Vedligeholdet af fly

Pawlikowski

Er der noget, der bruger reservedele, så er det fly - specielt helikoptere. Hidtil har man kunnet klare sig med kannibalisering af ældre fly - gerne dem uden nogen flyvetid tilbage. Det er så den normale måde at gøre det på. Som tiden går, så kræver vedligehold dobbelt så mange arbejdstimer; men mindre i reservedele - bl.a. fordi fabrikanter altid sænker nyprisen for at tjene pengene på reservedele.

Hvis man ikke har disse teknikere rundt omkring - f.eks. blandt Nato-allierede, så begrænser det helt enkelt de operative muligheder ganske alvorligt. Det er en af de ting, som russerne ikke kan.
Når man ser i internationale missioner, som Libyen f.eks. piloterne er én sag; men for hver pilot er der 10 teknikere til vedligehold og klarmelding.

Det er derfor, at USA presser så meget på for at få F-35 ud til allierede: Det er spørgsmålet om at kunne bringe forstærkninger frem - uden, at det koster det hvide ud af øjnene. Luftbaser er kostbare - foruden de politiske problemer, der er forbundet med dem. Kan man skære ned på det ved at bruge lokale fabrikanter og teknikere, så bliver tingene MEGET lettere.

Man klappede - med al mulig ret - danske piloter på skulderen fordi de rammer, når de fælder våben. Det imponerende har imidlertid været, at man har kunne flyve en rode hver dag - og blive ved med det. Det kan svenskerne f.eks. ikke.
Det er en anden grund til, at jeg vil have fat i de forbandede Spartan! Man kommer i situationer, hvor der går en reservedel i stykker, som man ikke har med - og som heller ikke kan skaffes lokalt.

Det er Nato's umådelige styrke: Man kan forskyde forholdsvis kortrækkende fly og operere med dem fra Yokosuka til Tallinn. Det er ikke så meget om de fly nu har brændstof nok; det kan man klare med ekstratanke; men det er: Kan de lande? Og vigtigere: Kan de komme i luften igen.
Det næste problem er så våbnene! Hvor meget kan man køre på de lokale depoter og bytte sig frem senere. Det er rent bogholderi: Dele og våben skal have en eller anden værdi, så man kan cleare dem rent regnskabsmæssigt.

Tidligere (med SuperSabre f.eks.) "solgte" man de fly, der ellers blev stillet ud i ørkenen til allierede, hvad man så gjorde med dem, det var ligegyldigt, fordi mange af dem er blevet ribbet for reservedele. Det er så også den billigste måde at gøre det på, fordi dækningsbidraget på reservedele er så afskyelig højt. Det ender også med, at fabrikanterne indstiller produktionen og sælger reservedelene til en rimelig pris.
Jeg ved, at Mercedes gjorde det for en del år tilbage med nogle af forsvarets lastbiler.
En kendt metode til vedligehold er også at skønne, hvor mange arbejdstimer, der skal bruges på en reparation - overstiger det en grænseværdi, så bliver materielgenstanden stillet til side og er nu officielt reservedele.
På et tidspunkt bliver vragene så stillet op på skydeterrænet og bliver til mål. Normalt illuderer de russisk materiel ganske udmærket.

En ting er de depoter. Problemet er bare, at ammunition er det, der koster pengene.

Her har Danmark så også nogle udmærkede faciliteter til oplagring af ammuntion. Det er såmænd ikke fordi fjenden ikke véd, hvor de er; men de er sikrede så nok kan et depot ryge i luften; men det ved siden af slipper relativt uskadt.
Det kan godt være, at de fly-hardenings, som står på flyvestationerne, de ikke er noget værd som beskyttelse mod fuldtræffere - og det er de ikke i vore dage. Men det begrænser altså sekundære eksplosioner - og så er de til at komme til ved opladning mm.

Dernæst ligger nogle af flyvestationerne så øde, som man nu kan ligge i Danmark, så det er lidt svært at komme til dem. Her er Island og Grønland jo også perfekte! Hvem pokker sniger sig ind på Sdr. Strømfjord for at spænge den i luften? Så ihærdige er kommunister nu engang ikke. For ikke at tale om Thule?