Realkreditudlånet 3 kv 2013
Side 1 af 1
Realkreditudlånet 3 kv 2013
af Thomas Ons Okt 23, 2013 2:56 pm
Realkreditudlånet
Den gode nyhed er, at p.t. stiger realkreditudlånet kun med 1½% - dvs. det som produktivitetsudviklingen skulle tilsige.
Så til håbløsheden: Ejerboligudlånet.
Flexlort uden afdrag stiger fortsat - det har så fået en lille smule længere løbetid mellem refinansieringerne - men ikke noget, der for afviklingen betyder det fjerneste. Om man har F1, F3 eller F5 - det er uden reel betydning - fordi det er nødlidende lån. Var det ikke det, så var de blever omlagt. Det er ikke gratis at være flextumpe - uanset ambitionen.
Lad os bare sige det rent ud: Ejerboligerne er fortabt - det kan man også se af, at boligudlånet fra bankerne over 5 år - det falder ikke: Flextumper hverken kan eller vil betale rente - endsige afdrag.
Det må nok siges at være slut og det bliver aldrig bedre - kun værre.
Udlejningsbyggeriet:
Lidt bedre er det - eftersom der er kommet lidt flere flex med afdrag; men det er stadig kun 40%, der afdrager! På udlejningsbyggeri skal der afdrages - ingen tvivl om det, for der tale om slitage, der på et tidspunkt hen ad vejen skal renoveres: Derfor skal den oprindelige gæld være betalt ned så man kan få en renovering udover vedligeholdet betalt.
Erhvervsbyggeriet:
Her burde man have omlagt til fast forrentede annuiteter med henblik på at låse sig til en lav rente i årene fremover. Der er al, al for meget driftskredit over den finansiering. Det bliver dyrt, fordi der ikke bliver sparet op i fornødent omfang til fremtidige investeringer.
Støttet byggeri:
Der kommet en 8-9 mia over på fast forrentede annuiteter: Dvs. promiller af realkredit udlånet - det er for lidt! Jeg ved ikke om det skyldes at LR med et udlån på 10 mia. for et par år siden simpelt hen er for lille til at foretage en større refinansiering. Jeg har heller ikke hørt, at mit udmærkede forslag om at bruge landsbyggefondens penge som ansvarlig kapital - i f.eks. LR er blevet til noget - jeg tvivler: De er ikke de vakseste.
Der er tale om lejernes penge, og de bør (det er så en politisk opfattelse) bruges til lejernes fordel; nemlig at skaffe så billig en finansiering som mulig. En ordentlig kapitalisering af f.eks. LR burde åbne mulighed for nogle fast forrentede annuiteter med 10-20 års restløbetid til en rente på noget, der minder om 2%. Det kan man så gøre noget ved, når der skal renoveres.
Disse obligationer vil ikke være frygtelig likvide, fordi serierne er så små. Det betyder imidlertid ikke noget, fordi anvendelsen af realkreditobligationer som likviditetsreserve er noget, der næppe kan praktiseres igen. Bankerne har nok at gøre med at få finansieret købet af eget flexlort - og der ér ikke andet end udlån at lægge som sikkerhed, når man skal ind og platte Onkel Lars for penge.
Realkreditobligationer er døde som prima likvide papirer, fordi har en investor først fået fat i dem, så slipper de dem ikke igen.
Landbruget:
Det ser ganske forfærdelig ud på overfladen, det er gået fra ondt til værre.
Hvor meget, der kan reddes vil i højeste grad afhænge af hvordan priserne på korn og flæsk kommer til at udvikle sig. Det undrer lidt at mælkebønderne ikke allerede kan mærke de bedre mælkepriser, som enten er kommet eller må komme som konsekvens af sammenbruddet i mælkeforsyningen i Kina. Godt nok er familierne små derover; men hold kæft hvor er der mange af dem!
Jeg har endnu ikke set noget til, at hektarvurderingen fra Finanstilsynet skulle være revideret opad: Det burde være tilfældet. Der skal også en ordning på slagterierne, så man kan udnytte bedre priser på forædlede fødevarer; men her står man tilsyneladende og tripper.
Men kommer flæske priserne op, så skulle der være basis for en rationel drift. Det skulle så også afspejle sig i en bedre finansiering - fast med afdrag - så må bankerne æde tabene i forbindelse med valuta roulette. Igen skal der afdrag for at sikre "luft" til fremtidige investeringer.
En lille forbedring set fra Nationalbankens side; men den er mestendels illusorisk, fordi købet af eget flexlort (og nu har man med halvårlig refinansiering på obligationerne. Hvorfor har man ikke henrettet svinene i Realkredit Danmark? En ting er årlige refinansieringer er gået galt - hvorefter man sørger for, at det skal gå endnu mere galt med halvårlige!
Den forbedring man kunne tro der ville ske ved en længere løbetid på flexlortet er jo røget direkte i lokummet.
