Det er ikke pengene!
Side 1 af 1
Det er ikke pengene!
Tallet bliver en stk. pris på 220 mio. USD/stk eller 6½*220 mio. kr./stk = 1½ mia. kr./stk.
Så vidt, jeg har været i stand til at følge med i prisudviklingen, så lader det til, at prisen på 27 fly endte på 16 (skal vi sige 17 mia. kr. - der løber altid noget ekstra på) mia. vi ser ud til at blive 2/3 mia. kr./stk.
Til begrundelse for en lavere pris til Danmark taler:
Konklusionen er, at vi får vore fly til halv pris sammenlignet med Japan.
Det væsentlige er imidlertid, at den slags anskaffelser ALTID ER POLITISKE STUDEHANDLER. Det kan man så have sine "holdninger" til; men de er temmelig ligegyldige og uden forbindelse med noget, der med tilnærmelse kan kaldes virkeligheden.
Sagt på en anden måde: Man skal ikke være smålig, når man bruger penge på noget, der på sigt er en besparelse og indtægt.
Det kan - som regel - betale sig at bevare overblikket.
Det betyder også, at vi skal ikke se på småpengene i militære anskaffelser eller gå efter de absolut laveste lønninger - det kan ikke svare sig i længden. Det betyder så heller ikke, at enhver platugles vrangforestilling om, hvad hans pløjemark er værd skal tages for pålydende.
Så vidt, jeg har været i stand til at følge med i prisudviklingen, så lader det til, at prisen på 27 fly endte på 16 (skal vi sige 17 mia. kr. - der løber altid noget ekstra på) mia. vi ser ud til at blive 2/3 mia. kr./stk.
Til begrundelse for en lavere pris til Danmark taler:
- Danmark har siden 2002 været en af de oprindelige partner nationer (Australia, Canada, Denmark, Italy, the Netherlands, Norway, the United Kingdom and the United States) og har på forskellige tidspunkter også smidt noget til med testpilot o.lign.
Men alt i alt er det småpenge. - Man kan også argumentere for, at vi skal lægge 2 mia. kr. til renovering af Sdr. Strømfjord oveni.
Det bliver så 19/27 mia.kr./stk = 0,7 mia. kr./stk. - Vi kan også se den besparelse vi giver USA ved at de indsparer et hangarskib, som vel i drift koster noget, der minder om 10 mia. kr. om året.
Det er en hjælp, der virkelig klodser noget i den situation USA (og Australien) står i med Kina. Kineserne kan - ret beset - råbe og skrige som de vil (og det gør de så). Det ændrer imidlertid ikke ved den kendsgerning, at Kina bliver nødt til at bøje sig. Kinesernes trusler er tomme. Kineserne kan sænke de to hangarskibe - og det bliver heller ikke gratis - og rent militært vil det ikke afficere USA. Tværtimod: USA kan fortsætte med oprustningen - som egentlig langt hen ad vejen er opdateringer og rationaliseringer. En Ford-klasse har - som det ser ud nu - 2/3 af den besætning, som en Nimitz-klasse har.
Det gør det kinesiske skrigeri lettere ynkeligt, fordi de regner med 5000 mand på et hangarskib og afslører dermed, at deres høkerregning lader en del tilbage at ønske. Det har så også moret mig, at det hangarskib man har sendt til forstærkning af Reagan er Nimitz, som efter planen alligevel er den første, der står overfor skrotning p.gr.a. alder. Det er lidt efter recepten: Hvis vi skal tabe noget, så lad det - for Guds skyld - være noget vi alligevel skulle have hugget op.
Konklusionen er, at vi får vore fly til halv pris sammenlignet med Japan.
Det væsentlige er imidlertid, at den slags anskaffelser ALTID ER POLITISKE STUDEHANDLER. Det kan man så have sine "holdninger" til; men de er temmelig ligegyldige og uden forbindelse med noget, der med tilnærmelse kan kaldes virkeligheden.
Sagt på en anden måde: Man skal ikke være smålig, når man bruger penge på noget, der på sigt er en besparelse og indtægt.
Det kan - som regel - betale sig at bevare overblikket.
Det betyder også, at vi skal ikke se på småpengene i militære anskaffelser eller gå efter de absolut laveste lønninger - det kan ikke svare sig i længden. Det betyder så heller ikke, at enhver platugles vrangforestilling om, hvad hans pløjemark er værd skal tages for pålydende.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum