Flere penge til forsvaret?

Hvordan kan de anvendes hensigtsmæssigt?

Personel

Først og fremmest er værnepligt ikke nogen løsning - generelt set - værnepligtige er simpelt hen for ringe og er kun terapi for officerer, der har bevist deres uduelighed i felten.
Når der er sagt generelt, så er der undtagelsen med trænet, hvor hovedproblemet er at uddanne lastbilschauffører - det kan klares på et halvt års tid; med et halvt års "gavntjeneste". Derudover er værnepligtige noget pjat - og dybt useriøst.
Som rekrutteringsværktøj er værnepligten direkte skadelig. Kun 20% dukker op som stampersoneller senere. Det tal har vi fra HKKF, som får dem organiseret efterfølgende.
Udover det, er man bedst tjent med hjemmeværnsfolk til f.eks. bevogtningsopgaver, som ikke har de professionelles interesse. Det kan være lokale - som i de Baltiske Lande - eller danske (og her er erfaringerne ikke dårlige), hvor pålidelige lokale ikke findes.
Det er ganske andre (f.eks. fysiske krav), der stilles til træn og bevogtning, end til kampsoldater.
Vi ser også i flyvevåbnet, at kortere kurser for administrativt personale giver mulighed for udstationering - og der bliver brug for mere administrativt personale, når hæren bevæger sig op på et højere organisatorisk plan.

Materiel

Jeg kan se opgaver til 3 Huitfeldt'er som eskorte for konvojer i Nordatlanten eller andet steds, hvor Danmarks interesser som søfartsnation er truet.
Vi kan som sådan have 1-2 permanent og 1 skib til opgradering: Vi må se i øjnene, at der konstant vil være behov for at have 1-2 våbensystemer til skibene under indføring.
Man skal så her definere hvilken opgave der skal løses - og bemande derefter: Man kan typisk have et skib i anti-pirat opgaver, hvor ubådsbekæmpelse måske ikke er den højeste prioritet.

Jeg kan se opgaver for 3 Absalon'er til opgaver som kommandoskibe - og transport af ingeniørgrej, for uanset om der er tale om menneskeskabte katastrofer eller ej, så vil ting og sager være gået ganske alvorligt i stykker - noget af ingeniørmateriellet kan være pansret; men ellers kan man bruge almindeligt ingeniørmateriel.
Den 3. Absalon kunne være Kongeskibet, som som hovedopgave har at være hospitalsskib. Det er så ikke specielt mandskabskrævende, fordi med opnormeringen af sundhedsvæsnet med flere læger, så vil der blive personel til det formål - at det så hovedsagligt vil være kirurger, det er så noget andet.
Jeg kan så også se en Nato-kommando med et hospitalsskib på højt beredskab, hvor Danmark, Holland og Norge skiftes om vagten - og samtidig kan benytte hinandens materiel.

Hæren: Vi er jo i gang med at anskaffe til en middelsvær brigade; men det mest hensigtsmæssige vil nok være en let brigade; men den skal have dobbelt materiel! De anskaffede "Øgler" er udmærkede - til nogen ting - men det kunne være hensigtsmæssigt med et sæt Hägglunds Bandvagn til andre ting.
Det er så relativt billigt materiel - og alt er relativ i denne sammenhæng, fordi mere materiel kræver mere uddannelse og øvelse.

Flyvevåbnet: Her er der tale om at anskaffe de F-35 - og den introduktion er såmænd vanskelig nok endda. Man kan levetidsforlænge F-16 ved at "botanisere" (som man gjorde med Starfighter) hos allierede efterhånden som den udfases andre steder, hvis man hos hver kan finde 4-5 med en rimelig restlevetid, så er der til en eskadrille til. På længere sigt er Typhoon den løsning, der supplerer F-35 bedst.

