Kommer Japan igen?

Gordon Gekko is back!

Det er ikke overvældende sandsynligt!

1) Japan kan ikke brødføde sig selv, så de må lære at leve med de stigende fødevarepriser.
2) Japan skal importere al deres energi - nok ikke sandsynligt med så meget mere atomkraft???
3) Japanske varer skal sælge i konkurrence med kinesiske.

Det er en snotdum idé at eksporterer varer til en pris, der ligger under prisen på de varer, der indgår i produktionen. Der bliver nogen lempelse med importerede metaller; men det bliver nu nok ikke meget, da kineserne foretrækker at glo på dem til overvurderede priser. Det vil tage nogen tid inden udvindingen andre steder kommer i gang.

Det nytter ikke noget med at devaluere, hvis man er så afhængig af import.

Hvilket adskillige idioter skulle skrive sig bag øret!

Det, der vil hjælpe er lavere energipriser. Det skal såmænd nok også komme; men det kommer til at tage tid. Minimum et halvt år.

Fordoblet udlånsfacilitet fra 7.000 mia YEN til 14.000 mia. YEN - svarende nogenlunde til 350 mia. og 700 mia. DKK. Det er i sig selv ikke imponerende, når man tager i betragtning, at Nationalbanken rutinemæssigt havde 250 mia. DKK ud at svømme i flexlort.

Når:

• Energipriserne målt i USD er konstante.
• Fødevarepriserne stiger markant.
• Importerede råstoffer som metaller - de vil sgu heller ikke falde
• Så devaluerer man - Gud hjælpe mig - oveni med en 15%.

Man skal være opmærksom på, at Japan har ganske stor beholdning - ligesom Kina - af amerikanske statsobligationer. Man har desuden aldrig taget tabene i bankerne.

Derfor vil det gå galt - meget galt.

Japan må nu til at bruge af formuen, så - sammen med Kina - vil der være et tryk på USD. Det skal såmænd nok sætte gang i økonomien - bare ikke i Japan.
Det er lidt svært at tjene penge, når alle råvarer stiger i pris og salgspriserne falder. Det er altså meget lidt sjovt at tage penge med på arbejde.

Kan Japan komme ud for et totalt kollaps? Ork ja, snildt.

Ja, inflation er ikke så svær at lave.

Bare devaluer ved, at investorerne flygter over i US bonds - det skal sgu nok give højere priser i et land, der importerer alt.
Problemet er bare, at det giver ikke højere lønninger, så rent faktisk strammer det indkomsterne - så det samme forbrug nås; men med højere priser og mindre mængder.

Arbejdsmarkedsreform? Jeg tvivler: Når importindholdet i eksporten bliver større end eksporten, så er det sgu svært at få råd til lønninger.

Realøkonomien kan ikke trække ud af dyndet denne gang.

Det, der så vidt jeg kan gennemskue er sagen, er at Abe-nomics fungerer som følger.

Bankerne har enorme ubogførte tab.

Derfor nægter investorerne naturligvis at finansiere, da de godt ved, at de kommer til at betale fordi banken kan gå ned hvilket øjeblik, det skal være.

Det betyder naturligvis, at bankerne ikke kan betale for finansiering - for de få lykkeriddere, der er tilbage, de kræver en rente, der kan mærkes. Da debitorerne hverken forrenter eller afdrager - de er nemlig konkurs - så kommer der ikke nogen penge ind; men man skal betale for finansieringen til stadig højere risikopræmier.

Stortudende henvender man sig til regeringen og forlanger, at de køber nogle obligationer til meget høj kurs. Obligationer, som reelt kun er de tabte udlån pakket om - der er stadig ikke nogen, der betaler en jante.

Det går regeringen så med til - de er jo så dygtige i bankerne. Disse fupobligationer købes så og finansieres gennem udstedelse af statsobligationer.

Investorerne er da udmærket klar over, at der er tale om at skatteyderne skal betale statsobligationers renter og afdrag. Investorerne er jo ikke mere åndssvage end andre, så de ved godt, at der aldrig kommer et skattegrundlag, der kan forrente og afdrage den gæld.
Der er nogen, der læser økonomidebatten og andre lavpraktiske spalter.
Investorerne er da godt klar over, at når man hæver madmoms etc., så er det penge, der går fra forbruget, som vil falde, fordi alle levnedsmidler og energi stiger i pris. Der bliver altså ikke det store og beskatte.
Derfor vil man da ikke lade sig nøje med den inflationskompensation, som statsobligationerne sælges til.

