Ukraine

Spørgsmålet er: Hvad vil Rusland stille op?

På den ene side tør de nok ikke gå ind i området - officielt, på den anden side: Så kan de russiske styrker på den anden side af grænsen ikke flytte sig!

fra 18:15

Fidusen her er, at Ukraine er kommet med modangrebet FØR russerne angriber. Det vil på et eller andet plan ændre stabsberegningerne.

Troppeopbygningen ved Ukraines grænse bliver formentlig også imødegået i Polen og de Baltiske Lande. Putins "plan" var/er at angribe Ukraine igen - trække sig tilbage - og beholde det, man allerede har stjålet.

Nu har jeg ikke enhedernes opstilling.

Men det lader til at antallet på ukrainsk side er svagt større end på den russiske - om ikke andet, så binder det 90-100.000 russere lige på den anden side af grænsen. Ingen tvivl om, at Ukraine vil udnytte en svaghed til at smide russere/seperatister ud af Donbas. En offensiv med begrænset målsætning og koncentreret vil kunne æde ind på de besatte områder.
Det væsentlige er: Det er ikke gratis for russerne at holde så mange mand i felten - specielt ikke så længe.

Det andet er visningen af de mange video'er af ingeniørmateriel omkring det baltiske område. Når man har koncentreret så stor en styrke overfor Donbas, så må man som russisk general være bekymret for de områder, man har tyndet ud. Nu begynder frosten og jorden bliver bedre til kørsel med tunge køretøjer - og Putins valgkreds ligger i klaskehøjde. Man må - som general - tage den mulighed i betragtning, at fjenden anvender det mindste overgreb til et modangreb et helt andet sted - og tilsyneladende har Nato taget Finland i ed. Rusland har ikke respekteret aftaler, hvorfor motivationen til at respektere fredstraktater med Sovjet under og efter 2. verdenskrig kan ligge på stadig mindre steder.

Blinkens møde med Lavrov havde ikke noget resultat, men det var heller ikke meningen. På udenrigsministermødet fremgik (i det mindste officielt), at Ursula von der Leyen har sine EU-medlemmer på plads og i orden. Mødet i Stockholm mellem Lavrov og Blinken havde ikke til formål at nå et kompromis: Det var at fortælle Lavrov, hvor skabet skal stå - og det kommer det til. USA kan sælge mere ud af sine strategiske reserver og tvinge olieprisen ned, hvilket vil komme Rusland mere end ubelejligt - specielt efter, at de våben man har solgt viser sig at være knap så imponerende som reklamevideo'erne viser - det fjerner den eksportindtægt.

Thomas skrev:Nu har jeg ikke enhedernes opstilling.

Men det lader til at antallet på ukrainsk side er svagt større end på den russiske - om ikke andet, så binder det 90-100.000 russere lige på den anden side af grænsen. Ingen tvivl om, at Ukraine vil udnytte en svaghed til at smide russere/seperatister ud af Donbas. En offensiv med begrænset målsætning og koncentreret vil kunne æde ind på de besatte områder.
Det væsentlige er: Det er ikke gratis for russerne at holde så mange mand i felten - specielt ikke så længe.

Det andet er visningen af de mange video'er af ingeniørmateriel omkring det baltiske område. Når man har koncentreret så stor en styrke overfor Donbas, så må man som russisk general være bekymret for de områder, man har tyndet ud. Nu begynder frosten og jorden bliver bedre til kørsel med tunge køretøjer - og Putins valgkreds ligger i klaskehøjde. Man må - som general - tage den mulighed i betragtning, at fjenden anvender det mindste overgreb til et modangreb et helt andet sted - og tilsyneladende har Nato taget Finland i ed. Rusland har ikke respekteret aftaler, hvorfor motivationen til at respektere fredstraktater med Sovjet under og efter 2. verdenskrig kan ligge på stadig mindre steder.

Blinkens møde med Lavrov havde ikke noget resultat, men det var heller ikke meningen. På udenrigsministermødet fremgik (i det mindste officielt), at Ursula von der Leyen har sine EU-medlemmer på plads og i orden. Mødet i Stockholm mellem Lavrov og Blinken havde ikke til formål at nå et kompromis: Det var at fortælle Lavrov, hvor skabet skal stå - og det kommer det til. USA kan sælge mere ud af sine strategiske reserver og tvinge olieprisen ned, hvilket vil komme Rusland mere end ubelejligt - specielt efter, at de våben man har solgt viser sig at være knap så imponerende som reklamevideo'erne viser - det fjerner den eksportindtægt.

Nu er det en yndet sport i Rusland at lege med farvekridt. Med så svag en position, som Rusland har, så er det spørgsmålet, hvor relevant Putins fingermaling er.

Spørgsmålet er:

Er det russerne har gang i egentlig en tilbagetrækning?

Når man trækker sig tilbage, så giver man fjenden en ordentlig en på hatten - for at undgå, at tilbagetrækningen bliver en desorganiseret flugt.
Rusland har ikke råd til en to-fronts krig. Kina er ikke nedkæmpet.

Nu skal vi have russerne væk fra Königsberg og det Karelske Næs.

og Ukraine?

Det er en upræcis rapport; men kunne forklare, hvorfor man trækker tiden ud med snak, der fører ingen steder.
Danmark, Holland (og Sverrig) skal dække bagdøren i Østersøen?

Men det kunne forklare, hvad CVN-75 Harry S. Truman laver i det Ioniske Hav. Den kan evt. have til opgave at dække landsætningen af det tunge panser ved f.eks, Thassoloniki i Grækenland og så gennem Bulgarien ind i Rumænien.
Hvor meget, det drejer sig om foreligger ikke oplyst - og jeg tror heller ikke det er tilgængeligt.

Det andet er, at Storbritannien har med omhu undgået, at transportere via Tyskland med de våben som man har beslaglagt fra iranske fartøjer.

Hvor mange af de efterladte russiske køretøjer bliver formeret ind i Ukrainske nye enheder? Der er ikke nogen speciel grund til at sende mere tungt materiel til Ukraine - ikke når Ukraines hær bliver forsynet af russerne!
Noget af det foregår - al den stund, at ukrainere ikke behøver at selvangive fortjenesten ved at sælge erobret materiel! Vi har også set, hvordan bondemænd i traktor tøffer af med russiske panserkøretøjer i snor.

Det vil sige, at der til stadighed reformeres pansrede kampgrupper, der æder sig ind på de russiske forbindelseslinjer.

Pointen er også, at imødeser man en belejring, så skal man have non-combatanter ud: De bruger kun fourage.
Hvis russerne omringer, så vil de forsøge at sulte garnisonen ud.

Derfor vil Ukraine også frigive krigsfanger.

Selvfølgelig har Ukraine hacket telefonerne.

Og russerne har notorisk dårlig signaldisciplin.

Selvom russerne har spredt deres kampvogne, så kan man udmærket ramme dem fra luften.

Men det er ikke, hvad jeg forstår ved en luftbåren enhed: Det er nærstøtte fra fly - i dette tilfælde: Drone. Fidusen er, at de droner er billige. Ca. 1 mio. USD og en T-80 kampvogn er ca. 3 mio. USD.
Det er slet ikke en brigade, for det er en hærenhed.

Pointen er: Man afviser forsyning med MiG 29 - om ikke andet fordi: Det spiller ind til den russiske opfattelse.
Man skal slås på sine egne præmisser.

Nu kan man ikke se effekten af denne raket-ild. En effekt af den russiske spredning er, at artilleriild er mindre virkningsfuldt - hvilket faktisk er meningen med spredningen.

Pointen er imidlertid: Denne krig standser ikke i meget lang tid, fordi selvom russerne vil forhandle, så venter de bare på en ny mulighed for at øve aggression. Der er nok af områder, hvor russerne skal give sig og afvæbnes.

Er i virkeligheden en modernisering af de østeuropæiske allierede.

Altså russerne får deres gamle lort lige i hovedet igen - og de allierede får moderne amerikansk udstyr.

De korte våben er fremragende til at angribe de russiske forsyningslinjer med. Er der noget, der kræver forsyninger, så er det artilleri - fordi granater mm. vejer som ind i Helvede. Indtil videre har russerne ikke skudt specielt meget - relativt talt: Slet ikke.

Thomas skrev:Er i virkeligheden en modernisering af de østeuropæiske allierede.

Altså russerne får deres gamle lort lige i hovedet igen - og de allierede får moderne amerikansk udstyr.

De korte våben er fremragende til at angribe de russiske forsyningslinjer med. Er der noget, der kræver forsyninger, så er det artilleri - fordi granater mm. vejer som ind i Helvede. Indtil videre har russerne ikke skudt specielt meget - relativt talt: Slet ikke.

Men vil have Patriot til erstatning. Det skal de nok få.

Jeg tror det er russerne, der skal regruppere.

De har lidt tab på omkring 10% og - som Breedlove gjorde opmærksom på, så er de kulmineret.
Med kulmineret menes, at man kan operere så og så længe før man løber tør for forsyninger.

Det er forhandlinger på skrømt.

Russerne skal regruppere - og det skal Ukrainerne også.

Den faktor, der giver noget håb er, at sanktionerne har ramt Putins krigskasse og han kan ikke komme til de penge i fremmed valuta, han har gemt rundt omkring. Penge til at fortsætte har han såmænd nok - sådan da - men mere afgørende: Han kan ikke få fat i dem.
Det, jeg hæfter mig ved er: Guldprisen er forblevet på et højt niveau.

Putin har arresteret et par af sine militære efterretningsfolk og placeret dem i husarrest. Putins oligarker har grund til at være utilfredse. Der er mange grunde til en midlertidig pause - set fra russisk side. Jeg tror så ikke på, at russerne er parat til at medgive nederlaget.

På stillinger i Donetsk.

Det er så naturligt nok, fordi russerne er koncentreret omkring Mariupol - de styrker må komme et sted fra - formentlig andre besatte områder i Ukraine.
Ukrainerne går efter kommando-centraler - og har formentlig nogen success med det. De tab russerne har haft her, tyder på, at det kompagni, der beskyttede kommando-centralen er blevet tværet ud - og nogen har mistet staben.

Det er også en finger i øjet på tyskerne.

• Ingen tvivl om, at tyskerne er fodslæbende og har manglet påskønnelse af Storbritannien i forbindelse med udmeldelsen af EU.
• Ingen tvivl om, at Storbritannien tjener fedt på de høje oliepriser - og en del af den gevinst kan så passende gå til at finansiere bevæbningen af Ukraine. Specielt artilleriet på polsk chassis (en idé til Danmark?).
• Det tyder så også på, at Danmark får/køber de Hercules, der bliver "til overs", samt får Typhoon til en rimelig pris. Om Sentinel kommer med i handlen som det tynde øl? Svært at sige.

Michael McFaul ved hvad han taler om; men.....

USA's interesse i denne krig - og ret beset Nato - er, at USA vil have elimineret de russiske atomvåben (specielt dem, der direkte truer USA). Det perspektiv går nok bedre end man i debatten gør sig klart.

1. Ubådene med ICBM - under forudsætning af, at missilerne virker (hvilket langt fra er givet) - de har ikke nogen havn at returnere til. Der er ikke noget værft, der kan foretage vedligehold - og ubådene er formentlig langt de dyreste våben - fordi en ubåd der knirker, den bliver fundet ret så omgående. I Archangelsk er flydedokken sunket. Værftet i Nikolajev i Ukraine: Kæreste venner, det er 30 år siden, de har bygget en kano - langt mindre noget så kompliceret som en atomubåd.
   Østersøen: De skal ud gennem Storebælt - det kunne de ikke under den kolde krig - langt mindre nu. De kommer ikke gennem Femarn-bælt.
2. Blackjack - officielle tal siger, at Rusland har 16 af dem; men tilsyneladende tager de måneder at lappe sammen efter en flyvning. Man kan godt presse ydelsen på en jet-motor, så den kan få dimsen til at lette: Men hvordan ser den motor UD efter det. Starfighter'en havde en fænomenal ydelse; men efter 5 minutter var det et spørgsmål om, hvor mange flere minutter for fuldt knald man kunne fortsætte før motoren smeltede.
   Tilsvarende med Tu-95 Bear. At det kan lade sig gøre med den kontraroterende propel og en gearkasse, der kan klare det (på så lidt plads) er imponerende; men årsagen til at propellen er kontraroterende er: Bliver propeldiameteren ret meget større, så er det ikke alene propeltippen, der gennembryder lydmuren. Man lavede forsøg med supersoniske propeller på jagerfly - det lykkedes på en måde: Problemet var, at det larmede så folk i nærheden blev fysisk syge af det - og "nærheden" var bogstavelig talt et meget vidt begreb: Man måtte trille Screach-jet ud i den fjerneste ende af flyvestationen i Arizonas ørken - inden man startede uhyret.
   For Bear er problemet nok så meget, at vi taler uhyre kræfter gennem timer, som må slide afsindigt på motor og gearkasse: Dvs. der er noget nær umulige at vedligeholde.
3. Det efterlader de landbaserede ICBM. Tidligere satte man dem i siloer, hvilket var en udmærket idé - indtil man fik satelitter, der på centimeter kunne finde positionen - ganske enkelt ved at følge jernbanelinjen. Derfor satte man dem på 8-akslede køretøjer - og byggede An-124 Condor til at flytte rundt på dem. Det jeg forstår nu er, at de skiderikker også havde brug for mere end en kærlig hånd - og naturligvis reservedele: Det sidste kunne kun fås hos Antonov med base på Hostomel. Da man angriber Hostomel finder man ud af, at der ikke nogen Condor der! Om de reservedele var der? Tvivler. Men flyene er tilsyneladende spredt for alle vinde!
   Som i den gamle sang om "En svensk konstabel fra Sverrig" besynger: En bukseknap fandt man i Polen; men det var nok slet inte hans.

Når man tumler med atomvåben skal man være meget omhyggelig med at undgå "Dr. Strangelove" situationen! Altså man må holde bombe og tændsats adskilte på alle mulige måder. Dem, der kommer med tændsatsen har aldrig set nogen af dem med f.eks. flyet og bomben før - aldrig, så de kan ikke rotte sig sammen.
I kommunistiske Rusland løste man formentlig det problem ved, at der var en zampolit (dvs. en af partiet udpeget officer), som havde sin helt egen kommandovej. Det system bryder så sammen med Sovjetunionens fald. Det genopstår formentlig under Putin ved, at det nu er en FSB agent, der kommer med tændsatsen - formentlig med sit hold i en Coaler. Det er så fint og sikkert - så man ikke får utilsigtede sprængninger af atomvåben. Der er bare den hage ved arrangementet, at det nytter ikke noget, hvis man ikke kan finde bomben - eller at flyvemaskinen/ubåden ikke virker.

Se det er der ikke nogen, der tør fortælle Putin, som med føje er paranoid. At Putin har en kilometer for sig selv i mødelokalet er nok for at undgå at blive skudt (eller forgiftet); men dem han er virkelig bange for er - som altid - hans egne: Altså FSB-folkene, som har et bredt sortiment af metoder til at få folk til at holde op med at trække vejret. Den med tegnestiften i stolen, så man får et prik i rumpen - erfaringen siger, at metoden langt fra er sikker. Vi havde en lærer, der satte sin betragtelige røv på en tegnestift - formentlig opdagede han det slet ikke.

et område øst for Kherson.

Hvis det er rigtigt, så får de angrebne landgangsfartøjer øst for Mariopol en helt ny mening. Nemlig: Nu kan tropperne på Krim hverken komme frem eller tilbage.

Men igen - hvor rigtigt, det er, aner jeg ikke.

Ukraine skal også have erobret BUK luftværnsmissiler - altså dem, de ikke "nedlagde" med artilleri. Hvor aner jeg ikke - der er rigtigt meget, jeg ikke véd.

Briterne siger, at russerne mangler forsyninger.

Men ukrainerne gør det rigtige: De angriber andre steder end omkring Kiev. De holder den gryde de flygtende fra Kiev Oblast hopper ned i kog.

Man skal være lidt forsigtig med, hvor man oplagrer krudtet!

Det er så effekten af Stalinorgel - rigtigt anvendt.
At de systemer er faldet i fjendens hænder - i brugbar stand - kan kun betegnes som en skandale - af russerne.

Paradekørsel lige for næsen af et fjendtligt artilleribatteri.
Dumt!

Harpoon til Ukraine. Her kan man virkelig tale om at dø af dumhed - der er stupiditet og ondskab nok til at fylde et helt lærerværelse.

Man venter til fjenden er strukket ud i fuld figur på skydebanen: Så anvender man den lange ild.

Til syneladende har man anvendt traditionelle rør, raketter og droner samtidig i en (tilnærmelsesvis) samlet ildåbning.

Det hjalp ikke meget (indtil videre), at Putin udså sig General Dvornikov.

At dække forskydningen fra Kiev til Donetsk. Med helikoptere! Ikke specielt begavet.

Når tabene bliver mere end 50% i en enhed, så er den end  ikke i stand til at passe på sig selv: På billederne man ser, hvordan.