Der kan blive tale om nogle ekstra helikoptere som Merlin og SeaHawk som følge af det udvidede ansvarsområde; men det kan formentlig klares med suppleringskøb i forbindelse med andre ordrer fra allierede, så prisen bliver fornuftig. Her er det væsentlige, at man i vedligeholdet har en fornuftig arbejdsgang - så man har personellet til udstationeringer (så lader man et eftersyn, være eftersyn, og indhenter det forsømte ved lejlighed).

Men hovedpunktet er for mig: Transportflyene.
Det er spørgsmålet om at skifte besætninger og personel - uden at være alt for påfaldende. Her er de civile Challenger med en sædekapacitet på 60 - som er vildt uhensigtsmæssige civilt p.gr.a. bemandings bestemmelser, som man ikke kommer udenom. Her kan f.eks. Prinsens Musikkorps nok finde nogle musikere. En janitshar, der dublerer på cocktailshaker skulle være muligt at finde, så man kan have en fast stilling til ham. Der kan så også blive tale en Challenger til overvågningsopgaver. Det er sådan, hvad der nu er at hente.

Dernæst kunne et sæt Spartan være en nærliggende mulighed - mestendels for at holde egne enheder forsynet - f.eks. vil der blive behov for reservedele, som man så ikke skal slæbe hele vejen under en udrykning.

Endelig er der min idé om at gå konstruktivt ind i udskiftningen af Qatars overflødige Globemastere. Der skal nok også blive et sæt af dem til overs.

Bevæbning

Generelt er der nok tale om anskaffelse af europæiske våben - af den enkle grund, at de amerikanske er generelt konstrueret for 40 år siden og teknologien og kravene har ændret sig i mellemtiden. Tomahawken har f.eks. en langt længere rækkevidde end der i praksis er brug for - brændslet fungerer som ekstra sprængstof. Desuden drejer Tomahawken kun med anvendelse af sideroret; hvor en Storm Shadow bruger hele flykroppen.
På den anden side er de Harpoon, vi har, ganske udmærkede til Østersøen og sommerhusområder - det betyder ikke, at vi ikke skal have dem Kongsberg kan lave.

Helt overordnet, så har udviklingen været:

Enhederne har fået større slagkraft: En fregat slår i dag som destroyer - og har den halve besætning. Tilsvarende er kampkraften i en infanterigruppe - selv en let - vel noget, der minder om en deling: Man rammer med GV95 på 300 meter, en infanterigruppe har det bedst med gruppefører bliver på køretøjet sammen med det egentlige støttevåben. Med et hensigtsmæssig maskingevær indspares en assisterende maskingeværskytte, som ellers ikke lavede noget særligt destruktivt.

Truslen er blevet mindre: Den russiske flåde? Øh... hvor var det lige den var - inden den sænkede sig selv? Russerne har masser af artilleri, der så kan få fornøjelsen af at slå ned - lige dér, hvor vi IKKE er. Luftforsvaret ser vi i Syrien - tja... det er - trods enorme investeringer - ikke helt, hvad det er opreklameret til.
Det var en udvikling, man kunne se umiddelbart efter Sovjets sammenbrud; men det var nok så meget, at man eliminerede en fjende.

Fjenderne er blevet færre: Der er sket det, at fjenden ikke alene er elimineret; men direkte de sidste 30 år blevet til allierede - om det så er Grækenland....

Det er en helt anden problemstilling end for 30 år siden. Nu har man så også fået isoleret seniliteten i Nordsjælland i Forsvarskommandoen, som nedlægges - hærchefen er blevet vippet ud - heftigt hjulpet af hans luderhistorie og kassebedrøveri: Reelt har han jo været en russisk spion - det gør så ikke så meget, når bare man ved det: Så kan man sætte ham på en limpind.
Nu havde man så brug for hans stilling som generalmajor, så afskaffer man ham.
Bare rolig, der er flere på vej. Fidusen er: De kan ikke flytte, fordi de er insolvente flextumper.