Galaxy

Her gemmer sig for den faste læser ret væsentlige oplysninger.


Number built
131 (C-5A: 81, C-5B: 50)

Unit cost

• C-5A: US$224.29 million (2016)
• C-5B: US$262.75 million (2016)
• C-5C: US$129.17 million (2016)
• C-5M: US$100.37 million (2016)

Læg mærke til, at der er tale om 2016 tal.

The C-5 is limited to military and government use. The U.S. Air Force has 71 C-5s in service as of February 2014 and plans to reduce the fleet to 52 "M" models by 2017

Tilsvarende for C-17 Globemaster III:

US$218 million (flyaway cost for FY 2007)[2] US$251.56 (2016, with inflation)

223 total (70 C-17A, 153 C-17A-ER)

Det, der er problemet er at den samme maksimale startvægt kan fordeles enten på brændsel eller nyttelast indenfor visse rammer - og det er altid startvægten, der giver problemer.

Galaxy har i hele sin levetid haft problemer med det forhold. Den kan sagtens løfte de 120 tons, men så skal den lufttankes. Man har forsøgt alle mulige kneb, men det gav problemer med om vingerne kunne holde til det. Det kunne de ikke, man måtte udvikle en helt ny aluminiumslegering til vingebeklædningen og man har i perioder været nødsaget til at flyve med en maximal last på 23 tons (ud af 120 teoretisk muligt) og så er det som om noget af ideen ved strategisk lufttransport er gået fløjten.
Det er typisk noget, der sker når man ikke helt har teknologien på plads - det giver altid problemer med at leve op til afgivne løfter.

Nogle gange må man altså bide i det sure æble!

Det hedder i dette tilfælde Island.

Der er det ved det, at Island og Sdr. Strøm ligger på storcirklen (den mindste afstand mellem to punkter på en kugle) mellem København og hele den amerikanske Østkyst. Storcirklen mellem Skt. Petersborg og amerikanske Vestkyst går kun en anelse nord for Island.
Dvs. den korteste afstand mellem Europa og USA går hen over Island. Man kan godt til visse destinationer i Europa og USA flyve sydligere på en storcirkel. Problemet er bare, så skal Atlanten spændes uden mellemlandingsmulighed.
Keflavik og Sdr. Strøm giver to alternativer, hvorved sikkerheden forbedres væsentligt. Man skal altid flyve der, hvor afstanden over vand er mindst - det er noget enhver gås ved.

Når det nu er en kendsgerning, så kan man lige så godt udnytte det og så mellemlande på Keflavik for at tanke. Der vil være et alternativ på Sdr. Strøm. Netop forholdet med alternativer gør, at det også er muligt i praksis at forskyde andre fly, som nok har en rækkevidde; men igen: Det kræver lufttankning - det kan gøres; men det er dyrt og ikke specielt effektivt.

Rent faktisk betyder Kangerlusuak , Keflavik og Karup den billigste og mest effektive vej mellem USA og Europa for fragtflyvning. Det betyder dels, at man slipper for at rode med lufttankere (det er ikke uden risiko at have en tanker så tæt på så stort et fly) og kan blive i flyvehøjden. Dels betyder det, at man kan starte med fuld last.
Hvor meget det reelt betyder i forøgelse af godsmængde pr. døgn for en given flyflåde ved jeg ikke; men det er meget - kan godt blive en 2 - måske 3 - gange. Det giver så en mindre køreplanlagt gennemsnitshastighed; men så meget er det heller ikke. Der ryger måske en time på.

Nu skal man også sammenholde de infrastrukturmidler, som USA har afsat i budget 2017 (3-4 mia. USD?). Det er to eskadriller C-17, som éngangsudgift - der er ikke nogen tvivl om at både Grønland og Island er blevet betalt godt (og en milliard USD, det luner gevaldigt på Island - i ren indtægt). Alene den fredstidmæssige driftsbesparelse for USA betaler så rigelig en betydelig husleje.

Nu er det så kun en luftrute og USA har mange; men det skal nok betyde en de facto forøgelse af lufttransportkapaciteten i USAF på en del eskadriller af de dyre fly. De flyvestationer er så også lette at nærsikre. Der er virkelig tale om en besparelse, der kan mærkes - den kommer så oveni den besparelse på 1 hangarskib.

