EU regulering af kapitalfonde,

Kapitalfonde skal have mere egenkapital.
Hedgefonde skaffer kapital ved at opkøbe aktier - typisk ved nyemission - emittenden låner hedgefonden penge, så den kan købe aktierne, med sikkerhed i samme aktier.

Tanken er så, at hedgefonden kan sælge aktierne til en bedre pris direkte til investorerne end man kan få via børsen. Hedgefonden sælger aktierne, tilbagebetaler lånet og stryger profitten. Fint nok - i princippet altså.
Men, hvad nu hvis der er tab forbundet med købet? Altså: Aktierne kan ikke sælges til den kurs de er belånt til. Dermed opstår et tab for emittenden, fordi der nu ikke er dækning for lånet.

Det er den situation, som Danske Bank formentlig står i. Der er da ikke nogen seriøs investor, der kunne finde på at købe Danske Bank aktier - tværtimod så smider alle investorer ATP, PFA og RealDania Fonden deres aktier - derfor ender de i en kapitalfond, hvor det er rimelig sikkert, at Danske Bank har lånt dem pengene.

So reiche nicht aus, dass Fonds, die ein konstantes Nettovermögen auswiesen, nur drei Prozent des verwalteten Vermögens als Kapitalpuffer vorhalten sollten.

Det både Tyskland og Frankrig har fået øje på er denne metode til at "pumpe" egenkapitalen i bankerne.
Altså bankerne udsteder store mængder nye aktier og sælger dem til sig selv gennem en hedgefond. Det udarter til den rene kursmanipulation, hvis hedgefonden køber aktier via børsen med lånte penge fra aktieselskabet.

Kotthaus sagte, die Experten hätten vorgeschlagen, dass Geldmarktfonds mit festen Anteilen so gestaltet werden sollten, dass diese in variable Anteile umgewandelt werden könnten, damit die Fonds im Falle einer Krise nicht leergesaugt werden könnten. Sei das nicht möglich, sollten sie den Anforderungen an Banken entsprechen.

Det er så fint nok; men hvad nu hvis aktierne ikke kan sælges til den købte værdi. Her er spørgsmålet så om 3% dækning i egenkapital er nok til at dække det tab - her er svaret rimelig klart: Nej, selvfølgelig er et ikke det!
Med de enorme summer, som bankerne - både i Europa og andre steder - skal ud og hente hverken eller vil investorerne købe dem.
Investorerne er jo ikke specielt åndssvage - selvom bankerne altid går ud fra den antagelse at investorerne er endnu mere uduelige og uhæderlige end de selv er. Det er så nok heller ikke muligt.
Investorerne véd da udmærket godt, at der ikke er en splint egenkapital tilbage i bankerne - lad så bare være, at de aktier selv i bedste tilfælde aldrig giver noget afkast - men man skal være mere end almindelig Villy Søvndal for ikke at slutte sig til at disse emissioner kun kommer for at fylde bankernes sorte huller af dårlige fordringer, som man ikke kan afskrive, fordi så er der ikke nogen egenkapital.

Jeg ser ikke anden mulighed for at tilføre finanssektoren mere kapital end at oprette nye banker, som man så via offentlige midler kan kapitalisere. Disse offentligt ejede aktier kan så sælges til investorerne; men afgørende er, at disse nye banker kun kan overtage solide kunder fra de eksisterende banker.
Det betyder naturligvis, at kreditkvaliteten i de nuværende banker kun kender én vej: NED.

Det er så en naturlig konsekvens af min tidligere konstatering: Nemlig, at der er ikke gode banker. Skal vi redde de gode kunder, kan vi ikke bruge de nuværende finansielle virksomheder til noget som helst - det er så ikke rigtigt: De nuværende vil få officiel status som afviklingsbanker. Dvs. bringe hele finanssektoren ind i en Finansiel Stabilitet.

Det er så uheldigt, at man må konstatere at hele finanssektoren er insolvent og ikke har noget håb om nogen sinde at komme op igen. Men hvad er alternativet? At forsætte med zombiebankerne? Det er nok ikke hensigtsmæssigt, fordi det vil betyde, at indlån aldrig igen kan omsættes til kortfristede kreditter til erhvervslivet.
Allerede nu går en stadig større del af kreditformidlingen direkte fra investorerne i form af virksomhedsobligationer ligesom driftskreditter i stadig højere grad går via leverandørkreditter (og de er ikke gratis!).