Table EJEN14 i statistikbanken er opdateret

Der er fald over hele linjen.

Mvh
Cirb

Ejendomssalg (opgjort pr. måned)

kilde: EJEN13 @ dst.dk

Ejendomssalg (opgjort pr. kvartal)

kilde: EJEN77 @ dst.dk

Så vidt jeg kan se er december 2012 lavet tinglyste ejendomssalg i den periode hvor ejendomssalget er opgjort på månedsbasis. Den kvartalsvise går længere tilbage.

Når man ikke vil lade priserne tilpasse sig købers evne så falder ejendomssalget.

Alt går bare baglæns. Og der er jo langt at gå endnu før vi rammer korrektionen. Specielt når man forsøger at svede det ud.

Det er godt nok de mest "styrede" tal, jeg har set længe.
Både BNP og hussalget.

Man har helt klart fra kreditforeningerne været inde på hvert enkelt salg og godkendt det.
Jeg begynder at tro, det var derfor Johs. var herinde. Han skulle undersøge, hvor salget skulle ende.

Det var ikke fordi han egentlig ville påvirke - han ville se, hvad vi ville finde ud af.

Det var spørgsmålet om tallet ultimo 2011, som han skulle bruge til årsrapporten. Vi så jo ret tidligt november tallet. Det kom fordi man fra regeringen skulle bruge et tal.
Vi taler om, man har godkendt salg fra toppen.

1) Solgte ejerlejligheder dec 2008 700 - dec 2011 699. (Jan 2009 692). Jeg tror rent ud sagt, at man har bokset med hver enkelt salg i Hovedstaden. Man skal nemlig passe på, for vi taler om, hvad man kan gemme hos platugler.
2) Parcelhusene er de laveste månedstal siden man begyndte på månedsstatistikken. De er lagt helt døde ved simpelthen, at nægte salg i Udkantsdanmark. De har nemlig de laveste priser.
3) Antal salg i prisberegningen for 3 kvartal er højere nu end i november. Det sjove er, at det er pløkumuligt at krydsrefere. Man skal ikke fortælle mig, at Danmarks Statistik ikke afstemmer tallene.

Man skriver bankernes og kridternes årsrapport - og så stemmer man handelstallene af efter det. Man kan flytte lidt med periodiseringer osv.
Det afgørende er at belåningsprocenterne ikke dykker under det tilladte.
Vi vil nok se revisioner af tallene, ganske som Nationalbanken gjorde med rentetallene.

Vil der blive flyttet væsentligt ved de kommende revisioner. Det kommer godt nok an på, hvad man mener med væsentligt!

Nu er der ikke tal for landbrugene endnu - her har man godt nok lagt alt dødt: Man skal have renoveret den sektor.

Det er formentlig derfor Helle T vil have førtidspensionsreformen mm. igennem NU. Hun vil vide, hvor meget vand der er i bassinet inden hun hopper på hovedet ud og regulerer de øvrige tal.
Hun kan ikke lave en 2020 plan endnu - ikke før hun har tallene fra forhandlingerne med Venstre.
Den har Venstre selvfølgelig lugtet.

AL spår 5% fald i år. Nok lidt optimistisk. Men første reele bud. Nordea siger 1% fald.

Shintai skrev:AL spår 5% fald i år. Nok lidt optimistisk. Men første reele bud. Nordea siger 1% fald.

Den væsentlige information er, at man har pillet 1/3 af handlerne i dec ud af prisberegningen. Problemet er, at man i tidlige år kunne pille 300 ud af parcelhushandlerne, så taler vi nu kun 200.

Det er ikke boligmarkedet man vil redde - det er banker og kreditforeninger.

Thomas skrev:

Shintai skrev:AL spår 5% fald i år. Nok lidt optimistisk. Men første reele bud. Nordea siger 1% fald.

Den væsentlige information er, at man har pillet 1/3 af handlerne i dec ud af prisberegningen. Problemet er, at man i tidlige år kunne pille 300 ud af parcelhushandlerne, så taler vi nu kun 200.

