Folio rammerne i Nationalbanken forhøjet.

Nordeas udlægning

Foliorammerne er forhøjet fra ca. 70 mia. (69,3 så vidt jeg husker) til 104½ mia.

Bankerne kan således maksimalt indlåne 35 mia. kr. mere til 0% i rente; men uden bindingsperiode. Det er i modsætning til indskudsbeviser hvor pengene bindes en uge til 0,2% i rente.

Et eller andet i den retning havde jeg set, for det er uholdbart at have 250 mia. liggende kontant i Nationalbanken. hvor under normale omstændigheder 100 mia. er rigeligt.

Der er således tale om en renteforhøjelse på indlån på 0,2% for en del af indlånet - en egentlig renteforhøjelse ville nok være det forkerte signal at sende - specielt set i lyset af, at ECB valgte at undlade at hæve renten.
Havde Nationalbanken hævet renten, ville det have medført et forøget pres på kronen for at få den opskrevet.

Der er ikke nogen tvivl om, at man har fået besked på at holde kridternes svineri inden døre.
Derfor må renten ikke blive for høj, for så vil kridterne begynde at sælge deres affald til udlandet - hvilket så giver et helvede, når flexlortet skal refinansieres til december.
Problemet er, at investorerne har en motivation til at anbringe pengene i udlandet - i f.eks. tyske statsobligationer: Taler vi en 100 mia. kr. - så vil det kunne mærkes i Bundesbank, og de er godt knotne i forvejen.
Investorerne holdes i folden ved truslen om revaluering, som vil betyde et omgående tab.

Det var så på "bankøkonomniveau".

For os der har lært at læse og skrive - og regne - en lille smule:

Jeg tror vi skal se på de pengepolitiske udlån, der pr. 28 september - dvs. sidste fredag - blev udvidet med 34 mia. Der er i hvert fald et besynderligt sammenfald i beløbsstørrelserne.

Vi har set, hvordan den negative rente IKKE har medført et øget interbankudlån - noteringen af 3 mdr. sikrede og usikrede udlån mellem bankerne er ophørt, fordi bankerne IKKE låner ud til andre banker - alt for risikabelt.
Tomorrow/next renten har bevæget sig op mod folio renten på 0%, hvilket er meget naturligt. At tomorrow next har været så lav som -½% skyldes jo banker med indlånsoverskud, der ikke skulle nyde noget af at blive fanget en uge på -0,2%: De kunne så lige så godt løbe risikoen og låne til udvalgte én dag.

Onkel Nils har afventet om der kom en renteændring - og her er jeg langt fra sikker på, at det var en sænkning, som Draghi overvejede. Det gjorde der så ikke, formentlig fordi man afventer kødøksens fald ned over bankernes kleptomanpølser.

renter
panik

Hvis vi kikker lidt fremad:

1) Der er nok ikke nogen tvivl om, at den 2 årige statsobligation er er alt for dyr i forhold til folio renten. Den 2 årige er noget løsrevet fra den øvrige rentestruktur. Vi vil nok se en noget større udstedelse af 2 årige statsobligationer for at tvinge renten op over de 0%. Det er jo lige så godt som at have dem deponeret i indskudsbeviser.

2) Med de pengepolitiske lån udvidet med 35 mia. så vil jeg formode at lånerammen er udvidet skævt, således at bankerne og deres kridter konstant skal have deponeret RD, NYK, BRF hhv. 61 mia., NYK 15 mia. og BRF 15 mia. til imødegåelse af likviditetsproblemer i forbindelse med den månedlige afvikling af betalingerne - specielt med henblik på konverteringerne her i 4 kv 2012.
Fordelingen på institutter er naturligvis for halvdelens vedkommende gætværk fra min side. Men igen mit gætværk plejer at være mere pålidelig end domstolene overbevisning.

3) Kommer den 2 årige op i ½% rente, hvilket er udlånsrenten fra Nationalbanken - så det er nok troligt - så vil det få konsekvenser for den 5 årige statsobligation. Sagen er nemlig den at med den 2 årige i ½ %, så er der ikke nogen forskel den 5 årige, der pr. dd. står i netop 1/4%. Skal man til at rykke den, så skal man have flyttet den 10 årige statsobligation med et tilsvarende beløb.
Vi kommer nemlig ind i det problem at de korte statsobligationer (inkl. skatkammerbeviser) er en ca. 100 mia. mens mellem 1 og 5 år er der 230 mia. - bliver de rodet sammen så taler vi lige pludselig om 300-350 mia. der må karakteriseres som korte papirer - uden egentlig at være det.

4) Ser vi på intervallerne under 1 år, 1-5 år, 5-10 år, 10-20 år og 20-30 år, så er omløbet p.t. hhv, 95-96 mia., 230 mia., 233 mia., 33 mia. og 112 mia. Ser vi en decideret mangel på 10-20 årige statsobligationer.

