Det er langtfra alene i Danmark at debitorer og investorer flygter fra bankerne.

Neue Zürcher Zeitung.

Derweil bestätigt sich laut BIZ ein seit einiger Zeit zu beobachtender Trend, von dem besonders grosse Unternehmen mit direktem Zugang zu den Kapitalmärkten profitieren. Seit Mitte 2012 stellen Investoren auf ihrer Suche nach Rendite nämlich vermehrt auch weniger kreditwürdigen Unternehmen Geld zur Verfügung. Das äussert sich in sinkenden Risikoprämien, die sich – bis jetzt jedenfalls – durch niedrige Ausfallraten rechtfertigen. Im Durchschnitt kommen Unternehmen in der Euro-Zone seit einiger Zeit günstiger an Geld, wenn sie es direkt am Kapitalmarkt aufnehmen, als wenn sie es via Bankkredite tun.

Der har vi i Danmark det problem, at vi har mange forholdsvis små virksomheder.

Die Ökonomen der BIZ führen das auf die Tatsache zurück, dass Banken in ihrem inzwischen jahrelangen Kampf, das Vertrauen der Anleger wiederzuerlangen, ihrerseits mit höheren Finanzierungskosten konfrontiert sind. Die Unsicherheit über die in den Bankbilanzen schlummernden Risiken hält an, wobei die Skepsis gegenüber europäischen Banken besonders gross ist. Der im Steigen begriffene Anteil notleidender Kredite und die vielerorts schwelenden oder gar eskalierenden Rechtsprobleme verstärken die Bedenken zusätzlich.

Nu giver det sig selv, at forsvinder det gode udlån, så må kreditkvaliteten i den resterende mængde nødvendigvis falde. Det er det, jeg har kaldt tabsdestillation.
Det ved investorerne jo aldeles udmærket. Efter Cypern er det jo også sådan at større investorer må regne med at betale for bankerotten - de mindre får et forklaringsproblem overfor skattemyndighederne. Det sidste bliver så et problem i det omfang, at det bliver muligt at konsolidere indskyderne på tværs af landegrænserne.

Die Banken hätten ihre Vorteile bei der Refinanzierung im Zuge der Finanzkrise eingebüsst, was ihre Rolle als Intermediär einschränke, schreibt die BIZ. Weil gerade die Finanzinstitute in der Euro-Zone versuchen, diese Kosten weiterzugeben, verharren die durchschnittlich von den Banken in Rechnung gestellten Kreditzinsen trotz fallenden Leitzinsen bei mehr als 3%. Unternehmen haben deshalb Anreize, die Banken zu umgehen.

Ja, det må unægtelig være svært for en virksomhed at forstå, at når banken kan belåne til ½% på ens lån, at det lån så stadig skal koste 5%. Nok så interessant er, at investorerne tilsyneladende påtager sig en større kreditrisiko - også på mindre kreditorer. Det er igen unægtelig en kynisk konstatering af, at nok vil man måske tabe penge; men det er da bedre end at få dels et stadigt tab ved lav forrentning af investeringsmidlerne - og en efterhånden til vished nærmende sandsynlighed for, at få et kæmpetab, når banken må lave et "haircut" på indskyderne.

Det næste grinemorsomme er: Hvem pokker er disse indskydere? Ja udover småfolk og skattesvigere? Der er jo en hel klar tendens væk fra at investorer skyder penge (direkte og indirekte) i bankerne - det må altså være bankerne selv, der låner sig selv de penge, de har lånt af regeringer og centralbanker.

In Bezug auf die Struktur des Devisenmarkts stellt die BIZ fest, dass sich Nichthändler-Finanzinstitute, einschliesslich kleinerer Banken, institutioneller Anleger und Hedge-Funds, zur grössten Gegenparteiengruppe entwickelt haben. Der Marktanteil von Geschäften unter Händlern ist hingegen weiter geschrumpft, da infolge einer höheren Konzentration die führenden Händler mehr Transaktionen intern glattstellen können. Die einst deutliche Trennung von Geschäften unter Händlern einerseits und Geschäften zwischen Händlern und Kunden andererseits existiert nicht mehr. Bedauerlicherweise stellt die BIZ, die offensichtlich über vertiefte Kenntnisse der Devisenmärkte verfügt, keine Überlegungen darüber an, inwiefern deren Struktur Kursmanipulationen begünstigt. Jüngst haben diesbezüglich weltweit behördliche Untersuchungen Fahrt aufgenommen.

Det er unægtelig væsentligt, at man her må konstatere, at en stadig større del af valutahandlen foregår internt i bankerne.
Man kan måske se det som et forvarsel om, at der kommer skandaler, der får Libor til at ligne smårapserier hos slikmutter. Hvorfor skulle BIS ellers skrive det?

Læst mellem linjerne:

• Bankerne mister indlån, de kan tjene penge på. Simpelt hen fordi de lader de gode udlån betale for tabene på de dårlige - så vil solide debitorer naturligvis finde andre finansieringskilder.
• Når en stadig større del af valutahandlen foregår internt i bankerne, så kan de begribeligvis ikke tjene penge på det
• Når bankerne både må betale en højere indlånsrente og får en lavere udlånsrente, så må indtjeningen nødvendigvis lide.
• Endnu en faktor er, at stadig flere valutaer forsvinder i andet end symbolsk betydning. Den islandske krone har verden kunnet klare sig uden igennem længere tid - og den eksister formentlig kun som omregningsenhed for tabte fordringer under afvikling. Centrale valutaer som EUR lader i stigende grad til at få andre valutaer låst i et fast bytteforhold til hinanden (vi kan nævne INR, CHF), hvorved selvstændigheden i valutaen er stadig mindre.
• Investorernes interesse er naturligvis dels at undgå den stadige reduktion af formuen gennem et undernormal afkast, dels ved en betydelig risiko for tab, når bankerne skal rekonstrueres.