Det er jo ikke bare i Danmark

Det er jo ikke bare i Danmark, at der er grimme ting under gulvtæppet i SKAT.

Jeg vil tro - uden at vide det - at hele balladen om skattesviget er en udløber af tystys-manden. Det kære banksvin hoppede ud fra 6.sal; men har nok haft andet end børneporno på computeren. Det giver alt muligt at granske yderligere i!
Selvfølgelig er bankerne dybt involveret i skattesvig. Det forklarer så også hvorfor, det har taget så forholdsvis lang tid at få de første domme.

Man har lige skulle sikre sig, at de underordnede havde samarbejdet fuldt. Så kan de blive dømt med en betinget dom - og man kan gå i gang med de større forbrydere - for små fisk kan sagen lukkes.

Hvis en idiot som Jyske Banks Samuelsen stiller et mistillidsvotum, så må Socialdemokratiet stemme imod - eller i det mindste undlade at stemme.

Problemet er nemlig, at Socialdemokratiet så heller ikke kan danne en regering. Så er der nemlig ikke nogen, der kan danne regering. En regering med enten Dansk Folkeparti og/eller Liberal Alliance vil omgående få et flertal imod sig.

Det er det, jeg hele tiden har sagt: Det er - i sidste ende - det Venstre og Socialdemokratiet kan blive enige om, som bliver resultatet.
Hvis IKKE der kommer betydelige beskæringer - og der bliver ikke så meget som et figenblad tilbage efter den barbering til Dansk Folkeparti - eller Liberal Alliance - eller Konservative for den sags skyld.

Der er ikke noget særegent ved den danske situation. De har den samme i Spanien.

Det er også sådan i Sverrig.

Jeg blev sikker på, at noget var alvorligt galt, da Marie Krarup begyndte med sin perverse lobhudling af Putin. Det krævede ikke noget specielt talent for at se snorene der blev hevet i ud fra soens besynderlige spjætten.
Det samme med Tulletåbens idiotiske vrængeri nu da han er blevet fanget i den lodrette løgn, som han blev advaret imod.


Selvfølgelig har idioterne fået al mulig hjælp fra Putin og russerne - ingen tvivl om det; men det er ikke det afgørende. Det er en situation vælgerne har bragt sig selv i.
Sagen er jo, at man kan ikke lukke grænserne for indvandring og det politimæssige samarbejde: Terroristerne er nemlig allerede inde i landet! Man blokerer så for arbejdet med at vippe de narkohandlende indvandrerterrorister af på andre: Der er jo ingen, der vil modtage dem. Derfor er de nødt til at blive i landet - og de er sure, fordi de er blevet stukket af deres "venner" i SF/Enhedslisten. Kommunistsvinene har så ikke fortalt nok til at man kan få terroristerne dømt - altså man kan ikke fastholde dem og må løslade dem, så de kan sprætte den små spruthysteriske Johanne op.

Det er helt elementær spilteori, som enhver gadebetjent kender, han kalder det så forhørsteknik. På et eller andet tidspunkt vil gangsternes opmærksom blive rettet mod dem, der holder hånden over deres fjender - de andre narkohandlende indvandrerterrorister (det er formentlig så fragmenteret, at heller ikke politiet har fuldt overblik. Se bare, hvad der sker på Christiania). Hvordan efterforskningen af jødemordet forsætter, det ved vi ikke; men dem, der nu bliver dømt må have fået våbnene et sted fra!

Det er ikke engang svært dette her: Det er altså logik på et plan, som selv den mest platfodede panser med ligtorne kan forstå: Det er på niveau med Bendt Bendtsen - og han må være blevet hevet ud af patruljevognen fordi han spyttede på indersiden af forruden, når han kørte (ikke nok med det; man han kunne ikke forstå, at det ikke hjalp at bruge vinduesviskerne!). Kære venner - jeg forlanger ikke nogen anstrengelse af intellekt her.
Jeg er ikke nogen Hercule Poirot eller Sherlock Holmes, der kan slutte mig til, at butleren efterlod banksvinet dinglende fra lokumssnoren.
Det vi taler om er ganske almindelig kriminalitet.

Der er ikke noget nyt i at parlamentaristiske systemer gør at regerings dannelse kan være vanskelig og regeringer ustabile. Sådan har det også tidligere været i Danmark i lange perioder.
Som jeg ser det, er det en veletableret og tilsigtet parlamentaristisk mekanisme, som formentlig har en væsentlig og hensigtsmæssig effekt på dannelsen og udkrystalisering af partier, der repræsenterer befolkningens forskellige segmenter og interesser. Disse er dynamiske over tid og det må partierne også være. Både venstre og socialdemokratiet har den udfordring at deres oprindelige kernegrupper (industriarbejdere og landbobefolkning) er skrumpet voldsomt i størrelse og at partierne ikke har været i stand til at omdefinere sig til en ny gruppe. Venstre og Socialdemokratiet prøver idag at gabe over store befolkningsgrupper med reelt meget divergerende interesser. Det er ikke stabilt på sigt. De konservastive var også for kort tid siden et stort parti.

De sidste 20 år i DK med veletablerede fløje og lange perioder mellem valgene er undtagelsen - ikke normalen. Jeg tror, vi går ind i en periode med væsentlig politisk ustabilitet og omdefinering. Tre nye partier med (sandsynlig) repræsentation på tinge er kommet til inden for de sidste år. Flere er formentlig på vej. Spørgsmålet er om "blå blok" og " rød blok" overlever som begreber ? Jeg tror det ikke.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Der er ikke noget nyt i at parlamentaristiske systemer gør at regerings dannelse kan være vanskelig og regeringer ustabile. Sådan har det også tidligere været i Danmark i lange perioder.
Som jeg ser det, er det en veletableret og tilsigtet parlamentaristisk mekanisme, som formentlig har en væsentlig og hensigtsmæssig effekt på dannelsen og udkrystalisering af partier, der repræsenterer befolkningens forskellige segmenter og interesser. Disse er dynamiske over tid og det må partierne også være. Både venstre og socialdemokratiet har den udfordring at deres oprindelige kernegrupper (industriarbejdere og landbobefolkning) er skrumpet voldsomt i størrelse og at partierne ikke har været i stand til at omdefinere sig til en ny gruppe. Venstre og Socialdemokratiet prøver idag at gabe over store befolkningsgrupper med reelt meget divergerende interesser. Det er ikke stabilt på sigt. De konservastive var også for kort tid siden et stort parti.

De sidste 20 år i DK med veletablerede fløje og lange perioder mellem valgene er undtagelsen - ikke normalen. Jeg tror, vi går ind i en periode med væsentlig politisk ustabilitet og omdefinering. Tre nye partier med (sandsynlig) repræsentation på tinge er kommet til inden for de sidste år. Flere er formentlig på vej. Spørgsmålet er om "blå blok" og " rød blok" overlever som begreber ? Jeg tror det ikke.

Mvh
Cirb

Det er hvad jeg længe har sagt, at der er "midten" og så resten. Men at Venstre og Socialdemokratiet ikke skulle have fremtiden, det er der ikke noget, der tyder på. Alene det, at "alternativerne" er så tåbelige betyder at de splintrer ud i særinteresser, hvor enhver idiot kan danne sit eget parti. De grupper har altid været der - de skal bare afvikles: Flextumper og kommunister - de skal nok forsvinde.