Finansøkonomien som ny kilde til vækst er en blindgyde

Information er altså en god og eftertænksom avis.

Man skal bare lære at bære over med de røde fanatikere, der ind imellem - af uvisse årsager - får lov til at skrive ligegyldige læserbreve på hele avissider. Men det drøjer selvfølgeligt på de mere seriøse indlæg, som den her.

I øvrigt har jeg aldrig mødt en rigtig god artikel i den trykte udgave, som enhver ikke sideløbende kunne hente gratis på nettet i sin helhed. Hvis man altså kan finde den. Så hvis man vil nasse kvalitet er det på www.information.dk

http://www.information.dk/312819

/BF

SLUT

Tak for link

Mvh
Cirb

Hamrende god artikel, der påpeger problemet med ophobning af værdier i toppen af systemet. Typisk anbragt i skattely, hvor værdierne ligge under bankernes massive velvinger.

Men der tror jeg også løsningen ligger.

Hvis man på globalt plan kunne enes om at beskatte penge som lånes ud fra skattely landenes banker til forretningsbanker i "ikke skattely" lande, så ville man kunne lade finansverdenen betaler for de kriser der skabes.

Ideen illustreret: Danske bank ønsker at "funde" sin forretning med et lån fra UBS i Schweiz. 50 milliarder overføres, og der opkræves en "fundingskat" på f.eks. 5 %. De penge kan så gå til at finansiere "hjælpepakker" og "bankpakker"

Finansverdenen vil helt sikkert hyle, men reelt har de ikke andet alternativ end at lade pengene blive i Schweiz, uforrentede. Og så håbe på UBS ikke går konkurs.

SortKaffe skrev:Hamrende god artikel, der påpeger problemet med ophobning af værdier i toppen af systemet. Typisk anbragt i skattely, hvor værdierne ligge under bankernes massive velvinger.

Men der tror jeg også løsningen ligger.

Hvis man på globalt plan kunne enes om at beskatte penge som lånes ud fra skattely landenes banker til forretningsbanker i "ikke skattely" lande, så ville man kunne lade finansverdenen betaler for de kriser der skabes.

Ideen illustreret: Danske bank ønsker at "funde" sin forretning med et lån fra UBS i Schweiz. 50 milliarder overføres, og der opkræves en "fundingskat" på f.eks. 5 %. De penge kan så gå til at finansiere "hjælpepakker" og "bankpakker"

Finansverdenen vil helt sikkert hyle, men reelt har de ikke andet alternativ end at lade pengene blive i Schweiz, uforrentede. Og så håbe på UBS ikke går konkurs.

Der hvor kæden hopper af for mig er i økologivrøvlet, som er en Deus ex machina, som begrundelse.
Men det til side.

Pointen er imidlertid at disse finanspapirer mv. låses inde i de hvælvinger, de ligger i.
Vi kan tage den danske realkredit! Der er jo vel ca. det danske BNP låst inde i realkreditlån og bankboliglån. som det ser ud lader man som om det lån kan betales - eller rettere man ved at det lån aldrig kan betales. Og hvad så? Ja, så lader man være.
Folk betaler så en eller anden husleje - kald det, hvad Du vil renter, afdrag administrationsbidrag - men det går udelukkende til afvikling af de fiktive værdier ved f.eks. dødsfald. Det nedsætter mobiliteten ganske meget for halvdelen af befolkningen; men bliver det nu også så meget?
F.eks. kan en flextumpe så fremover kun flytte til en ejendom, hvor en anden flextumpe flytter fra - hvilket vil give et flextumpemarked (der vel at mærke vil virke elendigt; men på et eller andet plan), hvor ubetalelig gæld byttes mod anden ubetalelig gæld.

Investorerne har tjent enorme formuer - problemet med de formuer er bare, at de kan ikke bruges til noget.
Pensionsformuerne kan ikke anbringes i andet end værdipapirer der heller ikke giver hverken rente eller afkast.
Reelt er pensionsudbetalingerne begrænset af sparernes indbetalinger - altså, hvor mange nye tåber, man kan få til at hoppe i gyngen. Ethvert forsøg på at udbetale pensioner, der overstiger sparernes indbetalinger vil betyde afhændelse af papirer.
Men til hvem? Hvem kan ønske at købe et papir, der ikke giver afkast?

