Pengepolitik ultimo oktober 2021

Lad være med at hæfte Jer for meget ved dagens auktion af de godt 3 mia. i skatkammerbeviser til under -0,6% i afkast.

Der er i "tapsalg" solgt 1 1/3 milliard i 1/4% 2052 til kurs 95½, hvilket giver en effektiv rente på ½% (hastigt overslag - fra min side.
Om der kommer inflation?

Hmmm.....

Ved at bruge mit nærmest gættede tal og seneste afkast på 0% 2024 = -½%, så får vi en årlig produktivitetsforbedring på (½%-(-½%))/4 (2024 regnes som en 4 årig statsobligation), hvilket er 1/4%. Eller en årlig inflation på 1/4%. Enten det ene eller det andet. Man skal heller ikke se bort fra, at pensionskasserne har tjent helt pænt på, at banksvinene har skullet stille sikkerhed for deres valutalån - og det har ikke været billigt for bankerne: Nemlig at købe 2052 og sælge dem tilbage på termin.

Der har så også været et fald i USD/DKK kursen. Men det er et af de små stød livet giver - banksvin.

Tja... det bedste gæt er: Endnu en rentesænkning - og med lidt held: Afgiftsnedsættelser på energi.

Vi får se?

1,32 mia, (nominelt) 1/4% 2052 blevet ombyttet lige over med 1,505 mia. 4½% 2039 - eller til relativ kurs, der stort set kun modsvarer 2039's højere kupon.

Der er det problem ved ombytningsoperationer, at både det papir Nationalbanken køber og det man sælger kan være tåbeligt prissat. Om man så bliver enig om det ene eller det andet - svært at vide. Men 2039 er formentlig blevet illikvid p.gr.a. den alt for høje kupon.

Mere væsentligt er nok, at der som følge af rentesænkningen er skeT: Ingenting.
Derfor er det min mistanke, at Rohde vil gentage kunststykket.

Fidusen med rentekurven (og nulkupon obligationer) er, at kursen på de papirer med længere løbetid bestemmes således, at papirets omsættelighed bevares. De korte statsobligationer kan reguleres med indskudsrenten; men efter 4-5 år går den mulighed fløjten. Der er simpelt hen for stort et spillerum - for meget kan ske. Der skal simpelt hen en strafrente på de korte indskud til før de lange obligationer bliver interessante.
Det betyder også, at kupon på lange obligationer vinder i betydning - ganske enkelt fordi der er flere rentebetalinger. En lang obligation skal have en større rente - og dermed en større kupon - umiddelbart betragtet.
Udbetalingen af renten gør, at kursen på obligationen svinger - ganske enkelt fordi der rent faktisk er blevet indløst et afdrag.

Vi er nu i den situation, at der ikke er nogen fidus ved at have en kupon på obligationen.

Ombytningsoperationerne har den betydning, at man kan tilpasse sin portefølje som investor.

Fidusen er, at Nationalbanken altid vil være køber af en statsobligation til rimelig pari - det betyder, at hele statsgældsporteføljen er reelt lige så gode som kontanter: Hvis man kan sælge - på anfordring - sin statsobligation, og provenu tilgår bare ens bankkonto til udbetaling af forpligtigelserne.

En pensionskasse regner "normalt" ikke formuen for noget særligt, fordi de løbende indbetalinger er nær på at være lige så store som udbetalingerne. Den gælder imidlertid ikke helt mere. Det er rigtigt, at opsparingen stiger, når man har en målrettet opsparing - dvs. man skal have sparet op til sine gamle dage. Problemet er, at pensionskasserne ikke kan finde anbringelse af midlerne i formuen.
Vejen ud er naturligvis, at uanset hvor lang løbetiden er, så er formuen likvid!

Problemet er med flextumperne, der i deres hovne selvovervurdering forsøger at spare op i en fast ejendom. Låner pengene til 0% i rente og sparer op ved at anbringe de lånte penge i de obligationer, som de hverken har tænkt sig at betale tilbage og de har heller ikke evnen. Jo mere de "sparer op", jo dybere gældsætter de sig. Der er ikke nogen nævneværdig inflation (og kommer det næppe heller), som kan klare renter og afdrag for dem. Det er den forudsætning, som banksvinene har ydet lånene på. Det vil rive både flextumper og deres banker med sig i faldet. Administrationsomkostningerne kan ikke blive ved med at finansiere den manglende rente.

Det er på den baggrund man skal se Nationalbankens villighed til at opkøbe obligationer i alment nyttigt boligbyggeri - hvis der er en kommunal garanti. De lån kan ikke have administrationsomkostninger, fordi der ikke er tab på dem. Det efterlader kreditforeningerne med en reel udlånsportefølge af flextumper - nærmest totale idioter, der hverken kan eller vil betale - noget som helst og "værdien" af deres ejendomme forsvinder, fordi de ikke har råd til at vedligeholde dem.

Det betyder blandt andet, at man som kunde kan kurssikre ved at købe danske statsobligationer. Det vil betyde en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer - hvis man er nervøs for at ens valuta er på vej i endnu et grimt hul.

Jeg formoder f.eks. at Nationalbanken har afdækket indkøbene hos MOWAG med at købe schweiziske statsobligationer, da de var billige - målt i kroner. Et udmærket middel til at trykke kursen på DKK, når det nu IGEN er nødvendigt. Alene spekulationen ved at købe ind til kurs 6,23 til en valuta, der nu står i 7 - på så kort et tidsspan som 4 år giver et årligt afkast på 3%, så skide være med at de har en rente på -3/4%. Jeg formoder også at Spike missilerne er afdækket i juni 21 da ILS pludselig sprang fra 1,9 til 2,06 til nu. Et helt pænt afkast på 2½% på et halvt år - det oveni et afkast på 1% i rente?
Sådan sætter man sig i respekt hos jøder! Geschæft er Geschæft! Og så gider man ikke lave fnidder om den sidste 5 øre på stykprisen.
Israel har jo afprøvet missilerne på kampvogne - venligst stillet til rådighed af bla. Syrien - jooo.... de virker ganske udmærket!

Det er så ærgerligt, at høre på Stoltenberg og Biden, der presser os for at bruge flere penge på forsvaret: Vi har så svært ved at få udgifterne til at slå til.

Nu har jeg taget krigsmateriel, fordi det er stat-til-stat handler i princippet. Her har man fra Nationalbanken og Regeringen fuld kontrol over transaktionen. Så de løse 100-200 mio. kr. er ikke noget problem.

De fleste idioter glemmer, hvem Lars Rohde er! Da han var direktør for ATP i 2008, så lå ATP med nogle tyske statsobligationer, som man da gerne ville sælge til nationalbanken - mod en fornuftig pris. ATP's regnskab så afgjort smukt ud det år.