Overenskomstforhandlingerne.

Stridspunkterne.

Lønnen er dog kun et af de tre punkter, parterne er uenige om. De andre to er betalt spisepause og kravet om en arbejdstidsaftale til lærerne. De statsansatte kræver enighed om alle tre punkter.

Det er jo sådan set ikke lønnen, de er uenige om.
Den egentlige hurdle er lærerne.

Det interessante er:

Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte,

Jeg har hørt ham en gang for mange år siden. Han er bestemt ikke en flippet kommunist. Det betyder imidlertid, at Socialdemokratiets forbindelse til fagbevægelsen er under genopretning, hvorfor lærerne må se i øjnene, at de heller ikke på denne måde kan vinde.

Det, der formentlig kommer til at ske bliver: Der bliver lavet et mæglingsforslag, som bliver ophøjet til lov, hvor lønkravet kommer igennem; men til gengæld ryger spisepausen og lærerne. Spisepausen er det springende punkt.
Problemet for fagbevægelsen er, at de ikke er enige indbyrdes.

Løsningen er set før; men dengang var det Socialdemokratiet, der lavede lovindgrebet. Personligt tror jeg, at der kommer et forslag omkring lønnen som regeringen og Socialdemokratiet kan støtte (med tænders gnidsel - og bla bla bla). Så ender sagen, hvor Venstre og Socialdemokratiet vil have den.

Jeg har efterhånden meget svært ved at se Socialdemokratiet gå i brechen for SF og lærerne.

Der kan evt. komme nogle ordninger for konstablerne, der udstationeres. Dem er der jo så godt som ingen af, hvor SF/Enhedslisten har stemmer. Det er der vel heller ikke nogen, der har ondt af får noget mere på tillæggene.
Det, der skal rulles tilbage er de privillegier, som lærerne har haft.
Udflytningen af statsvirksomheder vil få produktiviteten op i det offentlige, fordi den udflytning vil trimme stillinger væk, hvor modarbejderne ikke har lavet dagens gerning i årevis - det er i hvert fald erfaringen.

sat skakmat!

Reelt forhandler han for en særinteresse - og ikke for de offentlige lønmodtagere. Problemet er, at skadedyret tvinger de andre lønmodtagere ud i en konflikt, som de ikke har nogen interesse i. Lønforhøjelserne er mildest talt generøse.
Løsningen kan meget vel være, at de andre offentlige lønmodtagere ikke mener at kunne gå i konflikt, fordi de bliver taget som gidsler af nazistiske og perverse koncentrationslejrbødler.

Et mæglingsforslag, der kan ophøjes til lov.

Skolelærerne får ikke noget. Deres overenskomst bliver strammet på alle mulige måder. Alt det sludder om forberedelsestid - de kan jo ikke noget, for de forbereder sig jo ikke alligevel.

der ikke kan holde deres kæft.

Der bliver jo ikke nogen lockout på sygehusene. Der bliver heller ikke strejke - der.

Sagen er, at der sagtens kan komme en overenskomst med alle andre end skolelærere og gymnasielærere. Problemet er, at skolelærerne er der ikke nogen, der kan fordrage.

Man har talt meget om "enheden" i fagbevægelsen. Skolelærerne er en folk ondsindede parasitter, som skal klemmes ud: Der er for mange af dem, de laver intet og er generelt modbydelige.

Det, der lægges op til et mæglingsforslag, der er afbalanceret: Generøst til alle andre end skolelærerne, der kommer til at betale for alt med helt andre arbejdsbetingelser. Sagen er jo, at de har INGEN forberedelsestid i praksis, fordi de laver INTET andet end ulykker.

Det forslag vil falde med et brag i urafstemningen hos skolelærerne.
Der er nu to muligheder: Enten siger de andre: NÅ! og overenskomsten vedtages. Eller forslaget ophøjes til lov.

Der er ikke nogen grund til, at et udmærket system skal opgives for at nogle ondsindede parasitter skal misbruge overenskomstsystemet.