Trump og Merkel.

Lad så Merkel være - selvom hun har udtrykt sig usædvanligt skarpt.

Vi ser, at Saudi Arabien har hostet op med bestikkelsespengene til Trump. De køber våben, som de slet ikke kan betjene.
Det er den mest bizarre form for nedrustning, man kan tænke sig: Sælger man våben til Saudi, så er man sikker på, at de ikke bliver brugt.

Jeg tror imidlertid, at vi lige skal kikke på, hvad der sker med Nordkorea.
En ting er, at Nordkorea er et par år fra at kunne ramme USA; men de kan så afgjort ramme både Kina (og Rusland). Specielt den sidste affyring af en raket: Den landede (var det 50 km) fra den russiske kyst.

Kommer det til krig, så er det nok sandsynligt, at Rusland bliver det første mål for en Nordkoreansk atombombe. Det farlige i det er: Så er katten ude af sækken.
Kina er nok klar over, at de også står nær på, når Flæskedrengen går amok (jeg siger når og ikke hvis!). Der vil være tab i Sydkorea, fordi det er usandsynligt, at alle artilleribatterier kan uskadeliggøres med det samme. Jeg tror så ikke, at det er så forfærdelig mange der kommer til at skyde, dels fordi en flok B-52 rydder ganske gevaldigt op - specielt fordi: Nok ligger Seoul tæt på grænsen, men det skyldes, at der er en 20 km dyb "bule" i grænsen. Det vil betyde, at det traditionelle rør-artilleri vil være stærkt geografisk koncentreret. Dvs. så virker en tæppebombning.
Her tror jeg så, at Nordkorea vil foretrække at prioritere angreb på Kina og Rusland højere - ganske enkelt, fordi de ikke har mulighed for at svare igen på samme måde.

Det sætter unægtelig Kina i træktvang. Kina bliver nødt til at gøre noget - og her er det ikke nok med handelssanktioner. Det mest sandsynlige er nok, at Nordkorea kommer til at føre en to-frontskrig - og ikke en trefront.

Endelig skal man ikke overse, at Trumps rådgivere mm. er i fuldt firspring på vej væk fra det Hvide Hus. Der er formentlig en konkurrence om, at stikke kniven i ryggen på Trump - i håbet om at personligt få en blidere behandling. Karakteristisk nok har Flynn anmodet om amnesti for at vidne. Det får han nu nok ikke.

Trumps egentlige problem er, at han har lånt penge af Putin. Penge som Trump hverken kan eller vil betale tilbage - der er næppe nogen reel sikkerhed bag lånene. Der er nogle absurde ejendomsværdier, som ikke kan realiseres. Det kan da godt være, at Putin kommer til at eje alle de golfbaner; men hvad vil han stille op med dem? Trump har fat i den lange ende: Så længe hans varemærke eksisterer, så har Putin et håb om at se nogle af pengene igen; men også kun nogle af dem.

Det væsentlige er sådan set, at hverken Mattis, Tillerson eller MacMaster lader til at have sagt noget i forbindelse med katastrofemødet i G7.

Det næste er, at USA vil næppe være i stand til at opfylde sine artikel 5 forpligtigelser - med mindre Canada, Danmark, Island og Norge spiller med. Med den holdning, som Trump anlægger, så er det tvivlsomt om disse lande vil udvise nogen speciel forståelse for USA - landingsrettigheder kan blive endog meget kostbare, for ikke at tale om transport, da USA ikke har nogen nævneværdig handelsflåde.

Noget andet er også, at USA er ikke - som sådan - interesseret i lavere oliepriser. Sagt rent ud: USA er ret beset ligeglad. Det er et internt fordelingspolitisk problem. I den forbindelse er Trumps vaklen i spørgsmålet omkring "klimamålene" værd at hæfte sig ved. Der skal ikke ret meget til før USA bare kan vælte olieprisen; men man kan også lade være.