Storlandbrug skylder 308 mio. i ejendomme

http://epn.dk/landbrug/article2644381.ece

Otte ejendomme har ingen værdi efter stort landbrugskrak. Forgældt til sidste halmstrå.

Sjovt nok nævnes Jydske igen. Men ellers er det jo en del af de ventede 10% krak i landbruget.

Har hørt fra pålidelig kilde, at administrationsbidraget ved Nordea Kredit vil stige betragteligt i starten af det nye år på landbrug. Må håbe, at Agrocura ikke får ret i deres forudsigelser om faldende afregningspriser (hvilket de sikkert gør). Presset fra både omkostnings- og afsætningssiden stiger kombineret med kraftigt faldende sikkerheder i jord og meget svære finansieringsmuligheder.
God cocktail

Glemte generel nedsættelse af belåningsgraden fra 70 til 60% på landbrug

hobbylandmanden skrev:Glemte generel nedsættelse af belåningsgraden fra 70 til 60% på landbrug

Ja, det er en af de ting, der gør, at jeg tror landbruget er rykket frem på dagsordenen.
En anden sag er at Midtjysk Bank ikke er endt i Finansiel Stabiltet endnu - Fjordbank Mors volder åbenbart Finansiel Stabilitet problemer.
En ting er platugler i ejendomsbranchen - en ganske anden sag er forgældede landmænd.

hobbylandmanden skrev:Har hørt fra pålidelig kilde, at administrationsbidraget ved Nordea Kredit vil stige betragteligt i starten af det nye år på landbrug. Må håbe, at Agrocura ikke får ret i deres forudsigelser om faldende afregningspriser (hvilket de sikkert gør). Presset fra både omkostnings- og afsætningssiden stiger kombineret med kraftigt faldende sikkerheder i jord og meget svære finansieringsmuligheder.
God cocktail

Man betaler vidst efterhånden 2% i adm bidrag rundt omkring på landbrugslån.

Jeg tror der er en relativ stor spredning. Vil ikke undre mig, hvis der er nogle der betaler 2%, men ved også, at der er nogle, som er velkapitaliserede, som kun betaler 0,5% (tidligere 0,3%).
Men som jeg hører det, så begynder bankerne at skrue på alle udlån til landbruget og det er nok de færreste som i øjeblikket kan gå andre steder hen, da landbrug generelt er person non grata i bankerne.
Men selv "små" bidragsforhøjelser kan have store konsekvenser for mange landmænd, da de i store træk alle har høj gæld og lav indtjening.

Demetra

Finanshuset Demetra er et andet velanset rådgivningsfirma inden for landbruget, som har haft en god evne til at forudsige hidtil. Bygger som Agrocura på business cycle teorien.

Som han siger, så er landbruget i den situation, at der ikke er plads til at begå fejltagelser.

Der er ingen sikkerhedsnet (bank) under de enkelte landbrug. Bankerne har opdaget, at de i deres udlånsiver er gået alt for langt og derfor er de nu gået i "den anden grøft".
Så krisen bliver kun værre i 2012, også i landbruget.

Tror I også det får indflydelse på de små nedlagte landbrug i 2012, eller er de i andet segment?

NewMay skrev:Tror I også det får indflydelse på de små nedlagte landbrug i 2012, eller er de i andet segment?

Jeg tvivler på at "hobbylandbrug" bliver berørt. De gårde, der har solgt jord fra er allerede rationaliseret - og det er netop det frasalg, der giver de store brug deres problemer.

hobbylandmanden skrev:Jeg tror der er en relativ stor spredning. Vil ikke undre mig, hvis der er nogle der betaler 2%, men ved også, at der er nogle, som er velkapitaliserede, som kun betaler 0,5% (tidligere 0,3%).
Men som jeg hører det, så begynder bankerne at skrue på alle udlån til landbruget og det er nok de færreste som i øjeblikket kan gå andre steder hen, da landbrug generelt er person non grata i bankerne.
Men selv "små" bidragsforhøjelser kan have store konsekvenser for mange landmænd, da de i store træk alle har høj gæld og lav indtjening.

Demetra

Finanshuset Demetra er et andet velanset rådgivningsfirma inden for landbruget, som har haft en god evne til at forudsige hidtil. Bygger som Agrocura på business cycle teorien.

Som han siger, så er landbruget i den situation, at der ikke er plads til at begå fejltagelser.

Der er ingen sikkerhedsnet (bank) under de enkelte landbrug. Bankerne har opdaget, at de i deres udlånsiver er gået alt for langt og derfor er de nu gået i "den anden grøft".
Så krisen bliver kun værre i 2012, også i landbruget.