Der skal nok falde noget af til Danmark dér - lur mig om ikke bloktilskuddet til Grønland bliver klippet - helt rimeligt, når de kan tjene pengene selv, så hvorfor ikke?
Island vil også blive i stand til at betale for deres luftforsvar - det bliver så nok Danmark; men også Holland og Norge.
Det vil komme, fordi det er muligt uden tankning og mellemlanding at forlægge F-35 direkte fra Danmark uden tankning og mellemlanding. Det kan lade sig gøre fra Canada (Iqaluit); men så skal man først derop - og vejret er ikke altid godt - Sdr. Strøm er ret så enestående, fordi der er så godt flyvevejr.
Alt sammen noget, der gør, at omkostningerne ved at løfte opgaven bliver så meget ringere, at USA ikke kan være med rent prismæssigt. Amerikanerne er da godt klar over, at de kommer til at betale for den rationalisering - det gør de med glæde - og de vil ikke være fedtede.

Det er derfor, jeg ikke er spor bange for forsvarsudgifterne: De penge skal nok blive fundet.

Det er ikke tilfældigt, at jeg siger, at Danmark ejer Nordatlanten.

Det er så en politisk handel som ikke var gået på plads uden Lars Løkke og Helle Thorning (som Løkke også bemærkede - også Anders Fogh har formentlig fremført tanken).

Derfor skal Putin bare stikke piben ind og opføre sig ordentligt: Ikke alene er det muligt for USA at forsvare de baltiske lande - det kan endog gøres med en meget lille økonomisk belastning. Det er jo Danmarks sikkerhed det drejer sig om!

Ikke fordi man som sådan sætter Danmark over USA; men fordi det er i USA's vitale egeninteresse.
Den luftrute over Atlanten skal forsvares og sikres - koste hvad det vil - og det menes helt bogstaveligt. Skulle de baltiske lande falde, så vil Nordatlant-ruten stadig være af strategisk afgørende betydning.

En af konsekvenserne af Cuba-krisen var, at til gengæld for at Rusland fjernede missilerne på Cuba, så ville USA fjerne sine missiler i Tyrkiet - hvilket man gjorde - sådan da.

C-5 Galaxy er meget et fly, der skylder den koldeste del af den kolde krig sin eksistens.

Flyet har vel oprindeligt 2 opgaver:

• Være transport af Minuteman missilet. Så vidt, jeg kan gennemskue det, så havde det sin oprindelse i konceptet med at lave en "farm" af missiler i deres siloer.
  

  Although he was removed from the Minuteman project, Hall's work on cost reduction had already produced a new design of 71 inches (1.8 m) diameter, much smaller than the Atlas and Titan at 120 inches (3.0 m), which would mean much smaller and cheaper silos. Hall's goal of dramatic cost reduction was a success, although many of the other concepts of his missile farm were abandoned

  Det lader til at være Titan missilet, der dimentionerede det indre af Galaxy:Titan II:
  

  Stage I length	67 feet (20 m)
  Stage II length	29 feet (8.8 m)
  RV length (including spacer)	14 feet (4.3 m)
  Stage I diameter	10 feet (3.0 m)
  Stage II diameter	10 feet (3.0 m)
  RV diameter (at missile interface)	8.3 feet (2.5 m)

  Sammenhold det med Galaxy's indre dimentioner:
  

  The cargo compartment is 121 ft (37 m) long, 13.5 ft (4.1 m) high, and 19 ft (5.8 m) wide, or just over 31,000 cu ft (880 m3).

  Missillængden var således lige godt 33 meter og 3 meter i diameter. Det kan såmænd godt lade sig gøre; men man forstår, hvorfor den fik "knælende" understel for at kunne bakse det skrækkelige monstrum på plads - uden at få alt for mange buler.
  Tanken har formentlig været først at få tanket efter missilet har været nedsat i siloen. Alene tanken om at sjaske rundt med 100 tons hydrazin (jeg skriver ikke de kemiske formler op - jeg tør simpelt hen ikke: Det er noget ualmindeligt rædselsfuldt stads - jeg formoder at anvendelse af 3 dråber i et stikskab kan få et hvilket som helst laboratorium til at iklæde sig alt muligt sikkerhedsudstyr). Selve tandpastatuben har vel næppe vejet mere end ca. 10 tons.
  Men sammenlignet med bøvlet med at ploppe den ned i siloen, så var det en operation, der har krævet "specialværktøj":CH-54 Tarhe., man forstår, hvorfor den kaldes Skycrane. Flyets længde på 27 meter tyder på, at man har villet nedsænke missilet i to omgange. Jo, det kræver unægtelig en rolig hånd!
  
