Opløsning af bankproblemstillingen.

Man løser ikke alle problemerne med finanssektoren på en gang.

Danske Bank er i og for sig skudt til hjørnespark indtil videre. Den bank skal skæres ned og opdeles; men det sker ikke på én gang.

• Man udsulter Danske Bank for gode erhvervsudlån ved at bruge en af flexredningerne: Dvs. man tilførte Danske Bank en masse penge til køb af eget flexlort - noget som var i gang ganske længe inden oktober 2008. Denne kapitaltilførsel har sikkerhed i gode udlån, som løbende konverteres til virksomhedsobligationer.
  
• Man skiller Danske Bank fra sin centrale rolle omkring betalingsformidling ved indførelse af diverse garantier til kunderne om at de kan oprette en basal konto gratis. Dermed udfrier man gidsler.
  
• I realkreditten hiver man RealDania Fonden ud af Danske Bank ved at deres aktier købes op af Danske Bank via stråmænd. Mon ikke også APM's aktier går samme vej på et tidspunkt. Danske Bank er i færd med det modsatte af en kapitaludvidelse.
  

Arbejdet er - som de andre opgaver - langt fra færdiggjort, hvornår det sker er ikke til at sige, bare det ikke sker med et brag.

Dernæst har man problemstillingen  omkring "internationaliseringen" af finanssektoren - centreret omkring Nordea.

• Man er startet et lidt underligt sted med Danske Banks udlandsengagementer. Fortrinsvis Irland - der i sig selv ville have været nok til Danske Bank totale sammenbrud.
  
• Man har først indenfor de sidste par år taget fat at fiske Nordea ud af Danmark. Det har så været vanskeliggjort af indblandingen i realkreditten i Danmark.
  
• Min oprindelige forestilling om, at man kunne opnå det ønskede delresultat ved at lade Danske Bank og Nordea "smide taber på taber" er nok ikke realistisk, fordi de gensidige vrangforestillinger ikke passer overens - og skulle under alle omstændigheder være dækket af gensidige garantier, som ville lade dem være gensidigt eksponeret mod hævnaktioner fra modstanderen.
  
• Man tager så fat et andet sted: Nemlig at redde dansk erhvervsliv ud af kløerne på Nordea. Det starter egentlig med SAS, som skal skilles fra svensk indenrigsluftfart. Målet er naturligvis her at SAS skal fortsætte som et rent dansk luftfartsselskab med den eneste lufthavn i Norden (Kastrup) som base.
  Herudover er Vattenfall kommet til.
  Det tredje trin er i dette underspil er skibfarten, hvor man tilsyneladende via APM løser problemet ved at lade den Koreanske stat finansiere investeringsprogrammet. Torm og de andre drønnerter må så afvikles gradvis gennem frasalg.
  

Det tredje problem man så har er Nykredit.

• Det har været vanskeligt med et konkret initiativ, fordi Nykredit er så rodet ind med de lokale småbanker med kreditter på kryds og tværs.
  
• Det har hele tiden været en katastrofe, der ventede på at ske; men nu kunne man ikke skyde en halvklaring længere og lavede flexredningen.
  

Så kommer Sydbank ind som en hund i et spil kegler.

• Man havde gjort noget ved at tvinge Sydbank til at nedlægge sin schweiziske skattesvigerafdeling og kasino. Men det er langt fra nok - langt fra.
  
• Den grimme overraskelse var sidste år med Tønder Bank, hvor man ved at bøje straffeloven helt ud af facon fik platuglerne tilbage i reden.
  
• I år har det så været Diba, der stod for tur - uden man i øvrigt har oplyst, hvor mange flere bedragerier man har til gode.
  

Det er så trods alt det, man på et eller andet plan er i gang med. Man har nok taget alle de problemer man kunne - uden at landet brød sammen som et andet Grækenland.

Der er så stadig problemer, som man mangler at tage fat på overhovedet:

• BRF er tilsyneladende blevet skudt til endnu et hjørnespark ved den absurde stigning i ejendomsværdierne.
  
• Jyske Bank hører man ikke meget fra p.t., så der er man måske så småt gået i gang med noget meget ubehageligt - det har så nok også været udskudt, fordi Sydbank lige pludselig blev kritisk.
  
• Realkreditten er man ikke nået en splint videre med, hvis man skal være ærlig, fordi man har ikke fået konverteret flexlortet til fast forrentede annuiteter.
  
• Landbruget er sådan set det eneste problem, der har haft gavn af en udsættelse, fordi her er nøglen en bedring af priserne.
  

Med de foreliggende opgaver kan jeg ikke se nogen ende på "Finanskrisen" - Det er smerten uden ende.

Det er så, hvad det er; men nu kommer det kinesiske sammenbrud ind i billedet: Det er for tidligt at sige noget om måden det kommer til at ske på: Om det bliver en jamrende sammensynkning, som man tilsyneladende prøver - eller et stort knald, som kan ske hvad øjeblik, det skal være - det er ikke til at sige. Det eneste, der ligger nogenlunde fast er, at Kina næppe slipper af sted med at påføre resten af verden en krig - en kinesisk borgerkrig er nok stadig overvejende sandsynlig; men ikke noget udadrettet.