SF, "børnebanden" og Socialdemokratiet.

Obeservationen er såmænd nok rigtig nok.

Arbejderisterne blev de tidligere SFere kaldt: Thor Möger, som i dag er Socialdemokratiets strateg og chef for den politiske afdeling, skatteordfører Jesper Petersen, ældreordfører Astrid Krag og Mattias Tesfaye, som udover at skrive en bog om partiets forgangne udlændingepolitik, er partiets ordfører for erhvervsuddannelser og social dumping.

Det er så en sædvanlig proces i et tabende parti som SF: De nye, der kommer ind - som dem i bjørnebanden - har ikke de samme interesser som de gamle magthavere i partiet.
Der er så ikke megen tvivl om, at de gamle kommunister i SF gik i regering for at beholde de privilegier, de havde tilegnet sig.

Problemet var så bare, at det ikke var en praktisk politik. Det var særdeles svært at skaffe forståelse for skolelærernes krav om aflønning for kun at forvolde skade. Det kom jo endog til en konflikt, hvor staten som arbejdsgiver absolut ikke mente, at lærerne hverken var kvalificerede eller pengene værd. Hele den hule og selvhævdende argumentation fik en maskingeværsalve igennem sig.

Det minder meget om sømændene på færgerne, der sandt for dyden heller ikke lavede dagens gerning.
Resultatet var, at man byggede Storebæltsbroen (og Øresundsbroen). Jeg ved, at med bemandingsreducerede færger, så kunne man ikke få kalkulerne til Storebæltsbroen til at hænge sammen. Det eneste, der holdt matroserne i arbejde var, at de formåede at afbryde forbindelsen over bælterne for at gennemtvinge forøget bemanding og højere løn.
I den situation vil ledelsen begynde at overveje alt andet. Priserne bliver naturligvis drevet i vejret af den urationelle drift - hvilket så også var baggrunden for, at et fidusrederi, som Vognmandsruten havde en mulighed. Produktet var meget ringere; men det var prisen til gengæld også, så vognmændene gjorde, hvad de kunne for at klemme prisen hos DSB.

Principielt er det jo det samme med folkeskolen. Det med at hævde et monopol på at mishandle børn - det er der altså andre, kan gøre bedre. Skolelærernes postulater er så beviseligt nonsens, at det er til at tage og føle på. SF er jo alene et særinteresseparti for skolelærere og kriminelle. I den situation er der ikke andet at gøre end at tage sit gode tøj og skifte parti. Der er en grund til, at et folketingsmedlem alene er bundet af sin samvittighed.