Tobin skat og flextumberne

En tanke - kan grunden til at regeringen i almindelighed og Vestager i særdeleshed gør allehånde krumspring for at finde på dårlige undskyldninger for ikke at tilslutte sig Tobin Skatten være flextumberne ?

En fastforrentet SDRO eller RO vil skulle pålignes en Tobin skat en gang, når den udstedes, og derefter kun når den igen handles. Hvis den beholdes til udløb altså kun en gang.
En F1 vil skulle pålignes en skat en gang, når den udstedes, derefter yderligere mindst en gang om året ved hver re-finansiering. Derudover ved hver eneste handel frem og tilbage mellem stråmænd eller reelle investorer i løbet af året (vi mistænker de er mange), og evt derivater (her typisk repoer) vil formentlig også skulle beskattes.

Hvad siger boardet ?

Mvh
Cirb

Det lyder logisk - ved hver refinansiering sælges der jo obligationer, og falder der tobin skat.
Med Vestagers velkendte holden hånden over finansen, så kunne det sagtens være et argument.

Plyds skrev:Det lyder logisk - ved hver refinansiering sælges der jo obligationer, og falder der tobin skat.
Med Vestagers velkendte holden hånden over finansen, så kunne det sagtens være et argument.

Jeg tror det er mere enkelt fordi man ikke kender handelsafdelingernes fremtid.

Thomas skrev:

Plyds skrev:Det lyder logisk - ved hver refinansiering sælges der jo obligationer, og falder der tobin skat.
Med Vestagers velkendte holden hånden over finansen, så kunne det sagtens være et argument.

Jeg tror det er mere enkelt fordi man ikke kender handelsafdelingernes fremtid.

De kan vel håndteres, men hvis flexlånene ryger trækker det hele butikken med ned.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Plyds skrev:Det lyder logisk - ved hver refinansiering sælges der jo obligationer, og falder der tobin skat.
Med Vestagers velkendte holden hånden over finansen, så kunne det sagtens være et argument.

Jeg tror det er mere enkelt fordi man ikke kender handelsafdelingernes fremtid.

De kan vel håndteres, men hvis flexlånene ryger trækker det hele butikken med ned.

Mvh
Cirb

Du har ret så langt, at det er de eneste to steder, hvor det Vestager siger er noget decideret vås. Det er i sig selv altid problematisk, for det tyder på én eller flere skjulte dagsordener.
At jeg så tvivler på, at det er så simpelt - det er noget andet.

Dem, der decideret har talt mod Tobinskatten er Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Det jeg ikke kan se nogen begrundelse for er Jyske Bank, hvorfor skal den overhovedet eksistere?

Men hver gang jeg ikke kan få noget til at passe sammen - og det kan jeg (ligesom Cirb) ikke i dette tilfælde, så kikker jeg nok det forkerte sted!

Det jeg hæfter mig ved er boligtallene: Ingen tvivl om, at det er et af de helt essentielle tal i hele EU - alene det, at alle lande laver en eller anden kvartalsvis indexering af boligpriserne - og dem, der ikke havde det, de har drolen splideme fået direkte besked på, at nu har de bare at skaffe et sådant - minimum ti år tilbage.

Tallet er væsentligt af to grunde:
a) Det siger noget om finanssektorens sundhed.
b) Boligen og boligværdien er helt afgørende for den enkelte borger i EU. Man kan regne, hvordan man vil; men boligudgiften og betalingen er vel nok den tungeste enkeltpost i hvert enkelt husholdning i alle EU lande.

Det man for alt i verden skal undgå er, at bankerne trækker erhvervslivet og befolkningen med sig i katastrofen.

Jeg har noteret mig flere ting i den forbindelse:

1) DST tal er helt klart rådne. Der bliver rodet frem og tilbage med korrektioner et helt år tilbage.

2) Det er bestemt ikke noget isoleret fænomen i Danmark:
2a) Irland har ikke tal siden K2 2012.
2b) Tyskland har nogen gange, nogen gange ikke, aktuelle tal: P.t. er der kun huspriser til K1 2012.
2c) England er helt i skoven og viser stabile til let stigende priser.

Nu er der ikke nogen tvivl om, at bestræbelserne går på at repatriere bankerne således at bank og hæftelse hænger sammen. Det er naturligvis udelukket, at f.eks. tyskere skal betale for spanske banker - det kunne også være englændere skulle hæfte for irske banker. Det sker ikke.

I sidste ende er det det enkelte land og dets borgere, der hæfter for deres egne banker.

Det er så et problem, at finde ud af hvis banker, der er hvis. Vi ser hvordan Danske Bank har trukket sig styrtblødende ud af Irland og de baltiske lande. Aktiverne skal nedskrives - (og der skal garanteres for resten) - så rudimentet efterlades med en egenkapital på 0 kr. Det kan danne basis for en rekapitalisering.

Det hænger så igen på ejendomsværdierne, som på den ene eller anden måde er sikkerheden bag udlånet i alle banker: So oder so.

Det væsentlige er ikke en objektiv rigtig ejendomsprisvurdering - det vil være et stort skridt bare at få ejendomme fastsat procentuelt lige forkert. Så ved man da, hvad man har at holde sig til.

Det er formentlig den øvelse, der er i gang.

Cypern var ret klar! Landet kunne under INGEN omstændigheder dække tabene i bankerne. Ganske enkelt umuligt - aldrig! Så er der kun indskyderne tilbage - og de store var der sgu ikke nogen, der havde ondt af!

Danmark og Sverrig er i den rimelig enestående situation, at Danske Bank er i Sverrig nogenlunde - nogenlunde - lige så stor som Nordea er i Danmark: Absolut - og ikke relativt. Det skulle være muligt at bytte taber mod taber. Det kræver så at begge banker nedskriver deres udenlandske forretning til et realistisk niveau.

Den markering og hævdelse af den nationale suverænitet - og det har ikke det store med EUR at gøre - sker naturligvis ikke uden omkostninger: Herunder kan man ikke have et boligmarked, der fungerer, for det vil forstyrre den balance mellem vurderingerne på bankernes sikkerhed - og dermed værdi.

Flextumperne - jo, dem holder vi hen et par år mere eller mindre - efter behov: Det er der da ikke nogen, der dør af.

Det er den arbejdsdeling, der er i regeringen. Vestager skal tage sig af finanssektoren; men Helle Thorning tager sig af realøkonomien. En forudsætning for at redde realøkonomien er, at man får renset ud i de uhensigtsmæssige overenskomster - vi kan ikke have offentlige virksomheder af den ene eller den anden art, der bliver styret på kommunisternes betingelser. Kommunisterne er der stadig - eller rettere, de har efterladt et ødelæggende spor i overenskomststrukturen.

For sømændenes vedkommende kunne man bygge en Storebæltsbro, for typograferne kunne man fjerne dem med helt ny teknik - Værfterne kunne nedlægges. Det er svært at gøre det med skolelærerne.