Det er ikke boligmarkedet man vil redde - det er banker og kreditforeninger.

Hvordan havde prisfaldet set ud,hvis man havde kørt prisberegningen på vanlig vis.

Shintai skrev:AL spår 5% fald i år. Nok lidt optimistisk. Men første reele bud. Nordea siger 1% fald.

De kan rende og hoppe.

Huse faldt 2.2 %, ejerlejligheder 2.4 % og sommerhuse 5 % bare fra november til december. Det svarer til 29 %, 33 % og 79 % p.a. Det danske ejendomsmarked er i frit fald, og der er ikke en skid de kan gøre ved det.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Shintai skrev:AL spår 5% fald i år. Nok lidt optimistisk. Men første reele bud. Nordea siger 1% fald.

De kan rende og hoppe.

Huse faldt 2.2 %, ejerlejligheder 2.4 % og sommerhuse 5 % bare fra november til december. Det svarer til 29 %, 33 % og 79 % p.a. Det danske ejendomsmarked er i frit fald, og der er ikke en skid de kan gøre ved det.

Mvh
Cirb

Jeg tror faktisk at januar tallene vil blive meget værre - man skal have viklet alle knebene tilbage - periodiseret. EFTER generalforsamlingerne.

AL er ikke inde i varmen - så de ved ikke noget.

Jeg lægger mærke til at Vestager ikke har meldt sig på banen endnu - hun og Sohn skal have bokset bankerne på plads: Sohn har fået landbruget - som der er enighed om - og Vestager skal styre kridterne og bankerne.

Læg mærke til at redningsaktionerne går via DLR, LR (ikke noget problem p.t.) og evt. FIH (skal nok i spil igen) - det interessante bliver BRF, som er ejerlejlighederne. BRF er godt nok en nød at knække.

Jeg tror man skal være varsom med at extrapolere månedlige ændringer i pris ud til et år givet det lave antal salg og sæsonudsving.

Storebror skrev:Jeg tror man skal være varsom med at extrapolere månedlige ændringer i pris ud til et år givet det lave antal salg og sæsonudsving.

Tja......

Storebror skrev:Jeg tror man skal være varsom med at extrapolere månedlige ændringer i pris ud til et år givet det lave antal salg og sæsonudsving.

Ja, givet.

Men IMO har vi passeret finansinstitutternes breakingpoint - de har ikke flere skud i bøssen.

I modsætning til Thomas tager jeg fejl engang imellem, men jeg tror, vi er kommet til "The Big One". Fra nu af går det nedad - hurtigt og vedvarende.

Mvh
Cirb

Deres strategi har jo været forfejlet i det de troede på THSV's ydelsesmodel. De glemte basisviden om udbud/efterspørgsel.

Der må være noget sandhed i ydelsesmodellen idet:

lav rente = høj pris ... og ... høj rente = lav pris

Hvilken pris der svare til hvilken rente må dog også være påvirket af udbud og efterspørgsel.

Derudover er spørgsmålet hvilken rente der skal bruges i ydelsesmodellen. Manipulerede renter tager ikke risikoen ordentlig i betragtning så disse vil med sikkerhed ikke passe (andet end i kortere perioder med eufori).

Storebror skrev:Der må være noget sandhed i ydelsesmodellen idet:

lav rente = høj pris ... og ... høj rente = lav pris

Hvilken pris der svare til hvilken rente må dog også være påvirket af udbud og efterspørgsel.

Derudover er spørgsmålet hvilken rente der skal bruges i ydelsesmodellen. Manipulerede renter tager ikke risikoen ordentlig i betragtning så disse vil med sikkerhed ikke passe (andet end i kortere perioder med eufori).

Lav rente giver lavere pris, da produktionsomkostningerne på nybyg bliver mindre (Tobins Q) problemet fra 2003 - 2007. Lav rente får heller ikke romkuglerne til at stige hos bageren når der er 300.000 i overskud på lageret.

