Fødevaremangel, klimaforandringer og social uro

Polul Høi: http://www.b.dk/globalt/klimaforandringer-varsler-krige skrev:  En amerikansk tænketank har i en nylig rapport peget på en overset forklaring, nemlig klimaforandring. Hele det arabiske forår bunder i klimaforandring, i tørke, fødevaremangel og migration, og intet land er så hårdt ramt af forandringerne som Syrien. I 2011 udgav de amerikanske klimamyndigheder, NOAA, en rapport om middelhavsområdet, og specielt ét kort i rapporten var illuminerende. Kortet viste regnmangel siden 1971 med toner af rødt, og næsten hele Syrien var farvet højrødt. Det er landet, hvor det er holdt op med at regne, og årene op til borgerkrigsudbruddet var de værste.

Kortet fik forskere hos The Center for Climate Change and Security til at undersøge sammenhængen mellem klimaforandringer og borgerkrigen, og de er ikke i tvivl, som de tidligere på ugen forklarede i Washington Post

/
Ja det er jo nogle emner som Thomas og jeg har været inde på mange gange, når vi har diskuteret bl.a. Kina og risiko for kommende social uro, samt Danmarks særstilling , idet vi har et effektivt landbrug.
Spørgsmålet er så, hvordan vi/man løser det problem. Råvarepriserne svinger jo i takt med udbud og efterspørgsel, mens løsningen på klimaforandringerne er blevet regeringernes problem. Kan klimaforandringerne overhovedet løses eller forebygges eller skulle vi hellere sørge for at forrådene var så store, at de kunne klare 7 magre år for hele jordens befolkning. Klimaforandringer er jo en faktor man har levet med i millioner af år. Lægger vi for meget vægt på at løse et problem, som ikke står til at løse.

klimaforandringerne vi ser nu er lige så naturlige som at vejret forandrer sig fra solskin til regnvejr og tilbage igen. Det er ikke noget "problem" der skal løses. Selvom det selvfølgelig giver et påskud for at inddrage skatter at hævde noget andet.

Prøv lige at se det her billede:

http://www.b.dk/globalt/voldsomme-oversvoemmelser-i-colorado skrev:

Og se så lige det her billede:

http://dk.grundfos.com/industries-solutions/applications/water-reservoirs.html skrev:

Man skulle måske hellere bruge energien på regeringsniveau til at danne sådan nogle reservoirer. (Og så vil det jo skabe vækst og arbejdspladser på den gode måde i stedet for at man opfinder div. kunstige bobler som IT-boblen, Ejendomsboblen, BIG-DATA boblen).

Nogle gange skal man måske bare bruge sin sunde fornuft til at finde løsningerne. Nu har man så på et kort produceret af computere set at der har været tørke i Syrien i gennem mange år. MON dog ikke at indbyggerne kunne have fortalt samme historie lidt tidligere, hvis nogen havde gidet lytte og tage konsekvensen af beretningerne og nøden.

doctor skrev:

Polul Høi: http://www.b.dk/globalt/klimaforandringer-varsler-krige skrev:  En amerikansk tænketank har i en nylig rapport peget på en overset forklaring, nemlig klimaforandring. Hele det arabiske forår bunder i klimaforandring, i tørke, fødevaremangel og migration, og intet land er så hårdt ramt af forandringerne som Syrien. I 2011 udgav de amerikanske klimamyndigheder, NOAA, en rapport om middelhavsområdet, og specielt ét kort i rapporten var illuminerende. Kortet viste regnmangel siden 1971 med toner af rødt, og næsten hele Syrien var farvet højrødt. Det er landet, hvor det er holdt op med at regne, og årene op til borgerkrigsudbruddet var de værste.

Kortet fik forskere hos The Center for Climate Change and Security til at undersøge sammenhængen mellem klimaforandringer og borgerkrigen, og de er ikke i tvivl, som de tidligere på ugen forklarede i Washington Post

/
Ja det er jo nogle emner som Thomas og jeg har været inde på mange gange, når vi har diskuteret bl.a. Kina og risiko for kommende social uro, samt Danmarks særstilling , idet vi har et effektivt landbrug.
Spørgsmålet er så, hvordan vi/man løser det problem. Råvarepriserne svinger jo i takt med udbud og efterspørgsel, mens løsningen på klimaforandringerne er blevet regeringernes problem. Kan klimaforandringerne overhovedet løses eller forebygges eller skulle vi hellere sørge for at forrådene var så store, at de kunne klare 7 magre år for hele jordens befolkning. Klimaforandringer er jo en faktor man har levet med i millioner af år. Lægger vi for meget vægt på at løse et problem, som ikke står til at løse.

Klimaet forandrer sig jo ikke - det er pop! Du kan se lige på den anden side af grænsen i det sydlige Tyrkiet i Hatay, så er der masser af vand.

