Optagelse på gymnasium

Det her er måske det mest underlige indlæg jeg har skrevet til dato.

Men jeg gør det alligevel, fordi jeg har behov for at komme af med mine frustrationer, vrede og fortvivlelse.

Sagen drejer sig om valg af gymnasie, eller rettere ikke valg af gymnasie.

Som nogle af jer ved har jeg to døtre. En meget livsglad og lettere doven stor pige, samt en meget eftertænksom, flittig og dygtig lille pige.

Den mindste og jeg har brugt mange timer her i årets begyndelse på at finde det rette gymnasie til hende efter sommerferien.

Hun har knoklet som en lille hest for at få det bedst mulige gennemsnit til Folkeskolens afgangsprøve. Og det er lykkedes. De årskarakterer der overføres til hendes afgangsbevis har et gennemsnit på 10,8 og består udelukkende af 10 og 12 taller. Rent faktisk det højeste gennemsnit på hendes skole, og et af de højeste gennemsnit på alle skoler i Frederiksberg Kommune overhovedet.

Vi har også sammen været meget flittige med at besøge gymnasier, undersøgt deres fagudbud og deres faglige kompetencer. Da min datter gerne vil læse medicin efter gymnasiet er det meget vigtigt for hende, at hun får det bedst mulige faglige miljø at arbejde i under den gymnasiale uddannelse, for som flere af jer ved, så kræves der et ret højt gennemsnit for at komme ind på lægestudiet.

Dommen kom så i dag. Min datter er ikke kommet ind på ind på det gymnasium hun har søgt. Begrundelsen er hun bor 200 meter for langt væk. Hun er heller ikke kommet ind på nogen af de øvrige gymnasier hun har søgt som 2. og 3. prioritet. De har rent faktisk ikke engang set hendes ansøgning.

Hun er i stedet blevet anvist plads på et af landets absolut dårligste gymnasier, Avedøre.

Avedøre gymnasium har et af landets absolut dårligste karaktergennemsnit, et meget dårligt fagligt niveau med fokus på at hjælpe bogligt svagtbegavede elever, samt er kendt for direkte diskrimination og chikane af kristne elever.

Min datter er sønderknust. Hun ved hun aldrig vil kunne komme ind på hendes drømmestudie med en studentereksamen fra det gymnasium. Hun ved hun ikke vil kunne overkomme den uendeligt lange og snørklede vej til skole i tre år, for Avedøre Gymnasium ligger sjovt nok meget længere væk fra vores bopæl end Rysensteen som hun havde søgt. Og hun ved, at hun ikke vil kunne overleve daglige chikaner og mobninger grundet hendes tro.

Det er godt nok hård at være hendes far i dag. Barnet har grædt af fortvivlelse siden beskeden kom. Hun føler hele hendes fremtid er blevet taget fra hende, at al hendes flid har været helt forgæves og nytteløs.

Men hvad kan jeg gøre ? Jeg sidder selv med en følelse af at mit barn er blevet kasseret på et helt urimeligt og uigennemskueligt grundlag. Hun blev ofret, fordi nogen jo skal fylde op på taber gymnasierne, og ja, måske kan hun trække gennemsnittet lidt op derude. Men det kommer altså til at koste hende hendes fremtid.

Lige i øjeblikket arbejder vi med en plan om at sende hende i 10. klasse. Totalt spild af tid for hende, men dog et bedre alternativ end det hun er blevet "tilbudt"

Nogen der har nogle ideer til hvad jeg kan gøre. Alle konstruktive forslag modtages med kyshånd.

SortKaffe skrev:Det her er måske det mest underlige indlæg jeg har skrevet til dato.

Men jeg gør det alligevel, fordi jeg har behov for at komme af med mine frustrationer, vrede og fortvivlelse.

Sagen drejer sig om valg af gymnasie, eller rettere ikke valg af gymnasie.

Som nogle af jer ved har jeg to døtre. En meget livsglad og lettere doven stor pige, samt en meget eftertænksom, flittig og dygtig lille pige.

Den mindste og jeg har brugt mange timer her i årets begyndelse på at finde det rette gymnasie til hende efter sommerferien.

Hun har knoklet som en lille hest for at få det bedst mulige gennemsnit til Folkeskolens afgangsprøve. Og det er lykkedes. De årskarakterer der overføres til hendes afgangsbevis har et gennemsnit på 10,8 og består udelukkende af 10 og 12 taller. Rent faktisk det højeste gennemsnit på hendes skole, og et af de højeste gennemsnit på alle skoler i Frederiksberg Kommune overhovedet.