  Det er som sådan ikke noget mirakel, at man har ledt efter en noget nemmere løsning. Enhver ingeniør vil fortælle, at alt kan lade sig gøre - bare man smider penge nok efter projektet - problemet er bare: NOK kan blive et meget stort tal!
  
  Minuteman var så umiddelbart et godt alternativ:
  Det havde en betydelig mindre volumen; men til gengæld en større vægt 35-36 tons. Her har man nok stadigvæk brugt Skycrane; men med missilerne i mindre stumper af hensyn til vægten.
  

  Minuteman's final tests coincided with John F. Kennedy entering the White House. His new Secretary of Defense, Robert McNamara, was tasked with producing the world's best defense while limiting spending. McNamara began to apply cost/benefit analysis, and Minuteman's low production cost made its selection a foregone conclusion. Atlas and Titan were soon scrapped, and the storable liquid fueled Titan II deployment was severely curtailed.[11] McNamara also cancelled the B-70 bomber project.[21]
  
  Minuteman's low cost had spin-off effects on non-ICBM programs. The Army's Nike Zeus, an interceptor missile capable of shooting down Soviet warheads, provided another way to prevent a sneak attack. This had initially been proposed as a way to defend the SAC bomber fleet. The Army argued that upgraded Soviet missiles might be able to attack US missiles in their silos, and Zeus would be able to blunt such an attack. Zeus was expensive and the Air Force said it was more cost-effective to build another Minuteman missile. Given the large size and complexity of the Soviet liquid-fueled missiles, an ICBM building race was one the Soviets could not afford. Zeus was cancelled in 1963.

• Med hensyn til Cuba-krisen og Tyrkiet, så er det værd at erindre, at den oprindelige design-specifikation af Galaxy var, at man kunne fragte 30 tons fra Dover i Maryland/Andrews AFB til Incirlik i Tyrkiet.
  Andrews AFB har kælenavnet: Kongressens egen flyvestation (og nej, jeg aner ikke hvad de store reparationsarbejder på den flyvestations østlige bane er til for; men det er et pågående arbejde p.t.).
  Med nedtagningen af missilerne i Tyrkiet, så kunne det jo være belejligt, at kunne flyve missiler, som Pershing ind. Nej, det er ikke det missil, som skabte den danske fodnotepolitik og Anker Jørgensen. Det Pershing, der var tale om på dette meget senere tidspunkt, er en betydelig opdateret version.
  
  Det var sådan set ikke fordi, der ikke var plads til et batteri om bord på en Galaxy: Det var, at brændslet til den tur vejer en del. Det kunne så klares med opfindelsen med de moderne "high-by-pass" jetmotorer, hvor den TF-39, som bliver den civile CF6.
  
  Der er som sådan ikke noget mærkeligt i, at Galaxy-projektet løber ind i betydelige problemer - og flyet lider under træthed i vingerne, faktisk så meget, at man til renoveringen måtte opfinde en helt ny aluminiumslegering.
  

Hvor de CF6-80C motorer forsvandt hen.

Det jeg bare undrer mig over er: Hvad skal de egentlig løfte til Incirlik, der vejer 55 tons?

Men ellers virker det som om, man allerede har indregnet fordelene ved at bruge Island som mellemlanding for Galaxy i budgettet.

Noget tyder på, at man kan spare på personalet med al den elektronik.

A total of 52 C-5s are contracted to be modernized, consisting of 49 B-, two C- and one A-model aircraft through the Reliability Enhancement and Re-Engining Program (RERP). The program features over 70 changes and upgrades, including the newer General Electric engines. Three C-5s underwent RERP for testing purposes. Low-rate initial production started in August 2009 with Lockheed reaching full production in May 2011. 22 C-5M Super Galaxies have been completed as of August 2014.[47] The RERP upgrade program is to be completed in early 2018.