Dermed er ikke sagt, at der ikke er lange perioder med misvækst. Hvis Du husker biblens ord om 7 fede og 7 magre år. Syrien ligger netop på en af de store invasionsruter til Tyrkiet - det er faktisk i Syrien det første slag, som er nogenlunde præcist beskrevet, så man kan følge taktikken, er netop slaget ved Kadesh. Så betyder regnen så heller ikke så vanvittig meget i Syrien og Egypten - det er vandet i floderne, der kommer dels længere nede fra Afrika (Egypten) og det anatolske højland (Mellemøsten).
Det er da derfor astrologi i det hele taget kommer frem; man har brug for en dato, for vandet fra det anatolkske højland tager tid om at smelte og løbe ud i det iraqiske lokum.
Hele den "gyldne halvmåne" har ikke en skid med lokal regn at gøre - det er flodvand det hele.

I det nordøstlige Grønland har der boet mennesker gennem flere hundrede år - det kan jeg garantere Dig for, at det gør der ikke i dag!
Independence I
Independence II
Det er noget, der sker med 500-1000 års mellemrum - lidt op og ned. Golfstrømmen ligger også og svinger lidt frem og tilbage.

Alt det der med klimaforandringer har ikke det fjerneste med afbrænding af fossile brændstoffer at gøre - intet.

Klimaforskning har intet med videnskab at gøre, det er rent åndemaneri og astrologi. Nu er vi så tilfældigvis inde i en periode, hvor Grønland får det lidt varmere. Sjovt nok uddøde europæerne på Grønland omkring 1600 tilsyneladende - nogenlunde samtidig med Maunder-minimum, hvor Themsen frøs til - og man holdt selskaber på den tilfrosne flod.
Her taler vi hydro- og aerodynamik, der er så vanvittig følsomme.

De eneste klimatologiske katastrofer indtræder, når en klimaparasit mister sin forskningsbevilling - den er også HELT lokal - på hans bankbog. Vi har uddannet masser af "forskere" - elendige forskere, der kun kan bruge penge på stadig større og dyrere instrumenter: LHC i bla. Schweiz - hvad den ikke har kostet. Jeg har ikke helt gennemskuet, hvorfor de har fået alle de penge at lege med - den virker jo ikke halvdelen af tiden.

Så længe de russiske stepper så at sige ikke er udnyttet, så kommer der ikke generel fødevaremangel. Det, der virkelig har betydet noget for fødevareproduktionen er Haber-processen, der laver billig kvælstofgødning - og sprængstoffer. Jeg mener ca. 1/3 af jordens befolkning bliver bespist af den proces - det var der vist en, der postulerede.

Nu er det jo så ikke Independence kulturen jeg adresserer problemerne til.
Den er jo uddød.

Nå spøg til side Thomas: Tror du på artiklens forklaring?

Higgs  

doctor skrev:Nu er det jo så ikke Independence kulturen jeg adresserer problemerne til.
Den er jo uddød.

Nå spøg til side Thomas: Tror du på artiklens forklaring?

Higgs  

At det arabiske forår skyldes klimaforandring? Nej, da!

Næ, det skyldes nok snarere, at oliesheikernes banker knækker og olieprisen vil falde, fordi der ikke er kineserne at sælge til. Det sammen med stigende fødevarepriser, fordi nogle kinesere godt kan lide frokost.

Det andet er ren astrologi, Saturns ringe på sned og alt det andet ævl.

Det er den typiske medicinstuderendefejl. Dels at man får alle de interessante - og sjældne sygdomme i lærebogen - alle sammen og på samme tid. Jeg kan til nød gå med til jomfrufødsler som en fjern teoretisk mulighed; men at en kommunistisk miljøtumpe skulle sige noget rigtigt?
Det andet er at klager patienten over ondt i maven, så var det måske værd at overveje om lastbilen oven på havde noget med det at gøre?

Thomas skrev:
Vi har uddannet masser af "forskere" - elendige forskere, der kun kan bruge penge på stadig større og dyrere instrumenter: LHC i bla. Schweiz - hvad den ikke har kostet. Jeg har ikke helt gennemskuet, hvorfor de har fået alle de penge at lege med - den virker jo ikke halvdelen af tiden.

Så længe de russiske stepper så at sige ikke er udnyttet, så kommer der ikke generel fødevaremangel. Det, der virkelig har betydet noget for fødevareproduktionen er Haber-processen, der laver billig kvælstofgødning - og sprængstoffer. Jeg mener  ca. 1/3 af jordens befolkning bliver bespist af den proces - det var der vist en, der postulerede.

1) LHC har lovet ikke at bruge strøm i vinterhalvåret. PS: Den var jo ment til at konkurrere med Fermilab i USA (Fermilab's Tevatron was a landmark particle accelerator; at 3.9 miles (6.3 km) in circumference, it was the world's second largest energy particle accelerator (CERN's Large Hadron Collider is 27 km in circumference), until being shut down on September 30, 2011. In 1995, both the CDF and DØ (detectors which utilize the Tevatron) experiments announced the discovery of the top quark.)