Vi har også sammen været meget flittige med at besøge gymnasier, undersøgt deres fagudbud og deres faglige kompetencer. Da min datter gerne vil læse medicin efter gymnasiet er det meget vigtigt for hende, at hun får det bedst mulige faglige miljø at arbejde i under den gymnasiale uddannelse, for som flere af jer ved, så kræves der et ret højt gennemsnit for at komme ind på lægestudiet.

Dommen kom så i dag. Min datter er ikke kommet ind på ind på det gymnasium hun har søgt. Begrundelsen er hun bor 200 meter for langt væk. Hun er heller ikke kommet ind på nogen af de øvrige gymnasier hun har søgt som 2. og 3. prioritet. De har rent faktisk ikke engang set hendes ansøgning.

Hun er i stedet blevet anvist plads på et af landets absolut dårligste gymnasier, Avedøre.

Avedøre gymnasium har et af landets absolut dårligste karaktergennemsnit, et meget dårligt fagligt niveau med fokus på at hjælpe bogligt svagtbegavede elever, samt er kendt for direkte diskrimination og chikane af kristne elever.

Min datter er sønderknust. Hun ved hun aldrig vil kunne komme ind på hendes drømmestudie med en studentereksamen fra det gymnasium. Hun ved hun ikke vil kunne overkomme den uendeligt lange og snørklede vej til skole i tre år, for Avedøre Gymnasium ligger sjovt nok meget længere væk fra vores bopæl end Rysensteen som hun havde søgt. Og hun ved, at hun ikke vil kunne overleve daglige chikaner og mobninger grundet hendes tro.

Det er godt nok hård at være hendes far i dag. Barnet har grædt af fortvivlelse siden beskeden kom. Hun føler hele hendes fremtid er blevet taget fra hende, at al hendes flid har været helt forgæves og nytteløs.

Men hvad kan jeg gøre ? Jeg sidder selv med en følelse af at mit barn er blevet kasseret på et helt urimeligt og uigennemskueligt grundlag. Hun blev ofret, fordi nogen jo skal fylde op på taber gymnasierne, og ja, måske kan hun trække gennemsnittet lidt op derude. Men det kommer altså til at koste hende hendes fremtid.

Lige i øjeblikket arbejder vi med en plan om at sende hende i 10. klasse. Totalt spild af tid for hende, men dog et bedre alternativ end det hun er blevet "tilbudt"

Nogen der har nogle ideer til hvad jeg kan gøre. Alle konstruktive forslag modtages med kyshånd.

Hvad med Sct. Annæ? Der er vist også et katolsk gymnasium.

Hvad gør mosaisk trossamfund? Har de nogle ideer?

Jeg er selv gymnasielærer og kender derfor til hvordan det foregår i praksis.
Hvis det var mig ville jeg tage kontakt kontoret (møde op personligt, med din datter) på til det (evt de) gymnasium/gymnasier din datter gerne vil ind på, og vise dem din datters karakterblad.
Dette gymnasium vil derefter forsøge at bøje reglerne, hvis på nogen måde muligt, da din datter er en attraktiv elev. (det ville vores gymnasium's administration i hvert fald)

Held og lykke

abbaratet skrev:Jeg er selv gymnasielærer og kender derfor til hvordan det foregår i praksis.
Hvis det var mig ville jeg tage kontakt kontoret (møde op personligt, med din datter) på til det (evt de) gymnasium/gymnasier din datter gerne vil ind på, og vise dem din datters karakterblad.
Dette gymnasium vil derefter forsøge at bøje reglerne, hvis på nogen måde muligt, da din datter er en attraktiv elev. (det ville vores gymnasium's administration i hvert fald)

Held og lykke

Det lyder som en vej, der skal forsøges.

Søg ind på et af de gode gymnasier med kostafdeling???

Gik selv på Birkerød, men ved ikke hvordan rennomet er der i dag?

Jo Plyds, sikkert en god ide. Men det vil jo koste mange hundrede tusinde kroner, og spørgsmålet er jo om det overhovedet kan betale sig.

