Afskaffelse af: Efterløn, Feriefridage, 1-2 helligdage, og "betalte" pauser.

Jeg må godt nok sige at afskaffelsen af efterlønnen var en nødvendighed, dens indtog "set i bakspejlet" skulle dog aldrig være givet, det er igen de samme som har reddet på den økonomiske flødeskumsårgang der stadig når at høste yderligere fløde, inden den udfases til et afgnavet kødben for resten...ja sågar en regning der skal betales af en yngre årgang.
Jeg var da klart af den opfattelse at prisen for dette generations røveri, ikke skulle forøges yderligere, og at enhver snak om ekstra 12 minutters arbejde blev lagt dybt i graven med tilbagetrækningsreformen....og nu går man åbenbart helt ind til benmargen og suger ud.
http://www.b.dk/politiko/thornings-12-minutter-kan-blive-til-30

Ufatteligt at politikere kan komme med snak om at eftergive over 30 milliarder i mangledne indbetaling til skattefar, bruge halve og hele milliarder på kuldsejlede it projekter mv, og stå måbende tilbage med en flåde af IC4 tog der ikke fungere efter årevis af problemer, for mange milliarder. Og bruge millioner/milliarder på helikoptere der ikke kan repereres, eller er tidsvarende for Danmarks behov....og man kunne blive ved.

Nææ nej...det er dem der virkelig punger i statskassen i forvejen der IGEN IGEN IGEN, skal piskes yderligere og straffes for mangeårigt politisk makværk, en underdrejet og tilmed kriminel finansiel finansverden, og en total fejlbehandling/håndtering af den historiske finansielle og økonomiske krise.

Fint nok med tilbageholdenhed på lønkrav, det var også gået lidt over gevind, og var vel nok også i flere tilfælde en afspejling af ponzi boblen der nu er i fuld gang med at kollapse (Det er absolut ikke overstået endnu).

Lønarbejderne har givet afkald på rigtig meget, især dem som defacto har fået afskaffet efterløn, og har udsigt til først at kunne gå på pension som 70årige (hvilket dog med 100% sikkerhed vil afføde et MASSIVT behov for seniorførtidspensionering om små 20 - 25 år.)

Find skatterne andre steder, lønmodtagerne har stress nok i forvejen http://avisen.dk/danskerne-har-ikke-tid-til-at-holde-pauser_143848.aspx ...start evt med at undgå politiske beslutninger der gang på gang ender i skandaler, og milliardregninger for INGEN TING.

Ja men det er det jeg har sagt de sidste 4 år. Det er et generationstyveri. I de sidste 3 generationer har forrige generation gjort deres afkom fattigere og fattigere.

Jeg vil også give dig ret i, at det er urealistisk at forlænge pensionsalderen til 70 år, specielt for dem der har fysisk anstrengende arbejde.

Alt tyder dog på at statens rolle som forsørger bliver mindre og mindre i fremtiden i Europa, så vejen frem er vel at spare op selv - og så arbejde politisk for at finanskriser ikke barberer arbejdsmarkedspensionerne ned til nul og niks.

I USA fik mange cuttet hele deres pensionsopsparing pga finanskrisen.
Jeg undrer mig stadig over, at en familie arbejder som sindsyge trods mekanisering, IT - og mange andre job som helt er skåret væk qua selvbetjening eller ingen betjening.

Opfinder vi bare en hel masse administrative job, som der reelt set slet ikke er brug for? I mit eget fag er der ikke grænser for, hvor mange penge og arbejdstimer man bruger til at registrere til centrale registre og forskningsprojekter. Man kan virkelig spørge sig selv, om disse projekter er pengene værd. Det er grundforskningen der skal støttes massivt - ikke bevidstløse overfladiske statistikker over snart sagt hvad som helst, som folk så kan bruge år på at skrive doktorafhandlinger om.

Jamen jeg har jo skrevet det flere gange før.

Begynd at modregne folkepensionens grundbeløb i store private pensionsudbetalinger.

Det kan bare ikke være rigtig at de nyeste pensionister, kan modtage 70.000 kr årligt i folkepension, samtidig med de hæver både 3-4-500.000 kr årligt i private og arbejdsmarkedspensioner.

Disse pensioner der er opsparet de sidste 30-35 år har både nydt godt af fuld fradrag i topskat - der har været endnu større end i dag, - og har nydt godt af afkast uden PAL skat i de første år.

En pensionist, der i dag er 65 år, som vælger at arbejde ved siden af pensionen, bliver modregnet i folkepensionen ved for høj lønindkomst. Pensionisten yder dog en indsats.

Modsat en pensionist der har nydt godt af store skattefradrag i topskatten i årevis, og store afkast - ubeskattet, kan modtage eksempelvis 400.000 i årlig privat pension, uden en krone i modregning.

