Spåmageri

Den deutschen Steuerzahlern drohen im Fall eines griechischen Bankrotts und eines Euro-Austritts gewaltige Verluste, wenn die Rettungshilfen abzuschreiben wären. Nach Angaben des Münchner Ifo-Instituts können sich die Belastungen auf 80 Milliarden Euro summieren. Der Finanzwissenschaftler Jens Boysen-Hogrefe vom Kieler Institut für Weltwirtschaft (IfW) errechnet sogar eine noch höhere potentielle Ausfallsumme. Nicht nur die Rückzahlung der bisherigen Hilfskredite wäre gefährdet, sondern auch Papiere im Besitz der Europäischen Zentralbank sowie Sicherheiten von griechischen Banken.

Zum ersten Hilfspaket für Griechenland von 110 Milliarden Euro hat Deutschland über die KfW-Bank einen Anteil von gut 16 Milliarden beigesteuert. Vom zweiten Hilfspaket sind nach Ifo-Rechnung bisher über den Rettungsfonds EFSF knapp 73 Milliarden Euro ausgezahlt worden – jüngst trotz der Unsicherheit über den Fortgang des Reform- und Sparkurses 4,2 Milliarden Euro. Deutschlands Anteil am zweiten Hilfspaket für Griechenland beträgt bislang etwas mehr als 20 Milliarden Euro.

„Wir haben in Griechenland schon sehr viel Geld versenkt“

Auch die Europäische Zentralbank (EZB) käme in Nöte, wenn Athens Schuldtitel wertlos würden, denn sie hat für geschätzte 45 Milliarden Euro Papiere erworben. Der Anteil der Deutschen Bundesbank daran liegt gemäß ihrer EZB-Kapitalquote bei gut 12 Milliarden Euro. Sie würde durch die Abschreibungen vermutlich über Jahre keine Gewinne mehr ausweisen.

Ein hochumstrittenes Thema sind die Forderungen der Bundesbank im Zahlungsverkehrssystem Target 2. Griechenland hat inzwischen Target-Verbindlichkeiten von 105 Milliarden Euro angehäuft, weil sich die klammen Banken nur noch über das Eurosystem frisches Geld besorgen können. Dafür müssen sie Sicherheiten hinterlegen, die zu einem erheblichen Abschlag beliehen werden. Doch Ökonomen bezweifeln, dass die Sicherheiten im Fall eines griechischen Bankrotts und Euro-Austritts ausreichend Wert besäßen. „Wie mit den Target-Salden im Ernstfall umgegangen wird, muss dann verhandelt werden“, sagte IfW-Ökonom Boysen-Hogrefe. Es sei zu hoffen, dass nach einer vorübergehenden Zahlungseinstellung Athens später doch noch Schuldentilgungen möglich wären, was die Belastung für die Steuerzahler verringern würde.

Der Hamburger Wirtschaftsprofessor Bernd Lucke, ein scharfer Kritiker der bisherigen Euro-Rettungspolitik, sagte: „Wir haben in Griechenland schon jetzt sehr viel Geld versenkt. Diese Tatsache würde durch einen eventuellen Euro-Austritt nicht verschlimmert.“ Es bestehe sogar die Möglichkeit, dass sich Griechenland nach einer Abwertung wirtschaftlich besser entwickle und seine Schulden eher bedienen könne. (ppl.)

Thomas skrev:

Marovingian skrev:grækenland er sådan set fallit, enig, men de får stadig penge fra onkel EU ... man kan sige de er HELT fallit når de penge ikke kommer mere fordi de ikke overholder aftalen. de vil ikke være i stand til at udbetale lønninger etc. men ja man er ude i de fine nuancer af ordet "fallit"

pt er løbet kørt allerede - hvis de ikke får en regering i morgen, hvilket virker meget usandsynlig, skal de holde nyvalg. derved misser de nogen deadlines i EUs aftale.

med renterne mente jeg STATERNES rente, altså den rente spanien skal betale for at kunne låne penge. der er noget med at når den når 7% knækker landet som regel og må give op. og de kunne evt krybe helt op igen, hvis folk tænker "ikke låne flere penge til PIIGS lande, EU kan jo ikke redder dem fra sig selv når de stemmer et bundt gale mennesker ind i deres parlament"

De knækker ikke: Man låner dem penge fra ECB; men på betingelser. Det er jo betingelserne, der får Grækenland til at makke ret.

Jomsviking skrev:Af politiske grunde, kan jeg ikke tro at Grækenland defaulter.
Det der balkan sjov, gør man klogt i at holde hånden under. Som Thomas siger: Der kommer betingelser, hårde betingelser der kan normalisere forholdet mellem grækerens forventninger til livet kontra evner.

