Staten kan blive sagsøgt for efterlønstab

http://www.bt.dk/politik/staten-kan-blive-sagsoegt-for-efterloenstab

- Retten for den enkelte til efterløn er en ejendomsret, som er beskyttet i henhold til den europæiske menneskeretskonvention, siger Tyge Trier til Politiken.

Han understreger, at danske politikere har ret til ændringer, men at det kan krænke folks ejendomsret, hvis det fører til voldsomme konsekvenser for den enkelte person i henhold til det såkaldte proportionalitetsprincip.

- Det kan for eksempel være folk, som risikerer at miste deres bolig, fordi de ikke kan få efterløn og ikke kan komme i arbejde. En retssag anlagt af en person, som bliver dramatisk berørt af reformen, er velbegrundet, siger Tyge Trier til Politiken

Professor i socialret Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet kalder det bebudede sagsanlæg "yderst interessant":

- Hvis staten havde været et privat forsikringsselskab, ville den aldrig kunne komme ud af en ordning på den måde, udtaler hun.

Av av, endnu en grim ting der ligger og venter til de inkompetente politikere.

HAHAHA Det er da den værste gang sludder de "eksperter" lukker ud.

En lov vedtaget af folketinget kan altid afskaffes, ændres, eller forringes.

Hvis det var tilfældet at man kunne sagsøge for "tab af rettigheder" så skal jeg da lige love for der kom gang i retsmaskineriet.

Der tager du grueligt fejl.

Man kunne f.eks. også blot bruge grundlovens §73, da den også omhandler pensionsydelser.

Jamen efterløn er jo ikke pension!

Hvis man tror at efterløn er pension, så kan det da undre, at folk på efterløn oppebærer en ydelse der er væsentlig større end folkepensionen.

Jeg har selv tidligere påpeget den mulighed, at såfremt man betragter efterløn som en pension, en tidlig pension, så er det da ganske enkelt at nedsætte pensionsalderen til de 60/62, med de tilsvarende ydelser for folkepensionister.

Hvor mange tror du så der ville gå på efterløn ?

Og jeg så da gerne at man kunne sagsøge staten for enhver forringelse, lovændring med tilbagevirkende kraft osv.

Jeg kan garantere dig at det i tidernes løb har kostet mig formuer, at reglerne bliver ændret. Særligt det stunt, med at skatteregler ændres med "en overgangsordning" så handlinger foretaget under en gældende skattelov, også i fremtiden vurderes med udgangspunkt i denne.

I 2003 blev reglerne for genoptagelse af skatte og afgiftssager ændret fra 5 år til 3 år. Dette med en overgangsordning, så det i årene 2000-2002 betød at der ikke var en 5 årig ret til genoptagelse. På trods af at det var de gældende regler i disse år. Det må da også være en grund til sagsanlæg.

Det samme må vel så også gælde for dagpengeretten. Du indbetaler til en a-kasse i forvisning om at du er sikret dagpenge i op til 4 år, såfremt du skulle blive ledig, og vupti, så er denne garanti halveret, din "forsikringspræmie" er uændret, dine krav til berettigelse er de samme, så det må jo også være en rigtig god grund til et sagsanlæg?

Men den holder altså bare ikke.

Et helt andet område er grundlovens beskyttelse af boligen - "boligens ukrænkelighed" - der skal jeg da lige hilse og sige at div terrorlove, har undermineret denne § eftertrykkeligt.

Men altså i tilfælde hvor staten betaler regningen - som ved efterløn - så har folketinget også retten til at foretage ændringer i vilkår og ydelser.

Efterlønnen er ikke og har aldrig været en grundlovssikret rettighed, endsige en rettighed i det hele taget. At tror det er politisk plat. Det er en arbejdsmarkedsordning, der som alle andre love, kan ændres.

Det kan godt være du ikke mener det er tilfældet. Men nu er det sket flere gange i historien før.

Jeg ved ikke hvor du har den ide fra, at blot det er vedtaget i folketinget så er det sådan.

Du kan jo også sagsøge staten for inkomptence etc. Det er ikke uden grund vi både har forvaltningsret og forfatningsret som omhandler staten. En lov eller afgørelse kan jo sagtens være ulovlig.

Man kunne også nævne dette:

Henrik Zahle har i Dansk forfatningsret, bind 3, Menneskerettigheder, 1989, bl.a. anført følgende om pensionsrettigheder generelt (side 121):

»Med hensyn til pensionsydelser må antages, at forfaldne pensionsydelser er beskyttet på linie med andre fordringer. Men også retten til fortsat pension i en aktuel pensionsordning, dvs. efter at pensionsperioden er begyndt, såvel som ved en eventuel pension, dvs. i tiden forud for pensionsperiodens begyndelse, kan i et vist omfang være beskyttet. I bedømmelsen må indgå hensynet til, i hvilket omfang den pågældende selv har bidraget gennem præmiebeløb eller på anden måde til den pågældende pensionsordning, jf. UfR 1929 239 H, såvel som hensyn til pensionsydelsens karakter og grundlag.«

Jamen efterløn er jo netop ikke en PENSION.