Derfor anbringer man pengene i amerikanske statsobligationer, som - mildest talt - er til at få fat i. Kursen er pari og renten nul. Når investorerne sådan flygter ud af landet, så falder YEN ifht. USD - hvilket var det investorerne ledte efter, for når obligationen i USD forfalder, så er YEN devalueret, og så får man en dejlig masse YEN.
Det skulle hjælpe på den japanske eksport; men det gør det naturligvis ikke!

Når eksportprisen ikke kan betale de til produktionen medgåede varer - for ikke at tale om arbejdsløn - så vil situationen blive forværret, fordi de medgåede importvarer stiger i pris - noget, som ikke kan væltes over på eksportprisen. Løn og dækningsbidrag er forsvundet for 20 år siden.
Derfor holder investorerne sig til amerikanske statsobligationer, der kun blive mere værd i YEN.

Det betyder så, at renten på de japanske statsobligationer må gå betragteligt i vejret for at kompensere for den kursgevinst, som investorerne får ved at anbringe pengene i amerikanske statsobligationer.

Den del af inflationen, som devalueringen fremkalder kan så kun nedskrive lønninger og pensioner.

for 25 år siden.

Den tyske statsgæld går i alt væsentligt tilbage til genforeningen. Det var så en investering med fornuft: Det har aldrig været en dårlig forretning at investere i tyske arbejdspladser.

Men bare at holde banksvin fra at dingle - dårlig idé.

Der er jo sket det, at pensionskasserne er flygtet fra Japan og har anbragt pengene i amerikanske statsobligationer.
De japanske banker sidder stadig på bjerge af misligholdte fordringer - japanere er ikke flyttet i 25 år.

Nu kommer prisforhøjelserne på fødevarer og energien er ikke blevet billigere endnu - jo der kan såmænd nok komme inflation i Japan.

Når investorerne - for ikke at tabe penge - anbringer pengene passivt i udenlandske statsobligationer, så bevares afkastet - målt i lokal valuta; men da valutaen giver sig - ikke overraskende, så bliver den reelle værdi målt i varer, der kan købes, bestemt ikke større. Det er en anden måde at tage tab på; men tab er det.

Det kan sgu da ikke siges at være en overraskelse!

Forbrugerne holder på pengene - ja, da: De har jo ikke nogen, når alle importvarer (og Japan importerer stort set alt) stiger i pris og de ikke kan få noget for deres eksport: Insolvente flextumper i 25 år, hele banden!

Det kan da ikke overraske!

Det er allerede sagen:

»Men på et eller andet tidspunkt vil långiverne indse, at Japan har lånt flere penge, end landet kan betale tilbage, og da vil kapitalen begyndte at flytte ud af landet,« siger Pål Ringholm.

De japanske investorer er jo gået i USD for længe siden.

De har været flextumper i 25 år. De klarer det ikke.

Jeg prøver her at udlede, hvad jeg mener kan have dansk interesse.

• Jeg tror kineserne har - om ikke købt - forklaringen om den russiske ubåd, så indgår den betragtning i hvert fald i de kinesiske overvejelser.
  Tag ikke fejl kineserne vil være alt andet end begejstret for en russisk oprustning ved Vladivostok. Japans forhold til Kina er blevet forbedret på det seneste - dermed ikke sagt, at det er afklaret - derfor vil kineserne være klar over, at den forøgede amerikanske flådeaktivitet ikke udelukkende er rettet mod Kina.
  Som Bernard Woolley siger.
• Den amerikanske omlægning af flådens fokus på Stillehavet er mildt sagt kostbar: Der er så få (og vanskeligt forsvarbare støttepunkter: Guam, Midway (ikke at forglemme), Australien, etc.), hvorfor man er nødt til at opretholde en betydelig hangarskibsflåde, der er alt andet end gratis - for nu at sige det mildt. Her er vi tilbøjelige til at overse, at Rusland ikke alene er vores Østersø-problem.
• Nu kan det aldrig være uden for dansk interesse, at nogen forsøger at lægge sig som hindring for vore kunder og leverandører. I den forbindelse er Japan jo en relativt velbetalende kunde til kvalitetssvinekød.
  Vi har jo i forbindelse med pirateri omkring Saudi Arabien jo erfaret, at vore skibe så langt fra er immune i forbindelse med lokale infektioner.
• Muligvis kunne et japansk værft være interesseret i en større ordre på Absalon-/Huitfeldt-klasser? - Hvorfor ikke? Vi køber, hvor det er bedst og billigst.
  Jeg mener, man fik bygget nogle katamaran-færger i Australien?
• Japan står med nogle af de samme problemer, som vi gør i Østersøen, hvor alene redningsarbejde er en selvstændig begrundelse for en større dansk tilstædeværelse - permanent.
• Det kunne være i vores interesse at holde os orienteret og (evt. sammen med Canada) deltage i øvelsesaktivitet i området.