2) Tjek også "den grønne revolution" (http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Asien/Indien/den_gr%C3%B8nne_revolution).

kss skrev:

Thomas skrev:
Vi har uddannet masser af "forskere" - elendige forskere, der kun kan bruge penge på stadig større og dyrere instrumenter: LHC i bla. Schweiz - hvad den ikke har kostet. Jeg har ikke helt gennemskuet, hvorfor de har fået alle de penge at lege med - den virker jo ikke halvdelen af tiden.

Så længe de russiske stepper så at sige ikke er udnyttet, så kommer der ikke generel fødevaremangel. Det, der virkelig har betydet noget for fødevareproduktionen er Haber-processen, der laver billig kvælstofgødning - og sprængstoffer. Jeg mener  ca. 1/3 af jordens befolkning bliver bespist af den proces - det var der vist en, der postulerede.

1) LHC har lovet ikke at bruge strøm i vinterhalvåret. PS: Den var jo ment til at konkurrere med Fermilab i USA (Fermilab's Tevatron was a landmark particle accelerator; at 3.9 miles (6.3 km) in circumference, it was the world's second largest energy particle accelerator (CERN's Large Hadron Collider is 27 km in circumference), until being shut down on September 30, 2011. In 1995, both the CDF and DØ (detectors which utilize the Tevatron) experiments announced the discovery of the top quark.)

2) Tjek også "den grønne revolution" (http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Asien/Indien/den_gr%C3%B8nne_revolution).

Tak for de referencer.
Nå så Fermilab er lukket ned i 2011.
Opdagelsen af top quark. Ja, det må jo være en af de ting, sådan en dims skal bruges til. Det mit mistroiske sind så ellers spekulerer på er: Og hvad ellers?
Altså kan det være dækhistorie for noget andet?
Jeg bliver altid mistænksom, når man bruger afskyelig mange penge på noget, hvor der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng med resultat og udgift. Eks. olieefterforskning ved Grønland. Her har man officielt brugt fantastiske summer på noget, man på forhånd kunne se ikke ville give et økonomisk afkast.
Enten er folk totalt idioter, kriminelle eller også er der noget, jeg ikke har gennemskuet (og sidder og er lidt dum).
Men man kan finde ud af meget ved at tænke sig lidt om.
oxymoron

Med hensyn til den grønne revolution, så er der nogen, der mener at have påvist at de store reformer i Danmark med udskiftningen osv. nok nærmere havde et resultat som følge af hvidkløverens indførelse til de græssende køer.
Der er så et helt fundamentalt princip med fænomener, der har en forklaring. Der kan være flere forhold, der kan forklare i hvert fald en del; af hvad man observerer; men der er som oftest dels flere konkurrerende forklaringer, dels kan hver af disse forklaringer angive en del af det observerede.
Derfor er jeg altid skeptisk, når man kommer med disse alt omfavnende religiøse begrundelser som miljøets evige saliggørelse. Anders Fogh kom i sin tid med en noget bedre forklaring på satsningen på vindenergi, nemlig den at den ville gøre landet uafhængig (eller mindre afhængig) af nogle meget ubehagelige mennesker. Som under "energikrisen" under Anker Jørgensen, hvor hele vesten for alvor blev holdt som gidsel af nogle med håndklæde på hovedet.
Man skal passe på med forklaringer, der forklarer alt - og dermed ikke forklarer noget: "Rigets sikkerhed" har været anvendt meget - herindunder kan man skubbe så dejlig meget - uden det nødvendigvis er forkert; men man bliver ikke så forfærdelig meget klogere af det.

Det andet, den "grønne revolution" viser er, at man kan ikke indføre ny teknologi i betydeligt omfang uden dermed også at påvirke de forudsætninger, som gjorde den indførelse fordelagtig.
Det aktuelle eksempel, jeg tænker mest på er længerevarende bestræbelser på at forfølge skattesvigere med andre metoder (nogle af dem tilsyneladende ret så avanceret matematik - pragtfuld måde at holde noget hemmeligt på - bruge metoder som ingen fatter), men den oprindelige begrundelse var nok så meget at bruge et efterretningssystem til at klaske Al-Qaida.
En sideeffekt af det bliver, at bankvirksomhed aldrig kan blive det samme igen (tak Osama bin Laden) - bankhemmelighed vil ikke være en praktisk mulighed, når man kan kontrollere uartige twits.

Indtil nu har vi i sager med bankernes svig og svindel været henvist til at anvende rimelig basale teknikker (som fysikerens anvendelse af dimensionsanalyse i youtube eksemplet) som kan vise temmelig meget; men som også har sine begrænsninger.
De analyser, jeg har lavet på Kina er ikke sofistikerede men anvender helt basale principper: Talforfalskning af officielle statistikker, input/output osv. Men når de først kommer i indbyrdes modstrid, så er der ét eller andet i jublen, der ikke er rigtig.
Begrænsningen er så i præcisionen og den nærmere beskrivelse af hvordan sammenbruddet vil ske - her må man i første omgang stille sig tilfreds med at give nogle rammer for udfaldsrummet.
Men når man knalder hovedet mod dørkarmen, så er man straks MEGET klogere på hvor begrænsningerne ligger - også ganske præcist - og omkostningerne forbundet med disse begrænsninger.