Altså, de har modtaget en stor skatterabat ved indbetaling, og nu sidder de med en stor indkomst. der er væsentlig større end mange folk i beskæftigelse, og modtager derudover fuld folkepension ( grundbeløbet på knap 70.000 kr )

Med knap 1 mio pensionister på folkepension, der alle modtager 68.000 årligt i grundbeløb, vil en besparelse på blot 10 % - som resultat af modregning - udløse en besparelse på minimum 6 mia kr.

Denne besparelse kunne jo så passende fordeles til kommunerne så vi sikrer en medarbejder der kommer og gør rent hos de ældre, der er visiteret. Og benyttes til at reducere de påtænkte ekstra skatter på energiområdet. Afgifter som er rigelig store i forvejen.

Det kan bare ikke passe, at pensionister med en meget stor arbejdsmarkeds og privat pension, skal fredes for besparelser i de offentlige velfærdsydelser.

Det er jo netop på grund af denne fredning, der er skyld i at det nu går ud over de svageste ældre, med nedskæring i hjælpen, man altås er visiteret til pga dårligt helbred. Imens sidder de "unge" rige pensionister og griner højt, mens de nyder ferieboligen i Frankrig, og drikker den gode rødvin.

Lidt godnatlæsning om historien om skat og pension.

http://www.forsikringogpension.dk/pension/pensionsabc/skat-pension/Sider/historien-skat-pension.aspx

Og lidt læsestof ang. modregning i grundbeløb ved lønindtægt.

https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/pension/folkepension-foertidspension-mm/Sider/folkepension.aspx?

Folkepensionens grundbeløb
Folkepensionens grundbeløb er på 68.556 kr. om året (2012) før skat. Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis du har en større indtægt fra arbejde.

Regulering af grundbeløbet
Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindtægt på mere end 291.200 kr. på årsbasis (2012). Indtægten opgøres i nogle tilfælde som 12 gange en månedlig indtægt. For hver 100 kr. du tjener over dette beløb, bliver beløbet sat 30 kr. ned. Du får ikke udbetalt folkepension, hvis du har en indtægt på over 514.000 kr. på årsbasis (2012).

Grundbeløbets størrelse nedsættes kun ved indtægter fra såkaldt personligt arbejde, der indgår i den personlige indkomst. Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst. Grundbeløbet bliver ikke påvirket af formue eller andre supplerende indtægter, fx udbetalinger fra individuelle pensionsordninger eller din kapitalindkomst (omfatter fx renteindtægter og –udgifter). Indtægt ved personligt arbejde, der kan påvirke folkepensionens grundbeløb, er typisk:

lønindtægt (eksklusive arbejdsmarkedsbidrag)
honorar, mødediæter mv.
indtægt, der midlertidigt er lønindtægt, fx dagpenge
indtægt fra egen virksomhed
Indkomsten skal indgå i den såkaldte ’personlige indkomst’ efter personskatteloven.

Men man kan altså godt modtage en skattefinancieret pensionsudbetaling på over 514.000 kr. årligt UDEN en krone i modregning! Forstå det hvem som kan.

Efterlønnen var tåbelig fordi den statsgaranterede et afkast der var urealistisk højt samt fradrag for alle indbetalinger hertil. Den nutidige version som jeg kan modtage når jeg bliver 65-69år gammel er langt mere fair end den som bliver uddelt nu.

Vores underskud burde spares hjem - der gives 300mia væk i overførsler, dem kan man jo starte med at barbere. Nu har dagpenge og efterløn været i spil, næste omgang under opsejling er SU, men det bliver nødvendigt at se på folkepension og førtidspension samt kontanthjælp.

Pension tilsammen udgør over 110mia kr i 2010. Lidt over 90mia til folkepension knap 20mia til førtidspension.

dkguy66 skrev:Men man kan altså godt modtage en skattefinancieret pensionsudbetaling på over 514.000 kr. årligt UDEN en krone i modregning! Forstå det hvem som kan.

Jeg er 1971'er og undrer mig naturligvis ligesom dig om hvad mine skattepenge går til. Men det er jo pokkers svært at gøre andet end at betale sin skat med glæde, stemme på de politikere som man er mest enig med og så forsøge at planlægge sin egen opsparing. Reglerne ser jo næppe ud som de gør i dag om 25-30 år.

Selv tror jeg ikke at man tør at røre ret meget ved folkepensionen. Der er nogen søjler i velfærdssamfundet - den gratis uddannelse, sundhedsvæsenet, børnepengene, folkepensionen...

Jeg tror ikke at politikerne tør at fjerne de her "kontaktpunkter" til velfærdssamfundet for de mest velbjærgede (som man har været ved med private sundhedsforsikringer) - for ikke at ende i en situation, hvor for mange stiller spørgsmål til hvorfor de skal bidrage til velfærdssamfundet overhovedet.

Hvis dét at have opført sig fornuftigt og sparet op til sin pension bli'r straffet med en 100%s reduktion af folkepensionen, så ender du vel op med en generation, der ligger med Krugerrand under hovedpuden? Som opfører sig mindre fornuftigt fordi der er en opfattelse af at fornuftig adfærd bli'r straffet.

