Idomeneo, Re de Creta.

Glem fordraget, jeg sætter her for at begynde diskussionen.

Se, der er den oplysning, at Mozart på et forholdsvis tidligt tidspunkt sammen med en oboist eksperimenterer med oboen og skriver meget for oboen i Idomeneo. Nu skal jeg have hørt efter hvordan det kører.
Det er for mig interessant, fordi Clemenza di Tito fik mig til at formode, at i den opera var Mozart så ligeglad med sangerne (for så vidt som han nogensinde var ligeglad med musik) - fordi han havde ikke hørt dem. I Clemenza hører jeg et tydeligt eksperiment med at få sopranen (kastrat eller ikke) til af passe i registerskift! Det kunne så bare være mig!

Men, men, men...
Hvis han har lavet det kneb en gang før. I dette tilfælde oboen. Oboen er vigtigere end sangerne for ikke at tale om handlingen. Handlingen kedede ham i mange af de librettoer skrevet af talentløse; men desværre velhavende opdragsgivere. Det er jo først med Lorenzo di Ponte, at der kommer tekster Mozart kan bruge til noget - at de samarbejde så holder op, formentlig fordi Mozart gjorde da Pontes veninde totalt til grin i Cosi fan tutte.
Noget koen nok har opdaget på et tidspunkt - måske fordi Mozart formentlig vedblev med at grine af hende fra orkestergraven. Sådan noget kan damer ikke lide.