Svend Jørgen Jensen = 47

Og ja, han og rødekro, har haft mere ret end de fleste (men derfor synes jeg stadig en del af deres modeller minder om the blade)

Mvh
Cirb

hobbylandmanden skrev:Jeg tror der er en relativ stor spredning. Vil ikke undre mig, hvis der er nogle der betaler 2%, men ved også, at der er nogle, som er velkapitaliserede, som kun betaler 0,5% (tidligere 0,3%).
Men som jeg hører det, så begynder bankerne at skrue på alle udlån til landbruget og det er nok de færreste som i øjeblikket kan gå andre steder hen, da landbrug generelt er person non grata i bankerne.
Men selv "små" bidragsforhøjelser kan have store konsekvenser for mange landmænd, da de i store træk alle har høj gæld og lav indtjening.

Demetra

Finanshuset Demetra er et andet velanset rådgivningsfirma inden for landbruget, som har haft en god evne til at forudsige hidtil. Bygger som Agrocura på business cycle teorien.

Som han siger, så er landbruget i den situation, at der ikke er plads til at begå fejltagelser.

Der er ingen sikkerhedsnet (bank) under de enkelte landbrug. Bankerne har opdaget, at de i deres udlånsiver er gået alt for langt og derfor er de nu gået i "den anden grøft".
Så krisen bliver kun værre i 2012, også i landbruget.

Ja, det er ved at være på høje tid, at der bliver skredet ind og man får reddet de rationelle brug.
Problemet er bare, at man er i den situation, at de banker, der ikke er specielt landbrugseksponerede er i endnu større vanskeligheder.

havde lige besøg af min "nabo", som er kunde i RD og han har en belåningsgrad under 50%. Han er også "hobbylandmand", dvs. at der er relativ lave jordværdier og tilsvarende høje bygningsværdier. RD har varslet forhøjelse af administrationsbidraget på 0,5% fra det nye år, så til New May:
JA, jeg tror absolut også at det får betydning for det segment, som Nykredit betegner som deltidslandbrug op til 50 hektar. Det er ved den gruppe, at der kan hentes ekstra kapital, da mange store driftsmæssige landbrug i mange tilfælde ikke kan betale yderligere uden at gå på røven.

Cirb: Forstår ikke helt din kommentar: (men derfor synes jeg stadig en del af deres modeller minder om the blade)?. Men jeg er også selv lidt lunken ved at stole blindt på deres forudsigelser. Generelt rådes landmændene til at lægge alt i flexlån pt. Argumentet er, at renterne vil være lave lang tid fremover og logikken er, at priserne på afsætningen svinger i takt med renteniveauet.
Har dog altid haft lidt forbehold over for folk som forudsiger renteniveauet. Konsekvensen i min optik er, at hvis der kommer et eksternt rentestød, så vil mere eller mindre alle landmænd have begået en af de fejltagelser, som Svend Jørgen Jensen siger, at der ikke er plads til.

Thomas: Ja, men jeg tror at man skal lade markedet løse det i dette tilfælde. Der er ingen tvivl om, at landbruget i dag er underkapitaliseret, men den nye landbrugslov åbner for eksterne investorer (pensionsfonde o.lign). Skulle man ikke lade disse komme til? Jeg ved godt, at man derved måske forlader andelstankegangen, men landbrug kommer nok til i endnu højere grad at være en industri (samlet på færre hænder) og så alle "hobbylandmændene".
Men hvis man ser på den øjeblikkelige situation, så strammes skruen omkostningsmæssigt (højere gældsomkostninger) for hele landbrugssektoren. Hvis man overordnet siger 273 mia i gæld for hele erhvervet og en forhøjelse gennemsnitligt på 0,5% i adm.bidrag, så er det vel i runde tal 1,5 mia, som bundlinien forringes med bare qua dette. Mener pr. hukommelse, at det samlede overskud i landbruget sidste år lå i 7-8 mia. Så spørgsmålet er, om den positive udvikling der har været på afregningspriserne fortsætter. Må nærmest være en forudsætning, hvis der ud over forrentning af gælden også skal betales afdrag.
Og så er vi tilbage ved bankerne/kridterne. Kan de "undsætte" landbruget? Næppe. Ikke de nuværende (Nykredit, DLR, Nordea, RD). De har mere end travlt med at trække tæppet yderligere væk under erhvervet.
Et alternativ til at lade markedet regulere de fremtidige jordpriser og tage tabet nu er så, at staten går ind og laver en støtteordning.
Lån direkte i NB på samme betingelser som bankerne (0,7% i rente) med jord som sikkerhedsgrundlag (60% af 120.000 kr/hektar max)
Men er sikker på, at dem som endnu ikke har belånt ejendommen vil finde dette tilbud så godt, at man vil belåne den sidste del af ejendommen og bruge pengene til andre investeringer.
Sagt med andre ord: Hvordan finder man en model, som ikke bare er en lappeløsning?
Landbruget ligger som de har redt. Jeg tror absolut på, at erhvervet har en fremtid, men der skal ryddes op inden man kan komme fremad, så lad bankerne tage tabet og lad nye investorer eller eksisterende landmænd købe op til rimelige priser. Den vej rundt vil krisen være en katalysator for fremadrettet vækst i erhvervet.