Nok ikke det smarteste, når fjendens artilleri kun skal køre ½ delen af vejen og kan være klar til at tage imod med artilleri.

Thomas skrev:Man skal være lidt forsigtig med, hvor man oplagrer krudtet!

Det er så effekten af Stalinorgel - rigtigt anvendt.
At de systemer er faldet i fjendens hænder - i brugbar stand - kan kun betegnes som en skandale - af russerne.

Paradekørsel lige for næsen af et fjendtligt artilleribatteri.
Dumt!

Harpoon til Ukraine. Her kan man virkelig tale om at dø af dumhed - der er stupiditet og ondskab nok til at fylde et helt lærerværelse.

Man venter til fjenden er strukket ud i fuld figur på skydebanen: Så anvender man den lange ild.

Til syneladende har man anvendt traditionelle rør, raketter og droner samtidig i en (tilnærmelsesvis) samlet ildåbning.

Det hjalp ikke meget (indtil videre), at Putin udså sig General Dvornikov.

At dække forskydningen fra Kiev til Donetsk. Med helikoptere! Ikke specielt begavet.

Når tabene bliver mere end 50% i en enhed, så er den end  ikke i stand til at passe på sig selv: På billederne man ser, hvordan.

Nok ikke det smarteste, når fjendens artilleri kun skal køre ½ delen af vejen og kan være klar til at tage imod med artilleri.

Der er et par spørgsmål, der trænger sig på:

1. Der er en tidsfaktor i dette. Russerne er ikke de hurtigste til at flytte fødderne: Hvor meget vil begrænsede offensive, ukrainske operationer - iværksat NU - kunne give endnu mere ureglementeret uorden i de russiske tropper?
2. Hvor mange af de erobrede våben er der?Hvor megen ammunition har de?
3. "Forstærkningen" med de smadrede enheder fra Kiev-området? Vil de egentlig være mere til besvær for russerne - end en egentlig forstærkning.
4. Hvor vidt spredt er mytterierne i de russiske rækker?

Det er rimeligt tydeligt, at russerne forsøger at opbygge styrke i det østlige Ukraine. Det, der kan undre er, at russerne tilsyneladende forsøger at forskyde tropperne på landevej. Jeg mener: I stedet for at bruge jernbane.
Det andet er, at russerne tilsyneladende forskyder langs grænsen til Ukraine, subsidiert gennem de besatte områder på vej. Det i stedet for at trække styrker tilbage og så transportere dem frem til beredskabsområdet. Det er, hvad man kalder en invitation til "Bamseskydning i Tivoli".
Det kan lade sig gøre, hvis man kan se bort fra fjendtlig indgriben under vejs: Eks. Pattons undsætning under Ardenner-offensiven. Det kræver også, at man kan benytte depoter udlagt til andre enheder af brændsel og formentlig ammunition.

Typisk nok angreb Ukraine et brændselsdepot for ca. 10 dage siden.

Den metode har den fordel, at den formentlig er hurtigere; men en del mere risikabel. Det er så også et tegn på, at invasionen er dårligt forberedt, fordi en jernbaneløsning kræver et betydeligt arbejde i køreplanskontorerne - det er jo ikke bare et spørgsmål om ankomst og afgang; men nok så meget om vognløb med returføring af togstammer, maskindisponering etc. etc. Det er faktisk temmelig omfattende - og temmelig tidskrævende.

Men den måde at forskyde på bringer fjendtligt artilleri indenfor skudvidde - og så kan fjenden bruge droner som fremskudte observatører. Et problem for russerne er, at det foregår som ildoverfald, hvor kanonerne forlader området umiddelbart efter, så man ikke får kontraild. I sådan et ildoverfald er alt regnet ud på forhånd - helt ned på meter.

Endnu en faktor er, at luftdækning - for at være effektiv er noget nær umulig at gennemføre. Under den Kolde Krig talte jeg op til 4 forskellige jord-til-luft forsvarssystemer. At koordinere med at "springe buk" og have kontinuert dækning er en koordinationsopgave af betydelige dimensioner. En ting er, at man skal dække forskellige afstande; men man skal også dække forskellige højder - og så må man ikke have huller i dækningen. For praktiske formål umuligt - bl.a. fordi det kræver omfattende radio-trafik - og selv med kodede beskeder, så kan man af mængden slutte sig til ret så meget, selvom man ikke har brudt koden.