Lægers frie ordinationsret!

Brugbar i denne Corona-farce.

Danske læger har - i modsætning til andre landes heksedoktorer - haft en fri ordinationsret: Dvs. lægen kan ordinere på recept, hvad pokker han mener er i patientens tarv. Det være sig kalktabletter til terminale cancerpatienter - ud fra betragtningen, at det skader da i det mindste ikke. Det være psykofarmaka til infektionssygdomme - og man kan komme i situationer, hvor klorpromazin virker, når alt andet svigter f.eks. p.gr.a. resistens. Det er lidet kendt, at klorpromazin faktisk er et udmærket antibiotikum; men bruges - i almindelighed ikke som sådan - fordi den primære virkning nu bliver til en bivirkning.
For at tage eksemplet med terminale cancerpatienter, så bruges klorpormazin - ikke fordi de virker kurativt, der er ikke nogen kur mod terminal cancer! - men patienten får det bedre rent smertemæssigt (der er nemlig grænser for hvor megen morfin, man kan give uden at slå patienten ihjel ved en overdosis) - det er ikke fordi det holder op med at gøre ondt; men den anti-psykotiske virkning gør, at man er for sløv til at lægge mærke til det.

Remdesivir er ikke et antibiotikum, men et antiviralt stof. Stoffet blev udviklet i forbindelse med Ebola. Det har måske, måske ikke, en virkning på Corona - sandsynligvis nogen effekt; men ikke noget at råbe hurrah for. I mangel af bedre, så er det til at leve med at tryllestaven ikke gnistrer de store mirakler.
Samtidig er bivirkninger nogenlunde kendt ud fra den oprindelige godkendelse. At man ikke bruger Salvarsan mod syfilis mere skyldes ikke, at det ikke har en virkning; men at det er satans giftigt i almindelighed.

Som sådan skulle der ikke være nogen indvendinger mod at anvende Remdesivir. Det mystiske er, at det kræver godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Det skal så retfærdigvis siges, at det har været behandlet som en haste-ekspeditionssag.