Hvad angår den finansielle stabilitet er banksvinene gået fra det håbløse til det bevidst destruktive.
Den gode nyhed er, at p.t. stiger realkreditudlånet kun med 1½% - dvs. det som produktivitetsudviklingen skulle tilsige.
Så til håbløsheden: Ejerboligudlånet.
Flexlort uden afdrag stiger fortsat - det har så fået en lille smule længere løbetid mellem refinansieringerne - men ikke noget, der for afviklingen betyder det fjerneste. Om man har F1, F3 eller F5 - det er uden reel betydning - fordi det er nødlidende lån. Var det ikke det, så var de blever omlagt. Det er ikke gratis at være flextumpe - uanset ambitionen.
Lad os bare sige det rent ud: Ejerboligerne er fortabt - det kan man også se af, at boligudlånet fra bankerne over 5 år - det falder ikke: Flextumper hverken kan eller vil betale rente - endsige afdrag.
Det må nok siges at være slut og det bliver aldrig bedre - kun værre.
Udlejningsbyggeriet:
Lidt bedre er det - eftersom der er kommet lidt flere flex med afdrag; men det er stadig kun 40%, der afdrager! På udlejningsbyggeri skal der afdrages - ingen tvivl om det, for der tale om slitage, der på et tidspunkt hen ad vejen skal renoveres: Derfor skal den oprindelige gæld være betalt ned så man kan få en renovering udover vedligeholdet betalt.
Erhvervsbyggeriet:
Her burde man have omlagt til fast forrentede annuiteter med henblik på at låse sig til en lav rente i årene fremover. Der er al, al for meget driftskredit over den finansiering. Det bliver dyrt, fordi der ikke bliver sparet op i fornødent omfang til fremtidige investeringer.
Støttet byggeri:
Der kommet en 8-9 mia over på fast forrentede annuiteter: Dvs. promiller af realkredit udlånet - det er for lidt! Jeg ved ikke om det skyldes at LR med et udlån på 10 mia. for et par år siden simpelt hen er for lille til at foretage en større refinansiering. Jeg har heller ikke hørt, at mit udmærkede forslag om at bruge landsbyggefondens penge som ansvarlig kapital - i f.eks. LR er blevet til noget - jeg tvivler: De er ikke de vakseste.
Der er tale om lejernes penge, og de bør (det er så en politisk opfattelse) bruges til lejernes fordel; nemlig at skaffe så billig en finansiering som mulig. En ordentlig kapitalisering af f.eks. LR burde åbne mulighed for nogle fast forrentede annuiteter med 10-20 års restløbetid til en rente på noget, der minder om 2%. Det kan man så gøre noget ved, når der skal renoveres.
Disse obligationer vil ikke være frygtelig likvide, fordi serierne er så små. Det betyder imidlertid ikke noget, fordi anvendelsen af realkreditobligationer som likviditetsreserve er noget, der næppe kan praktiseres igen. Bankerne har nok at gøre med at få finansieret købet af eget flexlort - og der ér ikke andet end udlån at lægge som sikkerhed, når man skal ind og platte Onkel Lars for penge.
Realkreditobligationer er døde som prima likvide papirer, fordi har en investor først fået fat i dem, så slipper de dem ikke igen.
Landbruget:
Det ser ganske forfærdelig ud på overfladen, det er gået fra ondt til værre.
Hvor meget, der kan reddes vil i højeste grad afhænge af hvordan priserne på korn og flæsk kommer til at udvikle sig. Det undrer lidt at mælkebønderne ikke allerede kan mærke de bedre mælkepriser, som enten er kommet eller må komme som konsekvens af sammenbruddet i mælkeforsyningen i Kina. Godt nok er familierne små derover; men hold kæft hvor er der mange af dem!
Jeg har endnu ikke set noget til, at hektarvurderingen fra Finanstilsynet skulle være revideret opad: Det burde være tilfældet. Der skal også en ordning på slagterierne, så man kan udnytte bedre priser på forædlede fødevarer; men her står man tilsyneladende og tripper.
Men kommer flæske priserne op, så skulle der være basis for en rationel drift. Det skulle så også afspejle sig i en bedre finansiering - fast med afdrag - så må bankerne æde tabene i forbindelse med valuta roulette. Igen skal der afdrag for at sikre "luft" til fremtidige investeringer.
En lille forbedring set fra Nationalbankens side; men den er mestendels illusorisk, fordi købet af eget flexlort (og nu har man med halvårlig refinansiering på obligationerne. Hvorfor har man ikke henrettet svinene i Realkredit Danmark? En ting er årlige refinansieringer er gået galt - hvorefter man sørger for, at det skal gå endnu mere galt med halvårlige!
Den forbedring man kunne tro der ville ske ved en længere løbetid på flexlortet er jo røget direkte i lokummet.
Hvad angår den finansielle stabilitet er banksvinene gået fra det håbløse til det bevidst destruktive.
Thomas- Antal indlæg : 34064
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum|
|
|