Spaniens boligmarked

Den har vist været bragt før; men
Spanien

De spanske boligpriser er sammenlagt faldet med 21,7 pct. siden toppen i 3. kvartal 2007.

Sjovt nok er Danmark en anelse værre!

Frank Øland, Europa-analytiker ved Danske Bank:

Hvis den negative udvikling på det spanske boligmarked fortsætter, så kan det i værste fald føre til fornyet bekymring for, at den spanske stat skal have hjælp udefra eller ligefrem kan gå statsbankerot. Banker kan stå til tab på flere hundrede milliarder euro på det spanske ejendomsmarked. Det vil kræve ny kapital, som sandsynligvis vil komme fra den spanske stat.

Det er lidt pudsigt med de dystre udsigter - når man nu tænker på, at situationen i Danmark er værre.

Selvfølge hænger Øland sig i Danske Banks sædvanlige tvangstanke: At bare arbejdsløsheden ikke stiger, så går alt godt.

Men det er nok det nærmeste vi kommer en indrømmelse af at Danske Bank er gået fallit.

DR2 har en OK dokumentarserie om verdensøkonomien, den kan ses på DR.dk/nu

Der var en om Irland, hvor ejendomspriserne var faldet 70% og arbejdsløsheden var krøbet op på omtrent 20%.

Der er vel lidt om snakken, hvis folk beholder deres jobs kan de servicere gælden (de fleste kan, går jeg da ud fra). Jeg så et par afsnit af luksusfælden på min hdd recorder den anden dag, og der var en murersvend der havde købt hus til 1mio, renoveret for 1mio og var blevet sat ud af huset af banken fordi han ikke havde noget rådighedsbeløb ... altså efter eget udsagn havde han kun indtægt nok til faste udgifter, der var ikke råd til andet.

Forhåbentlig er det da en enlig svale.

Uffe skrev:DR2 har en OK dokumentarserie om verdensøkonomien, den kan ses på DR.dk/nu

Der var en om Irland, hvor ejendomspriserne var faldet 70% og arbejdsløsheden var krøbet op på omtrent 20%.

Der er vel lidt om snakken, hvis folk beholder deres jobs kan de servicere gælden (de fleste kan, går jeg da ud fra). Jeg så et par afsnit af luksusfælden på min hdd recorder den anden dag, og der var en murersvend der havde købt hus til 1mio, renoveret for 1mio og var blevet sat ud af huset af banken fordi han ikke havde noget rådighedsbeløb ... altså efter eget udsagn havde han kun indtægt nok til faste udgifter, der var ikke råd til andet.

Forhåbentlig er det da en enlig svale.

Enlig svale - det er nærmere normen.

Problemet med arbejdsløsheden i forbindelse med ejendomspriser er der. Det er den nedsatte evne til at afdrage og forrente gælden.

Men der er - fremfor arbejdsløshed - beskæftigelsesløsheden. Dvs. manglende indtægt som følge af dårligere betalt job, mindre overarbejde. Ingen af disse vil være arbejdsløse
Men med de ejendomsværdier man bruger - så skal der intet til for at vælte læsset - bankerne er jo nødt til at købe egne obligationer op, fordi debitorerne ikke kan betale bankgælden.

Arbejdsløshedstallet noget af det mest sminkede man har, hvorfor man ikke er heeeelt klar over, hvad det faktisk måler - om noget. Det betyder at anvendelse som koralletion er vildledende.
Man kan godt anvende en koralletion mellem middeltemperaturen i Stavanger og cigarpriserne - bare man véd at der er tale om en samvariation og ikke en sammenhæng.
Arbejdsløshedstallet er forkert på en anden måde: Her er der nok en sammenhæng mellem betalingsevne og arbejdsløshed - problemet er at denne sammenhæng ikke er stabil, når definitionen af arbejdsløs hele tiden skifter - alene det at dagpengeperioden svinger vildt og voldsomt.

Hvis men er lidt seriøs, så bruger man snarere Arbejdskraftundersøgelsens beskæftigelsesindikationer - det er også meget betegnende, at denne statistik fra Danmarks Statstiks side er blevet udbygget og forfinet gennem de sidste par år.

Det useriøse i Danske Banks anvendelse af arbejdsløshedstallet er at man bruger tallet i sin model til nedskrivninger og hensættelser til tab. Reelt kunne man lige så godt rafle - for sammenhængen over til en kvantitativ vurdering af betalingsevnen er rent gætværk.
Metoden har da også mødt en ætsende kritik fra Finanstilsynet og Nationalbanken. Nationalbanken accepterer ikke én bloc vurderinger af kundegrupper. Der skal en vurdering af hvert enkelt engagement og det skal sammenholdes med de objektive svaghedskriterier som Finanstilsynet foreskriver (f.eks. udeblevne betalinger).

Her støder myndighederne imidlertid på et andet problem. Finanstilsynet har konstateret store mangler i registreringerne på kunderne. Enten har man ikke gidet kikke efter - eller også har man smidt registreringerne i papirkurven.
Alligevel holder Danske Bank fast i sin heksedoktor metode. Det må vist karakteriseres som ond vilje.

Egentlig formoder jeg, at årsagen til at man ikke benytter Nationalbankens mulighed for belåning af gode udlån for at skaffe kredit til en billig penge - meget billig - i op til 3 år som et udslag af at man egentlig ikke har nogen begrundet og dokumenterbar opfattelse af hvor mange - om ikke direkte nødlidende - så besværede udlån man har - man ønsker under alle omstændigheder ikke at nogen andre får det at vide.
Lånene i ECB er dels lettere at skjule for os posekikkere, dels godtager de egne udstedelser af flexlort.
Med henblik på at kunne luske tingene igennem, så er man parat til at betale en strafporto på 0,3%.

Jo, der er som regel en argumentation bag mine stikpiller.

OK Thomas - jeg ser hvor du vil hen med det

En mere nøje anskuelse af arbejdsløshedstallet er nødvendig for at vurdere tilbagebetalingsevne.

En funktionær på jobløn som mig selv forstår jo ikke umiddelbart sådanne ting, da de ligger så langt fra min egen virkelighed. Min naive forståelse var at job = uændret betalingsevne, uanset krise eller ej. Men med manglende overarbejdsbetaling evt. endda nedsat arbejdstid bliver betalingsevnen IKKE den samme på trods af at man beholder sit job. Eller skifter job.

Den spanske boligmarked kan reelt meget nemt blive bedre (faldende arbejdsløshed.). Hvor det danske nærmest kun kan forsætte i status quo eller falde. (Stigende arbejdsløshed.).

Danske Bank er jo direkte desperate. De har brug for andres kriser for selv at overleve.