektor hjælp via bl.a Grækenland.

Så hun sidder i en gevaldig klemme, hvor den tyske banksektor ønskes død fra befolkningens side. Men hvor hun ikke mener det må ske. Og nu er kanaliseringen via Grækenland tæt på at være slut.

Hobbylandmand: Er du klar over, hvad krig koster? Hvem skulle finansiere en borgerkrig i Grækenland?

SortKaffe: Jeg har svært ved at se en udvej uden om nationalisering af bankerne - i Tyskland som i Danmark.
Det betyder så ikke at pengene ikke er tabt - for det er de.
Grækerne kunne aldrig betale - ikke at de har overvejet muligheden.

Der er ikke andet for en at lade Grækenland gå konkurs - og de tyske banker med.

Gøre udlæg i Grækenland som det foreslås så opfindsomt af Pia Kjærsgaard? Fornuftig nok har hun sit øje på Kos - Rhodos er vist ikke helt genopbygget efter Soliman den Strålendes fogedforretning i 1522.
I Athen har de end ikke genopbygget Akropolis.

Sort kaffe: helt enig i, at den tyske befolkning er grundigt trætte af at blive inddraget i andre landes økonomiske problemer. Tyskerne er indbegrebet af "Ordnung muss sein" og det gennemsyrer deres samfund også privatøkonomisk. Bruger ikke flere penge end man har (sådan generelt sagt). Men er alternativet så ikke som Thomas siger, at lade bankerne nationalisere? Hvis det store brag kommer (og det kan godt være at det sker inden længe) så vil mange finansielle institutioner ikke kunne stå distancen, hvis ikke de får bank- eller hjælpepakker. Så konsekvensen må så være nationalisering. Men hvis den tyske banksektor nationaliseres vil det brede sig som ringe i vandet og rive mange andre lande med. Måske ikke den dårligste løsning, hvis man ser på hvad de hidtidige bank-og hjælpepakker har bragt med sig. Grundlæggende ingenting, men blot trukket pinen i langdrag. Tror dog ikke politikerne giver op endnu, men vil prøve alt hvad de kan for at redde skuden.
Men som professoren i artiklen siger, så må man enten bruge flere penge finanspolitisk i de nordeuropæiske lande, en mulighed som han dog selv forkaster som usandsynlig, da alle lande vil kæmpe deres egen kamp, eller lade ECB trykke penge og sætte gang i økonomien, for gælden bliver umulig at komme ud af uden generel vækst i økonomierne. Gældsbyrden vil ganske enkelt vokse i forhold til BNP, hvis vi ikke skaber vækst.
Så alternativet til at trykke flere penge (inflation) er at lade falde hvad ikke kan stå, tage den store oprydning i gælden via nationalisering og så tage 5-10 hårde år og så komme ud på den anden side. Men det er selvfølgelig lidt af et samfundsmæssigt eksperiment, som nok ingen politikere ønsker. Om de så på et tidspunkt bliver tvunget til det er en anden sag.
Men pengetrykningen (eller opkøb af statsobligationer) er vel allerede i gang. Som jeg har forstået det uden egentlig politisk mandat, men vel accepteret af de samme, som kortsigtet løsning. Hvem siger, at ECB ikke fortsætter i dette spor. Kan ikke rigtig se alternativet.

Thomas: mente ikke at der ville komme borgerkrig i Grækenland, refererede mere til artiklen, men kan godt forestille mig en opstand a la de arabiske lande, hvor det styret bliver væltet ved en folkelig opstand.

At Grækenland går konkurs er der ikke nogen tvivl om længere. Sker inden længe, da Merkel åbenbart er ved at forberede de tyske banker til en haircut.
At gøre udlæg i andre landes ejendom? Ja, finnerne fik det, så nu vil alle andre selvfølgelig også have det. I min optik et udtryk for at grækerne er fuldkommen ligeglade, fordi de ved, at de aldrig kommer til at betale gælden tilbage. Også et udtryk for, at hele den europæiske tanke om et forenet Europa er skabt af en politisk elite, som ingen kontakt har til deres befolkninger. Alle hytter forståeligt nok deres eget skind og hvorfor skulle vi da også hjælpe eksempelvis Grækenland? Jo, hvis vi kunne regne med at se pengene igen, men hvis det blot er at sende vores velfærd af sted sydover, så....
Vi kan da lige så godt holde en stor fest på Kos, vi kommer jo alligevel til at eje den
Men solidariteten mellem de europæiske kan ligge på et lille sted og det er dette der grundlæggende gør, at konstruktionen aldrig vil fungere.

Hobbylandmanden: Udmærket indlæg.

Nu er der tale om to slags penge.
Penge er fundamentalt set gæld!
Derfor er der to former for gæld, nemlig gæld og tab.

Sandheden er jo, at de penge, der ligger i græske statsobligationer og danske flexere - ingen af dem kan blive betalt tilbage.
Du kan se, at det er der heller ikke nogen, der tror på! Renten på græske statsobligationer er så høj, at kreditorerne anser det for tilnærmelsesvis uundgåeligt, at de ikke ser pengene igen.
Flexerne er jo usælgelige, hvis det ikke var fordi bankerne købte dem selv! (Den kop kaffe, jeg laver til mig selv er rigelig de 5000 kr værd, jeg betaler mig selv)
Reelt er renten nede UNDER den rente som bankerne kan låne fra dag til dag af andre banker - långiverne vil stort set ikke acceptere flexobligationer som sikkerhed!

Begge dele må vi konstatere er TABTE penge. Det er døde penge - de rør ikke på sig!

Jamen hvem er det så, der har tabt pengene? Det er jo det ømtålelige spørgsmål!
Det må jo være kreditorerne - andre er der ikke - dvs. bankerne.
Her er problemet så, at det er mere end de penge som bankerne - selv i deres værste brannert - drømmer om, at de har.
De 250 mia. som står i bankregnskaberne - selvom de var virkelige - række jo som en tekstilarbejder i tropisk klima.

Dvs. hovedparten af gælden sendes videre til bankernes kreditorer - indlånerne - dem er der heller ikke nok af.

De eneste, der har penge, er pensionskasserne - de penge er jo også tabt! Kæreste venner, hvordan mon pensionskasserne forestiller sig, at de kan udbetale de lovede penge i noget, der ligner værdier? Det gør de nok slet ikke: De har problemer nok med at snøre sundhedssandalerne.
Disse penge KAN ikke komme ud i forbrug - så enkelt er det.

Kommer pengene ud i forbrug, så kommer der en fløjtende inflation. Det går ikke - alene af den grund, at inflation giver tilsvarende høje renter: Høj inflation og høj rente er egentlig en forceret tilbagebetaling.

Det kan jo ikke lade sig gøre! Er der en ting, der er stensikker, så er det at flextumperne hverken kan eller vil betale.

Derfor kommer de penge ikke ud i forbrug.
Det er nærmere DEFLATION, der kommer - hvilket reelt er en negativ afvikling af gæld.

Derfor er det, jeg har peget på Ludwig Erhard, der stod i bla. det problem.
Der var i Tyskland enorme formuer i indskud i bankerne fra krigsspekulanternes profitter. Hvad gjorde han? Lavede et "haircut" på 90% over en vis minimumsgrænse i konverteringen til D-mark.
Nu er der ikke nogen penge i indskud - hvilket er et af problemerne. Pengene ligger i pensionskasserne.