Landbrugseksporten er der andre, der har fået øje på

Som jeg så tit har sagt:

Landbrugets situation er vanskelig; men langt fra håbløs. Langt fra.

Nu skal vi have smidt SF-miljøtåberne ad helvede til. Og have lavet nogle fornuftige investeringer i forædlingen.

Læg mærke til, at det er de nære markeder. Specielt det tyske skal nok være beredt til at betale noget mere: Hvis altså vi kan komme med en ordentlig forædling, der kan tjene sig hjem for distributionen.
Hvis vi får brugene med i Slesvig-Holsten på danske slagterier, når altså bønderne finder ud af at afregningen i sidste ende bliver bedst i Danmark - så kan den polske arbejdskraft være nok så billig.
Det er rigtigt, at den løntunge del er i udskæringen; javel! Men den værdiskabelse, der ligger i at styre udskæringen efter markeder, der vil betale den bedste pris - den kræver netop en kvalificeret og flexibel udskæring.

Det vi skal sørge for er at få finansieringen på plads - dels af brugene, dels af forædlingsdelen. Så er jeg ikke nervøs.

Fjernmarkederne som Kina tror jeg ikke på: De vil nemlig ikke betale for forædlingen. Det at producere store mængder grise til Kina, det er USA nok ikke så lidt bedre til. OK, Kina kan få lov til at aftage griseører og haler - og også få dem til en rimelig pris; men noget, der for alvor tonser tror jeg ikke på.

De nære markeder vil nok godt betale rimeligt for kun at få de reservedel af grisen, som de har brug for.