Som jeg ser sagen så har samfundet besluttet sig for at min datter er en af dem der ikke skal have nogen chance her i tilværelsen. Og selvfølgelig kan jeg spare ind til benet for at give hende en chance, men alt andet lige, så er magthaverne så stærke at det vidst må anses for nytteløst.

Så måske man bare skal accepterer tingene som de nu engang er. Og indse, at min datter, trods fremragende evner og topkarakterer, aldrig kan få en uddannelse ?

Hun er jo nu engang dømt ude, på grund af 200 meter

SortKaffe skrev:Jo Plyds, sikkert en god ide. Men det vil jo koste mange hundrede tusinde kroner, og spørgsmålet er jo om det overhovedet kan betale sig.

Som jeg ser sagen så har samfundet besluttet sig for at min datter er en af dem der ikke skal have nogen chance her i tilværelsen. Og selvfølgelig kan jeg spare ind til benet for at give hende en chance, men alt andet lige, så er magthaverne så stærke at det vidst må anses for nytteløst.

Så måske man bare skal accepterer tingene som de nu engang er. Og indse, at min datter, trods fremragende evner og topkarakterer, aldrig kan få en uddannelse ?

Hun er jo nu engang dømt ude, på grund af 200 meter

Jeg forstår godt, at I lige nu er knust; men med lidt arbejde med skovl og spade - så mon ikke?

Giv den lille et knus fra mig!

Det hun er allermest ked af nu,er hendes forældres bekymring for hendes fremtid.
Det I alle 3 vil konstatere om få år, er at korkpropper kun i korte perioder kan holdes under vand

SortKaffe skrev:Jo Plyds, sikkert en god ide. Men det vil jo koste mange hundrede tusinde kroner, og spørgsmålet er jo om det overhovedet kan betale sig.

Som jeg ser sagen så har samfundet besluttet sig for at min datter er en af dem der ikke skal have nogen chance her i tilværelsen. Og selvfølgelig kan jeg spare ind til benet for at give hende en chance, men alt andet lige, så er magthaverne så stærke at det vidst må anses for nytteløst.

Så måske man bare skal accepterer tingene som de nu engang er. Og indse, at min datter, trods fremragende evner og topkarakterer, aldrig kan få en uddannelse ?

Hun er jo nu engang dømt ude, på grund af 200 meter

Sortkaffe.
Du tror det er nytteløst at kæmpe for sagen. Erfaringen, set fra mit gymnasium, siger noget andet.
Hvis der bare er nogenlunde rimelighed i en henvendelse fra en insisterende forælder, så får denne forælder stort set ALTID sin vilje.
Du har oven i købet fordelen af at det er i gymnasiets interesse at optage din datter, da hun er dygtig og flittig. Trop op med pigen og hendes karakterblad og bed om en snak. accepter evt at pigen kommer ind på en anden studieretning end den hun i første omgang havde ønsket - det øger sandsynligheden for at de kan klemme hende ind af bagdøren. Der er altid mange dropouts det første ½ år, specielt i de naturvidenskabelige studieretninger, så chancen for at hun hurtigt kan skifte til den studieretning hun ønsker er stor.

@abbaratet: Det er sådan set også planen lige nu.

Mandag morgen kl. 08.00 starter min datter og jeg med et møde med hendes nuværende skoles UU-vejleder. Derefter tager vi den helt store rundtur til alle de gymnasier hun kan være interesseret i at komme ind på. Et hvert ønske om en specifik studieretning er droppet på indeværende tidspunk, nu gælder det alene om at undgå at komme ud på Avedøre.

Og så må vi jo ned på vores grædende knæ og bede om hun i det mindste kan komme på gymnasiets venteliste. Og hvis det bare lykkes, så skal det nok gå. Vi ved f.eks. at flere af de for rimeligt attraktive gymnasier her i nærheden rent faktisk kun lige netop har fået ansøgninger nok til at få fyldt lokalerne op.

Hvis alt svigter har vi så reserveret tirsdag til at hjemsøge de privatskoler der tilbyder 10. klasse, ligesom vi vil undersøge muligheden for at hun bliver optaget på en erhvervsfaglig grunduddannelse.

Så ja, vi klør på.

Kære SortKaffe. Har været der og ved hvordan det føles.

Du skal tage tegnedrengen frem og søge et privat gymnasium hurtigst muligt. I skal henvende jer personligt til rektor og medbringe hendes ekstremt flotte eksamenspapirer og forklare situationen. De vil gerne have dygtige elever, så gennemsnittet ryger op i de offentlige statistikker. De vil sikkert sige at ventelisten er overtegnet, men insister på at hun kommer på venteliste. Der er altid nogen der falder fra.