Men hellere ramme nogenlunde rigtigt end at være meget præcist forkert på den.

Kan vi forlade os på at de enorme summer vi bruger til grundforskning vil skabe sund vækst?

Næææh faktisk ikke.

Vi har et forløjet forhold til at forskning også vil kaste praktiske og brugbare produkter af sig.
Til gengæld er der ikke længere plads til de rigtig geniale eller dem der kan skabe lavpraktiske produkter, som ikke har hele den globale befolkning som kunder.

anyway: her er en underholdende artikel om nogle af de emner, som specielt Thomas og jeg har diskuteret gennem et halvt tiår.

http://www.jyllands-posten.dk/premium/newton/ECE5946918/den-unaturlige-videnskab/

http://www.jyllands-posten.dk/premium/newton/ECE5946918/den-unaturlige-videnskab/

doctor skrev:Kan vi forlade os på at de enorme summer vi bruger til grundforskning vil skabe sund vækst?

Næææh faktisk ikke.

Vi har et forløjet forhold til at forskning også vil kaste praktiske og brugbare produkter af sig.
Til gengæld er der ikke længere plads til de rigtig geniale eller dem der kan skabe lavpraktiske produkter, som ikke har hele den globale befolkning som kunder.

anyway: her er en underholdende artikel om nogle af de emner, som specielt Thomas og jeg har diskuteret gennem et halvt tiår.

http://www.jyllands-posten.dk/premium/newton/ECE5946918/den-unaturlige-videnskab/

http://www.jyllands-posten.dk/premium/newton/ECE5946918/den-unaturlige-videnskab/

Både ja og nej!
Der er næppe noget teoriapparat og eksperimenter, der nogensinde er blevet så hurtigt inkorporeret i forbruger produkter som kvantemekanik, tunneleffekter mm. Personligt tvivler jeg på, at Du for 20 år siden havde tænkt over hvad en positron er for en fætter. I dag henviser Du med garanti rutinemæssigt til PET scanning.

På den anden side er der en tendens til, som Fred Hoyle bemærkede for - 40-50 år siden - at instrumenterne bliver stadig større og dyrere. Fysik og astronomi er de mest slående eksempler. Jens Chr. Schou bemærkede, at hvis han arbejdede i dag, så ville han ikke kunne få bevillinger til sine eksperimenter (Du kender ham: Det er Schou, der redegjorde for Na/K pumpen i cellen).

Der, hvor jeg ser spændende forskning er indenfor kemi, hvor lanthaniderne - for ikke at tale actiniderne, som er meget dårligt forstået - har nogle meget spændende egenskaber (skønt de mest er trivalente), bla. fordi der optræder relativistiske forhold i den inderste skal, som man ellers har ignoreret. De inderste elektroner få nemlig godt med skrald på med så høje ladninger. Den organiske kemi standser heller ikke; men er nok mere et spørgsmål om et ordentligt overblik over en enorm mængde data.

Nu er CERN jo sådan set ansvarlige for fremkomsten af WWW, samt en hulens andre opfindelser. Forskningens formål, dernede, er heller ikke fokuseret mod klimaforskning, men mod højenergi-partikelfysik.
(der er så et overlap idet kosmisk stråling med højenergipartikler er den faktor der er helt afgørende for jordens temperatur, (ikke CO2), hvilket svensmark arbejder dernede med at skaffe bevis for.)

CERN er primært et ingeniørmæssigt-udviklingslaboratorie, hvor nye teknologiske landvindinger finder sted (af den simple grund at det er nødvendigt for at give partiklerne tilstrækkeligt med energi), mere end et sted hvor der laves ny fysik.
Den "hellige gral" er, som jeg ser det, at få teknologien tilstrækkeligt avanceret til at det økonomisk kan lade sig gøre at lave fusion.

abbaratet skrev:Nu er CERN jo sådan set ansvarlige for fremkomsten af WWW, samt en hulens andre opfindelser. Forskningens formål, dernede, er heller ikke fokuseret mod klimaforskning, men mod højenergi-partikelfysik.
(der er så et overlap idet kosmisk stråling med højenergipartikler er den faktor der er helt afgørende for jordens temperatur, (ikke CO2), hvilket svensmark arbejder dernede med at skaffe bevis for.)

CERN er primært et ingeniørmæssigt-udviklingslaboratorie, hvor nye teknologiske landvindinger finder sted (af den simple grund at det er nødvendigt for at give partiklerne tilstrækkeligt med energi), mere end et sted hvor der laves ny fysik.
Den "hellige gral" er, som jeg ser det, at få teknologien tilstrækkeligt avanceret til at det økonomisk kan lade sig gøre at lave fusion.

Selvfølgelig er det det, vi havde ikke computere som vi kender i dag, hvis det ikke var fordi vi havde haft rumprogrammet - at det så nok så meget var et udviklingslaboratorium for atombærende raketter, var så nok noget andet.