Farvel til selvejet kunne jo være en vej ud af klemmen for landbruget. I den forbindelse kunne andelsselskaber godt bruges i nogle tilfælde, og i andre A/S.

Men under alle omstændigheder, så tror jeg, at der i 2012 eller 2013 kommer en eller anden form for hjælpepakke til landbruget fra regeringen.

Landbruget generelt har lånt sig selv til randen af konkurs, og der er i den grad brug for både en restrukturering og en rekapitalisering.

Rådgiverne får nogle hårde år, med mange fyresedler, og med rette, for de har en stor del af skylden, idet de også (grundet deres økonomisk uddannelse) har troet på at teorien om differensomkosninger og stordift er det eneste saliggørende - de viser erfaringen så, at det er det IKKE.
Særligt ikke når udvidelserne sker på priser i produktionsmidler til 2 - 3x hvad produktionen kan forrente.

Hele rådgiversektoren trænger til en tur på Niels Brock, så de kan lære lidt om alm handelsøkonomi. (Køb billigere end du sælger).

Der vil komme nogle lange og lavt forrentede lån knyttet til ejendommen. Så kan prisstigninger på jord senere hen inddrages ganske enkelt, så der ikke bliver tale om spekulationsgevinster.
Sidste gang det gik galt var netop afbetalt, da det gik galt igen - sådan er landbrug!

Resultatet er bare en rationalisering - og dermed billigere fødevarer. Så må man leve med panikken hvert 20-40 år.

hobbylandmanden skrev:

Cirb: Forstår ikke helt din kommentar: (men derfor synes jeg stadig en del af deres modeller minder om the blade)?. Men jeg er også selv lidt lunken ved at stole blindt på deres forudsigelser. Generelt rådes landmændene til at lægge alt i flexlån pt. Argumentet er, at renterne vil være lave lang tid fremover og logikken er, at priserne på afsætningen svinger i takt med renteniveauet.
Har dog altid haft lidt forbehold over for folk som forudsiger renteniveauet. Konsekvensen i min optik er, at hvis der kommer et eksternt rentestød, så vil mere eller mindre alle landmænd have begået en af de fejltagelser, som Svend Jørgen Jensen siger, at der ikke er plads til.

47 og rødekro bygger for det første meget på teknisk analyse, som jeg langt hen af vejen ikke forstår, der IMHO har en del tilfældets med at prøve at forudsige fremtiden ud fra the blade, og særskilt hos 47 har kondratiev bølger (der IMHO er 100 % the blade) en stor rolle. Men derudover har de mange rigtige og valide pointer, og deres track record kan ingen tage fra dem.

Med hensyn til F1 anbefalingen, må man jo sige at de har haft 95 % ret de sidste år - og virksomheder med et løbende kredit behov (som feks landmænd) og store værdier bundet i jord og bygninger (som feks landmænd) er en af de få grupper for hvem F1 afdragsfrit giver mening. At landmændene så har benyttet lånene til at købe mere jord alt for dyrt på toppen, er hverken 47 eller Rødekros fejl men tværtimod noget de kraftigt har frarådet siden (såvidt jeg husker) 2005.
Jeg har dog altid manglet at se 47/rødekro forholde sig til (jeg kan have misset det - har ikke fulgt dem de sidste år) refinansierings risikoen ved flexlån og risikoen for stigende administrationsbidrag.

Mvh
Cirb

Hvorfor kan jeg ikke poste indlæg til en debat, når der er nogle som kommer "imellem" med et indlæg?

Cirb: "Jeg har dog altid manglet at se 47/rødekro forholde sig til (jeg kan have misset det - har ikke fulgt dem de sidste år) refinansierings risikoen ved flexlån og risikoen for stigende administrationsbidrag.

Var til et foredrag for et par måneder siden ved 47 og der berørte han ikke emnet omkring refinansieringsrisikoen. Men der var en "advarsel" om, at man skulle holde sig klar til hurtigt at sikre sig mod stigende renter. Men ikke som sådan noget tema, så tror ikke at mange bed mærke i det.