Her er to gymnasier jeg vil anbefale:

Zahle:
http://www.zahlesgym.dk/gymnasiet/index.php

Ingrid Jespersen
http://ijg.dk/gymnasium/

Jeg må dog advare mod, at tøjbudgettet og øvrige udgifter kan blive uacceptabelt høje.

Og så kan du iøvrigt hilse din datter og sige fra mig, at lægefaget er det mest spændende og givende fag man overhovedet kan forestille sig. Trods modstand på diverse niveauer har jeg aldrig fortrudt.

Jeg skal viderebringe din hilsen Doctor.

Ja, de private gymnasier er oplagt en mulighed, men rent faktisk scorer de ikke så høje gennemsnit som de bedste offentlige. Derfor ligger de længere ned på handlingsplanens prioriteringsliste.

Hej Sort Kaffe

Træls situation.

Har selv stået i lignende situationer og graden af tilfældighed og ligegyldighed i administrative apperater overrasker igen og igen - det samme gør mulighederne for at finde andre veje hvis man beslutsomt nok prøver.

Jeg tror et af de andre finder en plads - men hvis ikke...
Hvis Avedøre er så skidt som i siger så drop det. Livet er for kort til den slags.

Hvad med et år på en efterskole ? Sport, kunst, heste, ski ? Det kunne være en chance for et lidt anderledes år for den alvorlige, eftertænksomme pige.

Mvh
Cirb

Hej Cirb, Du har jo ret. det er utroligt så ligegyldigt og arrogant bureaukratiet er. I forbindelse med vores arbejde i dag satte min datter ord på det, da hun skrev: Hvorledes kan I få os til at tro på demokratiet, når I overhovedet ikke gider høre på os i de spørgsmål der virkeligt betyder noget for os. I træffer bare jeres beslutninger hen over hovedet på os og tror på I kan bilde os ind at demokrati har noget med ligegyldige sager i et cafe udvalg at gøre.

Fedt formuleret af en pige på 15 år-

Den gode ting er så, at jeg i disse dage har set, at min datter og jeg arbejder fremragende sammen. Ikke bare om praktiske gøremål, for det har vi kunnet længe. Men nu også om abstrakte, intellektuelle opgaver. Her har hun jo vist sig som min ligemand. Faderen føder den ene vilde ide efter den anden. Datteren skyder dem stille og roligt ned, en for en. Så prøver hun selv at komme med nogle ideer, dem føler jeg mig selvfølgelig forpligtiget til at skyde ned ligeså. Så går der lidt tid hvor vi sidder og glor olmt på hinanden, og så siger hun pludselig: Far, hvis vi nu tager det element fra din ide, og kombinerer det med mine tanker om det samme emne, så har vi jo en løsning.

Og ja, det har vi. En god en endda.

Utroligt, for det er altså ikke så mange år siden jeg skiftede ble på hende

SortKaffe skrev:Hej Cirb, Du har jo ret. det er utroligt så ligegyldigt og arrogant bureaukratiet er. I forbindelse med vores arbejde i dag satte min datter ord på det, da hun skrev: Hvorledes kan I få os til at tro på demokratiet, når I overhovedet ikke gider høre på os i de spørgsmål der virkeligt betyder noget for os. I træffer bare jeres beslutninger hen over hovedet på os og tror på I kan bilde os ind at demokrati har noget med ligegyldige sager i et cafe udvalg at gøre.

Fedt formuleret af en pige på 15 år-

Den gode ting er så, at jeg i disse dage har set, at min datter og jeg arbejder fremragende sammen. Ikke bare om praktiske gøremål, for det har vi kunnet længe. Men nu også om abstrakte, intellektuelle opgaver. Her har hun jo vist sig som min ligemand. Faderen føder den ene vilde ide efter den anden. Datteren skyder dem stille og roligt ned, en for en. Så prøver hun selv at komme med nogle ideer, dem føler jeg mig selvfølgelig forpligtiget til at skyde ned ligeså. Så går der lidt tid hvor vi sidder og glor olmt på hinanden, og så siger hun pludselig: Far, hvis vi nu tager det element fra din ide, og kombinerer det med mine tanker om det samme emne, så har vi jo en løsning.

