Optagelse på gymnasium

doctor skrev:Jeg så engang en TV-udsendelse om elitegymnasium på Niels Brock.

http://www.brock.dk/gymnasie-uddannelser/handelsgymnasiet-kultorvet/eliten/

Det ser spændene ud Doctor. Jeg vil lade min datter kikke på det i morgen. Lige nu er hun gået til køjs efter dagens anstrengelser

Jeg vidste ikke man kunne læse medicin fra et handelsgymnasium. Men man skal jo lære noget nyt hver dag.

SortKaffe skrev:

doctor skrev:Jeg så engang en TV-udsendelse om elitegymnasium på Niels Brock.

http://www.brock.dk/gymnasie-uddannelser/handelsgymnasiet-kultorvet/eliten/

Det ser spændene ud Doctor. Jeg vil lade min datter kikke på det i morgen. Lige nu er hun gået til køjs efter dagens anstrengelser

Jeg vidste ikke man kunne læse medicin fra et handelsgymnasium. Men man skal jo lære noget nyt hver dag.

Hun skal jo læse kemi??? Men pyt, det klarer hun på et sommerkursus bagefter. Den smule fysik og matematik - klares på en måned. Lad hende blive voksen først. Vi skal have lavet en Maggie Thatcher eller Angela Merkel ud af hende (begge de damer er kemikere).

;-L

Det er noget af et ambitiøst mål at sætte sig Thomas

SortKaffe skrev:Det er noget af et ambitiøst mål at sætte sig Thomas

Tja, det ved jeg ikke....
Havde der været en mulighed for en kemilinje i gymnasiet i sin tid, så havde jeg taget den. Vi var to - jeg blev økonom den anden BLEV kemiker og en ganske udmærket sådan.

Jeg har altid haft en interesse i giftige og eksplosive ting og sager. Den organiske kemi er jo groet til i computermodeller og idelige gentagelser af kul man har ikke engang gidet sætte sig ind i silicium, hvor man som udgangspunkt skulle forvente nogenlunde samme egenskaber.

Nej den uorganiske kemi ser jeg som havende fremtiden (og en masse kønne farver forresten). Det kan ikke være rigtigt, at 3/4 af grundstofferne bare ligger ubenyttede hen og roder. Jeg tænker her på lantanider og actiderne plus en masse overgangsmetaller. Kommer vi til de deciderede tungmetaller, så begynder kernen at påvirke de inderste skaller, som kemikere heller aldrig har interesseret sig for.
Tag bare lantaniderne der med voksende nummer ikke bliver større og de får en guds velsignelse af oxidationstal. Hafnium, der ikke er til at rive fra zirkonium - og som har modsat rettede egenskaber i f.eks. neutronfangst - og det til de grader.

Fysikerne har koncentreret sig om at lave stadig tungere grundstoffer - og ja, det ved vi hvordan det går - i stykker. Transuransk kemi er mere end vanskeligt, da adskillige af de stoffer kun er lavet i en håndfuld atomer - det gør jo industriel kemisk anvendelse noget vanskelig, når hvert atom skal have et CPRnr.
Andet har man lavet, som man helst ville have været foruden - Plutonium f.eks. - her er problemet sådan set ikke fysisk (lad være!); men kemisk - reaktivt ud over alle grænser, med 6 kendte allotroper kun adskilt af snævre temperaturbånd. Hovedproblemet er at få Plutonium til at lade være.

Alene det, at idioterne har kunnet kalde lantaniderne for "sjældne jordarter" - Vorherre Bevars! - nogle af dem er så almindelige som kobber eller sølv. Som nævnt har kvajpanderne ikke fået noget ud af strandsand, som må siges at være jævnt almindeligt.

Biologerne fiser rundt og finder underlige insekter, som ikke skulle have været opdaget, men have haft en fluesmækker omgående! Det har taget dem 100 år, at finde ud af liv i stedet for fosfor kan anvende arsen i DNA. Hold kæft mand! Det er folkeskolekemi! At fosfor kan erstattes af arsen!!! Guuuud, hvor revolutionerende!!

Økonom - Du alforbarmende!!! - i et par hundrede år har man blot gloet dumt på rentekurven og koncentreret sig om næste års finanslov. Ingen fornuftig forklaring på hvorfor!!
Når man hører "økonomer" udbrede sig - hjælp! - som at høre middelalderlige alkymister indkaldt som eksperter - eller astrologer, der skal belære astronomer om vrangforestillinger, man opgav på Tycho Brahes tid. Her véd man at de tabeller astrologerne går ud efter er forkerte.

Et godt greb om matematik er nok en fordel - for nu at sige det mildt. Her mener jeg ikke talteori, hvor man har bevæget sig ud i noget, der er så svært, at det tager århundreder at komme videre. Men som redskabsfag er der masser indenfor rækkevidde. Tænk, hvis kemikere forstod kerneomlejringerne i atomerne.

Kemikerne er ligesom astronomerne, der i skødesløshed har forlagt 90% af verdensrummet, de aner ikke, hvor det er! En hel masse ingenting, som man ikke ved om det lusker op og bider en i numsen!