Det sandt at primært US og britiske medier synes at det er meget sandsynligt at europa går ned, men jeg synes at det er ret åbenlyst at amerikanere er og englændere foretrækker at tale om "Europa" og ikke deres egne massive problemer.
Jeg tror at en fundamental fejl analyse man gør sig i den angelsaksiske verden er at man underkender den klassiske europæiske nationalstats nærmest uindskrænkede magt. Det er en historisk forskel; statsdannelserne UK og US er resultatet af en købslåen mellem safundsgrupper. De vest og central europæiske statsdannelser er resultatet af behovet for at føre krig - alt underlagt statens behov for overlevelse.

Et håndgribeligt eksempel er skattepolitik. Når staten fattes penge, udskriver den klassiske national stat blot flere skatter(indtil man ikke kan forøge provenuet), sådan er det ikke i angelsaksiske lande. UK er i voldsomme problemer og holder en meget lav skat, man hæver den ikke for det vil være et brud på den kontrakt der foreligger - hvor en hovedbestandel er at His Lordships ikke skal bidrage, så hellere spare al socialstat væk.

Jomsviking skrev:
Et håndgribeligt eksempel er skattepolitik. Når staten fattes penge, udskriver den klassiske national stat blot flere skatter(indtil man ikke kan forøge provenuet), sådan er det ikke i angelsaksiske lande. UK er i voldsomme problemer og holder en meget lav skat, man hæver den ikke for det vil være et brud på den kontrakt der foreligger - hvor en hovedbestandel er at His Lordships ikke skal bidrage, så hellere spare al socialstat væk.

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:
Et håndgribeligt eksempel er skattepolitik. Når staten fattes penge, udskriver den klassiske national stat blot flere skatter(indtil man ikke kan forøge provenuet), sådan er det ikke i angelsaksiske lande. UK er i voldsomme problemer og holder en meget lav skat, man hæver den ikke for det vil være et brud på den kontrakt der foreligger - hvor en hovedbestandel er at His Lordships ikke skal bidrage, så hellere spare al socialstat væk.

Du får spareplaner til at lyde som en dårlig idé. Jeg håber jeg tager fejl af dig

Jomsviking skrev:
Det kommer an på hvad du mener med "spareplaner". Jeg mener at beskatningstrykket skal ligges (så vidt muligt) optimalt (med henblik på at inddrive flest muligt skatter).

Jomsviking skrev:Hvad man så gør med skatteprovenuet er en anden diskusson. Jeg høre nok til dem der holder på investeringer (f.eks. uddannelse, sundhedsvæsen og infrastruktur) og en fornuftig social stat, der sikrer at flest muligt af borgerne har en stærk interesse i samfundets succes.
Sideløbende giver et højt skattetryk også mulighed for en fornuftig reallkokering af rigdomme, således at man undgår eller afbøder, kapitalismens selvødelæggende grundtræk: Kapitalens tendens til koncentration.

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:
Det kommer an på hvad du mener med "spareplaner". Jeg mener at beskatningstrykket skal ligges (så vidt muligt) optimalt (med henblik på at inddrive flest muligt skatter).

Hvilket sigt skal man så bruge? Langsigtet eller kortsigtet? Jeg mener at den optimale skat er meget lav.

Jomsviking skrev:Hvad man så gør med skatteprovenuet er en anden diskusson. Jeg høre nok til dem der holder på investeringer (f.eks. uddannelse, sundhedsvæsen og infrastruktur) og en fornuftig social stat, der sikrer at flest muligt af borgerne har en stærk interesse i samfundets succes.
Sideløbende giver et højt skattetryk også mulighed for en fornuftig reallkokering af rigdomme, således at man undgår eller afbøder, kapitalismens selvødelæggende grundtræk: Kapitalens tendens til koncentration.

Umiddelbart er det en smuk tanke, men efter min overbevisning virker det ikke, vi ser det især i DK hvor alt offentligt skal gennemreguleres i en sådan grad, at man nogle gange tænker på, at det må næsten være billigere at droppe al kontrollen og lade folk udnytte systemet i stedet for. Du tager stadig fra de produktive og vil give til de ikke-produktive og dermed hæmmer du væksten i økonomien fordi resurserne ikke allokeres optimalt.

Min grundlæggende filosofi er at politikerne ikke er dygtige erhvervsfolk der kan gennemskue investeringer, og samtidigt står med et problem hvor spildet i samfundet er en eller andens levebrød. Dermed bliver en højt beskatning lig med lavere vækst og mere bureaukrati (i alt fald i lande der har kultur for at have meget lav korruption). Reduceret vækst er heller ikke godt for folk der afhænger af andres arbejde.

