Ageing Societies and the Looming Pension Crisis

OECD - Ageing Societies and the Looming Pension Crisis

Ja, for nogle år siden kom jeg på BD med den lidt friske kommentar, at den bedste pensionsopsparing ville være at få nogle børn: klik. Jeg forstår stadig ikke hvad der er fejlen ved dette synspunkt, måske bortset fra at produktionen efterhånden er maksimeret, og at der således ikke er flere muligheder for at hente noget. Udfordringen kommer til at blive, at beholde produktionen på det maksimerede niveau, og så få fordelt goderne.

For at genkalde en af kommentarene fra BD, så løste pensionsopsparingerne i sin tid problemet med de fattige pensionister. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet kan bruges til noget i fremtidens samfund, for med en støt stigende andel af pensionister i forhold til arbejdende befolkning, så kommer pensionisterne atter til at være fattige.

peter777 skrev:OECD - Ageing Societies and the Looming Pension Crisis

Ja, for nogle år siden kom jeg på BD med den lidt friske kommentar, at den bedste pensionsopsparing ville være at få nogle børn: klik. Jeg forstår stadig ikke hvad der er fejlen ved dette synspunkt, måske bortset fra at produktionen efterhånden er maksimeret, og at der således ikke er flere muligheder for at hente noget. Udfordringen kommer til at blive, at beholde produktionen på det maksimerede niveau, og så få fordelt goderne.

For at genkalde en af kommentarene fra BD, så løste pensionsopsparingerne i sin tid problemet med de fattige pensionister. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet kan bruges til noget i fremtidens samfund, for med en støt stigende andel af pensionister i forhold til arbejdende befolkning, så kommer pensionisterne atter til at være fattige.

Nu er der det ved det at pensionister forbruger så lidt. Problemet er den manglende balance i formuerne mellem den yngre og den ældre generation.

Hvis pensionisternes formue kan gå ud mod de yngres gæld - så er vi tilbage til at en mindre formue kan give nok til at betale for billigere ydelser fra den yngre generation.

Sagen er rent faktisk at ethvert nyfødt barn er en dårlig ide, når man må konstatere, at man gennem livet producerer mindre end man forbruger.

Thomas skrev:Sagen er rent faktisk at ethvert nyfødt barn er en dårlig ide, når man må konstatere, at man gennem livet producerer mindre end man forbruger.

Jeg har hørt dette sagt mange gange før, men er det dybest set ikke bare en dårlig vittighed i forhold til de som skal føde børnene. I virkeligheden handler det jo om, at de ældre generationer er relativt alt for dyre, når der ikke er et ordentligt grundlag af voksende befolkning og tilsvarende stigende produktion til at forsørge dem? Jeg mener, en navnkundig boligdebattør med en meget lang tråd har jo også været fremme med denne kommentar.

Mjaa, nu er der jo som sådan ikke noget problem. Problemet ligger jo i vores oldtidslevn af et financielt system.

Der er jo ikke nogen naturlov der diktere at vi absolut skal have fremskrivninger i af vores økonomiske værdier. Hvilket jo også viser sig i de nærmest uløselige katastrofesituationer når det går en smule baglæns.

Hvis man gør op med den holding har man reelt også løst det problem. Hvis en bolig til 2mio i dag også er 2mio værd om 50år. Så ser verden jo pludselig meget lysere ud.

peter777 skrev:

Thomas skrev:Sagen er rent faktisk at ethvert nyfødt barn er en dårlig ide, når man må konstatere, at man gennem livet producerer mindre end man forbruger.

Jeg har hørt dette sagt mange gange før, men er det dybest set ikke bare en dårlig vittighed i forhold til de som skal føde børnene. I virkeligheden handler det jo om, at de ældre generationer er relativt alt for dyre, når der ikke er et ordentligt grundlag af voksende befolkning og tilsvarende stigende produktion til at forsørge dem? Jeg mener, en navnkundig boligdebattør med en meget lang tråd har jo også været fremme med denne kommentar.

Nu er der flere forudsætninger, der ændrer samtidig - og gensidigt påvirkende!
Det er en moralsk vurdering, der anlægges.

Problemet er om den er holdbar. Det hele kommer tilbage til bytteforholdet mellem ydelserne til de ældre og præstationerne fra de yngre.
Som det ser ud i dag så bygger hele modellen på samfundsforholdene i 1933 og Kanslergadeforliget.

I forhold til den gang:
1. Forældrenes forsørgerbyrde dengang holdt op ved konfirmationen (i princippet) mod i dag ved uddannelsens afslutning - til var der - som følge af større dødelighed i barndommen et større antal.
2. Forsørgerbyrden overfor de ældre var mindre - alene af den årsag, at så få i 1933 opnåede en alder på 67 år (derfor var det dengang rimelig gratis at indføre folkepensionen). Til gengæld for en længere levetid, så er omfanget af den forsørgelse relativt aftaget (hovedparten af udgifterne til f.eks. sundhedsvæsen er de sidste 3 måneder af livet).

Det er nok lidt meget forlangt, at tro at en 80 år gammel konstruktion fortsat er optimal under helt ændrede forudsætninger. Vi ser det tilsvarende på socialområdet, hvor Cecik og Olsen (hverken den ene eller den anden side) kunne få deres forestillingsverden bragt i overensstemmelse med den virkelighed man rent faktisk kan konstatere.

Men ingen tvivl om, at man vil forsøge at fortsætte af lappeløsningernes vej - om ikke andet fordi man har opbygget et administrativt apparat til denne regulering - og administrationen har altid ret - det skal den nok sørge for.

Alene den omstændighed at produktiviteten er steget gør, at der skal produceres mindre for samme standard. Så kommer vi tilbage til det egentlige: Deflation.

En anden ting er at de normer og standarder til vurdering af behov er i skoven. De kriterier for behov som foreligger for ydelser rammer jo helt forbi: F.eks. er det et udbredt ønske at give tilskud til fertilitetsbehandling; men ikke til tandlæge.

Føde flere børn? Hvorfor det - der er jo masser af ganske udmærkede eksemplarer som dør p.gr.a. manglende basale fornødenheder.

Det var et gennemgående tema i kejsertiden i Rom, at adelen fik for få børn. Det blev løst ved bl.a. adoption. Der var så den dynamik, at efterhånden som toppen visnede var der nogen til at tage over.