Problemet er bare, at der lissom mangler gennembrud - jeg mener stadig, at der kan laves megen god videnskab med forsøg, der ikke koster noget videre; men det trænger næppe igennem de overdimensionerede tændspoler.

Det grundforskningen beskæftigere sig med i dag, er jo løbet så langt fra det praktiske domæne at man kan have sine tvivl om det nogensinde vil finde praktisk anvendelse - men hvem ved?
Jeg vil påstå microproceddoren og antibiotikummet er, siden krigen (altså 2. Verdenskrig) de eneste "grundforsknings" opfindelser der, en del år forsinket, foralvor har gjort en forskel i det praktiske domæne.

Der er interresant at tænke på at "den industrielle revolution" overhoved ikke har at gøre med dampmaskiner og fabrikker, de var kendt længe før, men i stedet var begrundet i i bedre kommunikationsmuligheder (toge, dampskibe m.m). Lige så er den tekniske revolution (vores tid) begrundet i kommunikation (it).

Fremtiden, tror jeg, vil bringe to nye revolutioner med sig. Den ene begrundet i fremskridtene i vores forståelse af dna, den anden i fremskridt indefor automatition. Det er en fager verden! Forestil jer at doktor om føje år simpelthen omprogrammere patientens organisme til selv at klare ærterne, eller en verden hvor robotter helt selv fremstiller alt fra biler til sko - eller krige der udkæpes ikke af soldater af kød og blod, men af kamprobotter af stål og titanium.
It har frigjort os af stedet, robotter vil frigøre os af fysisk arbejde og lægerne vil give os mere tid, den dimension vi som timelige væsnrr er bundet af.

Jomsviking skrev:Det grundforskningen beskæftigere sig med i dag, er jo løbet så langt fra det praktiske domæne at man kan have sine tvivl om det nogensinde vil finde praktisk anvendelse - men hvem ved?

Det er grundforskning altid pr. definition. Det jeg har et problem med er, at de resultater de kommer frem med er ikke særlig gode. F.eks. så er det lidt svært at eftergøre eksperimenterne i LHC - der er ganske enkelt ikke nogen, der har råd til den forsøgsopstilling.

Jeg vil påstå microproceddoren og antibiotikummet er, siden krigen (altså 2. Verdenskrig) de eneste "grundforsknings" opfindelser der, en del år forsinket, foralvor har gjort en forskel i det praktiske domæne.

Der er interresant at tænke på at "den industrielle revolution" overhoved ikke har at gøre med dampmaskiner og fabrikker, de var kendt længe før, men i stedet var begrundet i i bedre kommunikationsmuligheder (toge, dampskibe m.m). Lige så er den tekniske revolution (vores tid) begrundet i kommunikation (it).

Det er igen noget andet: Den industrielle revolution er et komplekst samspil mellem adskillige økonomiske, tekniske og politiske faktorer. Ligheden er i dag, at på det tekniske område, så anvender vi nu aktivt de kvantemekaniske erkendelser aktivt, som blev lavet for 50 år siden. Kommunikation betyder ikke så meget. F.eks. tog det kun en uge for Ørsteds opdagelse af eletromagnetisme at nå til Hamborg - ligeledes havde det transatlantiske kabel ikke en dyt effekt på valutakurserne - intet. Den største risiko er at en opdagelse drukner i vås - det har der altid være meget af - men jeg skal love for, at der er sat turbo på den generator.
Politisk er det nok så spændende, når vi får udrenset de gamle kommunister, der nu klarer sig som miljøtåber, klimavrøvlere og indavlskonsulenter. Det foruroligende er, at hele Mellemøsten faktisk er faldet ud af verdenskortet - det eksisterer som husvildebarakker; men egentlig betydning - nej.
Det økonomiske områder bliver at verden sagtens kan leve uden Kina og Indien - hvad skal vi dog stille op med dem? Komplet overflødig anvendelse af areal.

Fremtiden, tror jeg, vil bringe to nye revolutioner med sig. Den ene begrundet i fremskridtene i vores forståelse af dna, den anden i fremskridt indefor automatition. Det er en fager verden! Forestil jer at doktor om føje år simpelthen omprogrammere patientens organisme til selv at klare ærterne, eller en verden hvor robotter helt selv fremstiller alt fra biler til sko - eller krige der udkæpes ikke af soldater af kød og blod, men af kamprobotter af stål og titanium.
It har frigjort os af stedet, robotter vil frigøre os af fysisk arbejde og lægerne vil give os mere tid, den dimension vi som timelige væsnrr er bundet af.