Efterløn er "dagpenge" uden krav.

Og i det tilfælde burde man jo så også kunne sagsøge staten for forkortelsen af dagpengeperioden, eftersom du har indbetalt til en a-kasse mht forventningen om at du er sikret i op til 4 år ved ledighed. Den sikkerhed er som bekendt reduceret til 2 år fra 2012.

Bemærk iøvrigt også at ved ændring af eks førtidspension, så skelner man der mellem den gamle ordning, hvor folk tilkendt førtidspension før ændringen, bibeholder disse satser, og rettigheder. Herunder retten til at få boligydelse i henhold til beregningerne for pensionister.

Denne regel blev også ændret ved førtidspensionsreformen, så førtidspensionister efter den nye regel, kan modtage boligstøtte efter vurderingerne og beregningerne for almindelige lejere i den beskæftigelsesduelige alder.

for her er der tale om en pension.

Du mener åbenbart du ved bedre end eksperterne og tidligere afgørelser

Hvis folk ikke selv skulle betale til efterløn, så ville sagen også se meget bedre ud for staten.

shinati !

Nu er jeg ikke altid den største beundrer af "eksperter". Og når det kommer til jura, er det et spørgsmål om fortolkning.

Hvis jura'en var en eksakt videnskab, så ville der 1. ikke være brug for domstolene i samme omfang som nu.
2. Ikke være brug for alle disse advokater til " at fortolke" lovgivningen.

Og når sagen er at det er et minimum folk selv betaler i "gebyr" for efterlønnen, så er det jo i realiteten staten der betaler regningen, på samme måde mht dagpengene.

Jeg kan derfor fra min stol af, blot grine af disse eksperters udtalelser. Og jeg vil se frem til et sagsanlæg. Både ved byret, landsret, højesteret, EF domstolen og menneskerettighedsdomstolen. For jeg er sikker på at staten vil vinde klart HVER gang.

Vi kan tage denne op igen om en 10 dages tid. Så har vi noget familie tam tam her. Og en af mine morbrødre som er højesteretsdommer kommer. Så kan du få hans vurdering af det. Ville det være ok for dig?

Shintai skrev:Vi kan tage denne op igen om en 10 dages tid. Så har vi noget familie tam tam her. Og en af mine morbrødre som er højesteretsdommer kommer. Så kan du få hans vurdering af det. Ville det være ok for dig?

Hvis efterløn kan være en menneskeret, så må det at beholde sin egen løn sku også være det. Ergo alle fucking skatte eller afgiftforhøjelser skal fandme ankes herfra og til menneskerettighedsdomstolen i geneve.

+100

dkguy66 skrev:shinati !



...Hvis jura'en var en eksakt videnskab, så ville der 1. ikke være brug for domstolene i samme omfang som nu.
2. Ikke være brug for alle disse advokater til " at fortolke" lovgivningen.

Jeg kan derfor fra min stol af, blot grine af disse eksperters udtalelser. Og jeg vil se frem til et sagsanlæg. Både ved byret, landsret, højesteret, EF domstolen og menneskerettighedsdomstolen. For jeg er sikker på at staten vil vinde klart HVER gang.

Nu er der bare det ved det, at menneskerettigheds domstolen i 2009 eller 2010 er kommet frem til en ganske bemærkelsesværdig dom i en sag om en arabisk kvindes rettigheder til at modtage britiske social ydelser på livtid. Kvinden vandt selvom hun ikke havde nogen videre tilknytning til England

SortKaffe skrev:

Nu er der bare det ved det, at menneskerettigheds domstolen i 2009 eller 2010 er kommet frem til en ganske bemærkelsesværdig dom i en sag om en arabisk kvindes rettigheder til at modtage britiske social ydelser på livtid. Kvinden vandt selvom hun ikke havde nogen videre tilknytning til England

Hvis det er en menneskerettighed at sidde på sin flade røv og modtage penge, så tror jeg meget hurtigt de stater der ikke bare griner af dette går fallit...

@Skyblue: Egentlig enig med dig. Men, hvis man "griner sin r.. i laser" over domstolens kendelser er det jo det samme som at træde ud af menneskerets konventionen.

Det kan da godt være det er den vej man skal gå, men helt ærligt, så tror jeg ikke der er politisk opbakning til dette.

SortKaffe skrev:@Skyblue: Egentlig enig med dig. Men, hvis man "griner sin r.. i laser" over domstolens kendelser er det jo det samme som at træde ud af menneskerets konventionen.

Det kan da godt være det er den vej man skal gå, men helt ærligt, så tror jeg ikke der er politisk opbakning til dette.

Hvad er alternativet?? Hvis menneskrerettighedsdomstolen mener at folk i andre lande har ret til social hjælp her i landet, så slutter alting.

Vi er sådan set ikke uenige i at man gerne vil hjælpe mennesker osv. MEN.. det er ligesom om der kun er rettigheder tilbage. Hvad blev der af pligter?

Skyblue skrev:

Hvad er alternativet?? Hvis menneskrerettighedsdomstolen mener at folk i andre lande har ret til social hjælp her i landet, så slutter alting.

Vi er sådan set ikke uenige i at man gerne vil hjælpe mennesker osv. MEN.. det er ligesom om der kun er rettigheder tilbage. Hvad blev der af pligter?

Den sørgelige sandhed er at mennesker fra Langbortistan har krav på sociale ydelser her i landet (og i resten af EU) hvis de bare kan få møvet sig ind over grænsen. Det siger menneskeretsdomstolen, og i øvrigt et solidt politisk flertal (Fra de Radigale og østpå, evt. bakket op af det Konservastive opportunist Parti).

SortKaffe skrev:

Den sørgelige sandhed er at mennesker fra Langbortistan har krav på sociale ydelser her i landet (og i resten af EU) hvis de bare kan få møvet sig ind over grænsen. Det siger menneskeretsdomstolen, og i øvrigt et solidt politisk flertal (Fra de Radigale og østpå, evt. bakket op af det Konservastive opportunist Parti).

Det er velfærdssamfundets død, at vi skal finansiere det meste af verdens overbefolkning. Det skræmmende i, at man kan få sociale ydelser uden tilknytninger er, at man også har ret til, at tage dem med tilbage til sit oprindelsesland. Det er fuldstændig gak.

Åbne grænser, lukkede kasser! Det er det eneste der virker. Det og så retten til, at høvle de kriminelle ud igen, inklusive dem fra andre EU lande...

Hugaffen skrev:
Åbne grænser, lukkede kasser! Det er det eneste der virker. Det og så retten til, at høvle de kriminelle ud igen, inklusive dem fra andre EU lande...

Der er kun en måde at ordne det på: Sænke de sociale ydelser.

Som jeg tidligere har skrevet, så er hverken efterløn eller dagpenge en social ydelse. Det er en forsikringsordning.

At det er en statslig ordning ændrer ikke på det faktum. Og på samme måde som et forsikringsselskab kan ændre forsikringsbetingelserne, sætte prisen op, så kan dette naturligvis også være tilfældet for hhv efterløn og dagpenge.

Det står jo folk frit for om de ønsker at deltage i disse ordninger.

Derimod er problemt med de sociale ydelser, bla de eksempler på at børnecheck gives til udenlandske løs arbejdere, bla håndværkere og "jordbærplukkere". Og det problem kan jo løses ved at eks børnechecken gives via et mdl fradrag til børnenes formynder. Her i DK er det jo primært mødrene som børnechecken gives til.

Via et mdl fradrag, via en forhøjelse af det samlede årlige bundfradrag, vil det jo betyde at udenlandske korttidsarbejdere, maksimalt vil kunne få disse ydelser i den tid de opholder sig i landet.

En anden mulighed er at pengene sendes adresseret til børnene, bosat i DK. Det vil betyde at alle de børn en løsarbejder måtte have i udlandet ikke kan modtage disse ydelser.

Så problemet er egentlig ikke ydelserne, men den måde de fordeles på. Og den måde kan jo altid ændres, til at tilgodese borgerne i landet.

Et helt andet spørgsmål er jo også hvorfor folk med ophold her i DK på en forsker ordning, med en lav skat, skal modtage disse ydelser. Hvis man eksempelvis kun skal betale 25 % i skat af en i forvejen høj løn, kan man jo stille spørgsmålet, hvorfor de så samtidig skal modtage børnecheck. Deres bidrag via skatten er jo ret begrænset.

For mit vedkommende forstår jeg ikke problemerne mht efterløn og dagpenge. Det burde være sådan, at enhver, der har indgået aftale om dagpenge eller efterløn, skal aflønnes ift den aftale, der var gældende på det pågældende tidspunkt. Går man ind i en aftale, der siger 4 års dagpenge før kontanthjælp, ja så er det afgørende, er det 2 år, ja så er det afgørende. Den slags aftaler burde være totalt uafhængig af, hvilken regering, der sidder og burde udelukkende være afhængingt af tidspunktet for aftalens indgåelse. På den måde går alle ind i aftalen med åbne øjne. Nogle aftaler vil koste staten penge, andre ikke.

@ huspålandet

Dine forsikringer er jo ikke meget anderledes. Der varsles jo også løbende prisstigninger, både grundet inflation, og grundet store udbetalinger. Dertil kan forsikringsselskabet altid vedtage ændringer af dækningen, blot det varsles, og at kunden har muligheden for at opsige aftalen, med et kort varsel.

Blot fordi det er en ordning som staten har vedtaget, bør vel grundlæggende ikke gøre forskel.

At jeg personligt ikke er tilhænger af forkortelsen af dagpengeperioden, ændrer ikke på det principielle i sagen.