Du tager stadig fra de produktive og vil give til de ikke-produktive og dermed hæmmer du væksten i økonomien fordi resurserne ikke allokeres optimalt.

Dermed bliver en højt beskatning lig med lavere vækst og mere bureaukrati

Jomsviking skrev:
Den optimale skat, er det punkt hvor en forøgelse af skattetrykket vil resultere i et mindre skatteprovenu

Jomsviking skrev:
Man skal ikke være erhvervsmand for at regne ud at uddannelse, ordentlige veje, sundhedsvæsen. lav kriminalitet, osv osv. selvfølgelig betaler sig - og det betaler sig meget mere end at tåber tager på luderbar i Thailand, eller køber deres første Audi A6 på afdrag. Og alle de andre spasserting som katastrofen Fogh brugte "det økonomiske råderum" på.

Der var intet "det økonomiske råderum", som man kunne bruge

I øvrigt er det noget bedrevidende socialistisk bavl at staten altid ved bedst.

Hvis jeg har lyst til at bruge mine surt sammensparede skillinger på luderbar i Thailand eller en Audi A6 på afdrag, er det mit eget fri valg.

Jomsviking skrev:
Den optimale skat, er det punkt hvor en forøgelse af skattetrykket vil resultere i et mindre skatteprovenu

Det har jeg svært ved at se. Mht. forbruget tror jeg det forholder sig omvendt.

Men hvis det er rigtigt, må lande med høj produktivitet have lav skat?

Man skal ikke være erhvervsmand for at regne ud at uddannelse, ordentlige veje, sundhedsvæsen. lav kriminalitet, osv osv. selvfølgelig betaler sig - og det betaler sig meget mere end at tåber tager på luderbar i Thailand, eller køber deres første Audi A6 på afdrag. Og alle de andre spasserting som katastrofen Fogh brugte "det økonomiske råderum" på.

Uffe skrev:

Men hvis det er rigtigt, må lande med høj produktivitet have lav skat?

Næ, hvorfor det? Vækst er en ændring i økonomien, og ikke den absolutte værdi. DK havde meget lav skat og høj vækst i 50erne og 60erne, men så kom velfærdsstaten og konfiskerede borgernes rettigheder, ansvar og frihed, til gengæld fik man en kæmpe offentlig sektor og en masse bureaukrater der skulle sikre at pengene blev brugt "rigtigt". Herefter faldt væksten ret hurtigt, selvom Anker forsøgte at subsidiere sig ud af inflation.

Uffe skrev:

Man skal ikke være erhvervsmand for at regne ud at uddannelse, ordentlige veje, sundhedsvæsen. lav kriminalitet, osv osv. selvfølgelig betaler sig - og det betaler sig meget mere end at tåber tager på luderbar i Thailand, eller køber deres første Audi A6 på afdrag. Og alle de andre spasserting som katastrofen Fogh brugte "det økonomiske råderum" på.

Nej det har du ret i - men hvorfor skal staten have monopol på de services, alle pånær kriminalitet kan jeg ikke se nogen grund til at kun kan blive drevet af staten. Men for en socialist er ansvar noget der skal placeres hos staten, så den kan inddrive flere skatter og få mere magt. Det er jo med al tydelighed klart at der aldrig sker svigt i den offentlige sektor, og enhver tanke hen mod privatiseringer ville betøde den sociale massegrav og evig lidelse og kummerlige forhold for alle pånær "de rige".

Uffe skrev:
Det er ikke svært at forestille sig et stabilt system der ikke kræver statens regulering af banker. Der skal ikke findes nogen nationalbank, der kan fastsætte en rente ud fra politiske overvejelser, og der skal ikke forelægge mulighed for at geare noget som helst. Et sådan system er stabilt, men giver desværre ikke politikerne mulighed for at lege julemand og skabe inflation.

Jomsviking skrev:
Det virker konstrueret. Du må vel medgive, at når vi går empirisk tilværks, så er der absolut ingen sammenhæng mellem produktivitet/velstand og skattetryk?

Jomsviking skrev:
Jeg kan da heller ikke se at staten skal have monopol på de services, i det hele taget vil jeg da gerne betakke mig for offentlige virksomheder - det har så bare ikke noget som helst at gøre med skattetrykket.

Jomsviking skrev:
åhh, "Den usynlige hånd" - ting der er "usynlige", eksisterer som regel ikke.

Spot du bare løs.