Et britisk synspunkt.

Kina i 2028???

Faren ligger i, at bankerne får en kontrollerende magt i erhvervslivet - simpelt hen fordi de ikke kan tage de tab på debitorer som fallerede virksomheder repræsenterer, hvorfor man i stadig mere centraliseret form kører fejltagelserne videre - med forudsigeligt resultat - eller mangel på samme.

Som det ser ud i øjeblikket, så flygter kapital ud fra erhvervslivet og aktier. Man skal ikke lade sig narre af de gunstige aktiekurser. Spørgsmålet er nemlig i hvilken grad, der er tale om køb af egne aktier for lånte penge - fordi bankerne ikke kan risikere at virksomheden går konkurs. Går den konkurs, ja så er det ikke spørgsmålet om at aktionærerne mister deres penge - de er sådan set mistet for længe siden. Det farlige for bankerne er, at de står tilbage som de noget nær eneste kreditorer. Leverandørerne vil i den lange proces have betinget sig forudbetaling - ellers leverer de ikke.
Vi ser et eksempel på Pihl & Søn, hvor jeg formoder (og det er en formodning), at hovedparten af de 5 mia. i underbalance er bankgæld. Andre kreditorer ville i de forløbne 5 år have erklæret selskabet konkurs, hvis ikke de var blevet købt ud af bankerne, som prøver at undgå tab.

Det er en af måderne, hvor tab destilleres ud i bankerne: For at bevare deres vrangforestilling må de købe de andre ud. Til sidst er der kun tab tilbage. Aktionærerne er smuttet lige så stille i den mellemliggende periode.