Ork, det sker allerede: I Danmark stiger levealderen med 3 år pr. decade - rimelig stabilt endda. Der vil komme noget DNA; men omprogrammering tror jeg ikke på - det program, der ligger i generne er så enormt og så rodet - beklager Vorherre: Én "intelligens" kan ikke skrive så meget og selvmodsigende vrøvl - ikke uden, der var kommet en eller anden for mønster.
Så for praktiske formål bliver der tale om at tilpasse medicin til det rædselsfulde system, der nu engang er der. Man kunne måske nok lave det bedre; men det kan ikke svare sig.
Man har jo altid vidst, at elbiler er meget bedre end benzinbiler - lige siden bedstemor And kørte rundt i sin elbil. Der udvikles og udvikles af den en topbetalte idiot efter den anden - noget, der er komplet ubrugeligt. Benzin/diesel har jo ikke stået stille i mellemtiden og er meget lettere og billigere at lave. Der er intet nyt i det miljøidioterne siger - intet - det var forkert dengang: Alle 2309 forsøg viste, at det var en komplet og inderlig misforståelse. Det er vås i dag og det vil være vås i morgen og overmorgen.
Robotter fremstiller sko? Hvad dælen tror de gør i dag: At der sidder små niggere og tager mål af Dine platfødder, hvorefter de går ud og skyder en gnu?

@Thomas

Jeg tror det bliver sådan at du bestiller og evt. designer den sko du gerne vil have, hvorefter den afleveres til dig - stort set uden indblanding af andre mennesker, på noget niveau.
Der er heller ikke nogen særliggrund til at have landmænd. Markerne kan overvåges fra rummet, robotter kan så og høste, andre robotter kan føre afgrøden frem til den fuldtautomatiserede mølle og i den anden ende transporteres, via et fuldt automatiseret transport system, det færdige - og lune - brød direkte til forbrugeren, der modtager sit lune morgenbrød kl. 0730.  

Som doktor nok kan bevidne, så er der forsøg med bl.a. leukemi, hvor kroppens immunforsvar trænes (via genterapi) i at angribe kræftcellerne.
Målet er at Patienten oplever influenza lignende symptomer, mens immunforsvaret nedkæmper kræftcellerne - fuldstændigt.
Potentialet er uanet.

Jomsviking skrev:@Thomas

Jeg tror det bliver sådan at du bestiller og evt. designer den sko du gerne vil have, hvorefter den afleveres til dig - stort set uden indblanding af andre mennesker, på noget niveau.
Der er heller ikke nogen særliggrund til at have landmænd. Markerne kan overvåges fra rummet, robotter kan så og høste, andre robotter kan føre afgrøden frem til den fuldtautomatiserede mølle og i den anden ende transporteres, via et fuldt automatiseret transport system, det færdige - og lune - brød direkte til forbrugeren, der modtager sit lune morgenbrød kl. 0730.  

Som doktor nok kan bevidne, så er der forsøg med bl.a. leukemi, hvor kroppens immunforsvar trænes (via genterapi) i at angribe kræftcellerne.
Målet er at Patienten oplever influenza lignende symptomer, mens immunforsvaret nedkæmper kræftcellerne - fuldstændigt.
Potentialet er uanet.

nej, nej, det er for enkel en ekstrapolering. Det er økonomi alt for kompliceret til. Der er jo ikke tale om at løse ét problem ad gangen.

Lad os se, Thomas.
Udviklingen går hurtigt.

Da min saglige bedstemor blev født, lettede det første fly fra jorden, I dag fjernstyres kampdroner over hele verden, fra airconditioned kontorlokaler i USA, af "piloter" med et 8-16 job. Fuldt automatiserede missiler kan skydes ind i et område, selv målfinde, kategorisere, planlægge og, på "selvstændigt" initiativt, vælge at eksekvere et angreb - eller vælge at opgive et angreb og selvdestruere.

Da min bedstemor blev født, døde småbørn af banale infektioner, i dag er det kun en håndfuld af de mest agressive infektionssygedomme, der overhovedet kan true dit barn. Diverse scanningsmetoder kan skabe et højpræcissions 3D billede af det indre af din krop og fjernstyrede operationsrobotter skærer i dit hjerte med højpræcissions lasere.

Hvem ved hvad de næste 50 år vil bringe?

Jomsviking skrev:Lad os se, Thomas.
Udviklingen går hurtigt.

Da min saglige bedstemor blev født, lettede det første fly fra jorden, I dag fjernstyres kampdroner over hele verden, fra airconditioned kontorlokaler i USA, af "piloter" med et 8-16 job. Fuldt automatiserede missiler kan skydes ind i et område, selv målfinde, kategorisere, planlægge og, på "selvstændigt" initiativt, vælge at eksekvere et angreb - eller vælge at opgive et angreb og selvdestruere.

Da min bedstemor blev født, døde småbørn af banale infektioner, i dag er det kun en håndfuld af de mest agressive  infektionssygedomme, der overhovedet kan true dit barn. Diverse scanningsmetoder kan skabe et højpræcissions 3D billede af det indre af din krop og fjernstyrede operationsrobotter skærer i dit hjerte med højpræcissions lasere.

Hvem ved hvad de næste 50 år vil bringe?

Alt det der kender man alt til: Men der er en masse ting, der samtidig forskyder sig. Det er faktisk det økonomi handler om.

Thomas

Ja, det er jo lige netop pointen at det kender man alt til! Men det gjorde man ikke for 50 år siden.
Med den hastighed den teknologiske hastighed udviklingen har, så er det svært at forudsige hvor vi ender, om blot en halv menneske alder.