Gorrion skrev:http://www.b.dk/politiko/thornings-12-minutter-kan-blive-til-30

Jeg syntes faktisk, at det er en god mulighed for at gøre det private og det off. arbejdsmarked mere ensartet og få busted et par myter. Dernæst kan man tage fat på resten.

Jeg har aldrig forstået den der mærkelige 29-minutters pause, hvor man så stod til rådighed alligevel. Væk med den, og lad derpå folk i fred i deres "egen" pause på nu 30 minutter. Som det er nu, så får mange i praksis ingen eller kun en meget lille pause. Det øger i sig selv stressen.

Så vidt jeg kan se, så er det umiddelbart fuldkommen omkostningsneutralt, da der skal skaffes 30 minutter per dag per fuldtidsansat - men det leverer den enkelte også til samme løn. Så puslespillet skal bare gå op på en anden og mere åben måde.

Vi privatansatte betaler selv vores pauser - eller rettere er det vores egen "fritid", som der blot er lagt en lille stump ind af midt på dagen. Og selvfølgeligt kan vi holde vores pauser i fred, bare vi på skift dækker ind over hinanden i pausen / de 30 minutter "fritid".

/BF

Der er sku da ikke forskel på pauserne BamsesFar. Eneste forskel er vel reelt om du er funktionær ansat eller timebetalt.

Nu skal I jo heller ikke glemme, at forhøjelsen af folkepensionsalderen først træder i kraft fra 2019 !!!!!!

Folk født før 1. jan. 1954 har fortsat en pensionsalder på 65 år.

Dvs. at alle 68'erne nyder fuld 5 års efterløn, de ikke har betalt mere end 10% til. Derefter sidder de med store pensioner, med en høj forrentning, de sidste 30-40 år. På trods af realrenteskat. Der kun blev pålagt obl. pantebreve og ejendomme indtil 1998. Først derefter blev aktier inddraget. Og først fra 2000 blev PAL skatten indført.

Bare se på det afkast som LD har haft. Et gennemsnit på over 10 % årligt, siden 1982.

Hvis der er nogen der påstår at der ikke lige nu er en generation på en 5-8 årgange, der virkelig sidder og skummer fløden, mens regeringen nu overvejer at afskaffe en helligdag, og lade folk arbejde længere, så må man tilhøre disse årgange.
Alt imens disse årgange rager til sig af efterløn, og store pensionsopsparinger, hvor størstedelen er skatteunddragelser og ubeskattede afkast, så kan man jo sammenligne det med dags dato. Og de vilkår man nu er underlagt. Grænse for topskattefradrag, 15% PAL-skat, reduktion i efterlønnen, højere pensionsalder, og lavere fradrags-%.

Læg dertil boliger, der ikke kan betales af en helt almindelig familie, på grund af skattelettelser til boligejerne via ejendomsværdiskatten, og man ender op med et helt urimeligt generationstyveri, godkendt, støttet og financieret af populistiske politikere, der hellere vil lade de dårligst stillede ældre nøjes med en robot, for at financiere de rige friske ældres fortsatte ragen til sig.

Når pensionister ender op med indkomster langt over gennemsnittet på grund af skattefordele, og offentlig pension, i forhold til hvad en gennemsnitslønmodtager tjener ved et arbejde, så er der noget galt i samfundet.

Så

doctor skrev:Ja men det er det jeg har sagt de sidste 4 år. Det er et generationstyveri. I de sidste 3 generationer har forrige generation gjort deres afkom fattigere og fattigere.

Jeg vil også give dig ret i, at det er urealistisk at forlænge pensionsalderen til 70 år, specielt for dem der har fysisk anstrengende arbejde.

Alt tyder dog på at statens rolle som forsørger bliver mindre og mindre i fremtiden i Europa, så vejen frem er vel at spare op selv - og så arbejde politisk for at finanskriser ikke barberer arbejdsmarkedspensionerne ned til nul og niks.

I USA fik mange cuttet hele deres pensionsopsparing pga finanskrisen.
Jeg undrer mig stadig over, at en familie arbejder som sindsyge trods mekanisering, IT - og mange andre job som helt er skåret væk qua selvbetjening eller ingen betjening.

Opfinder vi bare en hel masse administrative job, som der reelt set slet ikke er brug for? I mit eget fag er der ikke grænser for, hvor mange penge og arbejdstimer man bruger til at registrere til centrale registre og forskningsprojekter. Man kan virkelig spørge sig selv, om disse projekter er pengene værd. Det er grundforskningen der skal støttes massivt - ikke bevidstløse overfladiske statistikker over snart sagt hvad som helst, som folk så kan bruge år på at skrive doktorafhandlinger om.

En meget stor del af dansk medicinsk forskning er regulær præparatafprøvning.

dkguy66 skrev:Nu skal I jo heller ikke glemme, at forhøjelsen af folkepensionsalderen først træder i kraft fra 2019 !!!!!!