Det er bestemt ikke uproblematisk. Det giver en statsgældsstruktur, der nok ikke afspejler statens behov. Det får så endda være; men i lyset af bortfaldet - for praktiske formål - af realkreditobligationen som anbringelse af midler med en nogenlunde profil, der afspejler investorernes (pensionskassernes) forpligtigelser - er det en åben ladeport til, at pensionskasserne begynder at spekulere i ting, de heller ikke har forstand på IGEN.
Det er så ydermere uheldigt at det fremtidige skattegrundlag hasarderes - vi skal jo lige betænke, at ca. halvdelen af pensionsopsparingen er udskudt skat.

Det passer nok meget godt, at de forskellige løbetider af statspapirer er nogenlunde lige lange. For med den høje varighed af stående lån sikrer det vel en hensigtsmæssig afvikling af statsgælden - hvor den højere rente på lange statsobligationer modsvarer den højere rentebevægelsesrisiko - eller skulle teoretisk gøre det.

Vi kan således påpege et decideret behov på 100-200 mia. i tidsrummet 10-20 år. Skal det hul fyldes, så vil det betyde en rentestigning netop på de løbetider - også for at sikre tilstrækkelig likviditet af serierne. Igen, hvis pengeinstitutter skal ligge med højlikvide papirer, så nytter det ikke noget at man fra udsteders side skaber en indlåsning på forhånd.

Tjo....

Handelsbankens analytikere vurderer, at den hævede folioramme maksimalt kan spare Danske Bank for 236 mio. kr., mens den maksimale besparelse vurderes at være på 56 mio. kr. for henholdsvis Sydbank, Spar Nord og Jyske Bank.

Jeg undrer mig lidt over:

a) Hvor bliver Nykredit af i dette spil?

b) Nordea er ikke omtalt.

Jeg tror nu også, man skal tage i betragtning at Riksbanken fra på onsdag har sænket indlånsrenten fra -0,85% til -1,0% OG udlånsrenten fra 0,65% til ½%.

Det træk skulle jage flere penge over Sundet og dermed sænke SEK, som så vil gøre Nordea's fidus med at udnytte den faldende SEK kurs til at låne penge i Sverrig til en relativ høj SEK kurs og købe DKK. Herefter venter man så på, at Danske Bank laver det samme nummer, hvorved kursen på SEK er trykket og DKK er i top, så betaler man lånet i Sverrig tilbage og tjener på valutakursændringerne, hvad man ikke får i rente eller rettere skulle have betalt.

Med de forøgede foliorammer vil der være krudt i kanonen til, at når Nordea sælger SEK, så er Danske Bank klar til at samle dem op til en billig penge.

Fidusen er simpelt hen at få Danske Bank til at knalde hovederne sammen i døren - den ene på vej ind i DKK og den anden på vej ud af DKK.
Princippet er, at ingen af dem skal kunne undgå tabet på, at SEK kommer til at ligge højere.

Svenskerne skal ikke have lov til endnu engang at devaluere sig ud af griseriet.

Hvad er Rohde ude på?

Det er afgørende, at de pengepolitiske modparters placering i indskudsbeviser er tilstrækkelige til at sikre gennemslaget fra Nationalbankens renter til pengemarkedsrenterne. Justeringen af foliorammerne ændrer ikke ved, at det fortsat er tilfældet.

Nu er det jo ikke bare de systemiske banker; men også Nykredit og deres urskov af mindre platugler.

De skal også betale lån tilbage. Vi har ikke set nogen signifikant kursstigning på SEK og NOK. Vi har derimod set, at Riksbanken også har sænket sine renter - rimelig forudsigeligt.

Det er jo sådan at investorerne byder de fast forrentede annuiteter, der er op i kurser over pari, så fast forrentede annuiteter ikke kan sælges.

korrektion af EUR - op ifht. USD med en 4%.

Det er nok nogle af investeringerne, der vender tilbage; men ikke noget alvorligt. Det eneste, der skulle være nervøsitet er meddelelsen om, at Deutsche Bank nok ikke skal være investeringsbank mere - så er der nogen, der skal sikre sig - inden det går rigtigt galt.

Der er ikke noget at se, hverken på guld eller USD - det er en helt særskilt aktion.

Der er heller ikke nogen grund til at holde renten ned, så man har udvidet lånerammerne.

En flugt fra DKK vil udløse en voldsom kursstigning i SEK (har til dels gjort det i NOK), så det holder banksvinene hurtigt op med. Men ellers har det ikke noget med DKK at gøre.

håner spekulanterne.

Det er dog ingen hemmelighed, at især Nordeas usædvanligt gode resultater i første kvartal i høj grad skyldes netop indtjeningen på kundernes afdækning af valutarisici.

Nu bliver problemet bare at få afviklet de forretninger igen. Det bliver endog meget dyrt.

Bare rolig banksvin: Det skal nok gå galt det, I laver. Det plejer det jo.