Og ja, det har vi. En god en endda.

Utroligt, for det er altså ikke så mange år siden jeg skiftede ble på hende

Uorganisk kemi! Det er nok sagen! Det er et fag i udvikling, der vil noget. Både Merkel og Thatcher er kemikere.

Jeg oplevede noget tilsvarende 10 år ældre med min far.

Men ellers rummer kemi alle muligheder for at gøre storesøster gal i hovedet!
Se alt hvad der lugter grimt, det er normalt svovlforbindelse - så hvis storesøster skal på date og har tendens til at svede, så kan man have givet hende et kosttilskud med Selen. Det opdager ALLE.
Skulle det så ikke være nok, så erstatter man Selen med Tellur (der skal næsten ingen ting til - det opdager hun ikke før det er ALT for sent) - at gå til Polonium, det vil nok være at overdrive (det er nemlig også pisseradioaktivt). Men alene Selen-kuren kan dæmpe enhver ungersvends utidige interesse - rigeligt endda. Så véd Du det!

@Thomas: Se, det er jo nyttig viden ;-)

Hvordan gik det SortKaffe?

Ikke særlig godt desværre.

Alle døre er lukkede på indeværende tidspunkt. Og selvom mange godt kan se min datters problem, så tør de ikke hjælpe.

Der er politik i sagen. Nogen fra byen skal ud på ghetto gymnasierne. Og hvis fordelingsudvalgene ikke selv kan finde nogen, så er UVM parat til at hjælpe.

Mit barn tager dt meget tungt. Efter hun har tudet sig gennem den første uge lod jeg vores læge kikke på hende. Konklusion: Hun har en "belastningsreaktion", hvad det så end skal betyde. Set med mine absolut ikke lægefaglige øjne ville jeg snarere mene pigen er i chok, eller er ved at udvikle en depression

Hvad med en tur udenlands? Ved ikke om et år på et udenlandsk gymnasium kunne arrangeres med så relativt kort varsel?

Alternativt kunne HF, måske overvejes? Den er to årig, med de karakterer din datter fremviser, burde der ikke være faglige udfordringer. Det sociale er måske ikke optimalt, men måske bedre end Avedøre?

Problemet er at vi er så sent ude.

Både private gymnasier, efterskoler ect.er optaget nu. Folk starter op til et år før med at planlægge og bestille de bedre tilbud.

SortKaffe skrev:Problemet er at vi er så sent ude.

Både private gymnasier, efterskoler ect.er optaget nu. Folk starter op til et år før med at planlægge og bestille de bedre tilbud.

Det er jeg ked af at høre - højskoler ? 10 Klasse, der hvor hun er ?

Mvh
Cirb

Ja, jeg overvejer 10. klasse lige nu. Men 10.8 i snit i de afsluttende årskarakterer, og min mavefornemmelse siger mig hun kommer tæt på 12 i snit ved eksamenskaraktererne. Hun scorede sit første 12 tal i dag.

Så 10. klasse er jo lidt spild

SortKaffe skrev:Ja, jeg overvejer 10. klasse lige nu. Men 10.8 i snit i de afsluttende årskarakterer, og min mavefornemmelse siger mig hun kommer tæt på 12 i snit ved eksamenskaraktererne. Hun scorede sit første 12 tal i dag.

Så 10. klasse er jo lidt spild

Tillykke.

Hun er ung.
Bedre et 10 klasse år, hvor hun har det rart, end tre år ud af vinduet på et gymnasium, hun får ondt i maven af.

Mvh
Cirb

Mine tanker er rimeligt paralle med dine i øjeblikket Cirb.

Min datter er nemlig kun lige netop blevet 15, og hun var i forvejen ret bekymret ved udsigten til at skulle gå i klasse med nogle der var både 2 og 3 år ældre.

Men alligevel lidt tankevækkende, at hun i dag efter eksamen sad med tre klassekammerater, der alle er optaget på gymnasiet. Klassekammeraterne havde alle kommet til at "forlægge" deres noter, så min datter lånte dem beredvilligt hendes. De tre kammerater scorede hhv. 4, 02 og 00, hvad der så tilsammen er præcis det halve af min datter. Og så er det hende der skal i 10. klasse

Jeg så engang en TV-udsendelse om elitegymnasium på Niels Brock.

http://www.brock.dk/gymnasie-uddannelser/handelsgymnasiet-kultorvet/eliten/