Folk født før 1. jan. 1954 har fortsat en pensionsalder på 65 år.

Dvs. at alle 68'erne nyder fuld 5 års efterløn, de ikke har betalt mere end 10% til. Derefter sidder de med store pensioner, med en høj forrentning, de sidste 30-40 år. På trods af realrenteskat. Der kun blev pålagt obl. pantebreve og ejendomme indtil 1998. Først derefter blev aktier inddraget. Og først fra 2000 blev PAL skatten indført.

Bare se på det afkast som LD har haft. Et gennemsnit på over 10 % årligt, siden 1982.

Hvis der er nogen der påstår at der ikke lige nu er en generation på en 5-8 årgange, der virkelig sidder og skummer fløden, mens regeringen nu overvejer at afskaffe en helligdag, og lade folk arbejde længere, så må man tilhøre disse årgange.
Alt imens disse årgange rager til sig af efterløn, og store pensionsopsparinger, hvor størstedelen er skatteunddragelser og ubeskattede afkast, så kan man jo sammenligne det med dags dato. Og de vilkår man nu er underlagt. Grænse for topskattefradrag, 15% PAL-skat, reduktion i efterlønnen, højere pensionsalder, og lavere fradrags-%.

Læg dertil boliger, der ikke kan betales af en helt almindelig familie, på grund af skattelettelser til boligejerne via ejendomsværdiskatten, og man ender op med et helt urimeligt generationstyveri, godkendt, støttet og financieret af populistiske politikere, der hellere vil lade de dårligst stillede ældre nøjes med en robot, for at financiere de rige friske ældres fortsatte ragen til sig.

Når pensionister ender op med indkomster langt over gennemsnittet på grund af skattefordele, og offentlig pension, i forhold til hvad en gennemsnitslønmodtager tjener ved et arbejde, så er der noget galt i samfundet.

Så

Det hele kan aflæses i dst's tabeller over folketal fordelt over fødselsår. Demokrati virker ikke.

Uffe skrev:

Det hele kan aflæses i dst's tabeller over folketal fordelt over fødselsår. Demokrati virker ikke.

Ork jo! Demokrati virker såmænd udmærket - for dem, der tænker sig om. Det er så - indrømmet - heller ikke ret mange!

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2686192.ece

Uha da, DF er da vist på jagt efter et nyt vælgersegment.

Dansk Folkeparti vil hverken af med lønmodtagernes fridage eller frokostpauser i forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger.

Altså hvorfor skærer man alle offentlige ansatte over en kam ? Der er rigelig med offentlige ansatte, der uden problemer kunne betale for sin egen frokostpause. Som man gør i det private.

Har man prøvet at tage en rundtur til de offentlige kontorer, vil man hurtigt opdage, at mange af disse lukker for borgerkontakten kl. 12. At medarbejderne på eks. jobcentrene da går til frokost, uanset hvor mange borgere, der står i kø. Og at alle de administrative medarbejdere i kommuner og regioner, samt stat, uden problemer kan betale for egen frokost.

Sjovt nok ville det jo være en fordel for bla SKAT's medarbejdere i Kbh. hvis de er rygere, for så kan de ryge alt det de vil i deres egne pauser, uden indblanding fra arbejdsgiver.

At Bøgsted så har ret i følgende :

- Jeg er slet ikke sikker på, at det er den rigtige vej, vi skal gå. Hvis vi mangler arbejdskraft, så har vi altså stadig rigtig mange arbejdsløse, og dem skulle man først og fremmest arbejde på at få i arbejde, siger Bent Bøgsted og fortsætter:

- Og så bør vi ellers se på, at efterlønsreformen slår igennem. Hvad har man så brug for af arbejdskraft? Det er jo ikke her og nu, at vi har brug for arbejdskraft.

Gorrion skrev:Jeg må godt nok sige at afskaffelsen af efterlønnen var en nødvendighed, dens indtog "set i bakspejlet" skulle dog aldrig være givet, det er igen de samme som har reddet på den økonomiske flødeskumsårgang der stadig når at høste yderligere fløde, inden den udfases til et afgnavet kødben for resten...ja sågar en regning der skal betales af en yngre årgang.
Jeg var da klart af den opfattelse at prisen for dette generations røveri, ikke skulle forøges yderligere, og at enhver snak om ekstra 12 minutters arbejde blev lagt dybt i graven med tilbagetrækningsreformen....og nu går man åbenbart helt ind til benmargen og suger ud.
http://www.b.dk/politiko/thornings-12-minutter-kan-blive-til-30

Ufatteligt at politikere kan komme med snak om at eftergive over 30 milliarder i mangledne indbetaling til skattefar, bruge halve og hele milliarder på kuldsejlede it projekter mv, og stå måbende tilbage med en flåde af IC4 tog der ikke fungere efter årevis af problemer, for mange milliarder. Og bruge millioner/milliarder på helikoptere der ikke kan repereres, eller er tidsvarende for Danmarks behov....og man kunne blive ved.