At det er Nato-allierede, der skal betale for den amerikanske oprustning er noget af en tilsnigelse. Det er åbenbart strækningen til Guam, der er afgørende - det er så M-modellen. De andre bliver opdateret; men det er ikke helt det samme. Det er så også rigeligt til Atlanten.

Det er så også heller ikke nogen helt fair sammenligning af budgetterne i Nato: Der er en stor del, der ikke er særlig Nato-relateret. USA har langt større forpligtigelser i Stillehavet. Af den militære styrke er 3/5 til 2/3 Stillehavet. Det er også langt mere kostbart, fordi der ikke er de "trædesten" i Stillehavet, som der er i Atlanten.
Man kunne så med nogen rimelighed spørge: Hvad rager det Nato. En del af problemet i Stillehavet er, at USA aldrig har opbygget samme alliancefasthed i Stillehavet.

Youtube filmen kom først et par dage senere:

Lad os repetere:

1. Det lader til, at man er blevet enige om en nordlig og en sydlig luftrute, der bygger på mellemlanding og tankning dels på Keflavik og dels på Rota i Spanien.
2. Det luftbaser, som er alternativer for den tunge transport: Gander, Sdr. Strøm/Narsarsuaq, Azorerne vil være primære for forskydningen af jager/jagerbombere.
3. Det er så et net lille planlægnings- og trafikkontrolproblem; men ikke mere: Det er noget, man skal kunne klare.
4. Hvis en C-5M tager 4-5 Stryker. Så tager en middelsvær bataljonskampgruppe to eskadriller C-5 i et løft. Så har vi, hvad USA kan have fremme indenfor 48 timer, som lovet i Nato. En middelsvær kampgruppe er noget ganske andet end en let kampgruppe. En middelsvær har det med at dukke op på ubelejlige steder (for fjenden) på det kedelige tidspunkter, hvor man skal genforsynes.
5. Det forklarer også meget om levetidsforlængelsen af A-10. Det er jo ikke kampvognene, de skal hakke i småstykker. Det er heller ikke nærstøtte: Det er de russiske forsyningkolonner af udskrevne køretøjer. Vi så hvordan russerne kørte fast med deres lokalforsvarsbataljoner i det sydlige Ukraine - de fik ikke forsyningslinjen til Krim.

De aftaler, som Obama fik på plads med de Nordiske Lande og Spanien ændrer hele billedet:

• Dels er der tale om taktisk bevægelige enheder, hvilket lette kun er i begrænset omfang.
• Der er ikke tale om en videre logistisk byrde, da ammunition til 105 mm. og Bushmaster er rigelig i forskellige depoter i Europa - for ikke at tale om 155 mm granater.
  Desuden er brændsel ikke noget problem, der er masser af rastepladser ved benzinstationer i Europa. Det er noget, der kan ordnes med en rekvisitionsblok. Mon ikke ungarere kan finde ud af at få gullasch-kanonen frem?
• Det efterlader imidlertid problemet om, hvordan man stopper en fjendtlig fremrykning!
  Her tyder det på en dansk/norsk løsning (hvor danskerne tager sommeren med hjul og nordmændene vinteren med bælter) af en let bataljon. Det vil være godt nok, hvis den kan være fremme på den halve tid.
• Det skulle kunne lade sig gøre, men det kræver en eskadrille på 6-8 tunge transportfly (og et antal rekognoscerende stilling - til dels forberedte - til dels skifte stillinger). Nu har Putin formentlig et eller andet på én eller flere i EU/Tyskland, for socialdemokraterne ævler om at "Rusland har også ret", hvad de - ved Gud - slet ikke har. Hvor råddenskaben ligger kan jeg ikke gennemskue.
  Her må man så muligvis skride til den alternative plan: Nemlig en eskadrille Globemaster i dansk/norsk regi. Til sammen har vi jo en helt fin eskadrille Hercules. Det ville være noget, vi skulle kunne finde ud af: Den fælles Nato-transport eskadrille med Globemaster har jo ALDRIG virket: Det er ikke materiellet, det er organisationen.

Så blev jeg klar over, at der var noget lusket ved den flyveplads.

Det, der er værd at hæfte sig ved er at C-5M Super Galaxy kan nå både Sdr. Strøm og Keflavik med fuld last.