Altså udbetalingerne er nu begrænset til indbetalingerne, som afkræves via pensionsopsparing. Ethvert forsøg på yderligere udbetaling vil medføre salg af værdipapirer ud i et illikvidt marked.
Som jeg hele tiden har sagt: Pensionsopsparing er bare et andet ord for skat. (Lejlighedsvis bliver selv jeg imponeret af min dybsindighed).

Det reelle problem bliver at skaffe kapital til investeringer i noget fornuftigt, så som infrastruktur, maskiner mm.
Det bliver nu nok løst via skatter, som nu (infrastrukturen) og erhversobligationer, der købes som andre obligationer. Her er problemet så, at pensionskasser mm. ikke kan købe, fordi hele formuen er låst. Indbetalinger på opsparing opvejes af udbetalinger til pensionister. Den opsparing i erhvervsobligationer, den må så komme fra frie indskudsmidler, som altid.

Den anden vej er, at beskatte pensionopsparingen og overtage bankerne. Det er nok den mest fremkommelige vej.

Under alle omstændigheder vil staterne slå fra sig. Der er nok ikke anden udvej end at overtage bankerne.

Vi ser allerede nu, hvordan opsparingen går illikvid - lad så Vesten være - men i Kina: Guldprisen ligger og sitrer - guld er der jo nogen der mener er den eneste sande værdimåler. Jeg har - og kineserne får - den opfattelse at en flæskesteg nu er en værdi, der er til at forstå.

Når maven knurrer, så fremkommer overvejelserne om det guld nu var så meget værd - målt i sovs og kartofler?

Når Kina begynder for alvor at importere fødevarer, så vil prisen på fødevarer stige - jamen, hov! Det gør den sørme også! Det er blot en anden måde at realisere tab på.
Det, der kommer til at ske er, at indlåsningen af værdier i pyramiderne vil blive ophævet - delvis - gravkamrene vil blive plyndret.

Set fra pensionisten side, så det ligegyldigt om pensionen kommer fra pensionskassen eller staten - "Det er også mig!" Som det så prægnant siges i "Sangforeningen Morgenrøden".

Det andet morsomme er, at de Credit Default Swaps og andre derivater - dem kan vi være fløjtende ligeglade med - de bliver låst inde i gravkamrene i diverse Finansiel Stabilteter.

Den artikel opsummerer jo bare alt det vi skrev på Boligdebatten i 2008 og 2009. (for nogle i 2007).

Allerede dengang sagde jeg, at staten reelt ikke havde nogen magt.
Artiklen cementerer at staterne må overtage magten over finanssektoren og på en elller anden måde skabe balance mellem realøkonomi og penge.

PROBLEMET er, at det vi ser i øjeblikket er:
Man redder finanssektoren , ejendomsspekulanter, værdipapirindehavere, flextumper på bekostning af realøkonomien og statens opgave som forsørger for dem der ikke kan finde arbejde pga recessionen.

Det problem skal adresseres snarest muligt.

doctor skrev:Den artikel opsummerer jo bare alt det vi skrev på Boligdebatten i 2008 og 2009. (for nogle i 2007).

Allerede dengang sagde jeg, at staten reelt ikke havde nogen magt.
Artiklen cementerer at staterne må overtage magten over finanssektoren og på en elller anden måde skabe balance mellem realøkonomi og penge.

PROBLEMET er, at det vi ser i øjeblikket er:
Man redder finanssektoren , ejendomsspekulanter, værdipapirindehavere, flextumper på bekostning af realøkonomien og statens opgave som forsørger for dem der ikke kan finde arbejde pga recessionen.

Det problem skal adresseres snarest muligt.

Den tror jeg faktisk man er i fuld gang med.
Nu har man muret de spanske banker inde. Så kan Spanien ved lejlighed beskatte deres pensionsordninger og skattesvigere.

Sagen er så hvordan man får hevet erhvervslivet ud af klemmen.

Tja, investeringerne, de vil kunne finansieres af virksomhedsobligationer, der købes af sparerne.

Der kommer så en gang detailbanker, hvor der slasker lidt penge rundt sidst på måneden - lønnen går ind, regningerne bliver betalt - og de fleste konti ender i stort fint nul.

Kredit til den løbende drift kommer enten af virksomhedens opsparede midler - eller kreditter fra leverandørerne. Hvorfor dog rode bankerne ind i det pjat?