Nææ nej...det er dem der virkelig punger i statskassen i forvejen der IGEN IGEN IGEN, skal piskes yderligere og straffes for mangeårigt politisk makværk, en underdrejet og tilmed kriminel finansiel finansverden, og en total fejlbehandling/håndtering af den historiske finansielle og økonomiske krise.

Fint nok med tilbageholdenhed på lønkrav, det var også gået lidt over gevind, og var vel nok også i flere tilfælde en afspejling af ponzi boblen der nu er i fuld gang med at kollapse (Det er absolut ikke overstået endnu).

Lønarbejderne har givet afkald på rigtig meget, især dem som defacto har fået afskaffet efterløn, og har udsigt til først at kunne gå på pension som 70årige (hvilket dog med 100% sikkerhed vil afføde et MASSIVT behov for seniorførtidspensionering om små 20 - 25 år.)

Find skatterne andre steder, lønmodtagerne har stress nok i forvejen http://avisen.dk/danskerne-har-ikke-tid-til-at-holde-pauser_143848.aspx ...start evt med at undgå politiske beslutninger der gang på gang ender i skandaler, og milliardregninger for INGEN TING.

Der var jo ingen grund til at afskaffe efterlønnen (15. mia. besparelse) hvis folk bare betalte hvad de dkyldte det offentlige. (30 mia. afskrives) Og hvad så med alle der der snyder? ligger der yderlige 15 - 30 mia. der? Sort arbejde, fusk med børnepenge og bidrag osv.?

I bund og grund afskaffes efterlønnen fordi danskerne snyder så vandet driver.

Og så skal man jo ikke glemme at de offentligt ansatte i de sidste år har haft ret pæne lønstigninger, i forhold til det private.

Og med afskaffelse af den betalte frokost - og andre pauser - på en meget stor del af de offentlige områder, vil det betyde at for hver 15 medarbejdere, får man en ekstra arbejdskraft svarende til en ekstra medarbejder.

Det vil derfor både kompensere for alle de medarbejdere, der er i fuld gang med at gå på efterløn, og samtidig reducere mængden af offentlige ansatte.
Ved bare 75.000 offentligt ansatte administratorer, og kontor medarbejdere, der betaler sin egen frokost, kunne man forøge arbejdet svarende til 5 000 medarbejdere.

Det kan ikke være rigtigt at det er en hellig ko.
Det er da utroligt at danskerne betaler 100.000'vis af offentlige medarbejdere, for at spise frokost, mens de selv betaler sin egen frokosttid.

Og for én, der har haft sin gang på mange offentlige kontorer i kommune og amt, i mange år, skal jeg lige hilse og sige, at der ikke er mangel på medarbejdere i kantinerne, omkring frokosttid.

Naturligvis er der også områder hvor en sådan afskaffelse kan volde visse problemer, bla på sundheds og omsorgsområdet.

Men det administrative område, de offentlige kontorer er helt naturlige områder at tage fat i.

Hvis det private skal effektivisere konstant, bør det offentlige gå forrest.

Plyds skrev: Der var jo ingen grund til at afskaffe efterlønnen (15. mia. besparelse) hvis folk bare betalte hvad de dkyldte det offentlige. (30 mia. afskrives) Og hvad så med alle der der snyder? ligger der yderlige 15 - 30 mia. der? Sort arbejde, fusk med børnepenge og bidrag osv.?

I bund og grund afskaffes efterlønnen fordi danskerne snyder så vandet driver.

Fordi danskerne har en ubetalt gæld til det offentlige, retfærdiggør det jo ikke at man skal foræres flere 100.00+ kr i efterløn, blot fordi man bliver 60 eller 62. Og selv om man er fuld arbejdsdygtig.

Det er stadig en minimal del man selv har bidraget til, og grundlæggende harmonere efterløn jo ikke med at man nu taler om at fjerne helligdage, for at forøge arbejdstiden, og dermed arbejdsudbuddet.

Efterløn er en rendyrket luksusgode, for de "få" der har haft fordelen af at være i beskæftigelse i mange år, og som har kunnet betale bidraget. Iøvrigt kun siden 1999.

Og mht til borgernes gæld til det offentlige. Slå nu koldt vand i blodet.

I henhold til gældende lov, kan hver dansker have en restskat på under 19.000 kr. for indkomståret 2011, der overføres til indkomståret 2013. Eftersom skatteligningen opgøres i foråret 2012, og ligningen for indkomståret 2013 opgøres i foråret 2014, altså en 2-årig periode, vil en skattegæld på 19.000 kr for hver eneste voksne dansker, udgøre en samlet gæld på minimum 80 mia kr. i 2 år. Og denne borgergæld til det offentlige kan der så skrives store forblommede artikler om, uden at journalisterne evner at sætte sig ind i virkeligheden.

Man kunne jo starte med at nedsætte denne grænse for overført skattegæld. Da denne grænse reguleres årligt med inflationen, vil denne overførte skattegæld jo kunne vokse og vokse, år efter år.