Jeg påpeger dog, at mens vi førhen har været tilvænnet at det var fysikken, herunder grundforskning og anvendelser af samme, der drev udviklingen, så tror jeg, rettere jeg er sikker på, at morgendagens tekniske revolutioner kommer fra andre områder. Medcin, biologi og automation (og andre former for computer sciences).

Jomsviking skrev:Thomas

Ja, det er jo lige netop pointen at det kender man alt til! Men det gjorde man ikke for 50 år siden.
Med den hastighed den teknologiske hastighed udviklingen har, så er det svært at forudsige hvor vi ender, om blot en halv menneske alder.

Jeg påpeger dog, at mens vi førhen har været tilvænnet at det var fysikken, herunder grundforskning og anvendelser af samme, der drev udviklingen, så tror jeg, rettere jeg er sikker på, at morgendagens tekniske revolutioner kommer fra andre områder. Medicin, biologi og automation (og andre former for computer sciences).

Ork nej: Fysikken er gået derhen, at grundforskningen i 1960'erne nu er indarbejdet - tunneleffekter og hvad ved jeg - så kender vi næsten forløbet.
Medicin - næppe: Her er vi så langt af konsekvenserne er kendt - de begynder nu at få indflydelse på samfundets organisation. Altså at levealderen stiger med 3 år pr. decade, det forsætter dels ikke - dels bliver det en stadig mindre del af befolkningen, som berøres.

Den organiske kemi er rimelig klarlagt: Dvs. der arbejder flere og flere på at finde ud af mindre og mindre.

Nej det interessante område er den uorganiske kemi! Som jeg før så klogt har sagt: Man har indtil nu forlagt 3/4 af det periodiske system i en form for "dark matter" i det univers. Man har i hvert fald ikke brugt det til noget.
Hele den 8. periode fra cæsium til vismut med deres trivalens og lantanide sammentrækningen skulle åbne for nogle muligheder, der spiller på ret så små forskelle (atomernes ion-radius er nogenlunde konstant); men med varierende relativistisk effekt - kernen i atomet begynder nu at spille en rolle gennem påvirkningen af skallernes radier og dermed energien - i sidste ende i de ydre orbitaler - evt. med en bastardisering af de underliggende d-orbitaler. Det har man slet. slet ikke hold på. Uorganisk kemi har hidtil koncentreret sig om at lave så store brag som muligt - og de kan blive store.
Det bliver ikke de store tonmængder - bla. fordi det meste af det skal "pakkes ind" i en eller anden form for skelet af noget kul eller silicium. Ja hele gruppen fra kul til bly - dvs. hele gruppe IV med sin tetravalens - Germanium er det store spørgsmål i den gruppe, bla. p.gr.a. sjældenheden.

Informationsteknologi - tjo.... hvis man definerer det bredt nok til at begrebet bliver totalt meningsløst, så kan man lave uendelige mængder vrøvl.
Jeg mindes mit studie, hvor man også ville lave edb til en videnskab. Jeg gik lidt ind i det, fordi jeg ikke kunne forstå det. Det viste sig så, at årsagen til, at jeg ikke kunne forstå det var: Der var ikke noget at forstå! Rent vrøvl. Det skrev jeg også i min opgave (næsten pænt formuleret) - konstaterede, at min vejleder var en skidtvigtig platugle med åndsevner som en regnorm. Den opgave blev IKKE vel modtaget - det var censor, der hev den op på bestået - jeg var ligeglad: Jeg havde ikke karakterpoint i det fag.
Det med at prøve at få en højere guddommelig mening ud af en regnemaskine - Vorherre bevar's. Når man så skal bruge det til at profilere et par svenske kommunister - ja, så går det galt.

Ja, der er jo to muligheder når man slet ikke forstår et problememne; Enten synes det meget let og overskueligt, eller helt også synes det helt uoverskueligt.

Til din information; Man taler dårligt om skaller og orbitaler samtidigt.
Orbitalen er den bane, eller sandsynlighedsfunktion, hvori elektronen findes. En kerne kan have flere forskellige orbitaler (de fyldes op, som jeg husker det på forskellig vis afhængende af antal protoner i kernen). Afgørende for dine grupper er hvilke og hvor mange orbitaler der ikke er fyldte (og altså kan bruges til at indgå i en kemisk forbindelse). Naturen af denne kemiske forbindelse afhænger af hvilke typer af orbitaler den dannes af.
"Skaller" er en forsimpling af ovenstående.
Men jeg ved, måske i modsætning til dig, nok om kemi til at vide at jeg ikke ved noget om det.

Om EDB som videnskab.
Kan økonomi betegnes som videnskab? Hvis så, så kan vi vist roligt betegne EDB som videnskab. - Men så er barren jo også sat meget lavt.

Jomsviking skrev:Ja, der er jo to muligheder når man slet ikke forstår et problememne; Enten synes det meget let og overskueligt, eller helt også synes det helt uoverskueligt.