Så længe finanssektoren kun kan overleve med et ekstemt stort gab mellem indlånsrente og udlånsrente , bankpakker, pengetrykkeri og ekstrem lav rente, og resultatet alligevel er at den lave rente ikke resulterer i billigere varer og billigere huslejer, ja så går pengene i den forkerte skuffe.
Befolkningen bliver flået og spekulanterne bliver rigere.

Det er en politisk opgave at få brudt denne nedbrydende nedadgående spiral for samfundsøkonomien, og det gøres kun ved at staterne overtager dele af finanssektorens opgaver, og letter byrderne for såvel indlånere som lånere.

doctor skrev:Så længe finanssektoren kun kan overleve med et ekstremt stort gab mellem indlånsrente og udlånsrente , bankpakker, pengetrykkeri og ekstrem lav rente, og resultatet alligevel er at den lave rente ikke resulterer i billigere varer og billigere huslejer, ja så går pengene i den forkerte skuffe.
Befolkningen bliver flået og spekulanterne bliver rigere.

Det er en politisk opgave at få brudt denne nedbrydende nedadgående spiral for samfundsøkonomien, og det gøres kun ved at staterne overtager dele af finanssektorens opgaver, og letter byrderne for såvel indlånere som lånere.

Bortset fra at INGEN bliver rigere - heller ikke spekulanterne - så helt enig.
Jeg er faktisk kommet til samme konklusion.

Hvad nok er mere betydningsfuldt, så tror jeg faktisk at den tyske regering er kommet til den konklusion også.

Vi kan ikke undvære bankerne!

"Warum nicht?"

doctor skrev:Så længe finanssektoren kun kan overleve med et ekstemt stort gab mellem indlånsrente og udlånsrente , bankpakker, pengetrykkeri og ekstrem lav rente, og resultatet alligevel er at den lave rente ikke resulterer i billigere varer og billigere huslejer, ja så går pengene i den forkerte skuffe.
Befolkningen bliver flået og spekulanterne bliver rigere.

Det er en politisk opgave at få brudt denne nedbrydende nedadgående spiral for samfundsøkonomien, og det gøres kun ved at staterne overtager dele af finanssektorens opgaver, og letter byrderne for såvel indlånere som lånere.

Du har ret Doctor. Kæft, det er dyrt at låne:

http://www.mybanker.dk/bank/nyt_laan/forbrugslaan/

Der er godt nok forskel på de 0 til 1 % jeg tilbydes for låne banken penge, og så de renter som andre må betale

Undre det nogen at privat forbruget fortsætter med at falde ?

SortKaffe skrev:

doctor skrev:Så længe finanssektoren kun kan overleve med et ekstemt stort gab mellem indlånsrente og udlånsrente , bankpakker, pengetrykkeri og ekstrem lav rente, og resultatet alligevel er at den lave rente ikke resulterer i billigere varer og billigere huslejer, ja så går pengene i den forkerte skuffe.
Befolkningen bliver flået og spekulanterne bliver rigere.

Det er en politisk opgave at få brudt denne nedbrydende nedadgående spiral for samfundsøkonomien, og det gøres kun ved at staterne overtager dele af finanssektorens opgaver, og letter byrderne for såvel indlånere som lånere.

Du har ret Doctor. Kæft, det er dyrt at låne:

http://www.mybanker.dk/bank/nyt_laan/forbrugslaan/

Der er godt nok forskel på de 0 til 1 % jeg tilbydes for låne banken penge, og så de renter som andre må betale

Undre det nogen at privat forbruget fortsætter med at falde ?

De renter er reelt et afslag.

Her taler vi også om en kreditklemme.

Det forbrug kommer IKKE i gang igen.

Der er jo ikke noget ondt ved et forbrugslån - hvis køleskabet går i stykker f.eks.

Prøv at se her!

Der bliver simpelt hen ikke bevilget nye forbrugslån - det, der sker er en lille smule større udlån mod sikkerhed.

Forbrugslån har en relativ stor omsætningshastighed. Så det er aktive penge, der forsvinder. Det er også lån, som bankerne kan tjene penge på.

Derfor er udlånsrenten temmelig ligegyldig - der bliver ikke lånt penge ud - penge bliver bare ikke betalt.

Gode renter på tabte fordringer er også tab.