Man kunne jo ændre de rigide regler på skatteområdet, så man fastsatte en grænse på eks. 15.000 kr i overført restskat, OG tillod, at denne blev modregnet i enhver betalingspligtig restskat. I dag bliver restskat under de 19.000 automatisk overført. Men restskat OVER de 19.000 forfalder til betaling fuldt ud.

Ved en ændring af reglerne, kunne man jo fastsætte en grænse på 15.000 kr for overført restskat. Derefter kunne man jo tillade at en restskat på eks 25.000, klares ved overførsel af de 15.000, og betaling af de 10.000.

Men inden man forarges over denne gæld til det offentlige bør man lige have dette in mente. Og lige se på hvordan denne gæld reelt fordeler sig.

Thomas skrev:

Uffe skrev:

Det hele kan aflæses i dst's tabeller over folketal fordelt over fødselsår. Demokrati virker ikke.

Ork jo! Demokrati virker såmænd udmærket - for dem, der tænker sig om. Det er så - indrømmet - heller ikke ret mange!

Jeg mener at de netop tænker sig godt om. De har mulighed via stemme at bede en eller anden magthaver om at tvinge andre til at gøre det beskidte arbejde. Hvis man ikke udnytter det, så gør de andre det. Og hvem er så den kloge?

Nej, det er ikke mennesket den er gal med, det er systemet der ikke er designet til at varetage interesserne af samfundets velvære. Demokrati er bl.a. mindretalsbeskyttelse, og lige p.t. er dem der arbejder i mindretal

Derfor mener jeg at demokratiet ikke fungerer. I velfærdsstaten har vi skabt flere og flere på offentlig forsørgelse samt centraliseret flere og flere beslutninger, der heraf følger bliver dårligere men til gengæld dyrere og dyrere.

Uffe

Nu er det jo mest af alt historien om slangen der spiser sin egen hale.

- Siger man at de offentlige ansatte skal betale egen frokostpause - så hyler de op om deres ret.

- Siger man at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten skal ophæves, og boligejerne betale skat af den reelle værdi, slår de kors for brystet, som havde de set djævlen i egen person, samtidig med de kræver topskatten afskaffet.

- Siger man at de nyeste pensionister med store arbejdsmarkeds/private pensioner skal modregnes i folkepensionen, råber de op om at de selv har sparet det op.

- siger du at efterlønnen helt skal afskaffes, får du fagbevægelsen på nakken, og alle de der har en økonomisk fordel ved efterlønnen.

Men én ting de alle har tilfælles, er at pege fingre af alle andre og særligt de fattigste i DK.

Så er der én ting 80 % af befolkningen har tilfælles, er at fortsætte med at rage til sig af den offentlige velfærd, og uvillige til at afgive en snus, selv.

Se nu på forslaget om at sløjfe en ekstra helligdag. Den eneste gruppe det ikke rammer, er medlemmerne i finansforbundet. De forhandlede jo en ekstra fridag - fredagen efter kristi himmelfartsdag - som de så kan hygge sig med. Og nu ser man at de alle roser den nye overenskomst, der holder lønnen nede, men arbejdstiden er stadig med den ekstra fridag.

Rent faktisk var det mere lønsomt for industrien at man indførte en helligdag for sine medlemmer på denne fredag, da de virksomheder, der stopper produktionen kristi himmelfartsdag, skal bruge enorme summer på at genstarte produktionen for en dag.

Men bottom line er at INGEN vil afgive en mm af "sine erhvervede rettigheder" som man så flot kalder det, på trods af at alt kan ændres hvis det vedtages i folketinget.

Mon ikke grækerne ville have forsvoret at der blev pillet ved deres "velerhvervet rettigheder", havde du spurgt dem for 4 år siden ?

Skal der spares i det offentlige må det nødvendigvis være de største og stærkeste grupper, der holder for. Ikke de svageste grupper.

Men til de store og stærke grupper, er altså både efterlønnere, og pensionister med store pensioner, boligejere og høje indkomstgrupper.

Hvis vi nu indførte en modregning i folkepensionens grundbeløb pga store egne pensioner, og på den konto sparede 10% alene på grundbeløbet var det minimum 6 mia kr. med et pennestrøg. Hvert eneste år fremover, muligvis stigende pga større og større modregninger. Samtidig afskaffer vi den ekstra pensionsskat på pensioner over 358.000 kr, da beløbet skaffes via modregningen i grundbeløbet.

Afskaffede vi efterlønnen helt, og kompenserede ved at fastholde en pensionalder på 65 år for alle, ville vi spare udgiften til efterlønnen, vi ville spare sakttefradraget til bidraget, og vi ville så få en marginal stigning i folkepensionen pga modregningen.
Så ophæver vi fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, og indfaser en tilpasning til ejendommens reelle værdi over 5 år. Det vil stille og roligt bidrage med op til 3 mia kr ekstra årligt, ved fuld indfasning.