Nu er romkugler ikke så godt et eksempel da renter virker over tid. Og der er ikke meget tidsforskydning indvolveret i at producere, sælge og spise romkugler.

Hvis vi skal blive i eksemplerenes verden så for renteændringer jo fast-forrentede obligationer til at stige eller falde i pris alt afhængig af retningen på renteændringen.

Mht. til produktionsomkostningerne skal du huske at vægte indflydelsen.

Storebror skrev:Nu er romkugler ikke så godt et eksempel da renter virker over tid. Og der er ikke meget tidsforskydning indvolveret i at producere, sælge og spise romkugler.

Hvis vi skal blive i eksemplerenes verden så for renteændringer jo fast-forrentede obligationer til at stige eller falde i pris alt afhængig af retningen på renteændringen.

Mht. til produktionsomkostningerne skal du huske at vægte indflydelsen.

Biler så ? Har du bemærket prisudviklingen på dem de sidste 5 år ?

Nu er det mig meget imod at gå ind i hele den oplagt fejlbehæftede ydelsesmodel, og de multivariate super komplekse modeller, som div økonomiske institutioner markedsfører er i min optik at sammenligne med meterologiske modeller - fuldstændigt ude af stand til at forcaste noget som helst længere end 5 dage ud i fremtiden.
Men hvis jeg må påpege to oplagte fejl i ydelses modellen er det at den ikke tager højde for, at lav rente indebærer lav inflation, lav lønudvikling og dermed et relativt højere realt beløb, der skal betales tilbage over tid; og den er ekstremt følsom for ændringer i ejendomsbeskatning og rentefradrag.

Tobins Q er meget simplere og dermed også meget mere robust - clearing prisen på husmarkedet er TQ1! Udover at være logisk oplagt er det også demonstreret i historiske serier 50-60 år tilbage i tiden. TQ er tilgengæld ubrugeligt til at time husmarkedet eller gøre kortsigtede forudsigelser udfra. Hvis jeg må blive i de meteorlogiske sammenligninger er der somre og vintre og det ind imellem, men nogle vintre er der regn og +5 i 3 måneder og i andre har vi 1½ meter sne, nogle somre har vi regn og +15 i 3 måneder, andre badevand på 23 grader og høj sol. Vi har lige haft den længste og varmeste sommer nogensinde, men med den aktuelle udvikling på boligmarkedet kan det vist tillades, at konkludere den er slut - vinteren kommer.

Mvh
Cirb

Det er som oftes ikke modellerne der er noget galt med. Det er intial- og randbetingelserne der er kritiske.

Nu skal denne tråd ikke udvikle sig til en diskussion om modeller, men jeg tror faktisk at biler også til en hvis grad købes på ydelsen (det som ydelsesmodellen reelt beskriver). Biler er bare ikke begrænset i antal som boliger kan være, så prisudviklingen på biler kan være anderledes end på boliger. Som vi ser nu med bankpakke 5 (og ECB's LTRO) så er markedet jo primært styret af politiske tiltag hvorved alle modeller er ubruelige. Politiske tossestreger er seriøs svære grænsende til umulige at forudsige, med mindre man har insider viden.

Storebror skrev: Biler er bare ikke begrænset i antal som boliger kan være

Der er vist humlen i vores uenighed.
Boliger er ikke begrænsede i antal - produktions response er bare langsommere end for biler.

Her er min avatar i lidt større format.



Mvh
Cirb

Huspriserne er også underlagt psykologi - tror man at de vil falde yderligere i pris, så vil de falde yderligere i pris. Tror man de vil stige, så stiger de indtil et vist punkt hvor ingen kan købe enten pga. rentebyrde eller udbud = 0.

Den med renten styrer man i normale tilfælde priserne med, men i den situation vi er i hvor der er rigeligt med huse, og knapt så mange der vil købe, så falder priserne. Og prisfaldene er yderligere store fordi folk netop forventer at de vil falde mere, køber vil ikke tage tabet, det bliver sælger bedt om.