Hvad er det, der er galt med Clintons uran-handel?

Nu har al opmærksomhed været koncentreret om ²³⁵U's radioaktivitet.

Jeg har bare på fornemmelsen, at det er noget ganske andet, det drejer sig om: Nemlig urans mekaniske egenskaber. Uran koster i vore dage ikke noget videre.

Det er en gammel viden, at hærder man den ene side af en panserplade - og vender den hærdede side ud mod projektilerne, så forøges gennemtrængningstykkelsen ganske væsentligt. Omvendt kan man bruge princippet i panserskarp ammunition, hvor blyet omgiver en kerne af f.eks. en eller anden wolfram-legering. Det øger også gennemtrængningsevnen af projektilet.

Nu er de forskellige pansertyper noget, der er belagt med ret så stramme sikkerhedsbestemmelser, hvor kun de mest generelle karakteristika er kendt fra åbne kilder som Wikipedia. Der står næppe noget, der er decideret forkert; men det interessante står der med garanti ikke!

Vi ved fra åbne kilder, at Abrams kampvognen har et lag uranlegering på fronten. Det vejer naturligvis noget; men der skal ikke et ret tykt lag til for at have den ønskede virkning. Hvordan man lægger det lag på er mig lidt af en gåde. Hvis man kun kan valse og lægge på i plade, så vil jeg formode, at man limer det på.

Jeg tror så også, at man ser bort fra projektilerne.

The major application of uranium in the military sector is in high-density penetrators. This ammunition consists of depleted uranium (DU) alloyed with 1–2% other elements, such as titanium or molybdenum. At high impact speed, the density, hardness, and pyrophoricity of the projectile enable the destruction of heavily armored targets.

• Massefylden er omtrent den samme som for wolfram og guld.
• Det er forholdsvis let at finde referencer til f.eks. uran-molybdæn legeringer; men det er deres anvendelse i atomkraftværker. I denne sammenhæng tror jeg man skal lægge mærke til, hvad man ikke kan se. Et gæt fra min side er, at disse legeringer (eller andre) er en hel del hårdere end det angivne på rent uran.
• "Pyrophoricity" er, hvis jeg ikke tager fejl: Den fleste metaller brænder ganske udmærket - bare de kommer i partikler, der er små nok. Det er princippet i stenen i gammeldags lighter.
  De brænder også ved en høj temperatur. Man kan slukke cigaretter i benzin, men lad være med at tænde dem i nærheden - så skal det nemlig nok sige whusschh.

Som sådan tror jeg, at Trumps afledningsmanøvre med Clintons uranhandel er en dobbelt afledningsmanøvre. Dvs. en undersøgelse af Clintons ageren i den sag vil afsløre en masse; men intet relevant. Trump er ikke specielt kløgtig - og det er Putin heller ikke.
Den store opfindelse under 2. verdenskrig var "proximity fuse" til artilleri-granater. Al interessen koncentrerede sig om atomhemmelighederne - rimeligt forståeligt; men en billig (det blev den) dims til en artillerigranat - det gider ingen høre på, så det er ret så enkelt at holde hemmeligt.

Hvis vi nu sammenholder det med mine vilde spekulationer omkring Piranha 5, så hæfter jeg mig ved:

• Den ekstremt flade anslagsvinkel forfra. Kommer der så også et tyndt lag uranlegering udenpå (og den radioaktivitet, der måtte være kan standses af et lag maling - der er lidt alfa-radioaktivitet; men ikke noget alvorligt og formentlig ikke mere end det, der kan være i kældre i bjergegne,
  hvor kælderen ikke bliver luftet ordentligt ud en gang om året.
• Bunden på vognen er V formet for at lede sprængvirkningen væk, hvis den skulle køre på en mine. Det vil samtidig give en skrå anslagsvinkel for granater kommende fra siden, så der skal ikke så forfærdelig meget til for at give en god beskyttelse. Det kan da godt være, at der ryger et hjul eller to; men det er taget med i beregningerne. Det er ikke som på et kædefartøj, hvor kæden ryger af og der forestår en fandens moslen rundt.
• 105 mm kanonen. Hvis man kan få et projektil med større vægt, så vil projektilet opholde sig længere i røret og drivladningen vil få tid til at brænde færdig - reelt forlængende rørets længde. Mundingshastigheden vil nok være noooogenlunde den samme. Reelt er der ikke ret megen drivladning i en kampvognskanon - ikke hvis man sammenligner med en artilleripjece (fladbane).
• De tal for totalvægten, der har været fremme for Piranha 5 varierer vildt og inderligt fra godt 20 tons til 32 tons. Uden uddybning i øvrigt.
• De russiske propagandafilm for Armata med alle mulige vildledninger - som om det skulle genere en panserskarp på vej? På 1000 meter? Lyder ikke overbevisende.

Ellers er der ikke ret megen forskel på disse æsker på 8 hjul, som enhver fabrikant af lastbiler smider på markedet.
Jeg tror så også, at den fodslæben man har haft i anskaffelserne til forsvaret har noget at gøre med, at man er klar over, at der sidder landsforrædere i Forsvarsudvalget. Det har så sine fordele for så vidt, at man kan fortælle russerne, hvad de har godt af at høre. Man giver ikke noget fra sig før end, man er sikker på, at oplysningen vil give fjenden koldsved på panden.
Fidusen ved disse hjulpanser er, at de formentlig er en del bedre beskyttet end de russiske kampvogne, der vejer mere etc.

Betragtningerne om infrastruktur i EU er såmænd rigtige nok; men er næppe noget man kan gøre noget alvorligt ved indenfor de periode, der resterer inden borgerkrigen i Rusland bryder ud.