Så afskaffer vi den gratis frokostpause for alle de grupper af offentligt ansatte, hvor det ikke lige skaber problemer - eks med omtanke på sundheds og omsorgsområdet - og på den måde skaber vi 1000 ekstra årsværk pr 15.000 ansatte. Det vil i sig selv betyde en besparelse på det offentlige budget svarende til de ekstra årsværk. Alene ved 150.000 offentligt ansatte, der fratages en gratis frokost, skabes ekstra 10.000 årsværk svarende til en besparelse ( ved en gns løn på 300.000 ) på 3 mia kr årligt

Disse forslag - måske lige bortset fra efterlønnen - er forslag man kan indføre uden nogen svigtes, uden servicen nedsættes, uden de fattigste skal betale, og uden at nogen lider nød.

Vi er vel enige i, at de offentligt ansatte ikke lider nød ved at arbejde 30 min ekstra dagligt?

Vi er vel enige i at pensionister med store egne pensioner på 2-300.000 ikke lider nød hvis deres grundbeløb nedsættes med eks. 10-20 % af 68.000 kr ?

Vi er vel enige i at de fleste boligejere - med de hidtidige prisfald - ikke vil mærke en væsentlig stigning i skatten fra år til år ( en værdistigning på 100.000 koster 1000 kr ekstra årligt. langt mindre end de varslede ekstra energiafgifter )

Vi skal ikke glemme at skatten er sat ned for indkomster over 250.000 da mellemskatten blev afskaffet. Loftet for topskat blev sat op, og bundskatten sat ned. At man så straffede de laveste indkomster ved at fastfryse bundfradraget var en fejl, og bør ophæves.

Samtidig kunne man - som skrevet i en anden tråd - ændre reglerne for restskat, der medvirker til at nedsætte borgernes skattegæld til det offentlige. Det vil med garanti bidrage med en kasseforbedring på minimum 10 mia kr.

Som sagt, er det alle forslag ingen vil komme til at lide under. Og de vil bidrage med mange mia i den fælles kasse. Som så kan financiere disse ekstra energiafgifter, nedsætte bundskatten og styrke budgettet væsentligt.

UDEN EN ENESTE LIDER NØD.

dkguy66 skrev:
Så afskaffer vi den gratis frokostpause for alle de grupper af offentligt ansatte, hvor det ikke lige skaber problemer - eks med omtanke på sundheds og omsorgsområdet - og på den måde skaber vi 1000 ekstra årsværk pr 15.000 ansatte. Det vil i sig selv betyde en besparelse på det offentlige budget svarende til de ekstra årsværk. Alene ved 150.000 offentligt ansatte, der fratages en gratis frokost, skabes ekstra 10.000 årsværk svarende til en besparelse ( ved en gns løn på 300.000 ) på 3 mia kr årligt

Det her forslag er sund fornuft og alt andet lige fuldkommen neutralt hele vejen igennem.

1) Den off. ansatte betaler fremover sin frokostpause på 30 minutter selv. Til gengæld er han ikke mere på "vagt" i den halve time, end enhver privat ansat er det i dag.

2) Der skal så ansættes nye medarbejdere til at dække ind i de eksisterende medarbejderes pause

3) Den off. ansatte er nu 30 minutter mere på arbejde per fulde arbejdsdag

4) Hokus Pokus. 2) og 3) går ud imod hinanden. Samtidigt indlægges der en stressforebyggende reel pause midt på dagen.


Der er kun vindere i det her + een myte mindre at snakke om.


/BF

dkguy66 skrev:
Skal der spares i det offentlige må det nødvendigvis være de største og stærkeste grupper, der holder for. Ikke de svageste grupper.

Men til de store og stærke grupper, er altså både efterlønnere, og pensionister med store pensioner, boligejere og høje indkomstgrupper.

Jeg synes, at man skal se pragmatisk på det.

1) Glem alle velerhvervede rettigheder.

2) Find ud af, hvordan fremtidens økonomi ser ud

3) Tilpas udgifterne fuldkommen pragmatisk til indtægterne: Hvis skattelettelse A medfører større økonomisk merværdi for samfundet end B og C, så vælg konsekvent A. Hvis omkostning X medfører større økonomisk merværdi for samfundet end Y og Z, så vælg konsekvent X.

Problemet er jo hverken de fattige eller de rige i Danmark. De findes ikke i større omfang her i landet ift. omverdenen. Problemet er den enorme skjulte og åbne omfordeling imellem borgerne. Det koster enorme åndelige og fysiske kræfter.

/BF

Du harselerer mod:

dkguy66 skrev:
Men bottom line er at INGEN vil afgive en mm af "sine erhvervede rettigheder" som man så flot kalder det, på trods af at alt kan ændres hvis det vedtages i folketinget.

Men er det ikke netop det du selv gør her:

dkguy66 skrev:
Skal der spares i det offentlige må det nødvendigvis være de største og stærkeste grupper, der holder for. Ikke de svageste grupper.

De svageste gruppers nuærende levestandard kan såvel være erhvervede rettigheder.

Storebror

Nu vil jeg så påstå at de svageste grupper, både pga lav indkomst og sygdom, allerede er blevet ramt.

Hvis du ser på seneste skattereform, så fastfrøs man bundfradraget på de nuværende godt 42.000 kr. Dette blev ellers normalt forhøjet med inflationen hvert år. Ca. en 3 %.

Har du en indkomst på 120.000 kr årligt BRUTTO - så udgør en 3% forhøjelse et væsentligt beløb, i forhold til en lønindkomst på eks. 400.000 kr. Indkomsterne over 250.000 blev fritaget for mellemskat på 6%.

Hvis du læser din forskudsopgørelse for 2012, vil du se at man har flyttet 1 skatte-% fra sundhedsbidraget - jeg troede ellers at sundhedsområdet blev dyrere ikke billigere - over på bundskatten. bundskatten beregnes jo uden modregning af de ligningsmæssige fradrag. Så der har man lige - alle - fået en skattestigning.

Folk på overførsel betaler ikke de 8% AMbidrag, men modtager heller ikke beskæftigelsesfradraget, der kompenserer for AM bidraget, med ca 50% op til en indkomst på 350.000 kr.

Der er én ting vi heller ikke skal glemme. Og det er at der er en nedre grænse for hvad man i Danmark nødvendigvis må have til at klare sig.

Som jeg tidligere har nævnt har en veninde på kontanthjælp, - uden børn - brutto 10.300. skat er 2.400 = 7.900 netto. Hun betaler ca 1000 kr pr mdr i faste udgifter til el vand og varme, og 200 kr til licens. rest 6.700 kr pr mdr, til husleje - boligstøtte på 812 kr, og til mad og tøj samt div.

Jeg er virkelig ikke misundelig på hende. Er du ???

Et sted man kunne spare mange penge i det offentlige var at barbere "chef" laget voldsomt ned og bringe lønniveauet, særligt for dem med høj ancinnitet, ned på et passende niveau.

Jeg synes at det er bemærkelsesværdigt at man ansætter AC'ere (akademikkere) i administrative stillinger, hvilket i sig selv er fint og ofte nødvendigt, men så fastholder et voldsomt ledelses-overhead. Jeg spørger bare: Man ansætter "Signe" i et ministerie, som har en kandidatgrad i økonomi, men Signe, som har den højeste uddannelse dette land tilbyder (fraregnet forskere), har åbenbart behov for at have 4-6 ledelseslag, og ingen af dem har en bedre uddannelse, mellem hende og topchefen, ministeren. Ellers kan hun ikke få sit regnskab til at stemme - åbenbart.
Og hver af disse "chefer" får en meget fin løn (fra knap en mil og op). Det er efter min bedste vurdering et meget stort overhead, særligt når man tager i betragtning at vi taler om en AC'er som burde kunne løse sine opgaver selvstændigt.

Når "Signe" er helt frisk og nyuddannet, får hun det jeg ville kalde for en noget middelmådig løn. Men meget hurtigt (ca 5 år) stiger Signe til et lønniveau, der er meget konkurrencedygtigt med privatansatte og bedre end mange andre slags akademikkere, f.eks. civil-ingeniører ansat i industrien. Muligvis får Signe nogenlunde det samme i gennemsnit som privatansatte DJØF'ere, men her taler vi om grupper der altid har været meget højt betalte (finanssektor, jurister m.m).
Når Signe arbejder sig videre i sin karriere (men udviser aldrig særligt initiativ, og følger blot "the flow", ender hun måske efter en 10-15 år som økonomi-fuldmægtig med en gage på knap 50k om måneden. Det synes jeg er en meget flot løn, arbejdspres; sværhedsgrad; mængden af personer der også kunne udføre hendes arbejde; samt aldrig at have udvist særligt initiativ, taget i betragtning.

Der ud over må man også spørge sig selv, hvordan det kan være at man stort set har behov får samme antal dyre hænder på trods af massive investeringer i process understøttende IT? og at der skal en dyb krise til før man overhovedet begynder at overveje at reducere medarbejder stablen oppe på chefgangen? (og det er jo sjovt nok aldrig, aldrig chefer der bliver smidt ud)

Jomsviking

Du har helt ret. Og det cirkus er helt det samme i kommuner og regioner. Hvis man bare ser få stillingsopslag for administrative jobs, uanset næsten hvilket område i en kommune det handler om, er kravet / forventningen at man har en akademisk uddannelse.

Men når flere og flere får en akademisk uddannelse, så må udbuddet jo overstige efterspørgslen, og dermed nedsætte lønpresset.

Og det er jo præcis den udvikling vi er på vej imod. At man snart kan fodre svin med akademikere, men man skal lede længe efter en håndværker. Og det bør jo afspejles i lønniveauet. Så mon ikke vi snart ser at mange akademikere skal aflønnes med en sekretær løn ?