Kan du også? Skulle gerne være en "udfør" alligevel

I øvrigt at holde sig klar til at skifte ved stigene renter er selvmodsigende. Det er allerede for sent der. Så det tyder på han ikke selv er klar over hvordan tingene fungere. Som om han tror man frit kan få det bedste fra 2 verdener.

vil være lidt mere omhyggelig.

Business-cycle folkene mener, at de kan nå at forudsige stigende renteniveauer ved hjælp af deres modeller (leading indicators), men jeg også min tvivl om folk når at lave skiftet fra flex til fast i så tilfælde.

Men som Cirb skriver, så har de indtil videre haft en rigtig god track-record. Problemet har bare været, at mange alligevel ikke lyttede: Swap-kontrakter, schweitzer-franc, jordpriser etc.

Shintai skrev:Kan du også? Skulle gerne være en "udfør" alligevel

I øvrigt at holde sig klar til at skifte ved stigene renter er selvmodsigende. Det er allerede for sent der. Så det tyder på han ikke selv er klar over hvordan tingene fungere. Som om han tror man frit kan få det bedste fra 2 verdener.

47 mener, han kan forudsige renterne. Det er 95 % af hvad hans analyser drejer sig om, og hele pointen med hans guru-status i landbruget (og på obligationsdebatten). Indtil nu har han en helt hæderlig track-record inden for feltet.

Mvh
Cirb

PS. Nå kan se at hobbylandmanden nåede at svare først, men fik da glæde af modify

hobbylandmanden skrev:vil være lidt mere omhyggelig.

Business-cycle folkene mener, at de kan nå at forudsige stigende renteniveauer ved hjælp af deres modeller (leading indicators), men jeg også min tvivl om folk når at lave skiftet fra flex til fast i så tilfælde.

Men som Cirb skriver, så har de indtil videre haft en rigtig god track-record. Problemet har bare været, at mange alligevel ikke lyttede: Swap-kontrakter, schweitzer-franc, jordpriser etc.

Fint nok; men jeg er bare ikke sikker på, at de modeller virker under en længerevarende kreditklemme.

Fint nok; men jeg er bare ikke sikker på, at de modeller virker under en længerevarende kreditklemme.

Det tror jeg trygt at man kan regne med at de statistisk set ikke gør .

Økonomisk modellering/simulering bygger på matematik som er udviklet til fysisk modellering/simulering.
Der er bare det problem at fysikkens modeller bygger på en forståelse af deterministiske systemer. Det samme kan man vist ikke sige gør sig gældende for de (realistiske) økonomiske modeller.

Jeg læste en interessant artikel for en del år siden. Der var en historisk analyse af førende amerikanske 1 års-arbejdsløshedsforudsigelser for de sidste mange år. Konklusionen var at forudsigelserne statistisk set ikke var bedre mht. præcision end 0'te-ordens forudsigelsen (eksempelvis vejret i morgen, er vejret i dag - og så har man jo ikke rigtig tilføjet noget som et barn ikke også kunne). Tilgengæld var modellerne ganske præcise i deres forudsigelse af "retningen" - altså om arbejdsløsheden var stigende eller faldende.

Lad det være en diskussion, men det falder godt i tråd med min personlige holdning at mht. modellering og simulering har økonomisk teori været forholdsvis god til kvalitativt at beskrive hvad, specielt, der har sket og til en vis grænse også haft begrænset(se note) succes i hvad der vil ske. Kvantitativt er simuleringerne (forudsigelserne) i hegnet.

I virkeligheden behøver man ikke at tænke så meget over det; Når man taler kvalitativt, går det vel an med de nærmest epidemiske symptomer på alvorlige mentale forstyrrelser, så som "usynlige hænder", "markedsfejl" (dvs. virkelighedsfejl) m.m.

Note: Der går indtil at der sker noget alvorligt, ved større udsving vokser fejlen som regel, som det vel også skal. Se f.eks. remainder theoremet for taylorrækker hvor remainderen netop afhænger af den n+1'te afledte.
Jeg skal indrømme at dette ikke er et argument, blot en perfid insinuering af at disse modeller har mere tilfælles med ekstrapolation end simulering baseret på en mere eller mindre korrekt model.

Jomsviking skrev:
Note: Det går indtil at der sker noget alvorligt, ved større udsving vokser fejlen som regel, som det vel også skal. Se f.eks. remainder theoremet for taylorrækker hvor remainderen netop afhænger af den n+1'te afledte.
Jeg skal indrømme at dette ikke er et argument, blot en perfid insinuering af at disse modeller har mere tilfælles med ekstrapolation end simulering baseret på en mere eller mindre korrekt model.

Eller som jeg siger: Læsning i teblade i en kaffeklub. De frankerer sgu tebrevet!