Bankfolk på Boligdebatten/Boliga

Thomas skrev:

Jo det har det faktisk, fordi du skal sammenligne med et relevant sammenligningsgrundlag - differencen mellem de polynomier tages og sættes lig nul: Pointen er imidlertid, at der snildt kan være mere end 1 rod.

Jae op til 30 rødder..

Har du læst min pm?

Skyblue skrev:

Jae op til 30 rødder..

Har du læst min pm?

Ja og svaret.

Ork, ja - og specielt fordi rentespændet mellem den korte og den lange rente er meget labil - så er der alle chancer for et stort antal reelle rødder - også dem, der ikke er helt absurde.

Det andet er, som jeg påviste i regneeksemplet: En betragtning til fordel for flexlånet forudsætter, at annuiteten ikke konverteres, hvilket er totalt urealistisk - og en grundlæggende forudsætning i prisdannelsen på de fast forrentede konvertible annuiteter: Nemlig det, at i tilfælde af kursfald, så står der 1 mio glubske boligejere klar til at konvertere selv den mindste gevinst, hvorfor det er begrænset, hvor meget obligationen KAN falde i kurs.

Det, der tænder mig af er: Det er helt elementære og fundamentale betragtninger, der ganske enkelt ikke er på plads i markedsføringen - hvilket den ulykkelige situation som banker og kreditforeninger befinder sig i er tydelig dokumentation for.
En anden ting er, som fremgår indirekte - i tilfælde af deflation (som man skal være blind for ikke at tage i betragtning) - så forvandles afdragsfrie flex til de trappelån, der hærger andelsboligforeningerne.

Vi har jo deflation på asset markedet

Thomas skrev:

Ja og svaret.

Ork, ja - og specielt fordi rentespændet mellem den korte og den lange rente er meget labil - så er der alle chancer for et stort antal reelle rødder - også dem, der ikke er helt absurde.

Det andet er, som jeg påviste i regneeksemplet: En betragtning til fordel for flexlånet forudsætter, at annuiteten ikke konverteres, hvilket er totalt urealistisk - og en grundlæggende forudsætning i prisdannelsen på de fast forrentede konvertible annuiteter: Nemlig det, at i tilfælde af kursfald, så står der 1 mio glubske boligejere klar til at konvertere selv den mindste gevinst, hvorfor det er begrænset, hvor meget obligationen KAN falde i kurs.

Det, der tænder mig af er: Det er helt elementære og fundamentale betragtninger, der ganske enkelt ikke er på plads i markedsføringen - hvilket den ulykkelige situation som banker og kreditforeninger befinder sig i er tydelig dokumentation for.
En anden ting er, som fremgår indirekte - i tilfælde af deflation (som man skal være blind for ikke at tage i betragtning) - så forvandles afdragsfrie flex til de trappelån, der hærger andelsboligforeningerne.

Jeg har ikke lige tid til at sætte mig ind i dine flexlåns betragninger, men et 30 grads polynomium er det næppe. Hvis jeg skal kritisere dig lidt, så synes jeg tit du kommer på glatis når det kommer til naturvidenskabelige sammenligninger.

Og jeg har iøvrigt svaret på din pm allerede. Skriv hvad du tænker

Sky: Det gør jeg nu ikke.

Hvis der er to relevante rødder (dvs. rentefødder) i den diffenrence betalingsrække - hvilke en er så den rigtige?

Thomas skrev:Sky: Det gør jeg nu ikke.

Hvis der er to relevante rødder (dvs. rentefødder) i den diffenrence betalingsrække - hvilke en er så den rigtige?

Jeg forstår slet ikke spørgsmålet. I min verden har rækker ikke rødder som sådan..

Skyblue skrev:

Jeg forstår slet ikke spørgsmålet. I min verden har rækker ikke rødder som sådan..

Jo gu har de så!

Du tager de to rækker af ind- og udbetalinger og trækker fra hinanden - sætter dem lig nul: Dermed har du den interne rentefod som løsningen på n'te grads ligningen.
Er der f.eks. 3 relevante rødder, så er det forskelligt om investering A eller B er størst vekslende hver gang man passerer en rod. Specielt i situationer, hvor det kan være nogenlunde hip som hap.

Det kan være MEGET generende i store investeringsanalyser, hvor f.eks. anlæg A har en levetid på 10 år og anlæg B har en på 15 år - så skal man ud i 30 år.
Det næste er, at de parametre f.eks. vedligehold, som skal defineres 30 år ud i fremtiden kun kan bestemmes med stor usikkerhed - og som oftest gør man det, at man forudsætter dem lige store i faste priser, hvilket er principielt forkert, da vedligehold følger den såkaldte badekarskurve.

Jeg oplevede det i praksis, da jeg meget perifært var rodet ind i beregningerne af rentabiliteten på Storebæltsbroen. Her indgik bemandingsomkostningerne til færgerne - og de var forkerte.