GL MacMaster

Sikkerhedsrådgiver for Trump.

Kronik i Berlingske.

Nu er klakører et udbredt fænomen; men jeg mener at have observeret, at de er skiftet fra en direkte afskrift af SF's politik og afstandtagen fra Enhedslistens indvandrerkriminelle holdning - til lobhudling af landsforræderne i Dansk Folkeparti.

I den sidste uge, hvor jeg har truffet forsvarsminister Mattis knap en håndfuld gange, har jeg oplevet hans klare transatlantiske engagement. Så den tvivl, der er blevet skabt om amerikansk støtte og opbakning til NATO, er væk. Heldigvis.

Hmmm.... den besked havde vel ikke krævet adskillige møder: Der må være en anden årsag til alle de snakke. Der må være tale om, at "klappe kage" på Nordatlanten.

Samtidig skal vi selvfølgelig blive ved med at understrege, at Danmark rent faktisk leverer på forsvarsområdet, f.eks. ved deltagelse i internationale missioner, hvor vores soldater gør en kæmpe forskel. Vi får således meget forsvar for pengene.

Det fornemmer jeg, har været en stikpille "Hjorten" har givet tilbage. Han har forhåbentlig formået at dreje diskussionen ind på en mere konstruktiv bane: Hvilke opgaver skal løses af hvem?
Den amerikanske metode er ikke nødvendigvis den eneste - herunder kommer også spørgsmålet om pris og kvalitet.
USA er da velkommen til at plaske rundt med et hangarskib i Nordatlanten; men der kunne være bedre og billigere måder at nå det resultat på?

Derfor giver det stigende samarbejde mellem EU og NATO rigtig god mening, og det har vicepræsident Pence kvitteret for så sent som i mandags.

Det var én i underlivet på Nazi-Marie.

Men vi skal også kunne gøre mere i vort nærområde og for det fælles forsvar i NATO. Det vil kræve flere penge. Nye typer udstyr og materiel. Og formentlig også flere folk.

Vi taler både Nordatlanten og Baltikum!