Til din information; Man taler dårligt om skaller og orbitaler samtidigt.
Orbitalen er den bane, eller sandsynlighedsfunktion, hvori elektronen findes.  En kerne kan have flere  forskellige orbitaler (de fyldes op, som jeg husker det på forskellig vis afhængende af antal protoner i kernen). Afgørende for dine grupper er hvilke og hvor mange orbitaler der ikke er fyldte (og altså kan bruges til at indgå i en kemisk forbindelse). Naturen af denne kemiske forbindelse afhænger af hvilke typer af orbitaler den dannes af.
"Skaller" er en forsimpling af ovenstående.
Men jeg ved, måske i modsætning til dig, nok om kemi til at vide at jeg ikke ved noget om det.

Om EDB som videnskab.
Kan økonomi betegnes som videnskab? Hvis så, så kan vi vist roligt betegne EDB som videnskab. - Men så er barren jo også sat meget lavt.  

Nå, nå. Så mangler Du bare lige at forklare, hvorfor Plutonium eksisterer i oxidationstal fra 0 til IIIV?

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Ja, der er jo to muligheder når man slet ikke forstår et problememne; Enten synes det meget let og overskueligt, eller helt også synes det helt uoverskueligt.

Til din information; Man taler dårligt om skaller og orbitaler samtidigt.
Orbitalen er den bane, eller sandsynlighedsfunktion, hvori elektronen findes.  En kerne kan have flere  forskellige orbitaler (de fyldes op, som jeg husker det på forskellig vis afhængende af antal protoner i kernen). Afgørende for dine grupper er hvilke og hvor mange orbitaler der ikke er fyldte (og altså kan bruges til at indgå i en kemisk forbindelse). Naturen af denne kemiske forbindelse afhænger af hvilke typer af orbitaler den dannes af.
"Skaller" er en forsimpling af ovenstående.
Men jeg ved, måske i modsætning til dig, nok om kemi til at vide at jeg ikke ved noget om det.

Om EDB som videnskab.
Kan økonomi betegnes som videnskab? Hvis så, så kan vi vist roligt betegne EDB som videnskab. - Men så er barren jo også sat meget lavt.  

Nå, nå. Så mangler Du bare lige at forklare, hvorfor Plutonium eksisterer i oxidationstal fra 0 til IIIV?

Aner det ikke, sikkert et eller andet med at de tunge kerner opfører sig mærkeligt

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Ja, der er jo to muligheder når man slet ikke forstår et problememne; Enten synes det meget let og overskueligt, eller helt også synes det helt uoverskueligt.

Til din information; Man taler dårligt om skaller og orbitaler samtidigt.
Orbitalen er den bane, eller sandsynlighedsfunktion, hvori elektronen findes.  En kerne kan have flere  forskellige orbitaler (de fyldes op, som jeg husker det på forskellig vis afhængende af antal protoner i kernen). Afgørende for dine grupper er hvilke og hvor mange orbitaler der ikke er fyldte (og altså kan bruges til at indgå i en kemisk forbindelse). Naturen af denne kemiske forbindelse afhænger af hvilke typer af orbitaler den dannes af.
"Skaller" er en forsimpling af ovenstående.
Men jeg ved, måske i modsætning til dig, nok om kemi til at vide at jeg ikke ved noget om det.

Om EDB som videnskab.
Kan økonomi betegnes som videnskab? Hvis så, så kan vi vist roligt betegne EDB som videnskab. - Men så er barren jo også sat meget lavt.  

Nå, nå. Så mangler Du bare lige at forklare, hvorfor Plutonium eksisterer i oxidationstal fra 0 til IIIV?

Aner det ikke, sikkert et eller andet med at de tunge kerner opfører sig mærkeligt

Det er jo det, jeg siger!
Ikke så meget at kernen opfører sig mærkeligt, den bliver sgu, hvor den er! Ja - altså, når den ikke går stykker. Det er effekten på de inderste elektroner, deres hastighed og afstand til kernen, som giver nogle underlige forhold for dem længere ude.

At EDB skulle være en selvstændig videnskab er som at kalde en teske for en entreprenørmaskine.

Jamen, det er da ganske interesant med de tunge kerner. Der er bare i nogle tilfælde det lille problem at der er en grund til at tungmetaler har et dårligt rygte....

Men jo da, der er også interessante potentialer indenfor klassisk fysik, materialle fysik f.eks.

Jeg tror dog at dette århundrede, bliver i navnet af den tekniske anvendelse af biologi. Betragt f.eks en kat som en maskine. En ret imponerende ting! Den udfører et arbejde (fanger mus) og jo mere den gør det, jo bedre bliver den. Den er vedligeholdelsesfri og når den er nedslidt reproducere den sig selv.
Sådan en bil vil jeg gerne have.

Mht fødevare: genmanipulation synes at kunne bringe fordele. Allerede nu, altså der hvor miljøhippier ikke stiller sig i vejen for nødvendighedens fremskridt, skabes planter der har indbygget pesticider, arter frembringes der er tolkerante overfor tørke, giver forøget afkast m.m.
Igen fantastiske potentialer ude i fremtiden.